Legislator Case Law & Legislation
B20060146105 DK

Bekendtgørelse om elevråd på institutioner, der udbyder almengymnasial uddannelse eller almen voksenuddannelse (elevrådsbekendtgørelsen)

10 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (10)

Statutory Text (10 Articles)

Bekendtgørelse 2006 1461 Historic

§ 1. Betegnelsen ”elevråd” dækker både elevråd og kursistråd på institutioner, der er omfattet af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. eller af lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser).

Stk. 2. Betegnelsen "elever" dækker både elever og kursister på de institutioner, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Betegnelsen "institution" dækker alle de i bekendtgørelsens titel nævnte institutioner, skoler og kurser, medmindre andet fremgår af de følgende regler.

Bekendtgørelse 2006 1461 Historic

§ 2. Ved hver institution, der er omfattet af § 1, stk. 1, har eleverne ret til at danne et elevråd.

Stk. 2. På institutioner med flere uddannelser nedsættes ét elevråd.

Stk. 3. Elevrådet varetager gennem samarbejde med ledelse, lærere og øvrige personalegrupper elevernes fælles interesser på institutionen.

Stk. 4. Institutionens leder er forpligtet til at opfordre eleverne til at danne elevråd, hvis eleverne ikke selv tager initiativ hertil.

Bekendtgørelse 2006 1461 Historic

§ 3. Alle elever på institutionen har valgret og er valgbare til elevrådet .

Stk. 2. Elevrådets medlemmer er ulønnede.

Stk. 3. Valg til elevråd afholdes én gang årligt.

Stk. 4. Et elevråd fungerer, indtil nyt elevråd er valgt, medmindre det i enighed beslutter at træde tilbage. Hvis elevrådet beslutter at træde tilbage, skal institutionens leder opfordre eleverne til at danne et nyt elevråd, hvis eleverne ikke selv tager initiativ til det.

Bekendtgørelse 2006 1461 Historic

§ 4. På offentlige institutioner udpeger elevrådet to repræsentanter til institutionens bestyrelse, af hvilke den ene har stemmeret. Den stemmeberettigede skal være myndig.

Stk. 2. På private institutioner udpeger elevrådet en repræsentant til skolens bestyrelse. Repræsentanten har ikke stemmeret i bestyrelsen, medmindre andet er fastsat i institutionens vedtægt.

Stk. 3. Elevrådet udpeger repræsentanter til alle institutionens råd og udvalg mv., som institutionen har nedsat til at behandle spørgsmål, der har betydning for eleverne i almindelighed, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Der udpeges ikke repræsentanter til råd og udvalg mv., hvor elevernes deltagelse ville stride mod anden lovgivning.

Stk. 5. Elevrådets repræsentanter kan ikke deltage i bestyrelsens behandling af spørgsmål om enkeltpersoner.

Bekendtgørelse 2006 1461 Historic

§ 5. Forslag til elevrådets vedtægter udarbejdes af elevrådet og vedtages på et møde, hvortil alle elever har adgang med stemmeret.

Stk. 2. Vedtægterne skal indeholde bestemmelser om

1) elevrådets størrelse,

2) hvordan og hvornår medlemmer af elevrådet vælges,

3) valgperiodens længde,

4) valg af suppleanter,

5) elevrådets økonomi og regnskabsaflæggelse,

6) fremgangsmåden ved senere vedtægtsændringer, og

7) afholdelse af et fast årligt møde, hvortil alle elever har adgang med stemmeret, med faste dagsordenpunkter såsom aflæggelse af beretning, regnskabsgodkendelse, valg m.v.

Stk. 3. Vedtægterne kan indeholde yderligere bestemmelser.

Bekendtgørelse 2006 1461 Historic

§ 7. Institutionen kan anvende en del af sin samlede bevilling som et årligt tilskud til elevrådsarbejdet. Institutionens leder fastsætter efter drøftelse med elevrådet de nærmere vilkår for ydelse af tilskud, herunder eventuel ansøgningsprocedure og vilkår vedrørende aflevering af regnskab for anvendelsen af det modtagne tilskud.

Bekendtgørelse 2006 1461 Historic

§ 8. Institutionen stiller et egnet lokale og adgang til kontorfaciliteter til rådighed for elevrådet. Institutionen stiller endvidere et egnet lokale til rådighed for elevrådet til brug ved kulturelle, oplysende og organisatoriske møder.

Stk. 2. Institutionens leder beslutter, hvordan og i hvilket omfang lokalerne kan benyttes.

Bekendtgørelse 2006 1461 Historic

§ 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 851 af 26. september 2001 om elevråd i gymnasiet og kursistråd på kursus til højere forberedelseseksamen og studieforberedende enkeltfagsundervisning samt bekendtgørelse nr. 33 af 19. januar 2001 om kursistråd mv. ved voksenuddannelsescentre.

Undervisningsministeriet, den 13. december 2006

P.M.V.

Jarl Damgaard

Uddannelsesdirektør

/Helle Kristensen

Bekendtgørelse 2006 1461 Historic

Bekendtgørelse om elevråd på institutioner, der udbyder almengymnasial uddannelse eller almen voksenuddannelse (elevrådsbekendtgørelsen)

I medfør af § 27, stk. 1, i lov nr. 575 af 9. juni 2006 om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og § 7 i lov nr. 574 af 9. juni 2006 om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser) fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →