Legislator Case Law & Legislation
B20060140105 DK

Bekendtgørelse om tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med voksne

14 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (14)

§ 1. Arbejdsgivere, der indgår en aftale om uddannelse med voksne inden for områder, hvor der er eller forventes mangel på arbejdskraft, eller hvor de § 2. Arbejdsmarkedsstyrelsen fastsætter retningslinier for vurdering af fagområder eller stillingsbetegnelser, hvor der er eller forventes mangel på a § 3. For at arbejdsgiveren kan få tilskud, skal betingelserne i §§ 4-6 være opfyldt. § 4. Uddannelsen skal på det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren indgår aftale om uddannelse med personen, være omfattet af de områder, der jf. § 2, stk. 3 § 5. Uddannelsesaftalen skal opfylde betingelserne, der er fastsat i henhold til lov om erhvervsuddannelser, lov om landbrugsuddannelser og lov om mar § 6. Uddannelsesaftalen skal indgås med en person, der ved aftalens indgåelse er fyldt 25 år. § 7. Arbejdsgiverens ret til tilskud i forbindelse med aftale om uddannelse med en person, der er i beskæftigelse, er betinget af, at udgiften til til § 8. Tilskuddet udgør 35 kr. pr. time under praktikopholdet hos arbejdsgiveren. § 9. Ansøgning om tilskud indgives af arbejdsgiveren til staten i jobcenteret i den kommune, hvor virksomheden er beliggende. Staten i jobcenteret pås § 10. Staten i jobcenteret udbetaler tilskuddet månedsvis bagud på grundlag af arbejdsgiverens anmodning om udbetaling af tilskuddet. Anmodningen skal § 11. Tilskud efter denne bekendtgørelse ydes inden for rammerne af EU's de minimis-støtteordning. § 12. Klage over Staten i jobcenterets afgørelser kan af virksomheden indbringes for beskæftigelsesankenævnet inden 4 uger. § 13. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007 og har virkning for ansøgninger om tilskud, der indgives fra denne dato. Den fulde tekst

Statutory Text (14 Articles)

Bekendtgørelse 2006 1401 Historic

§ 1. Arbejdsgivere, der indgår en aftale om uddannelse med voksne inden for områder, hvor der er eller forventes mangel på arbejdskraft, eller hvor der er eller forventes gode beskæftigelsesmuligheder, kan efter reglerne i denne bekendtgørelse få tilskud til den løn, som arbejdsgiveren betaler personen i praktiktiden i virksomheden. Der kan som udgangspunkt ikke gives støtte til uddannelser, hvor der i beskæftigelsesregionen har været tilgang af elever i skolepraktik, jf. kapitel 7 a i lov om erhvervsuddannelser.

Bekendtgørelse 2006 1401 Historic

§ 2. Arbejdsmarkedsstyrelsen fastsætter retningslinier for vurdering af fagområder eller stillingsbetegnelser, hvor der er eller forventes mangel på arbejdskraft, eller hvor der er eller forventes gode beskæftigelsesmuligheder. Arbejdsmarkedsstyrelsen fastsætter retningslinier for hvorledes der skal tages hensyn til elever i skolepraktik.

Stk. 2. Regionsdirektøren udarbejder ud fra retningslinierne efter stk. 1, en liste over fagområder eller stillingsbetegnelser, hvor der er eller forventes mangel på arbejdskraft, eller hvor der er eller forventes gode beskæftigelsesmuligheder i beskæftigelsesregionen. På dette grundlag og under hensyn til tilgang af elever i skolepraktik i beskæftigelsesregionen fastsættes hvilke uddannelser arbejdsgivere kan få tilskud til.

Stk. 3. Beskæftigelsesregionen offentliggør hvert år senest den 31. december en oversigt over de uddannelser, der i det følgende år berettiger til tilskud efter § 1.

Bekendtgørelse 2006 1401 Historic

§ 4. Uddannelsen skal på det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren indgår aftale om uddannelse med personen, være omfattet af de områder, der jf. § 2, stk. 3, er berettiget til støtte.

Bekendtgørelse 2006 1401 Historic

§ 5. Uddannelsesaftalen skal opfylde betingelserne, der er fastsat i henhold til lov om erhvervsuddannelser, lov om landbrugsuddannelser og lov om maritime uddannelser.

Bekendtgørelse 2006 1401 Historic

§ 6. Uddannelsesaftalen skal indgås med en person, der ved aftalens indgåelse er fyldt 25 år.

Stk. 2. Arbejdsgiveren skal betale en løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst, og lønnen skal mindst svare til den laveste løn, en ikke-faglært lønmodtager er berettiget til inden for det pågældende område. På ikke-overenskomstdækkede områder skal arbejdsgiveren betale en løn, der mindst svarer til, hvad der er gældende inden for beslægtede overenskomstområder.

Bekendtgørelse 2006 1401 Historic

§ 7. Arbejdsgiverens ret til tilskud i forbindelse med aftale om uddannelse med en person, der er i beskæftigelse, er betinget af, at udgiften til tilskuddet på ansøgningstidspunktet kan afholdes inden for den bevilling, der på finansloven er afsat til at yde tilskud til personer, der er beskæftiget.

Bekendtgørelse 2006 1401 Historic

§ 8. Tilskuddet udgør 35 kr. pr. time under praktikopholdet hos arbejdsgiveren.

Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 gives i de første 2 ½ år af uddannelsesaftaleperioden.

Bekendtgørelse 2006 1401 Historic

§ 9. Ansøgning om tilskud indgives af arbejdsgiveren til staten i jobcenteret i den kommune, hvor virksomheden er beliggende. Staten i jobcenteret påser, at betingelserne for tilskud er opfyldt.

Stk. 2. Ansøgningen indgives på en blanket, der kan hentes i jobcentret eller elektronisk på www.jobnet.dk, og skal indeholde en erklæring fra virksomheden om, at betingelserne er opfyldt.

Stk. 3. Ansøgningen skal indgives senest 1 måned efter, at uddannelsesaftalen er indgået.

Stk. 4. Hvis ansøgningen indgives på et senere tidspunkt, vil afgørelsen om ydelse af tilskud blive truffet på baggrund af, om betingelserne for ydelse af tilskud jf. § 3, var opfyldt på det tidspunkt, hvor uddannelsesaftalen blev underskrevet, og tilskud vil kun kunne ydes for den resterende uddannelsesperiode.

Bekendtgørelse 2006 1401 Historic

§ 10. Staten i jobcenteret udbetaler tilskuddet månedsvis bagud på grundlag af arbejdsgiverens anmodning om udbetaling af tilskuddet. Anmodningen skal indgives på en blanket, der kan hentes elektronisk på jobcenterets hjemmeside. Tilskud kan udbetales for fuld overenskomstmæssig arbejdstid, sædvanligvis 37 ugentlige timer.

Stk. 2. Anmodningen om udbetaling af tilskud skal indeholde oplysning om arbejdsgiverens navn, cvr-nummer, adresse og telefonnummer på praktikstedet, kontonummer i et pengeinstitut, praktikantens navn og cpr-nummer, og det antal arbejdstimer, for hvilke der er udbetalt løn m.v.

Stk. 3. Hvis anmodningen er modtaget af staten i jobcenteret senest den 15. i en måned, udbetales tilskuddet til arbejdsgiveren inden den 15. i den følgende måned.

Stk. 4. Arbejdsgiveren skal erklære, at virksomheden til samme praktikpladsophold ikke har modtaget eller vil modtage offentlig støtte efter andre regler. Dog har m odtagelse af en økonomisk præmie for merbeskæftigelse i praktikpladser efter lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion ikke betydning for modtagelse af tilskud efter denne bekendtgørelse.

Bekendtgørelse 2006 1401 Historic

§ 11. Tilskud efter denne bekendtgørelse ydes inden for rammerne af EU's de minimis-støtteordning.

Bekendtgørelse 2006 1401 Historic

§ 12. Klage over Staten i jobcenterets afgørelser kan af virksomheden indbringes for beskæftigelsesankenævnet inden 4 uger.

Stk. 2. Beskæftigelsesankenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Bekendtgørelse 2006 1401 Historic

§ 13. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007 og har virkning for ansøgninger om tilskud, der indgives fra denne dato.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 641 af 22. juni 2005 om tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med voksne ophæves. Virksomheder, som har ansøgt om eller har fået bevilget tilskud inden den 1. januar 2007, kan få bevilget eller modtage tilskud efter de hidtil gældende regler.

Arbejdsmarkedsstyrelsen,, den 13. december 2006

Marie Hansen

/Kim Svendsen-Tune

Bekendtgørelse 2006 1401 Historic

Bekendtgørelse om tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med voksne

I medfør af § 68, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 685 af 29. juni 2005 om en aktiv beskæftigelsesindsats, fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →