Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om særskilt vederlæggelse af bestyrelsesmedlemmer ved visse uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet
Statutory Text (3 Articles)
§ 1
I bekendtgørelse nr. 420 af 23. maj 2001 om særskilt vederlæggelse af bestyrelsesmedlemmer ved visse uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet foretages følgende ændringer
1. Indledningen affattes således
”I medfør af § 20 a i lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre institutioner for videregående uddannelser m.v. (selvejeloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 228 af 17. marts 2006, § 6 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 136 af 1. marts 2006, og § 16, stk. 6, i lov nr. 575 af 9. juni 2006 om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. fastsættes:”
2. § 1, stk. 1, affattes således
”Institutioner, der er omfattet af lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre institutioner for videregående uddannelser m.v. – herunder betinget godkendte Centre for Videregående Uddannelse, jf. § 27 g i selvejeloven – samt institutioner for erhvervsrettet uddannelse og institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. kan yde særskilt vederlag til bestyrelsens/studiebestyrelsens formand og eventuelt tillige til næstformanden som anført i stk. 2.”
3. I § 3, stk. 2, nr. 3) og 4) ændres ”amtsråd” til: ”regionsråd”.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007.
Undervisningsministeriet, den 4. december 2006
P.M.V.
Lars Mortensen
Styrelseschef
/Jens Kroman
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om særskilt vederlæggelse af bestyrelsesmedlemmer ved visse uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet