Legislator Case Law & Legislation
B20060101005 DK

Bekendtgørelse om undtagelse fra besætningslovens krav om dansk indfødsret for skibsførere i handelsskibe og fiskeskibe\n(Adgang for skibsførere fra EU og EØS)

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

Bekendtgørelse 2006 1010 Valid

§ 1. Kravet i besætningslovens § 6, stk. 4, og § 13, stk. 1, om, at skibsførere i handels- og fiskeskibe skal have dansk indfødsret, finder ikke anvendelse på personer omfattet af De Europæiske Fællesskabers regler om etableringsret, arbejdskraftens frie bevægelighed eller ret til udveksling af tjenesteydelser, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Personer uden dansk indfødsret, som er omfattet af De Europæiske Fællesskabers regler om etableringsret, arbejdskraftens frie bevægelighed eller ret til udveksling af tjenesteydelser, der gør tjeneste som skibsfører i et handelsskib, skal være i besiddelse af et dansk anerkendelsesbevis.

Stk. 3. Når det dokumenteres, at de myndighedsbeføjelser, som er tildelt skibsføreren på et passagerskib eller på et skib, der transporterer tropper, militært materiel eller nukleart affald, faktisk udøves regelmæssigt og ikke udgør en meget begrænset del af dennes arbejde, kan Søfartsstyrelsen efter samråd med redernes og de søfarendes organisationer indføre krav i det pågældende skibs besætningsfastsættelse om, at skibsføreren skal have dansk indfødsret.

Bekendtgørelse 2006 1010 Valid

§ 2. Kravet i besætningslovens § 19, stk. 2, og § 24 om dansk indfødsret i forbindelse med erhvervelse af sønæringsbevis med førerrettigheder samt opretholdelse af disse rettigheder ved statsborgerskift finder ikke anvendelse på personer omfattet af De Europæiske Fællesskabers regler om etableringsret, arbejdskraftens frie bevægelighed eller ret til udveksling af tjenesteydelser.

Bekendtgørelse 2006 1010 Valid

§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 18. oktober 2006.

Søfartsstyrelsen, den 9. oktober 2006

Jørgen Hammer Hansen

/Jan Gabrielsen

Bekendtgørelse 2006 1010 Valid

Bekendtgørelse om undtagelse fra besætningslovens krav om dansk indfødsret for skibsførere i handelsskibe og fiskeskibe

(Adgang for skibsførere fra EU og EØS)

I medfør af § 13, stk. 4, i lov nr. 15 af 13. januar 1997 om skibes besætning, som ændret ved § 2 i lov nr. 1462 af 22. december 2004, fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →