Bekendtgørelse om tolkebistand efter sundhedsloven

§ 1. Patienter, der efter sundhedsloven har ret til behandling hos alment praktiserende læge og praktiserende speciallæge samt på sygehus, har i forbindelse hermed ret til tolkebistand, når lægen skønner, at en tolk er nødvendig for behandlingen.

Tolken

§ 2. Den læge, der er ansvarlig for behandlingen af patienten, skal sikre sig, at tolken har de nødvendige sproglige kvalifikationer, herunder beherskelse af det danske sprog.

Regionsrådets forpligtelser m.v.

§ 3. Regionsrådet afholder udgifterne til tolkebistand efter § 1. Dette gælder dog ikke, hvis tolken er nært beslægtet med patienten.

§ 4. Tolke, der yder tolkebistand til behandling hos praktiserende læge eller praktiserende speciallæge, afregner på en regningsblanket, som udarbejdes af regionsrådene. Regningen skal attesteres af lægen, og indsendes til den region, hvor den sikrede bor.

Stk. 2. Tolke, der yder tolkebistand til sygehusbehandling, afregner efter nærmere aftale med regionsrådet.

Ikrafttrædelsesbestemmelse

§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 834 af 11. november 1999 om tolkebistand i forbindelse med lægehjælp efter lov om offentlig sygesikring, samt § 28 i bekendtgørelse nr. 109 af 21. februar 2006 om ret til sygehusbehandling og befordring m.v.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 8. december 2006

Lars Løkke Rasmussen

/Steffen Egesborg Hansen

Bekendtgørelse om tolkebistand efter sundhedsloven

I medfør af § 50, stk. 1, i sundhedsloven, lov nr. 546 af 24. juni 2005, fastsættes følgende

Tolkebistand hos alment praktiserende læge, praktiserende speciallæge og på sygehus