Bekendtgørelse om tilskud m.v. til folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler)

Bilag 1

Bilag 1

Vedtægt

for den selvejende undervisningsinstitution

Vedr. bemærkninger til bilag 1

Bemærkningerne er til orientering og kan ikke medtages i vedtægtens tekst.

Kapitel 1

Ansøgning om godkendelse til tilskud

Kapitel 1

Ansøgning om godkendelse til tilskud

§ 1. Ansøgning om godkendelse til tilskud fra nye frie kostskoler og fra frie kostskoler, som ønsker at generhverve tilskudsretten, jf. lovens § 48, skal være Undervisningsministeriet i hænde senest 12 måneder, før den tilskudsberettigende skolevirksomhed ønskes påbegyndt. Med ansøgningen skal fremsendes følgende materiale

1) Vedtægtsbestemmelser i overensstemmelse med bilag 1 til denne bekendtgørelse. Undervisningsministeren kan godkende fravigelser, der ikke er i strid med bilag 1 til denne bekendtgørelse.

2) Liste over skolekredsens/repræsentantskabets medlemmer med navne og adresser samt dokumentation for betalt indskud eller kontingent.

3) Referat af stiftende og eventuelle efterfølgende generalforsamlinger/repræsentantskabsmøder.

4) Liste over bestyrelsens sammensætning med navne og adresser samt erklæringer om, at de i lovens § 7, stk. 2, nævnte habilitetskrav er opfyldt.

5) Meddelelse om bestyrelsens konstituering.

6) Referat af bestyrelsesmøder.

7) Foreløbig årsplan og indholdsplan, jf. §§ 20 og 21.

Stk. 2. Senest otte måneder før den tilskudsberettigende skolevirksomhed ønskes påbegyndt, skal følgende materiale være Undervisningsministeriet i hænde

1) Bygningstegninger og matrikelkort, jf. § 5.

2) Etableringsbudget og driftsbudget for de førstkommende tre år, jf. § 3.

Stk. 3. Senest tre måneder før den tilskudsberettigende skolevirksomhed ønskes påbegyndt, skal følgende materiale være Undervisningsministeriet i hænde

1) Foreløbig årsplan og indholdsplan, jf. § 1, stk. 1, nr. 7, som er tilrettet i overensstemmelse med ministeriets anvisninger.

2) Kopi af købsaftale eller skøde vedrørende skolens bygninger med tilhørende arealer.

3) Endelig plan for bygningernes indretning.

Stk. 4. Inden kursets start skal dokumentation for, at lokalerne er godkendt til formålet af brand-, bygnings- og sundhedsmyndighederne og eventuelt andre myndigheder være Undervisningsministeriet i hænde.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan fravige fristen i stk. 2 for skoler, der tidligere har gennemgået ansøgningsproceduren helt eller delvis.

§ 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag

Stk. 1. skole er en uafhængig og selvejende undervisningsinstitution.

Stk. 2. Institutionen er oprettet den og har hjemsted i kommune.

Stk. 3. Institutionen ejer ejendommen matr. nr. beliggende

Stk. 4. Institutionens formål er at drive en inden for rammerne af de gældende regler om frie kostskoler.

Stk. 5. Skolens værdigrundlag

Bemærkninger: Skolens værdigrundlag er det fundament, som skolens formål, praksis og selvevaluering hviler på. Det formuleres i et alment sprog og er offentligt tilgængeligt. Skolen kan endvidere vælge at formulere sit nærmere formål i vedtægten.

Bilag 2

Tilskud til indvandrere eller efterkommere af indvandrere, jf. § 29

Bilag 2

Tilskud til indvandrere eller efterkommere af indvandrere, jf. § 29

Ved indvandrere forstås

En person, der er født i udlandet, og hvis forældre begge (eller den ene hvis der ikke findes oplysninger om den anden) er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer.

Ved efterkommere af indvandrere

En person, der er født i Danmark af forældre, som begge (eller den ene hvis der ikke findes oplysninger om den anden) er indvandrere eller efterkommere. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen som efterkommer.

Ved mindre udviklede tredjelande forstås

De lande, som af Danmarks Statistik er omfattet af definitionen, dvs. landene i Afrika, Syd- og Mellemamerika, Asien (undtagen Japan) og Oceanien (Undtagen Australien og New Zealand) samt følgende europæiske lande: Tyrkiet, Cypern, Aserbajdsjan, Usbekistan, Kasakhstan, Turkmenistan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Georgien og Armenien .

Kapitel 2

Krav til arealer, lokaler og inventar m.v.

Kapitel 2

Krav til arealer, lokaler og inventar m.v.

§ 2. Ansøgning om generhvervelse af tilskudsretten fra skoler, som ikke har oppebåret tilskud i to på hinanden følgende finansår på grund af manglende opfyldelse af kravene til kursusvirksomhedens omfang i lovens § 12, skal være Undervisningsministeriet i hænde senest 12 måneder, før den tilskudsberettigende skolevirksomhed ønskes påbegyndt. Med ansøgningen skal fremsendes følgende materiale

1) Vedtægtsbestemmelser i overensstemmelse med bilag 1 til denne bekendtgørelse. Undervisningsministeren kan godkende fravigelser, der ikke er i strid med bilag 1.

2) Liste over skolekredsens/repræsentantskabets medlemmer med navne og adresser samt dokumentation for betalt indskud eller kontingent.

3) Referat af generalforsamlinger/repræsentantskabsmøder og bestyrelsesmøder, som skolen har afholdt siden tilskudsrettens bortfald.

4) Liste over bestyrelsens sammensætning med navne og adresser samt erklæringer om, at de i lovens § 7, stk. 2, nævnte habilitetskrav er opfyldt.

5) Driftsbudget for de førstkommende tre år, jf. § 3, og en ydelsesplan for optagne lån.

6) Årsplan og indholdsplan.

7) Bygningstegninger og matrikelkort, jf. § 5.

Stk. 2. Kravene i lovens § 6, stk. 1, nr. 3 og 6, gælder ikke for de skoler, der er nævnt i stk. 1, og som tidligere har været tilskudsberettiget uden at skulle opfylde kravene om skolekreds eller repræsentantskab og ejerskab af egne bygninger.

§ 2. Skolekreds/repræsentantskab

Stk. 1. Følgende kan være medlemmer af skolekredsen/repræsentantskabet: Myndige personer, foreninger m.v. og offentlige myndigheder, som føler tilknytning til skolen og er villig til at bidrage økonomisk til dens oprettelse og drift.

Bemærkninger: For skoler med en vedtægt godkendt før den 1. januar 1994 uden skolekreds/repræsentantskab er det frivilligt at etablere skolekreds/repræsentantskab.

Stk. 2. Privatpersoner, dvs. andre end offentlige myndigheder, skal udgøre flertallet af skolekredsen/repræsentantskabet.

Bemærkninger: Stk. 2 udelades, hvis det besluttes, at kun myndige personer kan være medlemmer.

Stk. 3. Følgende foreninger m.v. kan være medlemmer af skolekredsen/repræsentantskabet med følgende antal medlemmer

Navn

Antal medlemmer

Bemærkninger: Hvis foreninger m.v. kan være medlemmer af skolekredsen/repræsentantskabet, skal der optages en bestemmelse herom. Stk. 3 udelades, hvis det besluttes, at foreninger m.v. ikke kan være medlemmer. Ændring af foreninger og antal medlemmer af skolekredsen/ repræsentantskabet, skal ikke godkendes af Undervisningsministeriet.

Stk. 4. Medlemskab godkendes af bestyrelsen. Afgørelsen kan forelægges generalforsamlingen/repræsentantskabsmødet både af den, som bestyrelsen har afslået at optage og af et mindretal i bestyrelsen.

Stk. 5. Af medlemmerne opkræves et beløb ved skolens oprettelse samt kontingent mindst én gang årligt. Medlemmernes bidrag giver ikke ret til andel i skolens overskud. Medlemmerne hæfter ikke personligt for skolens gæld.

Bemærkninger: For skoler godkendt før den 1. januar 1994 med skolekreds/repræsentantskab er det frivilligt, om medlemmerne skal bidrage økonomisk til skolens drift.

For skoler med repræsentantskab kan der fastsættes bestemmelse om, at bidrag ydes af den forening eller de foreninger m.v., der står bag repræsentantskabet.

Stk. 6. Medlemskab giver adgang til på generalforsamlingen/repræsentantskabsmødet at afgive én stemme. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

Bemærkninger: Der kan fastsættes bestemmelse om, at medlemmerne først får stemmeret efter f.eks. 6 måneders medlemskab. Ændring af perioden skal ikke godkendes af ministeriet.

Stk. 7. Skolens årsregnskab udleveres/sendes fra skolen senest 14 dage før den generalforsamling, hvor regnskabet skal behandles. Medlemmerne har endvidere ret til indsigt i drifts-, anlægs- og likviditetsbudgetter, byggeregnskaber og oplysninger til brug for tilskudsberegning, der sendes til offentlig myndighed. Skolens medarbejdere har ret til indsigt i nævnte materiale.

Bemærkninger: For skoler uden skolekreds/repræsentantskab medtages i vedtægten alene stk. 7, 3. pkt., som anføres under § 10 om regnskab og revision.

Bilag 3

Model for beregning af skolens faste bygningstilskud, jf. § 35, stk. 1, nr. 2.

Bilag 3

Model for beregning af skolens faste bygningstilskud, jf. § 35, stk. 1, nr. 2.

Det faste tilskud beregnes for hvert år som det mindste af følgende

1) 85 procent af de samlede godkendte renteudgifter i lånets restløbetid (rentegrundlaget).

2) Rentegrundlaget efter en beregnet konvertering uden løbetidsforlængelse og uden merprovenu tillagt 15 procent af forskellen mellem dette og det beregnede rentegrundlag i henhold til nr. 1. I dette rentegrundlag indgår en af Undervisningsministeriet beregnet restgældsforøgelse, jf. nedenfor.

For hvert lån beregnes en restgældsforøgelse ud fra følgende

1) For hvert lån konverteret i perioden 1. januar 1993 til 31. december 1993 sker beregningen på grundlag af de gennemsnitlige kurser i april 1994 og enten oplysninger om det nye lån pr. 1. januar 1994 eller, hvis skolen kan dokumentere, at den tilskudsmæssigt er blevet ringere stillet ved at konvertere i 1993 frem for at vente til 1994, oplysninger om det gamle lån.

2) For lån konverteret i perioden 1. januar 1994 til 30. april 1994 sker beregningen på grundlag af enten de gennemsnitlige kurser i april 1994 eller den faktisk opnåede kurs, hvis denne dokumenteret er lavere end april-kursen.

3) For øvrige lån sker beregningen på grundlag af et gennemsnit af de 20 lavest noterede kurser i perioden 1. maj 1994 til 30. september 1994 eller den faktisk opnåede kurs, hvis denne er lavere.

For statslån fastsættes rentegrundlaget som 85 procent af renterne i en periode på 30 år. For lån i bank eller sparekasse beregnes det faste tilskud ud fra rentegrundlaget for annuitetslån med en pålydende rente på 11 procent eller den faktiske rente, hvis denne er lavere.

Fast tilskud vedrørende refusion af lejeudgifter beregnes som rentegrundlaget for et 30-årigt annuitetslån med en pålydende rente på 9 procent med en hovedstol på 10 gange 85 procent af den senest godkendte årlige husleje.

Fra og med 2006 reduceres de oprindeligt beregnede faste tilskud med 18 procent.

Kapitel 3

Regler om elever og om beregning af årselever

Kapitel 3

Regler om elever og om beregning af årselever

§ 3. Skolens etableringsbudget, driftsbudget og årsregnskab skal dokumentere, at udgiften pr. godkendt sengeplads til alle løbende ydelser til bygninger og arealer ikke overstiger det på de årlige finanslove fastsatte beløb. De løbende ydelser omfatter renter, bidrag, provision m.v. af og ordinære afdrag på kreditforenings-, pengeinstitut- og pensionskasselån, lån i andelskasser, flexlån, pauselån, garantilån og lignende, sælgerpantebreve og eventuelle andre pantebreve, leje af bygninger og arealer samt ejendomsskatter og pligtig brandforsikring på ejendommen. Heri kan fradrages renteindtægter fra bunden kapital og lignende, renter af og afdrag på etableringslån til udgifter pålagt af offentlige myndigheder samt lejeindtægter, jf. dog § 6.

§ 3. Skolens drift

Stk. 1. Skolens drift finansieres ved offentlige tilskud, elevbetaling og økonomiske bidrag fra skolekredsen/repræsentantskabet.

Stk. 2. Skolens midler må alene komme skolens skole- og undervisningsvirksomhed til gode.

Stk. 3. Overskud ved skolens drift tilfalder skolen og skal i passende omfang anvendes til tilvejebringelse af kapital til imødegåelse af underskud og i øvrigt til størst mulig gavn for skolen, f.eks. forbedring af undervisningmateriale, byggeforanstaltninger og lignende.

Anbringelse af likvide midler kan ikke ske på konti m.v., som andre end skolen disponerer over.

Kapitel 4

Kurser

Kapitel 4

Kurser

§ 4. For skoler, der har begyndt deres virksomhed efter den 1. august 1996, er opfyldelse af reglen i § 3 i de første fem hele regnskabsår en betingelse for at modtage tilskud. Det skal fremgå af skolens årsregnskab, at skolen opfylder denne betingelse.

§ 4. Generalforsamlingen/repræsentantskabsmødet

Stk. 1. Generalforsamlingen består af skolekredsens/repræsentantskabets medlemmer.

Bemærkninger: For skoler godkendt før den 1. januar 1994 uden skolekreds/repræsentantskab, gælder § 4 ikke. For skoler med repræsentantskab træder repræsentantskabsmøde i stedet for generalforsamling.

Stk. 2. Generalforsamlingen vedtager ændringer i vedtægterne, jf. § 12, og træffer beslutning om skolens nedlæggelse, jf. § 13.

Bemærkninger: Der kan fastsættes bestemmelse om, at generalforsamlingen ansætter og afskediger forstanderen. Bestemmelse herom affattes således: »Generalforsamlingen ansætter og afskediger forstanderen efter indstilling fra bestyrelsen.«

Stk. 3. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af måned. Den indkaldes af bestyrelsen med mindst 14 dages varsel ved almindeligt brev til medlemmerne med mindst følgende dagsorden

1. Valg af dirigent

2. Bestyrelsens beretning

3. Forstanderens beretning

4. Godkendelse af det reviderede regnskab

5. Indkomne forslag

6. Fastsættelse af kontingent

7. Eventuelt valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter

8. Eventuelt

Bemærkninger: Ændring af den fastsatte måned skal ikke godkendes af ministeriet. Der kan fastsættes bestemmelse om, at indkaldelse sker ved annoncering i bestemte dagblade m.v. Ændring af, hvordan annoncering sker, skal ikke godkendes af ministeriet.

Stk. 4. Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest dage før generalforsamlingen. Forslag bekendtgøres for medlemmerne senest dage før.

Bemærkninger: Ændring af ”senest x-antal dage” fristen skal ikke godkendes af ministeriet.

Stk. 5. Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når et flertal af bestyrelsens medlemmer eller mindst procent af skolekredsens/repræsentantskabets medlemmer ønsker det.

Den indkaldes som ordinær generalforsamling sammen med dagsorden.

Bemærkninger: Ændring af den fastsatte procentandel skal ikke godkendes af ministeriet.

Stk. 6. Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed. Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uden hensyn til antal mødte medlemmer, jf. dog § 13, stk. 1.

Stk. 7. medlemmer kan kræve skriftlig afstemning.

Bemærkninger: Ændring af de angivne antal medlemmer skal ikke godkendes af ministeriet.

Stk. 8. Der føres protokol over det, der foretages og vedtages på generalforsamlingen. Protokollen underskrives af dirigenten og opbevares på skolen.

Kapitel 5

Prøveforberedende og kompetencegivende undervisning som led i kurser på folkehøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

§ 5. Skolen skal råde over egnede og tilstrækkelige arealer og lokaler i fast ejendom i Danmark. Skolen skal desuden råde over egnet og tilstrækkeligt udstyr og inventar. Ministeriet godkender skolens elevsengepladskapacitet. Kun kostelever medregnes. For skoler, der begynder deres virksomhed efter den 1. august 1996, skal ministeriet i de første fem hele regnskabsår, jf. § 4, godkende ændringer i elevsengepladskapaciteten. Følgende betingelser skal være opfyldt

1) Undervisnings-, kostforplejnings- og opholdsarealer, toilet- og badeforhold og elevværelser skal svare til det planlagte antal elever og den planlagte undervisning.

2) Der skal være mindst to familieboliger til forstander, viceforstander, afdelingsleder og fastansatte lærere. Forstanderen skal så vidt muligt bebo den ene familiebolig.

Stk. 2. Elevværelser og boliger skal ligge i umiddelbar tilknytning til undervisnings-, kostforplejnings- og opholdsarealerne.

Stk. 3. Skolen skal eje mindst følgende bygninger med tilhørende arealer: Undervisningslokaler, elevværelser, kostforplejnings- og opholdsarealer og to familieboliger. Skolen kan eventuelt leje yderligere familieboliger og specielle faglokaler, f.eks. idrætsfaciliteter og fysiklokale.

§ 5. Bestyrelsens sammensætning

Stk. 1. Bestyrelsen består af (mindst 5) stemmeberettigede medlemmer, hvoraf flertallet vælges på generalforsamlingen/repræsentantskabsmødet af og blandt skolekredsens/repræsentantskabets medlemmer. De øvrige medlemmer kan udpeges af foreninger, kommuner m.v.

Bemærkninger: Der skal anføres et fast antal medlemmer, ikke fx 5-7 medlemmer. For skoler godkendt før den 1. januar 1994 med en anden sammensætning af bestyrelsen er det frivilligt at fastsætte bestemmelse om, at flertallet vælges af og blandt skolekredsens/repræsentantskabets medlemmer. Ændring af det angivne antal medlemmer skal ikke godkendes af ministeriet. Bestyrelsen bør så vidt muligt have en afbalanceret sammensætning af kvinder og mænd, dog med respekt for valgresultatet.

Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer vælges for år ad gangen. Genvalg kan ske.

Bemærkninger: Der kan fastsættes bestemmelse om skiftevis udskiftning af medlemmer.

Ændring af valgperioden, som normalt er 2 år, skal ikke godkendes af ministeriet.

Stk. 3. Hvis et medlem ikke længere opfylder betingelserne for at være medlem, jf. lovens § 7, stk. 2 og 3, skal medlemmet udtræde af bestyrelsen. Der skal da hurtigst muligt udpeges/vælges et nyt medlem for den resterende del af valgperioden, jf. stk. 1 og § 4.

Stk. 4. Medarbejdere og elever ved skolen kan ikke være medlemmer af bestyrelsen eller deltage i valg af medlemmer.

Bemærkninger: Der kan fastsættes bestemmelse om, at medarbejdere kan være repræsenteret ved bestyrelsens møder uden stemmeret.

Der kan endvidere fastsættes bestemmelse om, at medarbejdere, der er medlemmer af skolekreds/repræsentantskab, skal have indflydelse på valg af bestyrelsesmedlemmer. Bestemmelse herom affattes således: »Medlemmer af skolekredsen/repræsentantskabet, der er ansat ved skolen, har begrænset valgret til bestyrelsen. Deres stemmer medregnes med højst 10 procent af de stemmeberettigede medlemmer af skolekredsen/repræsentantskabet og højst 25 procent af de afgivne stemmer. Medarbejdernes stemmesedler skal derfor mærkes.«

Stk. 5. Bestyrelsesmedlemmer skal være myndige og have fast bopæl i Danmark eller tilhøre det danske mindretal i Sydslesvig.

Bemærkninger: Ministeriet kan fravige bopælskravet for Den Tyske Efterskole i Tinglev.

Stk. 6. Bestyrelsen vælger sin formand og næstformand.

Kapitel 6

Statstilskud

Kapitel 6

Statstilskud

Skolernes indberetning til brug for tilskudsudbetalingen

§ 6. Skolen må ikke erhverve bygninger eller arealer med henblik på udlejning, bortset fra tjeneste- og lejeboliger til skolens ansatte.

§ 6. Bestyrelsens opgaver og ansvar

Stk. 1. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af skolen og er herunder ansvarlig for dens økonomi. Bestyrelsen skal forvalte skolens midler, så de bliver til størst mulig gavn for skolen og sørge for, at der tages skyldige økonomiske hensyn. Bestyrelsen er ansvarlig over for skolekreds/repræsentantskab. Bestyrelsen er tillige ansvarlig over for undervisningsministeren, herunder for at betingelser og vilkår for ydelse af tilskud overholdes.

Bemærkninger: For skoler godkendt før den 1. januar 1994 uden skolekreds/repræsentantskab gælder stk. 1, 3. pkt. ikke.

Stk. 2. Bestyrelsen ansætter og afskediger forstanderen og lærerne. Ansættelse og afskedigelse af lærerne sker efter indstilling fra forstanderen.

Bemærkninger: Der kan fastsættes bestemmelse om, at generalforsamlingen ansætter og afskediger forstanderen. I så fald affattes stk. 2 således: »Bestyrelsen ansætter og afskediger lærerne og indstiller til generalforsamlingen ansættelse og afskedigelse af forstanderen.«

Der kan fastsættes bestemmelse i § 8, stk. 4, om, at forstanderen ansætter og afskediger lærerne.

Stk. 3. Bestyrelsen træffer beslutning om køb, salg og pantsætning af fast ejendom.

Stk. 4. Bestyrelsen fastsætter elevbetalingen.

Stk. 5. Bestyrelsen godkender en plan for skolens overordnede kursusvirksomhed og en indholdsplan for det enkelte kursus.

Bemærkninger: Som udgangspunkt er det bestyrelsens ansvar at godkende en indholdsplan for det enkelte kursus, men bestyrelsen kan beslutte, at denne kompetence skal overgå til forstanderen. Beslutningen skal i så fald fremgå af bestyrelsesprotokollen.

Stk. 6. Bestyrelsen er ansvarlig for udarbejdelse af korrekt driftsregnskab og status, jf. § 10, stk. 1.

Stk. 7. Bestyrelsen godkender en plan for skolens årlige evaluering af dens virksomhed i forhold til skolens værdigrundlag.

Stk. 8. Bestyrelsen underretter Undervisningsministeriet om institutionens nedlæggelse.

Kapitel 7

Øvrige tilskud

Kapitel 7

Øvrige tilskud

Vikarudgifter til folkehøjskoler

§ 7. Ved kursets start skal der foreligge en liste over eleverne. Listen, der skal opdateres uge for uge, skal indeholde tilskudsbetingende oplysninger om den enkelte elev og dennes deltagelse i kurset, jf. § 11, § 13 og § 24, samt lovens § 13. Elevlisten skal føres på det af Undervisningsministeriet udarbejdede elevregistreringsskema.

Stk. 2. I det omfang kurset er opdelt i hold, klasser, linier eller lignende, skal dette fremgå af elevregistreringsskemaet.

§ 7. Bestyrelsens arbejde m.v.

Stk. 1. Bestyrelsen holder møde, når formanden eller medlemmer finder det nødvendigt.

Bemærkninger: Ændringer i antallet skal ikke godkendes af ministeriet.

Stk. 2. Formanden indkalder skriftligt mødedeltagerne til møde og meddeler samtidig, hvilke sager der skal behandles.

Stk. 3. Formanden leder forhandlinger og afstemninger og sørger for, at beslutninger, herunder eventuelt afstemningsresultat, indføres i en beslutningsprotokol. Efter hvert møde underskrives protokollen af mødets deltagere. Enhver af disse er berettiget til kort at få sin afvigende mening indført i protokollen, som opbevares på skolen. Formanden sørger for, at de trufne beslutninger udføres.

Bemærkninger: Protokollen eller referatet underskrives umiddelbart efter mødet. Det skal fremgå af protokollen (referatet), hvor mange medlemmer der har deltaget i mødet, og om mødet var beslutningsdygtigt.

Stk. 4. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Beslutninger om køb, salg og pantsætning af fast ejendom træffes dog ved kvalificeret stemmeflertal.

Bemærkninger: Ved kvalificeret flertal forstås mindst 2/3 flertal.

Stk. 5. Et bestyrelsesmedlem er inhabilt i sager, hvori vedkommende eller dennes nærmeste har økonomisk eller særlig personlig interesse. I øvrigt gælder bestemmelserne i forvaltningslovens kap. 2 om inhabilitet. I tilfælde af konstateret inhabilitet skal det fremgå af protokollen, at vedkommende har trukket sig fra forhandlinger og afstemninger.

Stk. 6. En mødedeltager har tavshedspligt i sager, hvori væsentlige hensyn til personers eller skolens interesser gør det nødvendigt at hemmeligholde oplysninger om personlige eller interne, herunder økonomiske forhold. I øvrigt gælder bestemmelserne i forvaltningslovens kap. 8 om tavshedspligt m.v.

Stk. 7. Bestyrelsen kan ved behandling af konkrete sager vedrørende medarbejdere beslutte at holde møde alene for medlemmer.

Stk. 8. Bestyrelsesmedlemmer hæfter ikke personligt for skolens gæld og kan ikke modtage honorar af skolens midler. Dansk rets almindelige erstatningsregler gælder for medlemmerne.

Bemærkninger: Forbudet mod honorar gælder for arbejdsopgaver, der påhviler bestyrelsen på grundlag af bestemmelser i vedtægterne.

Stk. 9. Bestyrelsen fastsætter sin forretningsorden.

Kapitel 8

Kommunale og amtskommunale bidrag for elever på efterskoler, ungdomshøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler efter lovens kapitel 9

Kapitel 8

Kommunale og amtskommunale bidrag for elever på efterskoler, ungdomshøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler efter lovens kapitel 9

§ 8. Efterskoleelever, der er fyldt 18 år ved kursets begyndelse, kan medregnes i årselevtallet, hvis opholdet er anbefalet i en skriftlig udtalelse fra pædagogisk-psykologisk rådgivning eller ungdommens uddannelsesvejledning i elevens tidligere skolekommune.

§ 8. Skolens daglige ledelse

Stk. 1. Den daglige ledelse af skolen varetages af forstanderen, som tillige har det pædagogiske ansvar.

Stk. 2. Ved forstanderens fravær ud over 1 måned skal der konstitueres en forstander.

Stk. 3. Forstanderen kan bemyndige en stedfortræder til at foretage retshandler, der ligger inden for den daglige ledelse af skolen.

Stk. 4. Forstanderen ansætter og afskediger medarbejderne bortset fra lærerne og foretager indstilling til bestyrelsen om ansættelse og afskedigelse af lærerne.

Bemærkninger: Der kan fastsættes bestemmelse om, at forstanderen ansætter og afskediger lærerne. Stk. 4 affattes i så fald således: »Forstanderen ansætter og afskediger lærere og øvrige medarbejdere.«

Stk. 5. Forstanderen er omfattet af bestemmelserne i forvaltningslovens kap. 2 om inhabilitet og i kap. 8 om tavshedspligt m.v.

Kapitel 9

Bestyrelsesmedlemmers og revisors habilitet i forbindelse med lejeforhold af uvæsentligt omfang

Kapitel 9

Bestyrelsesmedlemmers og revisors habilitet i forbindelse med lejeforhold af uvæsentligt omfang

§ 9. I årselevtallet efter lovens § 14, stk. 1, medregnes elever med det antal hele kursusuger, herunder eventuelt afkortede kursusuger, som de deltager i, jf. § 10, stk. 2. På kurser af en uges varighed eller derunder medregnes kun elever, der har deltaget i hele kurset.

Stk. 2. Ved beregning af årselevtallet skal skolen medregne elever på kursusuger, der går fra et skoleår til et andet, til det skoleår, hvori kursusugen starter. For nye skoler foretages beregning af årselevtallet i et finansår efter tilsvarende princip.

§ 9. Medarbejderråd

Stk. 1. Medarbejderrådet består af forstanderen og de faste medarbejdere.

Bemærkninger: Skolerne kan vælge at opretholde lærerrådet ved siden af medarbejderrådet.

Stk. 2. Medarbejderne er omfattet af bestemmelserne i forvaltningslovens kap. 2 om inhabilitet og i kap. 8 om tavshedspligt m.v.

Stk. 3. Medarbejderrådets udtalelse indhentes i følgende sager

Stk. 4. Medarbejderrådet træffer beslutning i følgende sager

Bemærkninger: Det anføres i hvilke sager, medarbejderrådets udtalelse skal indhentes.

Det er frivilligt, om medarbejderrådet skal tillægges besluttende myndighed. Det anføres, i hvilke (mindst 2) sager, medarbejderrådets udtalelse skal indhentes.

Kapitel 10

Forskellige regler

Kapitel 10

Forskellige regler

§ 10. Elever på kurser, der varer mindst fire døgn og mindre end en uge, medregnes i årselevtallet med 65 procent.

Stk. 2. Tilsvarende gælder for afkortede kursusuger på kurser af over 12 ugers varighed, hvor første eller sidste kursusuge er afkortet til mindst fire kursusdøgn, jf. § 12, stk. 3.

§ 10. Regnskab og revision

Stk. 1. Driftsregnskab og status udarbejdes hvert år inden den (dato). Regnskabet opstilles og revideres i overensstemmelse med gældende regler om regnskab for og revision af frie kostskoler.

Bemærkninger: Ændring af datoen skal ikke godkendes af ministeriet.

Stk. 2. Revisionen skal være afsluttet hvert år inden den (dato), hvorefter det reviderede regnskab, bilagt revisionsprotokollat, sendes til bestyrelsens formand. Alle bestyrelsens medlemmer skal underskrive det reviderede regnskab inden forelæggelse for generalforsamlingen. Medlemmerne skal samtidig afgive en erklæring på tro og love om, at de opfylder betingelserne for medlemskab af bestyrelsen, jf. lovens § 7.

Bemærkninger: Ændring af datoen skal ikke godkendes af ministeriet.

Stk. 3. Regnskabsåret er kalenderåret.

Kapitel 11

Ikrafttrædelses- og overgangsregler

Kapitel 11

Ikrafttrædelses- og overgangsregler

§ 11. På folkehøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler må elever, der ikke bor på skolen (dagelever), højst udgøre 15 procent af årselevtallet, jf. dog stk. 3. Dagelever herudover tæller ikke med i årselevtallet. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde godkende, at dagelever på husholdningsskoler og håndarbejdsskoler kan udgøre mere end 15 procent af årselevtallet.

Stk. 2. Efterskoler må kun optage dagelever, når det er godkendt af ministeriet.

Stk. 3. Begrænsningen i stk. 1 og 2 gælder ikke Borups Højskole, Holte-Hus Efterskole, Suhr's Husholdningsskole og Frederiksberg Husholdningsskole.

Stk. 4. Ved beregning af årselevtallet på folkehøjskoler og efterskoler medregnes en dagelev med 70 procent af en årselev, dog med 100 procent på Borups Højskole. På husholdningsskoler og håndarbejdsskoler medregnes en dagelev med 90 procent.

§ 11. Tegningsret

Stk. 1. Skolen tegnes af bestyrelsens formand i forening med medlemmer af bestyrelsen.

Bemærkninger: Ændring af antallet skal ikke godkendes af ministeriet. Tegningsretten kan ikke delegeres.

Stk. 2. Ved køb, salg og pantsætning af fast ejendom kræves et kvalificeret flertal af bestyrelsesmedlemmernes, herunder formandens, underskrift.

§ 12 I en hel kursusuge skal der undervises mindst 21 timer eksklusiv pauser.

Stk. 2. En hel undervisningsdag skal bestå af undervisning, pædagogisk tilrettelagt samvær eller begge dele for alle elever i mindst to af følgende tre tidsrum: formiddag, eftermiddag og aften. Hvert tidsrum skal omfatte undervisning, planlagt samvær eller begge dele for alle elever i mindst 1,5 time eksklusiv pauser. Måltider medregnes ikke i det pædagogisk tilrettelagte samvær. En hel undervisningsdag kan deles i to halve dage og fordeles på to kalenderdage. En dag kan ikke medregnes med mere end én hel undervisningsdag.

Stk.3. På kurser af over 12 ugers varighed kan første eller sidste kursusuge afkortes til mindst fire kususdøgn. Afkortede kursusuger og kurser, der varer mindst fire døgn og mindre end en uge, skal indeholde mindst fire hele undervisningsdage med mindst 17 timers undervisning eksklusiv pauser.

§ 12. Vedtægtsændringer

Stk. 1. Vedtægtsbestemmelser og ændringer heri skal godkendes af ministeriet.

Bemærkninger: Undtagelser fremgår af bemærkninger til de enkelte bestemmelser.

Ministeriet orienteres om sådanne ændringer.

Stk. 2. Ændring af vedtægten skal vedtages på 2 generalforsamlinger med mindst 14 dages mellemrum.

Bemærkninger: For skoler uden skolekreds/repræsentantskab, jf. bemærkningerne til § 2, stk. 1, vedtager bestyrelsen ændringer.

§ 13. Kurset skal gennemføres med et flertal af danske statsborgere eller elever, der kan sidestilles hermed, jf. stk. 2. Flertallet skal opnås blandt de elever, der gennemfører hele kurset. Desuden skal der i hver enkelt kursusuge være et flertal af danske statsborgere eller elever, der kan sidestilles hermed, jf. stk. 2.

Stk. 2. Med danske statsborgere sidestilles elever, der ved kursets begyndelse

1) tilhører det danske mindretal i Sydslesvig,

2) har tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark,

3) er statsborgere i de øvrige nordiske lande og kan godtgøre at have haft ubrudt og lovlig bopæl i Danmark i mindst to år op til kursets begyndelse,

4) er omfattet af lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven),

5) er statsborger i et andet EU- eller EØS-land, hvis eleven har lønnet beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed i Danmark, eller eleven i øvrigt er omfattet af Rådets forordning af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevægelighed indenfor Fællesskabet (1612/68), eller

6) forsørges af en forælder, der er omfattet af nummer 5.

Stk. 3. Kravet i stk. 1 gælder ikke for den Internationale Højskole og Den Tyske Efterskole i Tinglev.

§ 13. Nedlæggelse

Stk. 1. Beslutning om institutionens nedlæggelse træffes på en generalforsamling, hvor mindst 2/3 af alle medlemmer stemmer for. Opnås sådant flertal ikke, kan beslutning om nedlæggelse træffes efter mindst 14 dage på en ny generalforsamling med almindeligt flertal af de mødte medlemmer.

Bemærkninger: For skoler uden skolekreds/repræsentantskab, jf. bemærkningerne til § 2, stk. 1, træffer bestyrelsen beslutning om nedlæggelse.

Stk. 2. Ophører institutionen med at drive skolevirksomhed i overensstemmelse med formålsbestemmelsen, skal den nedlægges.

Stk. 3. Nedlægges institutionen, skal den siddende bestyrelse fungere, indtil den økonomiske opgørelse af aktiver og passiver er gennemført eller overgået til behandling i skifteretten eller ved likvidation godkendt af Undervisningsministeriet.

Stk. 4. Bestyrelsen har ansvaret for bevarelse af institutionens aktiver og for, at den økonomiske opgørelse foretages efter gældende bestemmelser, og for at nettoformuen anvendes i overensstemmelse med stk. 5.

Stk. 5. Overskydende midler anvendes med Undervisningsministeriets godkendelse til skoleformål, der støttes i henhold til gældende regler om frie kostskoler.

Vedtaget på generalforsamlingen/repræsentantskabsmødet

og

den

Bestyrelsens medlemmer

(underskrifter over maskinskrift)

(formand)

(næstformand)

§ 14. Undervisningen tilrettelægges for danske elever. Skolen kan dog tilrettelægge undervisning særligt for udlændinge, når mindst 15 timer om ugen er tilrettelagt for danskere.

Stk. 2. Skolen kan fravige kravet i stk. 1, 1. pkt., hvis undervisningsministeren har fraveget kravet i lovens § 16, stk. 3, om et flertal af danske elever.

§ 15. Hvis der anvendes andet undervisningssprog end dansk, skal det begrundes i indholdsplanen, og eleverne skal oplyses herom ved tilmeldingen. Dette gælder dog ikke de skoler, der er nævnt i § 13, stk. 3.

§ 16. Mindst 1/4 af undervisningstimerne på det enkelte kursus skal varetages af skolens forstander, viceforstander, afdelingsledere eller fastansatte lærere.

§ 17. På kurser af mindst en uges varighed kan pædagogisk tilrettelagte ekskursioner med overnatning uden for skolen højst udgøre 1/7 af kursustiden, dog højst 28 kursusdøgn og højst 16 døgn ad gangen.

§ 18. Kurser over en uges varighed kan afbrydes af perioder på hver højst 12 uger.

§ 19. På kurser, der varer mindst 12 uger, kan følgende dage indgå i kursusperioden som hele undervisningsdage, selv om der ikke har været undervisning, hvis eleverne har adgang til fuldt ophold på skolen

1) Storebededag, Kristi himmelfartsdag og grundlovsdag, hvis grundlovsdag falder på en hverdag.

2) Skærtorsdag og langfredag, hvis onsdag før påske er hel undervisningsdag.

3) 2. påskedag, hvis tirsdag efter påske er en hel undervisningsdag.

4) 2. pinsedag, hvis er fredag før og tirsdag efter pinse er hele undervisningsdage.

§ 20. Før skoleårets start godkender bestyrelsen en årsplan, som omfatter samtlige kurser i det kommende skoleår. Årsplanen udarbejdes på skemaer, der er udarbejdet af Undervisningsministeriet. Ændringer indarbejdes og godkendes undervejs.

Stk. 2. For hvert kursus anføres begyndelsesdato og -tidspunkt, slutdato og -tidspunkt, afbrydelser samt antal kursusuger.

§ 21. For hvert kursus godkendes en indholdsplan før kursets start. I indholdsplanen beskrives elevernes undervisning og planlagte aktiviteter for hver kursusuge, herunder kursusperiode, undervisningsdage, ugeskema, fag, faggrupper, uddannelses- og erhvervsvejledning, pædagogisk tilrettelagte ekskursioner, studieture, lejrskoleophold og erhvervspraktik samt den pædagogiske virksomhed i forbindelse med kostskoleformen. Ændringer indarbejdes og godkendes undervejs, således at kursets faktiske indhold er beskrevet.

Stk. 2. I indholdsplanen beskrives endvidere, hvorledes kurset opfylder lovens hovedsigte gennem undervisning og samvær, jf. lovens § 1.

Stk. 3. Optager skolen undervisningspligtige elever, skal skolen fastsætte slutmål for de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i. Slutmålene skal indskrives i indholdsplanen.

Stk. 4. Forstanderen har ansvaret for, at indholdsplanen senest ved kursets afslutning suppleres med en opdateret oversigt over, hvilke lærere der har varetaget undervisningen og de planlagte aktiviteter.

Stk. 5. Indholdsplaner for efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler skal være offentligt tilgængelige via skolens hjemmeside.

§ 22. En elev på en folkehøjskole, husholdningsskole eller en håndarbejdsskole kan, hvis skolen tilbyder det som en del af kurset, følge kompetencegivende eller prøveforberedende undervisning efter følgende uddannelseslovgivning

1) Erhvervsuddannelser (EUD).

2) Landbrugets grunduddannelse.

3) Social- og sundhedsuddannelser.

4) Forberedende voksenundervisning (FVU).

5) Almen voksenuddannelse (AVU).

6) Uddannelsen til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx).

7) Uddannelsen til studentereksamen (stx).

8) Uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf).

9) Gymnasial Supplering (GSK, HHX, HF+, GIF).

10) Korte og mellemlange videregående uddannelser (KVU, MVU).

Stk. 2. Undervisning efter stk. 1 skal gennemføres på følgende betingelser

1) Undervisningen udbydes af en uddannelsesinstitution, der er godkendt til at udbyde den pågældende undervisning.

2) Undervisningen fører frem til en prøve eller en godkendt kompetence.

3) Undervisningen gennemføres efter lovgivningen for den pågældende undervisning, herunder reglerne om optagelse, prøveafholdelse, deltagerbetaling, befordring, tilsyn og tilskud.

4) Undervisningen gennemføres efter skriftlig aftale mellem den frie kostskole og den pågældende uddannelsesinstitution, jf. nr. 1. Aftalen skal indeholde oplysninger om timetal, skema, den stedlige placering og evt. prøveafholdelse.

5) Undervisningen må højst udgøre 15 timer ugentligt.

Stk. 3. På kurser, der indeholder kompetencegivende eller prøveforberedende undervisning efter stk. 1, skal den samlede undervisning mindst udgøre 21 timer ugentligt, jf. § 12, stk. 1. Heraf skal den undervisning, som gives af folkehøjskolen, husholdningsskolen eller håndarbejdsskolen mindst udgøre 15 timer ugentligt eksklusiv pauser, og mindst 11 timer heraf skal være af bred almen karakter, jf. lovens § 1 a, stk. 2.

§ 23. Skolen skal efter Undervisningsministeriets anvisning indsende oplysninger til brug for beregning af forskud og tilskud. Bestyrelsen er ansvarlig for, at oplysningerne er opgjort i overensstemmelse med gældende regler herom. Oplysningerne skal være kontrolleret og attesteret af revisor. Ministeriet fastsætter frister for indsendelse af oplysningerne.

§ 24. Er der indgivet begæring om konkurs eller betalingsstandsning, eller er der i øvrigt fare for, at skolevirksomheden må indstilles, skal bestyrelsen straks underrette Undervisningsministeriet.

§ 25. Der kan udbetales forskud til en nyoprettet skole og til en skole, der ikke har opnået ret til tilskud i året før finansåret, jf. lovens § 12, hvis et pengeinstitut stiller garanti for tilbagebetaling af de udbetalte beløb. Garantien skal dække udbetaling af forskud og tilskud, indtil mindstekravene i lovens § 12 er opfyldt, dog mindst seks måneders tilskud. Kravet kan frafaldes, hvis betingelserne opfyldes inden udløbet af de seks måneder.

Stk. 2. Udbetaling af tilskud eller forskud til skoler, der er nævnt i § 24, kan betinges af garanti fra et pengeinstitut for tilbagebetaling af de udbetalte beløb, hvis underretningen ikke giver rimelig sikkerhed for fortsat skolevirksomhed, og bestyrelsen ikke tilvejebringer sådan sikkerhed inden den af Undervisningsministeriet fastsatte frist.

Nedsættelse af grundtilskud

§ 26. Grundtilskud nedsættes med en på de årlige finanslove fastsat procentdel af den del af følgende bruttoindtægter i det andet kalenderår før finansåret, der overstiger et grænsebeløb, som fastsættes på de årlige finanslove

1) Indtægter fra kurser, der ikke er omfattet af loven.

2) Indtægter fra udlejning af bygninger, lokaler og arealer, dog ikke udlejning af boliger til ansatte.

3) Øvrige indtægter fra virksomhed, der ikke er omfattet af loven, og som ikke nævnes i nr. 1 og 2.

Beregning af taxametertilskud til folkehøjskoler og efterskoler indtil den 1. januar 2007

§ 27. For efterskoler tilpasses taxametertilskud efter lovens § 21, stk. 1, indtil 1. januar 2007 med en justeringsfaktor, der bringer de beregnede tilskud i overensstemmelse med den samlede bevilling, jf. lovens § 21, stk. 4.

Stk. 2. Skolens gennemsnitlige lærerløn opgøres på grundlag af skolens lærertal, jf. stk. 5, og lønsum i det skoleår, der slutter i året før finansåret. For skoler, der ikke har modtaget tilskud i hele det skoleår, der slutter forud for finansåret, anvendes skoleformens gennemsnitlige lærerløn, der er summen af skolernes lønsum divideret med summen af skolernes lærertal.

Stk. 3. Skolens lærerlønfaktor er forholdet mellem skolens og skoleformens gennemsnitlige lærerløn. For efterskoler i 2006 påvirkes 45 procent af taxametertilskuddet, der fordeles på grundlag af det samlede årselevtal.

Stk. 4. Ved beregning af lærerlønnen indgår stedtillæg og centralt aftalte tillæg for heltidslærere og deltidslærere. Viceforstanderes løn beregnes pr. 1. april året før finansåret som skalatrin 35 tillagt et tillæg, der udgør 13.100 kr. (niveau 1. oktober 1997).

Stk. 5. Skolens lærertal beregnes således

1) Heltidslærere, herunder vikarer, for hvilke der ikke gives fuld lønkompensation, indgår med det løntrin, de er indplaceret på.

2) Deltidslærere, herunder vikarer, for hvilke der ikke gives fuld lønkompensation, omregnes til heltidslærere i forhold til deres beskæftigelsesgrad og indgår med det løntrin, de er indplaceret på.

3) Viceforstandere medregnes med 1/3 lærerstilling.

4) Forstandere og personer i jobtilbud medregnes ikke.

Stk. 6. Ændres den lønmæssige indplacering for heltidslærere og deltidslærere i løbet af skoleåret, anvendes det løntrin, som læreren var indplaceret på ved skoleårets slutning eller ved ansættelsens ophør.

Stk. 7. Heltidslærere og deltidslærere, der ikke har været ansat i hele skoleåret, medregnes forholdsmæssigt efter det antal halve måneder, de har været ansat.

§ 28. Til folkehøjskoler beregnes taxametertilskud til takst 1 og takst 2 på grundlag af 25 procent af årselevtallet i skoleåret 2004/2005 tillagt 75 procent af årselevtallet i skoleåret 2005/2006.

Beregning af tilskud til særligt prioriterede elevgrupper

§ 29. Tillægstakst i henhold til lovens § 23 a, stk. 1, ydes for elever på folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, der er omfattet af bilag 2 til denne bekendtgørelse, og som sidestilles med danske statsborgere efter § 13, stk. 2, nr. 2 og 4. Eleven skal oplyse skolen om eget og forældres fødested, statsborgerskab samt opholdsgrundlag.

§ 30. Tillægstakst i henhold til lovens § 23 a, stk. 2, ydes for elever på folkehøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, der er mindst 17½ år og endnu ikke er fyldt 25 år ved kursets begyndelse, og som ikke har gennemført en kompetencegivende uddannelse ud over 10. klasse. Udløsning af tillægstakst forudsætter, at skolen har indhentet oplysninger om elevens forudgående skolegang og uddannelsesforløb.

§ 31. Tillægstakst i henhold til lovens § 23 a, stk. 3, ydes for elever på efterskoler, der deltager i et meritgivende brobygningsforløb af mindst fem ugers varighed fra efterskolen til dele af et grundforløb i en erhvervsfaglig fællesindgang, dele af grundforløbet af de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser eller dele af Modul 1A i landbrugets grunduddannelse. Det meritgivende brobygningsforløb kan sammensættes af dele fra de i 1. pkt. nævnte ungdomsuddannelser. Udløsning af tillægstakst forudsætter, at efterskolen indhenter dokumentation hos den skole, hvor eleven har gennemført sit meritgivende brobygningsforløb, for det antal uger, der kan gives merit for i en erhvervsrettet ungdomsuddannelse.

§ 32. Tillægstakst i henhold til lovens § 23 a, stk. 4, ydes for undervisningspligtige elever på efterskoler, som i overensstemmelse med skriftlige oplysninger fra forældremyndighedsindehaveren ikke har afsluttet 9. klasse eller hermed ligestillet uddannelse.

§ 33. Tillægstakst i henhold til lovens § 23 a, stk. 5, til danskundervisning for tosprogede elever ydes for efterskoleelever, der har et andet modersmål end dansk, og som er danske statsborgere eller har varig opholdstilladelse i Danmark. Skolens forstander træffer beslutning, om en elev skal tilbydes ekstra danskundervisning og kan støtte indstillingen på baggrund af en skriftlig vurdering fra lederen af elevens tidligere skole eller skriftlig udtalelse fra pædagogisk-psykologisk rådgivning i elevens tidligere skolekommune.

§ 34. Ved beregning af årselevtallet til tilskud efter §§ 29-33, indgår kun elever, som har gennemført mindst 12 kursusuger på kurser af mindst 12 ugers varighed.

Beregning af bygningstilskud

§ 35. I en overgangsperiode, jf. stk. 3, fastsættes den enkelte skoles bygningstilskud som det største beløb af følgende mulige opgørelser af bygningstilskud

1) Tilskud efter lovens § 24, stk. 1.

2) Skolens faste tilskud for det pågældende finansår beregnet efter modellen i bilag 3 til denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Hvis en skole én gang har modtaget tilskud efter stk. 1, nr. 1, kan den ikke efterfølgende modtage tilskud efter stk. 1, nr. 2, uanset om skolens tilskud efter nr. 2 på et senere tidspunkt overstiger tilskuddet efter nr. 1.

Stk. 3. Overgangsperiodens længde fastsættes efter drøftelse med skoleformernes foreninger. Overgangsperioden ophører dog senest med udgangen af 2010.

§ 36. Bygningstilskud til kombinerede skoler beregnes for hver skoleform for sig.

Stk. 2. Til frie kostskoler, der er kombineret med en fri grundskole før den 1. januar 1992, ydes det faste tilskud efter fradrag af bygningstilskud i henhold til gældende regler for friskoler og private grundskoler m.v. Fra 1996 reduceres den frie kostskoles faste tilskud i forhold til forholdet i 1996 mellem den frie grundskoles bygningstilskud og den kombinerede skoles samlede bygningstilskud.

Anvisning af tilskud

§ 37. Grundtilskud efter lovens § 19 og den del af bygningstilskuddet, der efter lovens § 24, stk. 1, udgør grundtilskuddet til bygningstilskuddet, anvises kvartalsvis forud.

Stk. 2. Den del af bygningstilskuddet, der efter lovens § 24, stk. 1, beregnes på baggrund af tilskuddet pr. årselev eller skolens faste tilskud efter § 35, stk. 1, nr. 2, anvises månedsvis forud.

Stk. 3. Forskud for taxametertilskud, jf. lovens § 21, stk. 2, forskud for tillægstakster efter lovens §§ 22 og 23, samt forskud for tilskud til særligt prioriterede elevgrupper, jf. lovens §§ 23 a og 23 b, anvises månedsvis forud.

Stk. 4. Indtil 1. januar 2007 anvises taxametertilskud til efterskoler, jf. lovens § 21, stk. 4, månedsvis forud. Tilskuddet reguleres ultimo november på grundlag af skolens årselevtal i det skoleår, der slutter i finansåret.

Stk. 5. Taxametertilskud, jf. lovens § 21, stk. 1, tillægstakster, jf. lovens §§ 22 og 23, samt tilskud til særligt prioriterede elevgrupper, jf. lovens §§ 23 a og 23 b, beregnet på grundlag af årselevtallet i det skoleår, der slutter i finansåret, anvises ultimo november. Tilskud beregnet på grundlag af det opnåede årselevtal i finansåret anvises ultimo finansåret. Ved opgørelsen af årselevtallet til brug for beregningen af tilskud efter lovens § 21, stk. 1 (takst 1), § 22 (takst 2) og § 23 (takst 3) fradrages årselevtallet opgjort efter § 38.

Stk. 6. Hvis en skole indstiller sin virksomhed, opgøres tilskuddet forholdsmæssigt på grundlag af årselevtallet i det senest afsluttede skoleår. For skoler, der ikke har været i drift i hele det skoleår, der slutter i året forud for finansåret, opgøres tilskuddet forholdsmæssigt på grundlag af årselevtallet i det senest afsluttede finansår.

Reduceret tilskud ved kompetencegivende undervisning

§ 38. Staten yder tilskud til skolen, for de timer, en elev følger kompetencegivende undervisning, jf. § 22, med en takst pr. årselev, der fastsættes på finansloven. For kompetencegivende undervisning beregnes en årselev som en elev i 840 timer. Tilskud beregnes på grundlag af årselevtallet i det skoleår, der slutter i finansåret. Indberetningen af årselever skal ske efter undervisningsministeriets anvisning, jf. § 23.

§ 39. Til folkehøjskoler afsættes en pulje til tilskud til kompensation for forstanderes, viceforstanderes, afdelignslederes og læreres fravær på grund af organisationsarbejde, kursusdeltagelse og seniorordninger, herunder frivillig fratræden, og til efterindtægt ved en forstanders, viceforstanders, afdelignsleders eller lærers død. Tilskud til kompensation for fravær ved organisationsarbejde, kursusdeltagelse samt efterindtægt opgøres ud fra følgende kriterier i det skoleår, der slutter i finansåret

1) Ved efterindtægt efter dødsfald opgøres tilskud ud fra antal kalenderdage i efterindtægtsperioden.

2) Ved deltagelse i organisationsarbejde opgøres tilskud ud fra antal kalenderdage anvendt til organisationsarbejde, dog højst 21 kalenderdage pr. skoleår pr. ansat.

3) Ved deltagelse i kurser kan der højst ydes tilskud for en kursusdag pr. årselev i skoleåret for skolen som helhed. Kurset skal vare mindst 15 timer fordelt over mindst to dage. Eventuel lønrefusion for medregnede fraværsdage fratrækkes.

Stk. 2. Af den i stk. 1 nævnte pulje afsættes et beløb til tilskud til seniorordninger, herunder frivillig fratræden. Puljen fordeles på grundlag af skolernes ansøgninger pr. 1. oktober for det afsluttede skoleår. Tilskuddet kan højst udgøre 75 procent af udgifterne. Ikke forbrugte midler tilbageføres til puljen.

Stk. 3. Tilskud i henhold til stk. 1 og 2 udbetales på en gang efter udløbet af skoleåret.

Tilskud til specialundervisning m.v. af elever med særlige behov og tilskud til undervisning m.v. af svært handicappede elever

§ 40. Henvisning til specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen i henhold til lovens § 3, stk. 3 og 5, kan kun ske i det omfang, skolen ikke selv kan varetage opgaven, og kun som midlertidigt, periodisk eller punktvist supplement til skolens eget specialundervisningstilbud.

§ 41. I henhold til lovens § 25, stk. 1, ydes tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til elever, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte, som ikke kan ydes inden for rammerne af den almindelige undervisning.

Stk. 2. Specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand omfatter

1) Særligt tilrettelagt undervisning inden for skolens fagrække.

2) Undervisning og træning i funktionsområder og arbejdsmetoder, hvis formål er at afhjælpe eller begrænse virkninger af psykiske, fysiske eller sensoriske funktionsvanskeligheder.

Stk. 3. Tilskud på grund af et samlet særligt undervisningstilbud kan ydes til efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler og til Egmont Højskolen og Nørgaards Højskole. Tilskud til øvrige højskoler kan højst ydes til 50 procent af elevtallet på det enkelte kursus.

Stk. 4. Skoler med et samlet særligt undervisningstilbud skal beskrive dette i skolens indholdsplan, jf. § 21.

§ 42. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (styrelsen) administrerer tilskud i henhold til lovens § 25. Ansøgning om tilskud skal ske på skemaer, der er udarbejdet af styrelsen. Styrelsen kan hos skolen indhente de nødvendige oplysninger til brug for tilskuddenes fordeling og administration. Skolen skal bistå styrelsen i forbindelse med tildeling af støtten.

Stk. 2. Til ansøgningen for elever på efterskoler uanset alder samt elever på ungdomshøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, der ikke er fyldt 18 år ved kursets begyndelse, vedlægges en udtalelse fra pædagogisk-psykologisk rådgivning i elevens tidligere skolekommune. Til ansøgningen for øvrige elever vedlægges en udtalelse fra skolen om elevens behov og en udtalelse fra en faglig, sagkyndig person, som er uafhængig af skolen.

Stk. 3. Til skoler med et samlet særligt undervisningstilbud ydes tilskud på grundlag af skolens indholdsplan, jf. § 41, stk. 4.

Stk. 4. Ansøgningen skal så vidt muligt være styrelsen i hænde inden kursets begyndelse. Skoler med et samlet særligt undervisningstilbud skal dog søge om tilskud inden 1. maj før det kommende skoleår.

Stk. 5. Skolen skal underrette styrelsen om afbrydelse eller andre væsentlige ændringer i forhold til det ansøgte.

Stk. 6. Tilskud ydes for det antal hele kursusuger, som eleven har deltaget i.

§ 43. Efterskoler, ungdomshøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler indberetter elever, jf. lovens § 41, der er indskrevet på skolen den 5. september i kalenderåret før bidragsopkrævningen, til Undervisningsministeriets Elevbase.

Stk. 2. Fordelingen af elever på bopælskommuner sker via udveksling af elevens personnummer med CPR-registret i Elevbasen. Bopælskommunen kan hente en liste med de bidragspligtige elever fra Undervisningsministeriets indberetnings- og brevportal.

Stk. 3. Finder kommunen, at en liste indeholder forkerte oplysninger, skal kommunen meddele dette til skolen. Skolen skal indberette eventuelle ændringer til Undervisningsministeriet. Kommunen kan ikke komme med indsigelser, der er i modstrid med CPR’s oplysninger den 5. september i kalenderåret før bidragsopkrævningen.

Stk. 4. Bidragspligten berøres ikke af, at eleven efter den 5. september flytter til en anden kommune, udmeldes af den pågældende skole eller af skolevirksomhedens ophør.

§ 44. Amtsrådene betaler bidrag til staten for svært handicappede elever i henhold til lovens § 42, som staten i perioden fra den 1. april året før finansåret til den 31. marts i finansåret har godkendt til tilskud i henhold til lovens § 25.

Stk. 2. Elevernes fordeling på amtskommuner sker på grundlag af fordelingen på bopælskommuner, jf. § 43.

§ 45. Kommunale og amtskommunale bidrag betales en gang årligt i det løbende finansår gennem modregning i udbetalingerne i juli måned fra Told- og Skatteforvaltningen af indkomstskat, statstilskud m.v.

§ 46. Et lejeforhold, herunder leasingforhold, er af uvæsentligt omfang, jf. lovens § 7, stk. 3, og lovens § 39, stk. 3, 3. pkt., hvis lejen udgør 2,0 procent eller derunder af skolens samlede ejendomsudgifter, inklusiv prioritetsrenter og afskrivning på bygninger, inklusiv installationer.

§ 47. Skolerne er omfattet af bestemmelserne i §§ 1-6 i lov om offentlige betalinger m.v. og regler udstedt i medfør heraf.

§ 48. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2006, dog træder § 10 og § 12 først i kraft den 1. august 2007.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1448 af 14. december 2005 om tilskud m.v. til folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) ophæves. Reglen i § 10 og 12 finder dog anvendelse indtil den 31. juli 2007.

Undervisningsministeriet, den 13. september 2006

P.M.V.

Lars Mortensen

Styrelseschef

/Lene McCool

Bekendtgørelse om tilskud m.v. til folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler)

I medfør af § 1 a, § 3, stk. 6, § 4, § 5, § 6, stk. 4, § 7, stk. 3, § 10, stk. 3, § 13, stk. 1, nr. 3, § 14, stk. 2 og 3, § 16, § 17, stk. 3, § 18, stk. 3, § 19, § 20, stk. 2, § 21, § 22, § 23 a, stk. 6, § 24, stk. 2, § 25, stk. 3, § 27, § 39, § 41, stk. 2, § 42, stk. 2 og § 52 a, i lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), jf. lovbekendtgørelse nr. 822 af 10. juli 2006 og § 12, stk. 3, i lov nr. 1203 af 27. december 2003 om offentlige betalinger m.v., fastsættes