Legislator Case Law & Legislation
B20060111805 DK

Bekendtgørelse om den offentlige rejsesygesikring

8 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (8)

Statutory Text (8 Articles)

Bekendtgørelse 2006 1118 Historic

§ 1. Den offentlige rejsesygesikring omfatter personer, der er berettiget til ydelser efter sundhedslovens § 7, dvs. personer, der har bopæl her i landet, herunder også personer som har en »hvilende ret til ydelser i praksissektoren«, jf. sundhedslovens § 11.

Stk. 2. Til personer, som ikke er forsynet med et sundhedskort, skal kommunen efter anmodning udstede et rejsesygesikringskort.

Bekendtgørelse 2006 1118 Historic

§ 2. Den offentlige rejsesygesikring omfatter dækning af udgifter i forbindelse med sygdomstilfælde, ulykkestilfælde eller dødsfald, der indtræder under den første måned af en sikrets ferie- eller studierejse. Den offentlige rejsesygesikring omfatter ikke erhvervsrejser, studieophold, erhvervspraktik eller rejser i øvrigt, der har andre formål end ferie- eller studierejse.

Stk. 2. Den offentlige rejsesygesikring omfatter rejser uden for Danmark i Europa, herunder Rusland indtil Ural, Hviderusland, Ukraine og Moldova, Grønland, Færøerne, de asiatiske og afrikanske lande med kystlinie til Middelhavet, Jordan, De Kanariske Øer, Madeira og Azorerne.

Stk. 3. Undtaget fra den offentlige rejsesygesikring er udgifter i forbindelse med sygdom, ulykkestilfælde og dødsfald, der er omfattet af regler om koordinering af sociale sikringsydelser, der gælder mellem de nordiske lande, samt mellem Danmark og Storbritannien.

Stk. 4. Undtaget er endvidere udgifter i forbindelse med sygdom, ulykkestilfælde og dødsfald, der er omfattet af lov om sundhedsvæsenet på Færøerne, samt Grønlands Hjemmestyres landstingsforordning om sundhedsvæsenets ydelser.

Bekendtgørelse 2006 1118 Historic

§ 3. Den offentlige rejsesygesikring omfatter fuld refusion af udgifter til

1) lægehjælp,

2) lægeordineret ophold og behandling på almindeligt sygehus (inkl. operationer og ambulancetransport),

3) lægeordineret medicin,

4) hjemtransport, der på grund af sygdom erklæres nødvendig af en læge,

5) hjemtransport af en sikret, der er afgået ved døden.

Stk. 2. Der ydes endvidere refusion af ekstraudgifter til

1) lægeordineret hotelophold m.v., hvor en behandling kan foregå ambulant på et hotel, eller efter udskrivelse fra sygehus indtil hjemrejse,

2) indhentning af en fastlagt rejserute, som følge af et af en læge beordret sengeleje.

Stk. 3. Den offentlige rejsesygesikring omfatter dog ikke udgifter i forbindelse med

1) syge- og fødselshjælp, der opstår i svangerskabets 9. måned, eller i forbindelse med abortus provocatus,

2) efterbehandling efter hjemkomst,

3) fortsat behandling i udlandet, når såvel den behandlende læge som det i § 6 nævnte selskabs læge har besluttet hjemtransport,

4) hjemtransport af rejseledsager i almindelighed,

5) udgift til trækiste,

6) tab eller beskadigelse af proteser af enhver art, samt briller, kontaktlinser, høreapparater m.v.,

7) behandling i udlandet udover 3 måneder,

8) skadetilfælde, der anmeldes senere end 6 måneder efter skaden er sket.

Bekendtgørelse 2006 1118 Historic

§ 4. De nærmere vilkår for den offentlige rejsesygesikrings ydelser fastsættes ved overenskomst, jf. § 6.

Bekendtgørelse 2006 1118 Historic

§ 5. Udgifterne til den offentlige rejsesygesikring afholdes af regionerne.

Bekendtgørelse 2006 1118 Historic

§ 6. Regionerne kan indgå overenskomst med et forsikringsselskab om, at dette overtager forpligtelsen til at yde hjælp i henhold til denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Regionernes Lønnings- og Takstnævn, jf. § 227 i sundhedsloven, bemyndiges til at indgå overenskomst efter stk. 1 på regionernes vegne.

Bekendtgørelse 2006 1118 Historic

§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 995 af 15. december 1997 den offentlige rejsesygesikring.

Stk. 2. Overenskomst indgået i medfør af § 6 forbliver i kraft, indtil den afløses af en ny overenskomst indgået i medfør af denne bekendtgørelse.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 10. november 2006

Lars Løkke Rasmussen

/Vibeke B. Lemche

Bekendtgørelse 2006 1118 Historic

Bekendtgørelse om den offentlige rejsesygesikring

I medfør af § 167 i sundhedsloven, jf. lov nr. 546 af 24. juni 2005, fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →