Legislator Case Law & Legislation
B20060137005 DK

Bekendtgørelse om produktionsafgifter på æg og ved slagtning og eksport af fjerkræ

14 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (14)

§ 1. I denne bekendtgørelse forstås ved § 2. For slagtefjerkræ, der er produceret i Danmark, og som slagtes på et autoriseret eller godkendt slagteri, skal der betales en afgift. Dette gælde § 3. For hvert stykke slagtefjerkræ, der er produceret i Danmark, og som udføres levende fra landet, skal eksportøren betale en afgift, der udgør følg § 4. Ethvert pakkeri, der er autoriseret til kvalitetssortering af æg, skal betale en afgift af den mængde æg, der er produceret i Danmark, og som er § 5. Alle registrerede rugerier skal betale en afgift for anvendte kyllinger, ællinger, kalkunkyllinger og gæslinger, der er produceret i Danmark. § 6. Alle registrerede rugerier af vildtfugle skal betale en afgift af anvendte rugeæg, der er produceret i Danmark. § 7. De i §§ 2-6 nævnte afgifter indgår i Fjerkræafgiftsfonden, c/o Det Danske Fjerkræraad, Axelborg, Axeltorv 3, 7. sal, 1609 København V. § 8. Konsumægsproducenter, der agter at sælge konsumæg fra egen produktion fra egen ejendom skal hvert år inden den 1. februar anmelde dette skriftlig § 9. Såfremt det fremgår af indberetningen til Fjerkræafgiftsfonden, jf. §§ 7 og 8, at det samlede afgiftsbeløb er på 50 kr. eller derunder, opkræves § 10. Beløb, der ikke betales rettidigt, tillægges efter bemyndigelseslovens § 20, stk. 1, en årlig rente svarende til den rente, der er fastsat i hen § 11. Der er udpantningsret for forfaldne beløb efter bemyndigelseslovens § 21, herunder for de i § 10 nævnte rentebeløb. § 12. Overtrædelse af §§ 7 og 8 straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter kapitel 5 i lov om administration af Det Europæiske Fælle § 13. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007. Den fulde tekst

Statutory Text (14 Articles)

Bekendtgørelse 2006 1370 Historic

§ 1. I denne bekendtgørelse forstås ved

1) Fjerkræ: Høns, kalkuner, ænder, gæs, emuer, nanduer og afrikanske strudse samt afkom heraf.

2) Slagtefjerkræ: Fjerkræ, som føres til et slagtested med henblik på slagtning inden 72 timer efter ankomsten.

3) Vildtfugle: Agerhøns (rødben og gråben) og fasaner.

Bekendtgørelse 2006 1370 Historic

§ 2. For slagtefjerkræ, der er produceret i Danmark, og som slagtes på et autoriseret eller godkendt slagteri, skal der betales en afgift. Dette gælder også slagterier, der er godkendte eller autoriserede i henhold til bekendtgørelse om fersk kød m.v., såfremt de pågældende slagterier på dispensation fra Fødevarestyrelsen foretager slagtninger af arterne anført i § 1.

Stk. 2. Afgiften på slagtekyllinger udgør 1,3 øre pr. kg levende vægt.

Stk. 3. Afgiften på afrikanske strudse udgør 30 kr. pr. stk. struds.

Stk. 4. Afgiften på emuer udgør 15 kr. pr. stk. emu.

Stk. 5. Afgiften på nanduer udgør 6 kr. pr. stk. nandu.

Stk. 6. For andet fjerkræ udgør afgiften 0,5 øre pr. kg fjerkræ i opskåret (grydeklar) stand, der ved offentlig kontrol ubetinget er godkendt til menneskeføde.

Bekendtgørelse 2006 1370 Historic

§ 3. For hvert stykke slagtefjerkræ, der er produceret i Danmark, og som udføres levende fra landet, skal eksportøren betale en afgift, der udgør følgende beløb

Pr. 100 stk.

1) Slagtekyllinger ..............

208 øre

2) Udsætterhøns ..............

60 øre

3) Ænder .........................

110 øre

4) Gæs ............................

275 øre

5) Kalkuner indtil 14 uger .

150 øre

6) Kalkuner over 14 uger .

500 øre

7) Afrikanske strudse .......

30 kr. pr. stk.

8) Emuer ..........................

15 kr. pr. stk.

9) Nanduer ......................

6 kr. pr. stk.

Bekendtgørelse 2006 1370 Historic

§ 4. Ethvert pakkeri, der er autoriseret til kvalitetssortering af æg, skal betale en afgift af den mængde æg, der er produceret i Danmark, og som er indgået til autorisationshaveren.

Stk. 2. Enhver virksomhed, der er autoriseret til produktion af ægprodukter, skal betale en afgift af den mængde æg, der er produceret i Danmark, og som er indgået til autorisationshaveren, medmindre æggene er modtaget fra et autoriseret ægpakkeri, jf. stk. 1.

Stk. 3. Enhver konsumægsproducent, der fra egen ejendom sælger konsumæg fra egen produktion, skal betale en afgift af den mængde æg, der er solgt. Afgiften skal betales første gang æggene afhændes til en modtager, der ikke er afgiftspligtig efter stk. 1 eller stk. 2.

Stk. 4. Den i stk. 1-3 anførte afgift udgør 1,25 kr. pr. 1.000 stk. æg.

Bekendtgørelse 2006 1370 Historic

§ 5. Alle registrerede rugerier skal betale en afgift for anvendte kyllinger, ællinger, kalkunkyllinger og gæslinger, der er produceret i Danmark.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte afgifter udgør følgende beløb

Pr. stk.

1) Hønekyllinger til konsumægsproduktion ..........

90 øre

2) Slagtekyllinger .......................

6 øre

3) Ællinger .................................

8 øre

4) Kalkunkyllinger og gæslinger .

6 øre

Bekendtgørelse 2006 1370 Historic

§ 6. Alle registrerede rugerier af vildtfugle skal betale en afgift af anvendte rugeæg, der er produceret i Danmark.

Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte afgift udgør 20 øre pr. rugeæg.

Stk. 3. Enhver eksportør af rugeæg fra vildtfugle skal betale en afgift af de rugeæg, der er eksporteret.

Stk. 4. Den i stk. 3 nævnte afgift udgør 20 øre pr. rugeæg.

Bekendtgørelse 2006 1370 Historic

§ 7. De i §§ 2-6 nævnte afgifter indgår i Fjerkræafgiftsfonden, c/o Det Danske Fjerkræraad, Axelborg, Axeltorv 3, 7. sal, 1609 København V.

Stk. 2. De autoriserede eller godkendte slagterier skal inden den 15. i hver måned indberette virksomhedens samlede slagtninger og salg af afgiftspligtigt fjerkræ i den forudgående måned (afgiftsperioden) til Fjerkræafgiftsfonden og samtidig indbetale den heraf skyldige afgift til fonden. Slagterierne skal endvidere ved hvert regnskabsårs afslutning indsende en opgørelse over virksomhedens samlede afgiftspligtige slagtninger og salg af fjerkræ i det forløbne regnskabsår til Fjerkræafgiftsfonden. Opgørelsen skal attesteres af en statsautoriseret eller registreret revisor.

Stk. 3. For afrikanske strudse, emuer og nanduer, der slagtes på slagterier som anført i § 2, stk. 1, påhviler det slagteren at indbetale det i § 2 nævnte afgiftsbeløb til Fjerkræafgiftsfonden senest 14 dage efter en foretagen slagtning. Indbetalingskort fås hos den kontrollerende dyrlæge, hvem det påhviler umiddelbart efter den foretagne kontrolstempling at indberette antallet af slagtede strudse, emuer og nanduer til Fjerkræafgiftsfonden.

Stk. 4. Eksportøren af levende slagtefjerkræ, jf. § 3, og rugeæg fra vildtfugle, jf. § 6, stk. 3, skal inden den 15. i hver måned indberette den stedfundne eksport af levende slagtefjerkræ og rugeæg i den forudgående måned til Fjerkræafgiftsfonden og samtidig indbetale den herefter skyldige afgift til fonden. Indberetningen skal vedlægges kopier af de i måneden udfærdigede dyrlægeattesterede sundhedscertifikater, jf. de til enhver tid gældende regler herom. Eksportøren skal endvidere ved hvert regnskabsårs afslutning indsende en opgørelse over virksomhedens samlede eksport af levende slagtefjerkræ og rugeæg i det forløbne regnskabsår. Opgørelsen skal attesteres af en statsautoriseret eller registreret revisor.

Stk. 5. De autoriserede pakkerier, ægproduktvirksomheder og registrerede rugerier skal indsende en opgørelse over henholdsvis indvejede afgiftspligtige æg og anvendte afgiftspligtige rugeæg, kyllinger m.v. til Fjerkræafgiftsfonden. De nærmere retningslinier herfor fastsættes af fonden, hvortil de skyldige beløb indbetales. Indbetalingen sker månedsvis med en indbetalingsfrist på en måned til Fjerkræafgiftsfonden. Pakkerierne, ægproduktvirksomhederne og rugerierne skal endvidere ved hvert regnskabsårs afslutning indsende en opgørelse over virksomhedens samlede henholdsvis indvejede afgiftspligtige æg og anvendte afgiftspligtige rugeæg, kyllinger m.v. i det forløbne regnskabsår til fonden. Opgørelsen skal attesteres af en statsautoriseret eller registreret revisor eller af en driftsøkonomisk jordbrugskonsulent godkendt som særligt sagkyndig efter reglerne om støtteordning for yngre jordbrugere.

Bekendtgørelse 2006 1370 Historic

§ 8. Konsumægsproducenter, der agter at sælge konsumæg fra egen produktion fra egen ejendom skal hvert år inden den 1. februar anmelde dette skriftligt til Fjerkræafgiftsfonden med oplysning om antal høner på ejendommen.

Stk. 2. Producenterne skal halvårligt udarbejde en opgørelse over produktion og salg af æg i de foregående 6 måneder.

Stk. 3. Opgørelsen skal indsendes til Fjerkræafgiftsfonden senest den 1. august og 1. februar.

Stk. 4. Forfaldne afgifter skal indbetales til Fjerkræafgiftsfonden samtidig med indsendelsen af de i stk. 3 nævnte opgørelser. Konsumægsproducenterne skal endvidere ved hvert regnskabsårs afslutning indsende en opgørelse over det samlede salg i det forløbne regnskabsår til fonden.

Bekendtgørelse 2006 1370 Historic

§ 9. Såfremt det fremgår af indberetningen til Fjerkræafgiftsfonden, jf. §§ 7 og 8, at det samlede afgiftsbeløb er på 50 kr. eller derunder, opkræves afgiften ikke.

Bekendtgørelse 2006 1370 Historic

§ 10. Beløb, der ikke betales rettidigt, tillægges efter bemyndigelseslovens § 20, stk. 1, en årlig rente svarende til den rente, der er fastsat i henhold til rentelovens § 5, fra forfaldsdagen at regne. Den tillagte rente udgør dog mindst 50 kr.

Bekendtgørelse 2006 1370 Historic

§ 11. Der er udpantningsret for forfaldne beløb efter bemyndigelseslovens § 21, herunder for de i § 10 nævnte rentebeløb.

Bekendtgørelse 2006 1370 Historic

§ 12. Overtrædelse af §§ 7 og 8 straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter kapitel 5 i lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Bekendtgørelse 2006 1370 Historic

§ 13. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 36 af 14. januar 2005 om produktionsafgifter på æg og ved slagtning og eksport af fjerkræ ophæves.

Direktoratet for FødevareErhverv, den 12. december 2006

Arent B. Josefsen

/Lars Kolze

Bekendtgørelse 2006 1370 Historic

Bekendtgørelse om produktionsafgifter på æg og ved slagtning

og eksport af fjerkræ

I medfør af § 6, stk. 1 og 4, og § 24 i lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v. (bemyndigelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 297 af 28. april 2004, fastsættes efter bemyndigelse

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →