Legislator Case Law & Legislation
B20060126405 DK

Bekendtgørelse om en klageansvarlig i finansielle virksomheder

7 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (7)

Statutory Text (7 Articles)

Bekendtgørelse 2006 1264 Historic

§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse på følgende danske finansielle virksomheder samt udenlandske finansielle virksomheder, der driver virksomhed her i landet gennem filialetablering, og som har private kunder

1) Pengeinstitutter.

2) Realkreditinstitutter.

3) Fondsmæglerselskaber.

4) Investeringsforvaltningsselskaber.

5) Forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser.

6) Investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger og andre kollektive investeringsordninger.

7) Forsikringsmæglervirksomheder.

8) Firmapensionskasser.

Stk. 2. Bekendtgørelsen gælder for private kundeforhold og erhvervsmæssige kundeforhold, såfremt disse ikke adskiller sig væsentligt fra et privat kundeforhold.

Generelle bestemmelser om den klageansvarlige

Bekendtgørelse 2006 1264 Historic

§ 2. De i § 1, stk. 1, nævnte virksomheder skal udpege en klageansvarlig.

Stk. 2. Ved en klageansvarlig forstås en person eller en organisatorisk enhed, der er ansvarlig for klagebehandlingen internt i virksomheden.

Stk. 3. Ved en klage forstås en henvendelse fra en kunde, der efter at have drøftet problemet med den finansielle virksomhed fortsat ikke er enig i virksomhedens sagsbehandling eller resultatet heraf og derfor ønsker sagen forelagt for den klageansvarlige.

Bekendtgørelse 2006 1264 Historic

§ 3. Den finansielle virksomhed skal oplyse kunden om virksomhedens klageansvarlige, herunder om hvor og hvordan kunden retter henvendelse. Oplysningerne skal være til rådighed på virksomhedens forretningssted samt på virksomhedens eventuelle hjemmeside.

Tilsyn og straffebestemmelser

Bekendtgørelse 2006 1264 Historic

§ 4. Finanstilsynet kan, jf. § 348, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, § 44, stk. 3, i lov om forsikringsformidling, § 6 a, stk. 1, i lov om tilsyn med firmapensionskasser og § 120, stk. 2, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., give påbud om berigtigelse af forhold, der er i strid med § 2, stk. 1, og § 3.

Bekendtgørelse 2006 1264 Historic

§ 5. Med bøde straffes den, der undlader at efterkomme påbud efter § 4.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Ikrafttræden

Bekendtgørelse 2006 1264 Historic

§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2007.

Økonomi- og Erhvervsministeriet, den 8. december 2006

Bendt Bendtsen

/Kristian Vie Madsen

Bekendtgørelse 2006 1264 Historic

Bekendtgørelse om en klageansvarlig i finansielle virksomheder

I medfør af § 43, stk. 2, og § 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 286 af 4. april 2006, § 19, stk. 2, og § 54, stk. 1, i lov om forsikringsformidling, jf. lovbekendtgørelse nr. 817 af 14. juli 2006, § 6 a, stk. 2, og § 71, stk. 5, i lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1017 af 24. oktober 2005, og § 18, stk. 2, og § 132, stk. 3, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 55 af 31. januar 2006, fastsættes

Anvendelsesområde

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →