Legislator Case Law & Legislation
B20060107905 DK

Bekendtgørelse om tilskud til behandling hos fysioterapeut i praksissektoren

12 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (12)

§ 1. Gruppe 1-sikrede og gruppe 2-sikrede personer har ret til tilskud til behandling hos fysioterapeut efter lægehenvisning. § 2. Sikrede personer har ret til tilskud til lægeordineret ridefysioterapi på de nærmere vilkår, som fremgår af den gældende overenskomst mellem Regi § 3. Sikrede personer har ikke ret til tilskud til fysioterapeutisk behandling på offentlige sygehuse eller på private sygehuse eller klinikker, der m § 4. Regionsrådet yder tilskud med samme beløb og til samme ydelser til gruppe 1-sikrede og gruppe 2-sikrede personer. § 5. De nærmere vilkår for tilskud, herunder ydelsesbeskrivelser, til behandling hos fysioterapeut efter lægehenvisning fremgår af den gældende overen § 6. Regionsrådet yder et tilskud på 39,3 % af de i overenskomsten mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Danske Fysioterapeuter fastsatte honor § 7. Hvis regionsrådet beslutter at tilbyde forebyggende og opfølgende fysioterapeutisk holdundervisning, yder regionsrådet tilskud til de ydelser, de § 8. Handicappede personer med et varigt svært fysisk handicap som følge af en medfødt eller arvelig lidelse, erhvervede neurologiske lidelser, fysisk § 9. Regionsrådet yder ikke tilskud til fysioterapeutens ydelser til sig selv, til ægtefælle eller til hjemmeboende børn, der ikke er selvstændigt sik § 10. Personer, der har ret til ydelser i praksissektoren i medfør af EF-retten eller internationale aftaler, har under ophold her i landet ret til ti § 11. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007. Den fulde tekst

Statutory Text (12 Articles)

Bekendtgørelse 2006 1079 Historic

§ 1. Gruppe 1-sikrede og gruppe 2-sikrede personer har ret til tilskud til behandling hos fysioterapeut efter lægehenvisning.

Bekendtgørelse 2006 1079 Historic

§ 2. Sikrede personer har ret til tilskud til lægeordineret ridefysioterapi på de nærmere vilkår, som fremgår af den gældende overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Danske Fysioterapeuter.

Bekendtgørelse 2006 1079 Historic

§ 3. Sikrede personer har ikke ret til tilskud til fysioterapeutisk behandling på offentlige sygehuse eller på private sygehuse eller klinikker, der modtager patienter til fysioterapeutisk behandling efter overenskomst med offentlige sygehuse.

Bekendtgørelse 2006 1079 Historic

§ 4. Regionsrådet yder tilskud med samme beløb og til samme ydelser til gruppe 1-sikrede og gruppe 2-sikrede personer.

Stk. 2. For gruppe 1-sikrede personer er det en betingelse for at modtage tilskud, at behandlingen udføres af en fysioterapeut, der har tilsluttet sig overenskomsten mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Danske Fysioterapeuter.

Stk. 3 Til gruppe 2-sikrede, der har fået behandling hos en fysioterapeut, der ikke har tilsluttet sig overenskomsten, udbetaler bopælskommunen tilskuddet på vegne af regionsrådet. For at få tilskuddet udbetalt skal patienten fremsende en kvitteret og specificeret regning til kommunen. Tilskuddet kan ikke overstige regningens beløb.

Stk. 4. Både gruppe 1 og gruppe 2-sikrede personer betaler deres egen andel af honoraret direkte til fysioterapeuten.

Bekendtgørelse 2006 1079 Historic

§ 5. De nærmere vilkår for tilskud, herunder ydelsesbeskrivelser, til behandling hos fysioterapeut efter lægehenvisning fremgår af den gældende overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Danske Fysioterapeuter.

Bekendtgørelse 2006 1079 Historic

§ 6. Regionsrådet yder et tilskud på 39,3 % af de i overenskomsten mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Danske Fysioterapeuter fastsatte honorarer for konsultationer, herunder holdtræning. Ved behandling i patientens hjem ydes et tilskud på 40 % af de i samme overenskomst fastsatte afstandstillæg.

Stk. 2. Hvis fysioterapeuten ved samme besøg behandler flere familiemedlemmer i samme hjem, yder regionsrådet kun ét tilskud. Behandler fysioterapeuten ved samme besøg flere patienter på plejehjem eller lignende, beregnes kun ét afstandstillæg, som regionsrådet i dette tilfælde betaler fuldt ud.

Stk. 3. Regionsrådets tilskud til ridefysioterapi, jf. § 2, udgør 4/5 af de honorarer, der er fastsat i overenskomsten mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Danske Fysioterapeuter.

Bekendtgørelse 2006 1079 Historic

§ 7. Hvis regionsrådet beslutter at tilbyde forebyggende og opfølgende fysioterapeutisk holdundervisning, yder regionsrådet tilskud til de ydelser, der er omfattet af overenskomstens bestemmelser om holdundervisning.

Stk. 2. Regionsrådets tilskud til forebyggende og opfølgende fysioterapeutisk holdundervisning jf. stk. 1, udgør 2/5 af det honorar, der er fastsat i den rammeaftale, der er indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Danske Fysioterapeuter om iværksættelse af forbyggende og opfølgende fysioterapeutisk holdundervisning.

Bekendtgørelse 2006 1079 Historic

§ 8. Handicappede personer med et varigt svært fysisk handicap som følge af en medfødt eller arvelig lidelse, erhvervede neurologiske lidelser, fysiske handicap som følge af ulykke eller nedsættelse af led- eller muskelfunktion som følge af inflammatoriske gigtlidelser har ret til et vederlagsfrit tilbud om fysioterapeutisk behandling fra regionsrådet.

Stk. 2. Sundhedsstyrelsen fastsætter de nærmere retningslinjer for fysisk handicappede personers adgang til vederlagsfri fysioterapi.

Stk. 3. De nærmere vilkår for ydelserne efter stk. 1, fastsættes i overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Danske Fysioterapeuter.

Bekendtgørelse 2006 1079 Historic

§ 9. Regionsrådet yder ikke tilskud til fysioterapeutens ydelser til sig selv, til ægtefælle eller til hjemmeboende børn, der ikke er selvstændigt sikrede.

Bekendtgørelse 2006 1079 Historic

§ 10. Personer, der har ret til ydelser i praksissektoren i medfør af EF-retten eller internationale aftaler, har under ophold her i landet ret til tilskud til behandling hos fysioterapeut efter lægehenvisning på samme vilkår som gruppe 1-sikrede.

Stk. 2. Ved EF-retten eller internationale aftaler forstås Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, og den dertil knyttede forordning (EØF) nr. 574/72 om gennemførelse af forordning nr. 1408/71, aftalen om det Europæiske Økonomiske Samarbejde (EØS-aftalen), Nordisk Konvention om Social Sikring og aftalen mellem De Europæiske Fællesskaber, dets medlemsstater og Schweiz om fri bevægelighed for personer.

Bekendtgørelse 2006 1079 Historic

§ 11. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 405 af 18. maj 2001 om tilskud efter sygesikringsloven til fysioterapeutisk behandling.

Stk. 3. I de bestemmelser i denne bekendtgørelse, hvor der refereres til overenskomsten imellem Regionernes Lønnings- og Taktsnævn og Danske Fysioterapeuter, henvises, indtil der er indgået en overenskomst imellem disse parter, til overenskomsten imellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Danske Fysioterapeuter.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 2. november 2006

Lars Løkke Rasmussen

/Steffen Egesborg Hansen

Bekendtgørelse 2006 1079 Historic

Bekendtgørelse om tilskud til behandling hos fysioterapeut i praksissektoren

I medfør af §§ 67 og 72 i sundhedsloven, lov nr. 546 af 24. juni 2005, fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →