Bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005

Bilag 1

Fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005

Bilag 1

Fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005

Punkt

Sygdom

Påvirkning

Gruppe A: Hoved

A.1.

Støjbetinget hørenedsættelse

(DLA professionalis)

Kraftig støj gennem flere år

A.2.

Grå stær

Stråleenergi

A.3.1.

Sukker- og melkaries, især på tændernes forflader (facialflader)

Mindst 5 års tandbelastende udsættelse i sukker- og melbranchen inden for 7 år

A.3.2.

Tandslid af tredje eller fjerde grad af adskillige tænder i det permanente tandsæt, på tændernes tyggeflader og/eller fortændernes skærekant (abrasion)

Mindst 5 års tandbelastende produktionsarbejde med slibemiddel i luften inden for 7 år

Andre sygdomme i hoved og hjerne: Gruppe I, J og K

Gruppe B: Ryg, nakke-skulder og hofte

B.1.

Kronisk lænderygsygdom med smerter (lumbago/iskias, lumbal diskusprolaps, degenerativ lænderygsygdom)

a. Rygbelastende løftearbejde med løft/træk opad af tunge genstande og en samlet daglig løftebelastning på mange tons i en længere årrække

b. Rygbelastende løftearbejde med almindeligt forekommende, ekstremt tunge og akavede enkeltløft og en samlet daglig løftebelastning på flere tons i en længere årrække

c. Rygbelastende plejearbejde med mange daglige håndteringer af voksne eller større handicappede børn i en længere årrække

d. Rygbelastende, daglig udsættelse for helkropsvibrationer fra kraftigt vibrerende køretøjer i en længere årrække

B.2.

Kroniske nakke-skuldersmerter

(cervikobrakialt syndrom)

Hurtigt og ensidigt gentaget præcisionsarbejde med statisk belastning af nakke-skulderområdet i en længere årrække

B.3.

Slidgigt i begge hofteled (arthrosis coxae primaria bilateralis)

Hoftebelastende løftearbejde med mange tunge enkeltløft og en samlet daglig løftebelastning på flere tons i en lang årrække

Gruppe C: Arm og skulder

C.1.

Seneskedehindebetændelse (tendovaginitis) og betændelseslignende forandringer i sene eller i væv omkring sene (tendinitis og peritendinitis)

Kraftfulde og repetitive (gentagne) arbejdsbevægelser, i kombination med en vurdering af håndens arbejdsstilling ved belastningen

C.2.

Karpaltunnelsyndrom

a. Arbejde med kraftigt vibrerende håndværktøj i længere tid

b. En kombination af hurtigt gentagne, kraftfulde og/eller akavede, håndledsbelastende arbejdsbevægelser i længere tid

c. Arbejde med genstande, der medfører et direkte og vedvarende tryk på medianus-nerven i karpaltunnellen i længere tid

d. Som komplikation til seneskedehindebetændelse på håndleddets bøjeside, der kan anerkendes efter erhvervssygdomsfortegnelsen

C.3.

Sygdomme i knogler, led, kar eller nerver (”hvide fingre”, neuropathia o.l.)

(Karpaltunnelsyndrom: C.2)

Arbejde med kraftigt vibrerende håndværktøj

C.4.1.

Tennisalbue (epicondylitis lateralis)

a. Kraftfulde og repetitive (gentagne) arbejdsbevægelser

b. Kraftfulde arbejdsbevægelser i akavede stillinger

c. Kraftfuldt statisk arbejde

C.4.2.

Golfalbue (epicondylitis medialis)

C.5.1.

Forandringer i skulderleddets rotatorsener (rotator cuff-syndrom) og/eller bicepssenen (tendinitis caput longum muskulus bicipitis brachii)

a. Repetitive (gentagne) og kraftfulde skulderbevægelser, i kombination med en vurdering af armens stilling ved belastningen

b. Statisk løft af overarmen til omkring 60 grader eller mere

C.5.2.

Skuldertendinit

(tendinitis muskuli articulatio humeri)

Andre sygdomme i armen: Gruppe I

Gruppe D: Ben

D.1.

Slidgigt i knæled (arthrosis genus)

Knæliggende og/eller hugsiddende arbejde i mange år

D.2.

Betændelseslignende forandringer i en slimsæk i knæ (bursitis)

(Bursitis andre steder: J.1)

Vedvarende, udefra kommende tryk i dagevis eller i en længere periode

D.3.

Menisksygdom i knæleddet

(laesio meniscus genus)

Arbejde i hugsiddende stilling under trange pladsforhold i dagevis eller i en længere periode

Gruppe E: Lunger og luftveje

E.1.

Silicose

Kiselsyreanhydrid

(for eksempel ved sandblæsning, jernstøbning og stenhugning)

E.2.

Lungefibrose

Andre siliciumforbindelser

E.3.1.

Lungeasbestose

Asbest

E.3.2.

Udbredt bindevævsdannelse i lungehinden med påvirket lungefunktion

(for eksempel ved arbejde med isoleringsmaterialer af asbest, asbestcement (eternit), bremsebelægninger)

E.3.3.

Pleurale plaques uden lungeasbestose

E.4.

Lungesygdomme (bronchopulmonale sygdomme)

Støv eller dampe fra aluminium eller dets forbindelser eller støv fra hårde metaller

E.5.1.

Astma (allergisk og ikke-allergisk)

Støv eller dampe fra

a. Planter eller planteprodukter

b. Dyr eller dyriske produkter

c. Enzymer, farvestoffer, persulfatsalte, kunstharpiks eller medikamenter og forstadier til disse

d. Isocyanater og visse anhydrider i epoxyresiner

E.5.2.

Allergisk betændelse af næseslimhinden (rhinitis allergica)

E.5.3.

Allergiske, betændelseslignende forandringer i øjets slimhinder

(conjunktivitis allergica)

E.6.

Lungesygdom efter organisk materiale (allergisk alveolitis, luftfugtersyge og byssinosis; ”farmer’s lung”, ”mushroom worker´s lung” og ”bird breeder´s lung”)

Organiske materialer

(for eksempel svampesporer, dyrisk protein o.l.)

E.7.

Kronisk bronkitis

Uspecifikt støv efter massiv udsættelse i mange år

(for eksempel fra isoleringsmaterialer, korn- og foderstoffer, træforarbejdning eller røg fra svejsning og flammehøvling)

Andre sygdomme i lunger, luftveje og organer: Gruppe I, J og K

Gruppe F: Psykisk sygdom

F.1.

Posttraumatisk belastningsreaktion

Traumatiske begivenheder eller situationer af kortere eller længere varighed af en exceptionelt truende eller katastrofeagtig natur

Gruppe G: Hud

G.1.

Allergisk eksem

Allergener

(for eksempel konserveringsmidler, gummitilsætningsstoffer, latex, fødevarer o.l.)

G.2.

Andre irritative hudsygdomme

(for eksempel toksisk eksem)

Et eller flere irritationsstoffer eller fysiske faktorer

Andre hudsygdomme: Gruppe I og K

Gruppe H: Infektions- og parasitsygdomme

H.1.

Infektions- og parasitsygdomme fra dyr eller dyrisk materiale

(for eksempel stivkrampe, ornitose, kalvekastningsfeber, miltbrand, Weils syge, tuberkuløs smitte fra dyr)

Dyr, dyrisk materiale eller anden relevant smittekilde

(for eksempel ved arbejde i renovationsanlæg og ledningsnet hertil)

H.2.

Infektionssygdomme fra mennesker

(for eksempel hepatitis, stafylokokker, tuberkulose, AIDS)

Blod, væv, vævsvæsker eller andet biologisk materiale fra personer med samme type infektion

H.3.

Tropesygdomme

(for eksempel malaria, amøbiasis, trypanosomiasis, denguefeber, pappatacifeber, maltafeber, tilbagefaldsfeber, gul feber, pest, leishmaniose, framboesi, lepra, plettyfus og andre febersygdomme fremkaldt af richettsia)

Overførsel af sygdom (smitte)

Gruppe I: Sygdomme efter kemiske stoffer

I.1.1.

Nervebetændelse

Arsen og visse af dets forbindelser

I.1.2

Skrumpelever

(for eksempel i kemisk og metallurgisk industri, i medicinalindustri og ved fremstilling af syrer og træimprægneringsmidler)

I.2.

Berylliumlunge

Beryllium og visse af dets forbindelser

(for eksempel i porcelæns- og keramikindustri og elektronisk og nuclear (atom) industri)

Kulilte, fosgen, blåsyre, cyansalt, cyanforbindelser og cyanater (I. 3)

I.3.1.

Toksisk hjerneskade/demens

(svær kulilteforgiftning med bevidstløshed, toksisk encephalopati)

Kulilte

I.3.2.

Leverbetændelse

(hepatitis toxica)

Acrylonitril

I.3.3.

Astma bronchiale og lungesygdom med nedsat lungefunktion af obstruktiv type

Isocyanater

(for eksempel i rum, hvor der foregår ufuldstændig forbrænding. Iltning af klorholdige affedtningsmidler inden for metalindustrien, galvanisering, stålhærdning samt guld- og sølvarbejde)

I.4.

Nyreskade

(kadmiumforgiftning)

Kadmium og visse af dets forbindelser

(for eksempel i galvaniserings- og farveindustri)

I.5.1.

Allergisk eksem

Krom og visse af dets forbindelser

(for eksempel i metal- og farveindustri, ved cementstøbning og ved anvendelse af kromgarvede produkter)

I.5.2.

Astma bronchiale

I.5.3.

Betændelse i slimhinder i øjne og øvre luftveje

I.5.4.

Perforation af næseskillevægge

I.6.1.

Toksisk hjerneskade/demens

(toksisk encephalopati)

Kviksølv og visse af dets forbindelser

(for eksempel i elektrokemisk og elektromekanisk industri, ved laboratoriearbejde og ved fremstilling af måleinstrumenter)

I.6.2.

Nyreskade (nefrotisk syndrom)

I.7.

Manganisme

(manganinduceret parkinsonisme)

Mangan og visse af dets forbindelser efter svær udsættelse

(for eksempel ved fremstilling af tørelementer samt farver og lakker)

I.8.

Lungeskade

Salpetersyre, kvælstofilter eller ammoniak og dets forbindelser efter svær udsættelse

(for eksempel ved fremstilling af kunstgødning, sprængstoffer, farver og lakker, ved metalætsning, gelbbrænding, salpetersyreanvendelse, forbrænding af kvælstofholdige produkter (kunstgødning) og i køleanlæg

I.9.

Allergisk eksem

Nikkel efter betydelig udsættelse i mange år

I.10.1.

Astma bronchiale

Kobolt

I.10.2.

Hård metallunge

(for eksempel ved fremstilling af specialstål, mønter og smykker)

I.11.1.

Polyneuropati

Fosfor og visse af dets forbindelser

I.11.2.

Lungeødem med lungeskade

(for eksempel ved fremstilling af bekæmpelsesmidler)

I.12.1.

Toksisk hjerneskade/demens

(toksisk encephalopati)

Bly

(for eksempel i akkumulator-, farve- og

plastindustri)

I.12.2.

Nervebetændelse

(perifer polyneuropati)

I.12.3.

Nyreskade

(kronisk interstitiel nephritis)

I.13.1.

Toksisk hjerneskade/demens

(toksisk encephalopati)

Svovlbrinte efter svær udsættelse

I.13.2.

Lungeskade

Svovldioxid eller svovlsyre efter svær udsættelse

(for eksempel ved fremstilling af svovlsyre og i papir-, akkumulator-, sæbe- og kunstsilkeindustri)

I.14.

Talliumforgiftning (hårtab, nervebetændelse og synsforstyrrelser)

Tallium og dets forbindelser

(for eksempel ved fremstilling af fyrværkeri og rottegift)

I.15.

Kronisk bronkitis og lungebetændelse

Vanadium og dets forbindelser

(for eksempel ved fremstilling af specialstål, farver og lakker)

I.16.1.

Fluorose (knoglesygdom)

Fluor og dets forbindelser efter svær udsættelse

I.16.2.

Lungeskade

Klor, brom og jod og deres uorganiske forbindelser, samt fluor og dets forbindelser, efter svær udsættelse

(for eksempel som blegemidler i industrien)

Kulbrinter og deres afledningsprodukter (I. 17)

(for eksempel kemiske produkter med indhold af organiske opløsningsmidler (farver, lakker, rensemidler, råstoffer fra den kemiske industri og plastindustrien m.m.)

I.17.1.

Toksisk hjerneskade/demens

(toksisk encephalopati)

Organiske opløsningsmidler

I.17.2.

Nyreskade

(glomerulonephritis)

Organiske opløsningsmidler

I.17.3.

Leverbetændelse

(hepatitis toxica)

Klorede opløsningsmidler

I.17.4.

Blodmangel (aplastisk anæmi)

Benzen

I.17.5.

Nervebetændelse

(perifer polyneuropati)

Hexan og metylbutylketon

Organiske kvælstofforbindelser (nitrogen)

I.18.

Leverbetændelse

(hepatitis toxica)

Dimetylformamid

(for eksempel kemiske produkter med indhold af aminer, nitroaminer m.m., inden for levnedsmiddel-, farvestof- og sprængstofindustrien o.l.)

Andre sygdomme efter kemiske stoffer: Gruppe E, G og K

Gruppe J: Andre sygdomme

J.1.

Betændelseslignende forandringer i en slimsæk, andre steder end knæ (bursitis)

(Bursitis i knæ: D.2)

Vedvarende, udefra kommende tryk i dagevis eller i en længere periode

J.2.

Nervelammelser

Udefra kommende tryk

J.3.

Sygdomme som følge af arbejde i komprimeret luft

Arbejde i komprimeret luft

Gruppe K: Kræftsygdomme 1)

Blod- og lymfedannende organer

K.1.1.

Leukæmi

Stoffer

a. Benzen

b. Etylenoxid

c. 1,3-Butadien

Processer

d. Gummiindustri

e. Olieraffinering

f. Støvle- og skofremstilling og -reparation

K.1.2.

Myeloid leukæmi

Ioniserende stråling (for eksempel røntgen- og gammastråling)

K.1.3.

Lymfe- og bloddannende organer

1,3-Butadien

K.1.4.

Non-Hodgkin lymfom

a. 2,3,7,8-Tetraklorodibenzo- para -dioxin (dioxin )

b. Tetrakloretylen

c. Trikloretylen

Fordøjelsesorganer

K.2.1.

Bughinde (mesotheliom)

a. Asbest

b. Erionit

c. Talkum med indhold af asbestlignende fibre

K.2.2.

Lever og galdeveje

a. Aflatoksiner

b. Polyklorerede bifenyler

c. Trikloretylen

K.2.3.

Lever

a. Hepatitis B-virus

b. Hepatitis C-virus

c. Vinylklorid

K.2.4.

Lever (angiosarkom)

Vinylklorid

K.2.5.

Mavesæk

Uorganiske blyforbindelser

K.2.6.

Næsesvælg

Formaldehyd

Hud

K.3.

Hud

Stoffer

a. Arsen og dets forbindelser

b. Antracen

c. Kreosotforbindelser

d. Mineralsk olie, ubehandlet og let behandlet

e. Råparaffin

f. Skiferolie eller smøremidler udvundet af skifer

g. Solstråling

h. Sod

i. Stenkulstjære og stenkulstjærebeg

Processer

j. Koksfremstilling

k. Kulforgasning

l. Olieraffinering

Luftveje

K.4.1.

Lunge

Stoffer

a. 2,3,7,8-Tetraklorodibenzo- para -dioxin (dioxin)

b. Alfa-klorerede toluener og benzoylklorid (kombineret)

c. Arsen og dets forbindelser

d. Asbest

e. Beryllium og dets forbindelser

f. Bis(chloromethyl)ether og cloromethylmethyl ether (teknisk grad) (oat cell)

g. Cadmium og dets forbindelser

h. Insektbekæmpelsesmidler (ikke-arsenholdige)

i. Kromforbindelser

j. Krystallinsk kvarts

k. Nikkelforbindelser, herunder kombinationer af nikkeloxider og -sulfider i nikkelraffineringsindustri

l. Partikler af metallisk kobolt med indhold af wolframkarbid (tungsten)

m. Passiv rygning

n. Radon og “radondøtre”

o. Sennepsgas (svovlsennep)

p. Sod

q. Stenkulstjære og stenkulstjærebeg

r. Stærke uorganiske syretåger indeholdende svovlsyre

s. Talkum med indhold af asbestlignende fibre

t. Udstødningsgasser fra dieselmotorer

Processer

u. Aluminiumsfremstilling

v. Jern- og metalstøbning

w. Koksfremstilling

x. Kulforgasning

y. Maler (erhv ervsmæssig udsættelse som)

z. Minebrydning af jernmalm (jernglans) med radonudsættelse

æ. Produktion af kunstglas, glasbeholdere og lertøj

K.4.2.

Lungehinde (mesotheliom)

a. Asbest

b. Erionit

c. Talkum med indhold af asbestlignende fibre

K.4.3.

Næsehule og bihuler

Stoffer

a. Formaldehyd

b. Kromforbindelser

c. Nikkelforbindelser, herunder kombinationer af nikkeloxider og -sulfider i nikkelraffineringsindustri

d. Træstøv

Processer

e. Fremstilling af isopropylalkohol ved stærk sur proces

f. Møbel- og skabsproduktion

g. Støvle- og skofremstilling og -reparation

K.4.4.

Slimhinder i bihuler og processus masteoideus (epiteliale tumorer)

Radium-226

K.4.5.

Strube

Stoffer

a. Asbest

b. Sennepsgas (svovlsennep)

c. Stærke uorganiske syretåger indeholdende svovlsyre

Processer

d. Isopropylalkohol, fremstilling ved stærk sur proces

Urinveje

K.5.1.

Nyre

Koksfremstilling

K.5.2.

Urinblære

Stoffer

a. 2-Napthylamin

b. 4-Aminobifenyl

c. 4-Klor- ortho -toluidin og dets stærke (hydroklorid) salte

d. 4-4'-metylbiskloranilin (MOCA)

e. Arsen og dets forbindelser

f. Benzidin og benzidinbaserede farvestoffer

g. Ortho -toluidin

h. Stenkulstjære og stenkulstjærebeg

i. Udstødningsgasser fra dieselmotorer

Processer

j. Aluminiumsfremstilling

k. Auraminfremstilling

l. Frisørarbejde

m. Kulforgasning

n. Gummiindustri

o. Maler (erhvervsmæssig udsættelse som)

p. Magentafremstilling (fuchsin)

q. Støvle- og skofremstilling og -reparation

Øvrige organer eller kræftformer

K.6.1.

Bindevæv

2,3,7,8-Tetraklorodibenzo- para -dioxin (dioxin)

K.6.2.

Bryst

Ioniserende stråling (for eksempel røntgen- og gammastråling)

K.6.3.

Knogle (sarkom)

Radium-226 og Radium-228

K.6.4.

Kræft uden specifikation

(alle kræftformer, som ikke er medtaget under andre punkter)

2,3,7,8-Tetraklorodibenzo- para -dioxin (dioxin)

K.6.5.

Skjoldbruskkirtel

Ioniserende stråling (for eksempel røntgen- og gammastråling)

Gruppe L: Fosterskader

Fostersygdom/-skade

Dokumenteret infektion/påvirkning hos moderen under graviditeten

Følger efter infektioner

L.1.1.

Kongenit cytomegalovirusinfektion

Cytomegalovirus

L.1.2.

Neonatal hepatitis B-virusinfektion medførende kronisk bærertilstand

Hepatitis B-virus

L.1.3.

Neonatal herpes

Herpes simplex-virus

L.1.4.

Kongenit eller neonatal HIV-infektion

Human immundefektvirus (HIV)

L.1.5.

Hjernebetændelse

Listeria

L.1.6.

Kongenit infektion

Parvovirus B-19

L.1.7.

Kongenit rubellasyndrom

Kongenit rubellasyndrom (røde hunde-virus)

L.1.8.

Microcephali, hydrocephalus, nethindebetændelse, leverbetændelse

Toxoplasmose (haresyge)

L.1.9.

Kongenit varicellasyndrom eller neonatal varicella

Varicella zoster-virus (skoldkoppevirus)

Følger efter kemiske stoffer

L.2.1.

Microcephali, mental retardering

Methylkviksølv

L.2.2.

Hjernebetændelse, retarderet udvikling

Bly

L.2.3.

Lav fødselsvægt, hudforandringer

PCB

Følger efter andre skadelige påvirkninger

L.3.1.

Microcephali, maligne sygdomme

Stråling (radioaktivitet)

L.3.2.

For tidlig fødsel og komplikationer hertil

Ekstrem fysisk arbejdsbelastning

Følger efter fysiske traumer

L.4.

For tidlig fødsel og komplikationer hertil

Ulykker og vold

1) Indholdet i gruppe K bygger på IARC´s monografiserie ( IARC Monographs on the Evaluation of Carcinogenic Risks to Humans ), bind 1-88. WHO International Agency for Research on Cancer, Lyon 2004/2005.

§ 1. En sygdom kan anerkendes som erhvervssygdom, jf. lovens § 7, stk. 1, nr. 1, hvis følgende generelle betingelser er opfyldt

1) Den skadelige påvirkning skal have en styrke og tidsmæssig udstrækning, som efter medicinsk dokumentation kan forårsage sygdommen.

2) Sygdomsbilledet skal efter medicinsk dokumentation stemme overens med den skadelige påvirkning og sygdommen.

3) Sygdommen må ikke med overvejende sandsynlighed skyldes andre forhold end de erhvervsmæssige, jf. lovens § 8, stk. 1.

Stk. 2. Desuden skal særlige betingelser, der er nævnt under de enkelte punkter i fortegnelsen og eventuelt i en tilhørende vejledning, være opfyldt.

§ 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 18. november 2006 og finder fra denne dato anvendelse ved afgørelsen af, om en sygdom, der er anmeldt fra 1. januar 2005, kan anerkendes som erhvervssygdom, herunder når sagen er genoptaget efter lovens § 41.

Stk. 2 . Samtidigt ophæves bekendtgørelse nr. 850 af 12. september 2005 om fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005.

Stk. 3. Denne bekendtgørelse finder ligeledes anvendelse ved afgørelser, der er truffet af Arbejdsskadestyrelsen før bekendtgørelsens ikrafttræden, og som er indbragt for Ankestyrelsen. Det gælder dog ikke, hvis bekendtgørelsen skærper de hidtidige betingelser for anerkendelse.

Arbejdsskadestyrelsen, den 3. november 2006

Anne Lind Madsen

/Ingrid Parsby

Bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme

anmeldt fra 1. januar 2005

I medfør af § 7, stk. 1, nr. 1, i lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 154 af 7. marts 2006, fastsættes