Legislator Case Law & Legislation
B20060122305 DK

Bekendtgørelse om uddannelsesudvalg ved voksenuddannelsescentre

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

Bekendtgørelse 2006 1223 Valid

§ 1. Ved hvert voksenuddannelsescenter nedsætter bestyrelsen et uddannelsesudvalg. Det samme gælder ved institutioner, der har forpligtelsen til at varetage opgaven som et voksenuddannelsescenter, uden at institutionen er godkendt efter lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

Stk. 2. Uddannelsesudvalget skal rådgive centret i uddannelsesspørgsmål, herunder om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning. Forinden der indgås driftsoverenskomster om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning, skal bestyrelsen indhente en udtalelse fra uddannelsesudvalget.

Bekendtgørelse 2006 1223 Valid

§ 2. Uddannelsesudvalget omfatter

1) Repræsentanter for private arbejdsgivere og arbejdstagere, udpeget af Dansk Arbejdsgiverforening henholdsvis Landsorganisationen i Danmark, samt repræsentanter for offentlige arbejdsgivere og arbejdstagere. Bestyrelsen beslutter antallet af repræsentanter, der skal være ligeligt fordelt mellem arbejdsgivere og arbejdstagere.

2) Mindst 2 repræsentanter udpeget af og blandt driftsoverenskomstparterne vedrørende forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne. Bestyrelsen beslutter antallet af repræsentanter.

Stk. 2. Uddannelsesudvalget kan herudover efter bestyrelsens bestemmelse omfatte

1) Repræsentation for regionsrådet.

2) Repræsentanter for videregående uddannelser i voksenuddannelsescentrets geografiske område.

3) Repræsentanter for institutionens kursister, lærere og øvrige personale.

4) Repræsentanter fra andre grupper, foreninger mv. med tilknytning til voksenuddannelsescentrets geografiske område, herunder aftagere og brugere af voksenuddannelsescentret tilbud i lokalområdet.

Bekendtgørelse 2006 1223 Valid

§ 3. De i § 2, stk. 2, nævnte repræsentanter indstilles af de pågældende råd og grupper mv. efter bestyrelsens nærmere bestemmelse, herunder om antallet af repræsentanter, og udpeges af bestyrelsen i henhold til lov om ligestilling mellem mænd og kvinder, så udvalget har en ligelig fordeling af mænd og kvinder.

Stk. 2. Uddannelsesudvalgets medlemmer skal have tilknytning til det geografiske område, som institutionens udbud henvender sig til.

Bekendtgørelse 2006 1223 Valid

§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007.

Undervisningsministeriet, den 4. december 2006

Jarl Damgaard

Uddannelsesdirektør

/Kirsten Krogstrup

Bekendtgørelse 2006 1223 Valid

Bekendtgørelse om uddannelsesudvalg ved

voksenuddannelsescentre

I medfør af § 28 i lov nr. 575 af 9. juni 2006 om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →