Legislator Case Law & Legislation
B20060091705 DK

Bekendtgørelse om eftergivelse af studiegæld

14 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (14)

Statutory Text (14 Articles)

Bekendtgørelse 2006 917 Valid

Kapitel 1

Ansøgning om eftergivelse af studiegæld m.v.

Bekendtgørelse 2006 917 Valid

§ 1. Bekendtgørelsen gælder for

1) ansøgninger om eftergivelse af studiegæld,

2) tilbagebetaling af studiegæld efter en delvis eftergivelse af gælden,

3) tilbagebetaling af studiegæld efter et afslag på en ansøgning om eftergivelse, og

4) klageadgang og klagefrist.

Bekendtgørelse 2006 917 Valid

Kapitel 2

Tilbagebetaling af studiegæld efter en delvis eftergivelse af gælden

Bekendtgørelse 2006 917 Valid

§ 2. Ansøgning om eftergivelse af studiegæld sendes til restanceinddrivelsesmyndigheden på særlige ansøgningsskemaer.

Stk. 2. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan bede ansøger om oplysninger og dokumentation, som er nødvendig for behandling af ansøgning om eftergivelse af studiegæld, herunder om

1) personnummer, navn og adresse for ansøger og for børn, som ansøger har forsørgerforpligtelser for,

2) ansøgers uddannelsesforløb og erhverv,

3) hvornår ansøger har afsluttet eller afbrudt den første uddannelse, hvortil studielån er optaget, samt perioder hvor ansøger ikke har betalt på studiegælden på grund af fortsat uddannelse og tidspunktet for tilbagebetalingspligtens indtræden,

4) førtidspension, invaliditetsydelse, ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, arbejdsløshed eller lignende,

5) den samlede studiegæld på ansøgningstidspunktet,

6) den samlede studiegæld på det tidspunkt, hvor ansøger har indgået den første tilbagebetalingsaftale, for statslån, studielån eller slutlån dog tidspunktet, hvor Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte eller restanceinddrivelsesmyndigheden har fastsat tilbagebetalingens begyndelse,

7) størrelsen af de tilbagebetalte beløb og tidspunktet for betaling af beløbene,

8) ansøgers indkomster og særlige udgifter, herunder udgifter i forbindelse med sygdom og handicap samt erhvervsrelaterede udgifter eller særlige udgifter i forbindelse med forsørgerforpligtelser, og

9) størrelsen og sammensætningen af ansøgers eventuelle anden gæld end studiegæld.

Bekendtgørelse 2006 917 Valid

Kapitel 3

Klageregler og ikrafttræden

Bekendtgørelse 2006 917 Valid

§ 3. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan kræve, at ansøger inden for en nærmere fastsat frist kommer med oplysninger, som nævnt i § 2, stk. 2, herunder sender den dokumentation, som er nødvendig for, at ansøgningen kan behandles.

Stk. 2. Hvis ansøger ikke overholder den frist, som fastsættes efter stk. 1, eller hvis ansøgningen er mangelfuld eller urigtig, eller hvis ansøger ikke underskriver den kvittering, der sendes til ansøger som led i behandling af ansøgningen, kan restanceinddrivelsesmyndigheden afvise ansøgningen.

Bekendtgørelse 2006 917 Valid

§ 4. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan hos pengeinstitutter og Økonomistyrelsen indhente de oplysninger, som er nødvendige for behandling af ansøgning om eftergivelse af studiegæld herunder om

1) størrelsen af betalte beløb på studiegælden, og

2) studiegældens størrelse

a) på det tidspunkt, hvor uddannelsen blev afsluttet eller afbrudt,

b) på det tidspunkt, hvor tilbagebetalingspligten indtrådte, og

c) på ansøgningstidspunktet.

Bekendtgørelse 2006 917 Valid

§ 5. Hvis ansøger ikke opfylder betingelserne for en hel eller delvis eftergivelse af studiegælden fortsætter tilbagebetalingen af studiegælden på de vilkår, der oprindeligt er aftalt med pengeinstituttet, Økonomistyrelsen eller restanceinddrivelsesmyndigheden.

Bekendtgørelse 2006 917 Valid

§ 6. Den del af studiegælden, der ikke eftergives, skal tilbagebetales til restanceinddrivelsesmyndigheden med en fast månedlig ydelse, der skal være modtaget af restanceinddrivelsesmyndigheden senest den første i hver måned. Betaling til et pengeinstitut senest den første i måneden vil dog være rettidig betaling.

Stk. 2. Den del af studiegælden, som ikke eftergives, forrentes ikke, jf. dog § 8.

Bekendtgørelse 2006 917 Valid

§ 7. Restanceinddrivelsesmyndigheden fastsætter som udgangspunkt størrelsen af de månedlige ydelser på baggrund af låntagers indkomstforhold. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan dog uanset låntagers indkomstforhold forlange studiegælden tilbagebetalt inden for en rimelig periode.

Stk. 2. Hvis en afgørelse om delvis eftergivelse af studiegæld er begrundet i, at ansøgers tilbagebetaling af studiegæld ikke har stået i et rimeligt forhold til gældens størrelse og alder eller til ansøgers indkomster, kan restanceinddrivelsesmyndigheden forlænge tilbagebetalingsperioden for studiegæld ud over 15 år.

Stk. 3. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan give henstand med tilbagebetalingen af den del af studiegælden, der ikke eftergives, når ansøgers indkomstforhold forringes væsentligt, og en afgørelse om delvis eftergivelse af studiegæld er begrundet i, at ansøgers tilbagebetaling af studiegæld ikke har stået i rimeligt forhold til gældens størrelse og alder eller ansøgers indkomster.

Bekendtgørelse 2006 917 Valid

§ 8. Hvis låntager ikke overholder den tilbagebetaling, som er fastsat efter § 6, anses gælden for misligholdt og vil blive søgt inddrevet efter de gældende regler herom. Gælden forrentes i så fald med en årlig rentesats svarende til den, der følger af lov om renter ved forsinket betaling.

Bekendtgørelse 2006 917 Valid

§ 9. Klager over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser skal være modtaget af restanceinddrivelsesmyndigheden senest 3 måneder efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Stk. 2. Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden efter en ny vurdering kan give klageren medhold, træffer restanceinddrivelsesmyndigheden afgørelse i klagesagen.

Stk. 3. Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden efter en ny vurdering kan give klageren delvist medhold, skal restanceinddrivelsesmyndigheden samtidig oplyse klageren om, at klagen kan fastholdes, hvis restanceinddrivelsesmyndigheden får besked herom inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelse i klagesagen.

Stk. 4. Hvis den oprindelige afgørelse ikke ændres, eller hvis klagen fastholdes, sender restanceinddrivelsesmyndigheden klagen til Landsskatteretten, som træffer den endelige administrative afgørelse i klagesagen.

Bekendtgørelse 2006 917 Valid

§ 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2006.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 178 af 25. marts 1999 om eftergivelse af studiegæld ophæves.

Skatteministeriet, den 22. august 2006

Kristian Jensen

/K.-H. Ludolph

Bekendtgørelse 2006 917 Valid

Bekendtgørelse om eftergivelse af studiegæld

I medfør af § 16, stk. 5, og § 16 d i lov om tilskud til afvikling af studiegæld og om eftergivelse af studiegæld samt om forsøg med eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper, jf. lovbekendtgørelse nr. 952 af 16. december 1998, som ændret ved lov nr. 430 af 6. juni 2005, lov nr. 515 af 7. juni 2006 og lov nr. 510 af 7. juni 2006, fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →