Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om køretøjers indretning og udstyr m.v.
Statutory Text (3 Articles)
§ 1
I bekendtgørelse nr. 154 af 20. april 1977 om køretøjers indretning og udstyr m.v., som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 244 af 7. april 2005, foretages følgende ændringer
1. Indledningen affattes således: »I medfør af § 28, stk. 4, § 33 a, stk. 2, § 35, stk. 1, 2, og 4, § 68, stk. 1, § 69, stk. 2, § 70, stk. 3, og § 118, stk. 8, i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1079 af 14. november 2005, som senest ændret ved lov nr. 543 af 8. juni 2006, fastsættes:«
2. Efter § 29 indsættes
»§ 29 a. En stor knallert er en knallert med en konstruktivt bestemt maksimal hastighed på over 30 km i timen eller en tre-hjulet knallert, bortset fra invalideknallert, med en konstruktivt bestemt maksimal hastighed på højst 30 km i timen.«
3. Overskriften til § 30 affattes således
»Lille knallert«.
4. I § 30, § 31 og § 32, stk. 1 og 3, ændres »ikke registreringspligtig knallert« til: »lille knallert«.
5. § 31, stk. 1, nr. 1, affattes således: »1) Typegodkendelsesnummer og stelnummer.«
6. Overskriften til § 32 a affattes således
»Stor knallert«.
7. I § 32 a og 43 a ændres »registreringspligtig knallert« til: »stor knallert«.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2006.
Færdselsstyrelsen, den 20. juni 2006
Carsten Falk Hansen
/Ib Rasmussen
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om køretøjers
indretning og udstyr m.v.