Legislator Case Law & Legislation
B20060107805 DK

Bekendtgørelse om LRAIC-prisfastsættelsesmetoden

11 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (11)

Statutory Text (11 Articles)

Bekendtgørelse 2006 1078 Historic

§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse ved IT- og Telestyrelsens pålæggelse af forpligtelse om anvendelse af LRAIC-prisfastsættelsesmetoden efter § 51, stk. 3, nr. 5, jf. § 51 f, stk. 5, nr. 4, i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet.

Stk. 2. Ved anvendelse af LRAIC-prisfastsættelsesmetoden, jf. stk. 1, kan den samlede pris for et samtrafikprodukt maksimalt udgøre summen af de langsigtede gennemsnitlige differensomkostninger, der er forbundet med frembringelsen af det pågældende samtrafikprodukt.

Bekendtgørelse 2006 1078 Historic

§ 2. LRAIC-prisfastsættelsesmetoden skal tage udgangspunkt i en analyse af, hvad det, set i et fremadrettet perspektiv, vil koste at producere de pågældende samtrafikprodukter.

Stk. 2. Omkostningsanalysen som nævnt i stk. 1 skal beregne omkostningerne ved at tilvejebringe samtrafikprodukterne i en optimalt opbygget teleinfrastruktur. Der skal således anvendes nye og optimale teknologiske udstyrstyper og infrastruktur-elementer, jf. dog stk. 4.

Stk. 3. Omkostningsanalysen som nævnt i stk. 1 skal beregne omkostningerne i et effektivt drevet selskab, hvorfor omkostninger, der skyldes ineffektivitet og forældede teknologiske løsninger, ikke kan indregnes.

Stk. 4. Omkostningsanalysen som nævnt i stk. 1 skal tage udgangspunkt i den grundlæggende geografiske netarkitektur hos udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller –tjenester, der kan blive pålagt en forpligtelse om priskontrol efter LRAIC-prisfastsættelsesmetoden. Herefter skal der foretages optimeringer af netstrukturen samt centraludstyr m.v. med henblik på, at priserne ikke belastes af utidssvarende teknik, fejlinvesteringer m.v.

Bekendtgørelse 2006 1078 Historic

§ 3. IT- og Telestyrelsen kan i forbindelse med pålæggelse af forpligtelser efter § 51, stk. 3, nr. 5, jf. § 51 f, stk. 5, nr. 4, i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet anvende LRAIC-prisfastsættelsesmetoden for følgende samtrafikprodukter eller for delmængder af disse produkter

1) udveksling af trafik samt adgang til samhusning og tilknyttede faciliteter, jf. § 40, stk. 1-3, i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, på markedet for access i det offentlige telefonnet på et fast sted,

2) udveksling af trafik samt adgang til samhusning og tilknyttede faciliteter, jf. § 40, stk. 1-3, i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, på markedet for opkaldsterminering i individuelle offentlige telefonnet på et fast sted,

3) udveksling af trafik samt adgang til samhusning og tilknyttede faciliteter, jf. § 40, stk. 1-3, i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, på markedet for transittjenester i det faste offentlige telefonnet,

4) adgang til ubestykkede infrastrukturstrækninger og andre net-elementer i abonnentnettene samt adgang til samhusning og tilknyttede faciliteter, jf. § 40, stk. 1-2, i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, på markedet for engrossalg af ubundtet adgang (herunder delt adgang) til trådbaserede net og delstrækninger af ubundtet adgang med henblik på levering af bredbånds- og taletjenester,

5) bitstream-tilslutninger, som giver mulighed for transmission af bredbåndsdata i begge retninger, samt adgang til samhusning og tilknyttede faciliteter, jf. § 40, stk. 1-2, i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, på markedet for engrossalg af bredbåndstilslutning,

6) adgang til samhusning og tilknyttede faciliteter, jf. § 40, stk. 1-2, i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, på markedet for engrossalg af terminerende segmenter af faste kredsløb,

7) adgang til samhusning og tilknyttede faciliteter, jf. § 40, stk. 1-2, i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, på markedet for engrossalg af centrallinjesegmenter af faste kredsløb, og

8) udveksling af trafik i individuelle mobiltelefonnet, jf. § 40, stk. 1-3, i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, på markedet for terminering af trafik i individuelle mobiltelefonnet

Stk. 2. IT- og Telestyrelsen kan beslutte, at visse accessoriske delelementer under de i stk. 1 anførte samtrafikprodukter skal reguleres efter en anden af de i § 51 f, stk. 5, i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet anførte prisfastsættelsesmetoder.

Opdatering og prisfastsættelse efter LRAIC-prisfastsættelsesmetoden

Bekendtgørelse 2006 1078 Historic

§ 4. IT- og Telestyrelsen træffer senest den 31. december hvert år afgørelse om fastsættelse af maksimale priser for de samtrafikprodukter og delelementer heraf, som er anført i § 3, stk. 1, hvor der er pålagt en forpligtelse om priskontrol efter LRAIC-prisfastsættelsesmetoden efter § 51, stk. 3, nr. 5, jf. § 51 f, stk. 5, nr. 4, i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet. Maksimalpriserne er gældende fra 1. januar til 31. december det efterfølgende år.

Stk. 2. IT- og Telestyrelsens afgørelse efter stk. 1 træffes med udgangspunkt i den foreliggende LRAIC-prisfastsættelsesmetode, herunder omkostningsgrundlag, jf. IT- og Telestyrelsens afgørelse om detailindholdet efter § 5, stk. 6.

Stk. 3. IT- og Telestyrelsens fastsættelse af maksimale priser efter stk. 1, skal gælde alle udbydere som er pålagt en forpligtelse om priskontrol, og den maksimale pris for de i § 3, stk. 1, nr. 8, nævnte samtrafikprodukter fastsættes som det højeste sæt af priser for de i § 7, stk. 2 nævnte modeller.

Stk. 4. Ved IT- og Telestyrelsens fastsættelse af maksimale priser efter stk. 1 kan IT- og Telestyrelsen på baggrund af den markedsanalyse, der har ført til pålæggelse af en forpligtelse om priskontrol efter LRAIC-prisfastsættelsesmetoden, jf. § 51 og kapitel 20 b i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, beslutte, at der skal anvendes en overgangsordning for prisernes ikrafttræden. Overgangsordningen skal udformes således, at prisen over en periode ændres til en LRAIC-pris fastlagt på baggrund af detailindholdet efter § 5, stk. 6.

Bekendtgørelse 2006 1078 Historic

§ 5. IT- og Telestyrelsen vurderer hvert tredje år, hvorvidt der er behov for at foretage ændringer i de foreliggende LRAIC-prisfastsættelsesmetoder.

Stk. 2. Uanset stk. 1, kan udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller –tjenester i forbindelse med IT- og Telestyrelsens årlige fastsættelse af priser efter LRAIC-prisfastsættelsesmetoden, jf. § 4, stk. 1, anmode IT- og Telestyrelsen om at vurdere, hvorvidt der skal foretages ændringer af LRAIC-prisfastsættelsesmetoden.

Stk. 3. Den i stk. 2 nævnte anmodning skal indeholde en angivelse af hvilke områder af LRAIC-prisfastsættelsesmetoden, der ønskes vurderet, samt være ledsaget af dokumentation, der understøtter nødvendigheden heraf.

Stk. 4. Anmodning efter stk. 2 skal være indgivet senest den 1. marts for at kunne indgå i IT- og Telestyrelsens afgørelse efter § 4, stk. 1 om fastsættelse af maksimale priser samme år.

Stk. 5. Når særlige forhold tilsiger dette, kan IT- og Telestyrelsen uanset stk. 4 beslutte, at ændringerne i LRAIC-prisfastsættelsesmetoden, jf. stk. 1 og 2, eller dele deraf til brug for prisfastsættelse efter § 4, stk. 1, først endeligt færdiggøres og lægges til grund ved prisfastsættelsen det efterfølgende år.

Stk. 6. IT- og Telestyrelsen træffer afgørelse om detailindholdet i LRAIC-prisfastsættelsesmetoden, således at denne lever op til kravene i § 2. Detailindholdet kan bl.a. omfatte

1) netopbygning og teknologivalg m.v.,

2) udnyttelsesgrader m.v.,

3) aktivers værdiansættelse, levetider, afskrivningsperioder og -principper m.v.,

4) forrentning af aktiver,

5) installations- og driftsomkostninger,

6) andelen af overhead- og fællesomkostninger, der kan indregnes for de enkelte samtrafikprodukter,

7) principper for opdateringer,

8) udbygningstakt og optimering af net og udstyr m.v. og

9) prisudvikling på net og udstyr m.v.

