Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelsen til 2-årigt hf\n(Ændring af læreplaner mm.)

§ 1

I bekendtgørelse nr. 1345 af 15. december 2004 om uddannelsen til 2-årigt hf (hf-bekendtgørelsen), som ændret ved bekendtgørelse nr. 333 af 18. april 2006, foretages følgende ændringer

1. I § 4, stk. 2, indsættes efter »de officielle prøver«: »til eksamen«

2. § 8, stk. 1-3, affattes således

»§ 8. Som valgfag kan kurset udbyde praktiske/musiske fag fra denne bekendtgørelse, fag fra bekendtgørelsen om valgfag fælles for de gymnasiale uddannelser og fag fra andre gymnasiale uddannelser, jf. hf-enkeltfagsbekendtgørelsen, stx-bekendtgørelsen, hhx-bekendtgørelsen og htx-bekendtgørelsen, jf. dog § 8 a.

Stk. 2. Kurset oplyser samtidigt med, at et valgfag udbydes, efter hvilken bekendtgørelse faget planlægges læst, såfremt det planlægges læst efter stx-bekendtgørelsen, hhx-bekendtgørelse eller htx-bekendtgørelsen. Undervisningen sker efter reglerne for det pågældende fag.

Stk. 3. Når kursisterne vælger valgfag, skal de kunne vælge mellem de valgfag, der blev udbudt, da kursisterne søgte optagelse på kurset.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 4-6.

3. Som § 8 a indsættes

»§ 8. a. For den enkelte kursist er valg af fag, der kan indgå i en samlet eksamen, jf. § 63, omfattet af følgende begrænsning

1) Kun et af fagene datalogi C, informationsteknologi C eller B, it B eller A. kommunikation/it C eller A eller programmering C kan indgå.

2) Idehistorie B og kulturforståelse C og B kan ikke indgå.«

4. I § 9, stk. 1, ændres »§ 8, stk. 3« til: »§ 8, stk. 5«

5. § 10, stk. 1 og 2 , affattes således

»§ 10. Kursets leder kan efter ansøgning tillade, at en kursist i uddannelsestiden følger undervisningen i et valgfag på en anden gymnasial institution, hvis faget ikke oprettes eller ikke oprettes på det ønskede niveau på kursistens egen institution, eller hvis skematekniske forhold hindrer, at kursisten kan blive optaget på et ønsket valghold.

Stk. 2. Ved institutioner med både stx og hf kan kursets leder efter ansøgning i særlige tilfælde tillade, at en kursist, der ønsker et valgfag, der indgår som specifikt adgangskrav på en videregående uddannelse, i uddannelsestiden følger undervisningen på institutionen i et obligatorisk fag i stx, hvis det pågældende fag eller niveau ikke oprettes som valgfag på institutionen, eller hvis skematekniske forhold hindrer, at kursisten kan blive optaget på et ønsket valghold. I sådanne tilfælde skal kursisten følge den plan, der er lagt for undervisningen i faget.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

6. § 13, stk. 1 og 2 , affattes således

» § 13. Valg af biologi A, fysik A og kemi A er betinget af, at kursisten følger undervisning i matematik B eller har faglige forudsætninger svarende til matematik B.

Stk. 2. Valg af tysk eller fransk som fortsættersprog er betinget af, at kursisten har fulgt folkeskolens prøveforberedende undervisning i faget i 2-4 år eller på anden måde opnået tilsvarende kvalifikationer.«

7. § 14 affattes således

»I 3. eller 4. semester udarbejder kursisterne individuelt en større skriftlig opgave, jf. bilag 4. Opgaven indgår i uddannelsestiden med 25 timer.«

8. I § 22 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Deltagelse i frivillige studiekredse kan ikke gøres til en betingelse for den enkelte kursists mulighed for valg af fag eller andre aktiviteter, der udbydes af kurset som en del af uddannelsen.«

9. I § 32, stk. 3, ændres »§ 8, stk. 2,« til: »§ 8, stk. 4,« og i stk. 4, 1. pkt. udgår: »der påbegyndes i 1. hf,«

10. § 40 affattes således

»§ 40. Kursets leder skal sikre, at der er entydige mål for kursisternes opbygning af faglige, almene og personlige kompetencer som forudsætning for faglig fordybelse, studiekompetence og personlig udvikling, jf. uddannelsens formål i kapitel 1.

Stk. 2. Ud over de særfaglige mål skal kursets leder sikre udviklingen af kursisternes

1) mundtlige og skriftlige udtryksfærdighed og formidlingsevne,

2) grundlæggende it-kompetencer, herunder sikring af, at kursisterne behersker it-baserede kommunikationsfora, og

3) bevidsthed om og evne til at kunne håndtere egne læreprocesser og beherskelse af forskellige arbejdsformer.

Stk. 3. Kursets leder skal sikre, at det skriftlige arbejde i fagenes samspil og i de enkelte fag, herunder fag med forhåndstildelt tid til skriftligt arbejde, jf. § 53, indgår med denne forhåndstildelte kursisttid i en forpligtende fælles plan for det skriftlige arbejde med henblik på realisering af såvel de fagspecifikke mål som målene anført i stk. 1 og 2.

Stk. 4. Kursets leder skal sikre, at kursisternes arbejdsbyrde fordeles jævnt over hele uddannelsesforløbet.«

11. § 53, stk. 1, affattes således

»Der afsættes en kursisttid på 350-450 timer over hele uddannelsesforløbet til den enkelte kursists skriftlige arbejde.«

12. § 56, stk. 1, 2. pkt. affattes således: »Planen skal omfatte en evaluering af studieplanen og af planlægningen og gennemførelsen af undervisningen for de enkelte klasser og hold og i de enkelte fag.«

13. § 60, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Elever i stx-, hhx- og htx-uddannelsen, der undervises i fag eller forløb efter denne bekendtgørelse, har krav på standpunktskarakterer og afsluttende standpunktskarakterer (årskarakterer) efter reglerne for de pågældende uddannelser.«

14. § 61 affattes således

» § 61. Kurset skal sikre, at kursisterne får træning i forskellige prøveformer, som indgår i uddannelsen.

Stk. 2. I løbet af sidste semester før afsluttende skriftlig prøve til eksamen skal kursisterne have tilbud om at udarbejde en skriftlig opgave under eksamenslignende forhold.«

15. I kapitel 7 indsættes som § 65 a

»§ 65 a. For kursister, der skifter uddannelse eller kursus i løbet af et kursusår, skal hvert lærerteam og lærer bidrage til at udarbejde en undervisningsbeskrivelse. Undervisningsbeskrivelsen skal udarbejdes efter reglerne i § 64.«

16. I bilag 2 (Eksamensprojekt) affattes punkt 2.5 således

»2.5 Kursisten, henholdsvis kursisterne, skal senest den 1. februar skriftligt oplyse de valgte fag og emne. Enkeltfagskursister, der afslutter undervisningen i de fag, der indgår i eksamensprojektet, i vintereksamensterminen, skal dog skriftligt oplyse de valgte fag og emne senest den 1. oktober. Kurset fastlægger en procedure herfor.«

17. I bilag 4 (Den større skriftlig opgave) affattes punkt 3, punkt 3.1, punkt 4.1, punkt 5, punkt 5.1, punkt 5.2 og punkt 7.3 således

» 3. Opgaveformuleringen

3.1 Opgaveformuleringen udarbejdes af kursistens vejleder. Den skal rumme fagspecifikke, henholdsvis flerfaglige krav i de indgående fag, og der skal være krav om fordybelse, der på væsentlige punkter ligger ud over arbejdet i de(t) pågældende fag. Opgaveformuleringen skal være konkret og afgrænset og skal præcist angive, hvad der kræves af kursisten, og den skal inddrage nogle aspekter eller være ledsaget af bilag, der ikke er blevet drøftet under vejledningen. Opgaveformuleringen skal have en sådan form, at kursisten ikke på forhånd kan udarbejde detaljerede dele af den endelige besvarelse, men samtidig være udformet sådan, at der tages hensyn til de overvejelser, kursisten har gjort sig om opgaven i vejledningsperioden. Kursister, der har valgt samme område, skal have forskellige opgaveformuleringer.

4.1 Opgavebesvarelsen udarbejdes i løbet af en af kursets leder fastsat uge inden for perioden fra 1. december til 15. marts.

5. Opgavebesvarelsen

5.1 Opgavebesvarelsen skal udarbejdes på dansk. Kurset kan dog godkende, at den helt eller delvist udarbejdes på engelsk, tysk eller fransk. Hvis et eller flere fremmedsprog indgår, kan kurset endvidere godkende, at opgavebesvarelsen helt eller delvist udarbejdes på det pågældende fremmedsprog.

5.2 Opgavebesvarelsen skal indeholde et kort resumé på engelsk .

7.3 Hvis opgavebesvarelsen helt eller delvist er udarbejdet på et fremmedsprog, er kravene til den sproglige udformning de samme, som hvis opgaven var skrevet på dansk.«

18. I bilag 7 (Billedkunst C) affattes punkt 1.1, punkt 1.2, punkt 2.2 og punkt 2.3 således

»1.1 Identitet

Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt.

Kunst og arkitektur tjener forskellige formål i forskellige historiske og kulturelle sammenhænge. I dag undersøger, udfordrer og forandrer kunst og arkitektur vort syn på verden gennem sansning og erkendelse. Endvidere undersøges forskellige opfattelser af, hvordan kunst og arkitektur udformes, analyseres og fortolkes.

Billedkunstfaget baseres på anvendelsesorienterede temaer, der integrerer praktiske og teoretiske dimensioner.

1.2 Formål

Fagets formål er at give kursisterne forståelse for visuelle og rumlige fænomener, herunder billedekunst og arkitektur. Forståelsen for det enkelte værk opnås ved at inddrage relevante æstetiske arbejdsprocesser, praktiske og teoretiske, i det analytiske arbejde.

Kursisterne tilegner sig visuel kompetence til at kunne orientere sig i visuelle kulturer og til at kunne arbejde med det visuelles betydning også uden for fagets grænser.

2.2 Kernestof

Kernestoffet er

a) teoretisk og praktisk arbejde med billeder på flade, skulptur og installationer samt arkitektur med vægt på disse mediers udtryks- og meningsbærende muligheder,

b) udvalgte værker fra før 1400, perioden 1400-1750, efter 1750 og kunst fra de seneste fem år, herunder international samtidskunst,

c) mindst to ud af følgende tre analytiske synsvinkler: det formalanalytiske, det betydningsanalytiske og det socialanalytiske samt

d) praktisk og teoretisk arbejde med to forskellige gengivelsesstrategier, fx forskellige metoder, hvori der kan afbildes eller synliggøres noget, samt nogle overvejelser bag disse metoder.

2.3 Supplerende stof

Kursisterne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. I det supplerende stof indgår andre værker, anvendelsesrettede opgaver eller udstillingsbesøg, der uddyber kernestoffet, så der fremdrages flere dimensioner og perspektiver.«

19. I bilag 9 (Dansk A), punkt 3.2 erstattes » et skriftligt forløb « med: » et forløb om skriftlighed «, og » et mundtligt forløb « med: » et forløb om mundtlighed «, og i punkt 4.2 indsættes før det sidste afsnit: »Et eksamensspørgsmål må kun optræde en gang på det enkelte eksamenshold«

20. I bilag 13 (Idræt C), punkt 2.1, punkt 3.1 og punkt 4.3 erstattes »områderne« af: »genrerne«

21. I bilag 14 (Kultur- og samfundsfaggruppe) affattes punkt 4.2 , første afsnit således

»4.2 Prøveform

Der afholdes en mundtlig prøve i faggruppen på grundlag af et kendt tema med ukendt bilagsmateriale af et omfang på 8-12 normalsider. Bilagsmaterialerne fremsendes til censor senest 5 hverdage før 1. prøvedag og godkendes af denne forud for prøvens afholdelse. Et prøvemateriale må højst anvendes ved tre eksaminationer den samme dag og ikke ved følgende prøvedage på samme hold.«

22. I bilag15 (Matematik C) affattes punkt 4.2 således

»4.2 Prøveformer

Der afholdes en skriftlig og en mundtlig prøve.

Den skriftlige prøve

Til den skriftlige prøve gives der tre timer. Det centralt stillede skriftlige eksamenssæt består af opgaver stillet inden for kernestoffet og skal evaluere de tilsvarende faglige mål. Under prøven må eksaminanden benytte alle hjælpemidler, bortset fra kommunikation med omverdenen.

Den mundtlige prøve

Kurset vælger for hver klasse en af nedenstående to prøveformer.

Prøveform a) : En mundtlig prøve på grundlag af et overordnet spørgsmål med konkrete delspørgsmål. Spørgsmålene til prøven er offentliggjort i god tid inden prøven og er udformet således, at de tilsammen gør det muligt at evaluere de faglige mål, der er beskrevet i pkt. 2.1. Spørgsmålene og en fortegnelse over undervisningsforløb sendes til censor, og censor godkender spørgsmålene forud for prøvens afholdelse.

Eksaminationstiden er 24 minutter pr. eksaminand. Der gives 24 minutters forberedelsestid.

Prøven er todelt.

Første del af prøven består af eksaminandens præsentation af sit svar på det udtrukne spørgsmål suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator.

Anden del former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator med udgangspunkt i det overordnede spørgsmål.

Prøveform b) : En mundtlig prøve på grundlag af rapporter udarbejdet i tilknytning til undervisningen. Den enkelte eksaminands rapporter skal som helhed dække de faglige mål, der er beskrevet i pkt. 2.1. Eksamensspørgsmålene udformes med en overskrift og konkrete delspørgsmål i relation til rapporterne. Spørgsmålene og en fortegnelse over rapporter og undervisningsforløb sendes til censor, og censor godkender spørgsmålene forud for prøvens afholdelse, at rapporterne dækker de faglige mål.

Eksaminationstiden er 24 minutter pr eksaminand. Der gives 24 minutters forberedelsestid.

Prøven er todelt.

Første del af prøven består af eksaminandens præsentation af den udtrukne rapport og dennes faglige delmål suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator.

Anden del former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator med udgangspunkt i rapportens genstandsfelt.«,

og i punkt 4.3 affattes sidste afsnit således: »I både den skriftlige og den mundtlige prøve gives der én karakter ud fra en helhedsvurdering, Når prøveform b) vælges, tages der alene hensyn til den mundtlige præstation.«

§ 2

Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2006, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Kursister, der har søgt optagelse på biologi A i kursusåret 2006/07, er ikke omfattet af § 13, stk. 1, som affattet ved § 1, nr. 6.

Stk. 3. § 8 a, som affattet ved § 1, nr. 3, har virkning for kursister, der påbegynder uddannelsen den 1. august 2007 eller senere.

Undervisningsministeriet, den 12. juli 2006

Torben Christoffersen

f. Jarl Damgaard

Uddannelsesdirektør

/Kirsten Krogstrup

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om

uddannelsen til 2-årigt hf

(Ændring af læreplaner mm.)