Bekendtgørelse om reklame for homøopatiske lægemidler
Table of Provisions (7)
Statutory Text (7 Articles)
§ 1. Reklame for et homøopatisk lægemiddel til mennesker skal indeholde disse oplysninger
1) Den homøopatiske stammes eller de homøopatiske stammers videnskabelige benævnelse efterfulgt af fortyndingsgraden.
2) Indholdsmængde.
3) Anvendelsesmåde.
4) Navn og adresse på registreringsindehaveren.
5) Eventuelle vigtige advarsler.
6) Sætningen: »Homøopatisk lægemiddel uden godkendte terapeutiske indikationer«.
Stk. 2. Herudover må reklamen indeholde disse oplysninger
1) Lægemidlets eventuelle særnavn (handelsnavn), jf. lægemiddellovens § 58.
2) Lægemiddelform.
3) Sammensætning.
4) Fremstiller, hvis denne er en anden end registreringsindehaveren.
Stk. 3. Reklamen må ikke indeholde oplysninger ud over, hvad der fremgår af stk. 1 og 2.
Stk. 4. Ved reklame i fjernsynet kan oplysningerne i stk. 1, nr. 2-4, udelades, hvis de i stedet anføres på registreringsindehaverens internetadresse og den pågældende fjernsynskanals tekst-tv, og reklamen indeholder en udtrykkelig opfordring til at læse disse yderligere oplysninger, jf. § 1, stk. 5 og 6, i bekendtgørelse om reklame for lægemidler.
§ 2. Reklame for et homøopatisk lægemiddel til dyr skal indeholde disse oplysninger
1) Den homøopatiske stammes eller de homøopatiske stammers videnskabelige benævnelse efterfulgt af fortyndingsgraden.
2) Indholdsmængde.
3) Anvendelsesmåde.
4) Navn og adresse på registreringsindehaveren.
5) Dyreart(er) lægemidlet er bestemt for.
6) Eventuelle vigtige advarsler.
7) Sætningen: »Homøopatisk lægemiddel til dyr uden godkendte terapeutiske indikationer«.
Stk. 2. Herudover må reklamen indeholde disse oplysninger
1) Lægemidlets eventuelle særnavn (handelsnavn), jf. lægemiddellovens § 58.
2) Lægemiddelform.
3) Sammensætning.
4) Fremstiller, hvis denne er en anden end registreringsindehaveren.
Stk. 3. Reklamen må ikke indeholde oplysninger ud over, hvad der fremgår af stk. 1 og 2.
Stk. 4. Ved reklame i fjernsynet kan oplysningerne i stk. 1, nr. 2-4, udelades, hvis de i stedet anføres på registreringsindehaverens internetadresse og den pågældende fjernsynskanals tekst-tv, og reklamen indeholder en udtrykkelig opfordring til at læse disse yderligere oplysninger, jf. § 1, stk. 5 og 6, i bekendtgørelse om reklame for lægemidler.
§ 3. Ud over § 1 og § 2 gælder bestemmelserne i § 1, stk. 1, § 2, § 3, § 8, § 9 og § 12 i bekendtgørelse om reklame for lægemidler for reklame for homøopatiske lægemidler.
§ 4. v:shapes="_x0000_s1026"> Denne bekendtgørelse gælder ikke for
1) magistrelle homøopatiske lægemidler og
2) homøopatiske lægemidler, der er godkendt ved en markedsføringstilladelse, jf. lægemiddellovens § 7.
§ 5. Med bøde straffes den, der overtræder § 1, stk. 1-3, eller § 2, stk. 1-3.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juni 2006.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 22. juni 2006
Lars Løkke Rasmussen
/Paul Schüder
Bekendtgørelse om reklame for homøopatiske lægemidler
I medfør af § 70, stk. 1, og § 104, stk. 2, i lov nr. 1180 af 12. december 2005 om lægemidler fastsættes