Processuelle bestemmelser

Bekendtgørelse 2006 1078 Historic

§ 6. IT- og Telestyrelsen fastsætter den nærmere proces i forbindelse med opbygning, opdateringer eller ændringer af LRAIC-prisfastsættelsesmetoden, herunder hvorledes høringer af udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller –tjenester skal gennemføres, frister for udarbejdelse af de i § 8, stk. 1 nævnte omkostningsanalyser og frister for aflevering af oplysninger som nævnt i stk. 2.

Stk. 2. Udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller –tjenester har pligt til at aflevere alle oplysninger, som IT- og Telestyrelsen skønner nødvendige til brug for IT- og Telestyrelsens opbygning, opdateringer eller ændringer af LRAIC-prisfastsættelsesmetoden, jf. § 107, stk. 1, i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet.

Stk. 3. Såfremt der ikke afgives de i stk. 2 anførte oplysninger til IT- og Telestyrelsen, træffer IT- og Telestyrelsen afgørelse på det foreliggende grundlag.

Bekendtgørelse 2006 1078 Historic

§ 7. IT- og Telestyrelsen udarbejder LRAIC-prisfastsættelsesmetoder for de i § 3, stk. 1, nr. 8 nævnte samtrafikprodukter.

Stk. 2. IT- og Telestyrelsen udarbejder LRAIC-prisfastsættelsesmodeller dækkende hver enkelt udbyder, der i medfør af § 51 stk. 3, nr. 5, i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet er pålagt en forpligtelse om priskontrol for de i stk. 1 nævnte samtrafikprodukter.

Stk. 3. Udbydere som nævnt i stk. 2 kan vælge at gennemføre en omkostningsanalyse, der tager udgangspunkt i udbyderens eksisterende omkostninger (top-down-analyse). IT- og Telestyrelsen udfører en sammenligning af denne omkostningsanalyse med den i stk. 2 nævnte model for udbyderen, og identificerer de væsentligste forskelle. IT- og Telestyrelsen kan inddrage de identificerede forskelle i den i stk. 2 nævnte LRAIC-prisfastsættelsesmodel.

Bekendtgørelse 2006 1078 Historic

§ 8. Til brug for IT- og Telestyrelsens ændringer af LRAIC-prisfastsættelsesmetoden for så vidt angår de i § 3, stk. 1, nr. 1-7 nævnte samtrafikprodukter eller delelementer heraf kan IT- og Telestyrelsen anmode udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller –tjenester, der i medfør af § 51, stk. 3, nr. 5, jf. § 51 f, stk. 5, nr. 4, i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet kan blive pålagt en forpligtelse om priskontrol efter LRAIC-prisfastsættelsesmetoden, om at gennemføre en omkostningsanalyse, der tager udgangspunkt i udbyderens eksisterende omkostninger, dog med visse fremadrettede justeringer, hvor forældede løsninger erstattes med optimal teknologi (top-down-analyse).

Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte omkostningsanalyse skal tage udgangspunkt i udbyderens eksisterende omkostningsstrukturer, dog skal forældede teknologiske løsninger erstattes af optimal teknologi. Eksisterende teknologi og infrastruktur-elementer vil således skulle erstattes af nye og optimale udstyrstyper i de tilfælde, hvor der er tale om infrastruktur-elementer, der er forældede, og derfor ikke længere udgør en optimal teknologi.

Stk. 3. IT- og Telestyrelsen kan efter høring af udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller –tjenester og øvrige interessenter fastsætte kriterier og minimumskrav til den i stk. 1 nævnte omkostningsanalyse.

Ikrafttrædelse

Bekendtgørelse 2006 1078 Historic

§ 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. december 2006.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 60 af 18. januar 2005 om LRAIC-prisfastsættelsesmetoden ophæves.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, den 31. oktober 2006

Helge Sander

/Filip Sundram

Bekendtgørelse 2006 1078 Historic

Bekendtgørelse om LRAIC-prisfastsættelsesmetoden 1)

I medfør af § 51 f, stk. 10 og 11 i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af 28. juli 2005, fastsættes

LRAIC-prisfastsættelsesmetoden og dens anvendelsesområder

Bekendtgørelse 2006 1078 Historic

1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF af 7. marts 2002 om adgang til samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter (adgangsdirektivet) (EF-Tidende 2002 nr. L 208 s.7) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/20/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebetingelser for elektroniske kommunikationsnet og –tjenester (rammedirektivet) (EF-Tidende 2002 nr. L 108, s. 33).

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →