DK
Bekendtgørelse om fleksibel efterløn
Table of Provisions (128)
Statutory Text (128 Articles)
Bilag 1
Bilag 1
A-kassens navn
A-kassens logo
Den 26. oktober 2004
Efterlønsbevis
Jens Jensen, 151044 - 0000, Vænget 19, 0000 X-købing
Arbejdsløshedskassen erklærer hermed, at De opfylder betingelserne for at gå på efterløn den 15. oktober 2004.
De oplysninger, De selv har givet, og a-kassens egne oplysninger viser, at De opfylder betingelserne for efterløn. Det betyder bl.a., at De har været medlem af en a-kasse i det nødvendige antal år, at De er berettiget til dagpenge, herunder opfylder beskæftigelseskravet og vil kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet. De skal nu ikke længere betale efterlønsbidrag, men fortsat betale almindeligt kontingent til a-kassen.
*
Dette bevis giver Dem ret til at gå på efterløn, selv om De senere bliver syg og derfor ikke længere kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Samtidig giver beviset Dem ret til at få beregnet Deres efterløn ud fra mindst den daglige arbejdsfortjeneste, som De har nu, hvis De bevarer Deres nuværende forsikringsstatus.
Med udgangspunkt i beregningsgrundlaget for Deres efterløn er Deres daglige arbejdsfortjeneste pr. 15. oktober 2004 opgjort til ... kr. Deres efterløn vil udgøre ... kr. (højst 91 pct. satsen) på årsbasis, hvis De går på efterløn nu. Herfra skal trækkes eventuelle fradrag for pension mv.
Ved overgang til efterløn på et senere tidspunkt skal De opfylde alle andre betingelser for at gå på efterløn. Det vil sige, at De fortsat skal kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet, medmindre den manglende rådighed skyldes sygdom, og at De skal være medlem af en a-kasse og opfylde beskæftigelseskravet eller i øvrigt have ret til dagpenge. De skal på det tidspunkt også have fast bopæl her i riget (Danmark, Grønland og Færøerne), i et andet EØS-land eller Schweiz.
*
Hvis De med virkning fra den 15. oktober 2004 udskyder Deres overgang til efterløn i mindst 2 år, og De dokumenterer, at De i denne periode har lønarbejde eller selvstændig virksomhed som kombinationsforsikret i mindst 3.120 arbejdstimer, deltidsforsikrede mindst 2.496 timer, eller driver selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, får De følgende rettigheder
1) mulighed for at få efterløn med højeste maksimale efterlønssats,
2) mulighed for en mere lempelig pensionsmodregning, og
3) mulighed for ved fortsat arbejde at optjene en skattefri præmie, som De kan få udbetalt, når De fylder 65 år.
Med venlig hilsen
Arbejdsløshedskassen
Klagevejledning
De kan klage over indholdet af efterlønsbeviset til Arbejdsdirektoratet inden 4 uger efter, at De har fået dette bevis, jf. § 98, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring mv. De skal sende klagen til arbejdsløshedskassen.
Bilag 1
Efterlønsbevis
Kapitel 1
Personkreds
Kapitel 1
Personkreds
Kapitel 1
Personkreds
§ 1. Denne bekendtgørelse gælder for medlemmer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere.
Stk. 2. Bekendtgørelsen omfatter også personer, der har et efterlønsbevis eller modtager efterløn, og som har bopæl eller arbejde i et andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne eller i Schweiz.
Bilag 2
Bilag 2
A-kassens navn
A-kassens logo
Den 26. oktober 2004
Efterlønsbevis
Jens Jensen, 151044 - 0000, Vænget 19, 0000 X-købing
Arbejdsløshedskassen erklærer hermed, at De opfylder betingelserne for at gå på efterløn den 15. oktober 2004.
De oplysninger, De selv har givet, og a-kassens egne oplysninger viser, at De opfylder betingelserne for efterløn. Det betyder bl.a., at De har været medlem af en a-kasse i det nødvendige antal år, at De er berettiget til dagpenge, herunder opfylder beskæftigelseskravet og vil kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet. De skal nu ikke længere betale efterlønsbidrag, men fortsat betale almindeligt kontingent til a-kassen.
*
Dette bevis giver Dem ret til at gå på efterløn, selv om De senere bliver syg og derfor ikke længere kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Samtidig giver beviset Dem ret til at få beregnet Deres efterløn ud fra mindst den dagpengesats, som De har ret til nu, hvis De bevarer Deres nuværende forsikringsstatus.
De har pr. 15. oktober 2004 ret til at modtage efterløn med 82 pct. af det maksimale dagpengebeløb. Det skyldes, at De har ret til mindstesatsen for lønmodtagere eller selvstændige, satsen som dimittend, eller den faste sats for medlemmer, der overgår til efterløn fra overgangsydelse. Satsen er på ... kr. pr. dag, og Deres efterløn vil udgøre ... kr. på årsbasis, hvis De går på efterløn nu. Herfra skal trækkes eventuelle fradrag for pension mv.
Ved overgang til efterløn på et senere tidspunkt skal De opfylde alle andre betingelser for at gå på efterløn. Det vil sige, at De fortsat skal kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet, medmindre den manglende rådighed skyldes sygdom, og at De skal være medlem af en a-kasse og opfylde beskæftigelseskravet eller i øvrigt have ret til dagpenge. De skal på det tidspunkt også have fast bopæl her i riget (Danmark, Grønland og Færøerne), i et andet EØS-land eller i Schweiz.
*
Hvis De med virkning fra den 15. oktober 2004 udskyder Deres overgang til efterløn i mindst 2 år, og De dokumenterer, at De i denne periode har lønarbejde eller selvstændig virksomhed som kombinationsforsikret i mindst 3.120 arbejdstimer, deltidsforsikrede mindst 2.496 timer, eller driver selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, får De følgende rettigheder
1) mulighed for at få efterløn med højeste maksimale efterlønssats,
2) mulighed for en mere lempelig pensionsmodregning, og
3) mulighed for ved fortsat arbejde at optjene en skattefri præmie, som De kan få udbetalt, når De fylder 65 år.
Med venlig hilsen
Arbejdsløshedskassen
Klagevejledning
De kan klage over indholdet af efterlønsbeviset til Arbejdsdirektoratet inden 4 uger efter, at De har fået dette bevis, jf. § 98, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring mv. De skal sende klagen til arbejdsløshedskassen.
Bilag 2
Efterlønsbevis
Kapitel 2
Efterlønsbevis
Kapitel 2
Efterlønsbevis
Kapitel 2
Efterlønsbevis
§ 2. Et medlem, der opfylder kravene i lovens § 74 a, bortset fra stk. 1, nr. 6, har ret til efter skriftlig ansøgning at få udstedt et efterlønsbevis.
Stk. 2. A-kassen skal senest 2 måneder før, et medlem fylder 60 år, informere skriftligt om retten til at få et efterlønsbevis efter lovens § 74 b. A-kassen skal samtidig sende medlemmet en blanket til at ansøge om beviset, og en oversigt over de elektronisk indberettede pensioner, som a-kassen har modtaget, jf. lovens § 74 i, stk. 4.
Stk. 3. A-kassen kan udstede et bevis med virkning fra den dato, hvor a-kassen har modtaget ansøgningen fra medlemmet, dog tidligst fra det tidspunkt, hvor medlemmet opfylder betingelserne for efterløn.
Stk. 4. Datoen efter stk. 3 betegnes som bevistidspunktet.
Bilag 3
Indholdsfortegnelse
Bilag 3
Indholdsfortegnelse
Kapitel 3
Oplysning om pensioner mv.
Kapitel 3
Oplysning om pensioner mv.
Kapitel 3
Oplysning om pensioner mv.
§ 3. Der skal stå i efterlønsbeviset, hvilke rettigheder beviset giver. Beviset skal udformes i overensstemmelse med en standardformular, der udarbejdes af Arbejdsdirektoratet, jf. bilag 1 eller 2.
Kapitel 4
2-års-reglen
Kapitel 4
2-års-reglen
Kapitel 4
2-års-reglen
§ 4. For medlemmer, der søger om et efterlønsbevis eller går på efterløn uden et bevis, skal a-kassen foretage en endelig opgørelse af alle pensioner mv. ved det fyldte 60. år, jf. dog § 5. Opgørelsen skal ske på baggrund af de elektronisk indberettede oplysninger om pensioner mv. samt medlemmets egne erklæringer herom, jf. reglerne i dette kapitel. Medlemmet skal bekræfte indholdet af a-kassens opgørelse.
Stk. 2. Opgørelsen af pensioner mv. skal ske i forbindelse med, at a-kassen udsteder efterlønsbevis. Hvis et medlem går på efterløn uden et bevis, skal opgørelsen ske ved overgangen til efterløn. Der skal dog ikke ske opgørelse for personer, der går på efterløn fra overgangsydelse.
Stk. 3. A-kassen skal vejlede medlemmet om, hvilken betydning de indberettede pensioner mv. kan have for medlemmets efterløn.
Stk. 4. A-kassen kan i ganske særlige tilfælde udstede et bevis til et medlem, der ikke har fået en opgørelse af pensioner efter stk. 1. A-kassen skal skriftligt oplyse medlemmet om, at beløbene ikke er endelige.
Kapitel 5
Overgang til efterløn
Kapitel 5
Overgang til efterløn
Kapitel 5
Overgang til efterløn
§ 5. Et medlem, der indbetaler på en pension efter lovens § 74 i, stk. 7, før 2-års-reglen i § 10, er opfyldt, skal have foretaget en ny opgørelse efter § 4, stk. 1. Den beregnede livsvarige årlige ydelse eller den indbetalte sum lægges til værdien af den pensionsopgørelse, som medlemmet fik opgjort ved sin 60-års-dag. Foretager et medlem flere indbetalinger, skal der for hver indbetaling foretages en ny opgørelse. Opgørelsen skal have virkning fra førstkommende mandag efter tidspunktet for indbetaling til pensionen.
Stk. 2. Medlemmet har pligt til at holde a-kassen underrettet om indbetalinger på en pension efter lovens § 74 i, stk. 7.
Stk. 3. A-kassen sender den nye opgørelse efter stk. 1 til medlemmet. A-kassen skal vejlede medlemmet om, hvilken betydning de indberettede pensioner mv. har for medlemmets efterløn.
Kapitel 6
Beregning af efterløn
Kapitel 6
Beregning af efterløn
Kapitel 6
Beregning af efterløn
§ 6. Pensionsinstitutter mv. indberetter i elektronisk form oplysninger om værdien af pensioner mv. ved det fyldte 59 ½. år. Indberetning sker efter Skatteministeriets bekendtgørelse om indberetning af pensioner mv. til brug for opgørelse af fradrag i efterløn, delpension og fleksydelse.
Stk. 2. Et medlem, som skal have udstedt et efterlønsbevis eller overgår til efterløn, skal skriftligt oplyse over for a-kassen, om der i perioden fra indberetningen til det fyldte 60. år er sket ekstraordinære indbetalinger til pension mv.
Stk. 3. Som en ekstraordinær indbetaling anses følgende
1) indbetaling ud over det aftalte til livsvarig alderspension (livrente eller lignende),
2) indbetaling ud over det aftalte i henhold til ikke-livsvarig pension, hvor ordningen er indberettet med størrelsen af depotet ved det 59 ½. år, tillagt forrentning og aftalte bidrag frem til det 60. år,
3) indbetaling til ikke-livsvarig pension, hvor ordningen er opgjort og indberettet med størrelsen af depotet ved det 59 ½. år, og
4) indbetaling til nyoprettet pension efter tidspunktet for indberetning af pensioner.
Stk. 4. Hvis der er sket ekstraordinær indbetaling til pension mv. med beløb, der tilsammen overstiger en mindstegrænse, som svarer til det efter § 16, stk. 1, i lov om beskatningen af pensionsordninger mv. til enhver tid fastsatte beløb (i 2006 på 42.000 kr.), skal a-kassen opgøre den eller de pågældende pensioner som følger
1) Det årlige livsvarige pensionsbeløb efter stk. 3, nr. 1, opgøres med den faktiske årlige ydelse på datoen for det fyldte 60. år.
2) Depotværdien af pensionsbeløb efter stk. 3, nr. 2 og 3, tillægges det eller de ekstraordinært indbetalte beløb. Renter, kursudvikling mv. i perioden fra indberetningen af pension til det fyldte 60. år tilskrives ikke eller trækkes ikke fra ved opgørelsen af ny reguleret depotværdi af pensionen.
3) Værdien af den nyoprettede pension efter stk. 3, nr. 4, opgøres ved det fyldte 60. år.
Stk. 5. Hvis et medlem i perioden efter den elektroniske indberetning har ophævet en pension, eller en pension helt eller delvist er ophørt i forhold til medlemmet med virkning forud for datoen for det fyldte 60. år, udgår pensionen af den samlede opgørelse. Et medlem skal over for a-kassen dokumentere, at en pension er ophævet eller ophørt.
Stk. 6. A-kassens nye opgørelse af pensioner mv., jf. stk. 4 og 5, skal ske på baggrund af, at medlemmet selv indhenter oplysninger herom til a-kassen. Oplysning om pensioner mv. kan afgives på en blanket, som er udarbejdet af Arbejdsdirektoratet.
Kapitel 7
Pensioner mv., der skal medføre fradrag
Kapitel 7
Pensioner mv., der skal medføre fradrag
Kapitel 7
Pensioner mv., der skal medføre fradrag og beregning af fradrag for pensioner mv.
§ 7. Et medlem, der er omfattet af § 6, skal give oplysning til a-kassen om alle pensioner mv., der ikke er indberettet elektronisk. Det gælder også pensioner mv. fra udenlandske pensionsinstitutter mv.
Stk. 2. Oplysning om pensioner mv. efter stk. 1, skal afgives med værdien ved det fyldte 60. år.
Stk. 3. Oplysning om pensioner mv. efter stk. 1, skal afgives på en blanket, som er udarbejdet af Arbejdsdirektoratet. Det enkelte pensionsinstitut mv. kan udarbejde egne blanketter, der svarer hertil. Medlemmet skal aflevere oplysningerne til a-kassen.
Kapitel 8
Fradrag for arbejde
Kapitel 8
Fradrag for arbejde
Kapitel 8
Fradrag for arbejde
§ 8. Reglerne om indberetning i § 6, stk. 1, og § 7, stk. 1 og 3, finder anvendelse for et medlem, som har indbetalt til en pension efter lovens § 74 i, stk. 7.
Stk. 2. For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger indberetter pensionsinstitutter mv. den beregnede livsvarige årlige ydelse. Ved indbetaling på en eksisterende ordning, skal alene det tillæg, som skal lægges til den eksisterende ordnings beregnede livsvarige årlige ydelse, indberettes. Indbetaling på alle andre typer pensionsordninger indberettes med værdien af indbetalingen.
Stk. 3. Pensionsinstitutter mv. indberetter i elektronisk form oplysninger om enhver indbetaling til en pension efter lovens § 74 i, stk. 7, indtil det fyldte 65. år, jf. lovens § 74 i, stk. 8.
Kapitel 9
Fradrag for andre indtægter mv.
Kapitel 9
Fradrag for andre indtægter mv.
Kapitel 9
Fradrag for andre indtægter mv.
§ 9. En klage fra et medlem over oplysning fra et pensionsinstitut mv. om værdien af pensioner mv. indgives til det pågældende pensionsinstitut mv.
Kapitel 10
Oplysningspligt og udbetaling af efterløn
Kapitel 10
Oplysningspligt og udbetaling af efterløn
Kapitel 10
Oplysningspligt og udbetaling af efterløn
§ 10. Et medlem, som tidligst overgår til efterløn mindst 2 år efter bevistidspunktet, og som i den periode har haft lønarbejde eller selvstændig virksomhed som kombinationsforsikret i mindst 3.120 timer, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer, eller drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, har ret til
1) at få efterløn med den dagpengesats, medlemmet ville være berettiget til i tilfælde af ledighed, dog mindst satsen i efterlønsbeviset,
2) at få fradrag for pension mv. i efterlønnen udelukkende efter § 21, og
3) at optjene en skattefri præmie efter § 11.
Stk. 2. Arbejde til at opfylde kravet i stk. 1 gøres op og dokumenteres efter reglerne om optjening af beskæftigelseskravet i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode samt i bekendtgørelse om kombinationsforsikring, jf. dog stk. 3 og 4. Medlemmets status som fuldtids- eller deltidsforsikret medlem på bevistidspunktet er afgørende for opgørelsen af kravet i stk. 1.
Stk. 3. Arbejde i lande inden for EØS-området, i Grønland, på Færøerne og i Schweiz kan medregnes til optjening af timer til 2-års-reglen. Arbejde i lande uden for EØS-området, Grønland, Færøerne og Schweiz kan kun medregnes, hvis medlemmet er udsendt for en dansk arbejdsgiver eller arbejder på internationale vilkår ved organisationer mv., som Danmark er medlem af.
Stk. 4. Et medlem kan medregne timer med dagpenge på grund af sygdom i et ansættelsesforhold. Også et medlem, der udøver selvstændig virksomhed i væsentligt omfang eller som kombinationsforsikret, kan medregne timer med dagpenge på grund af sygdom. Det samme gælder for personer, der modtager en tilsvarende ydelse i et andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne eller i Schweiz.
Stk. 5. A-kassen kan 2 år efter bevistidspunktet kontakte et medlem med et efterlønsbevis, og som ikke inden da er overgået til efterløn, med henblik på at modtage dokumentation for at opfylde kravet om beskæftigelse til 2-års-reglen.
Præmieordningen
Kapitel 11
Medlemmer omfattet af reglerne om fleksjob
Kapitel 11
Medlemmer omfattet af reglerne om fleksjob
Kapitel 11
Medlemmer omfattet af reglerne om fleksjob
§ 11. Et medlem, der opfylder 2-års-reglen i § 10, kan ved at arbejde herudover optjene timer til en skattefri præmie. Timer til den skattefri præmie kan optjenes indtil den dag, hvor medlemmet fylder 65 år. Arbejdet skal udføres her i riget, i et andet EØS-land eller i Schweiz, og medlemmet skal have bopæl her i riget, i et andet EØS-land eller i Schweiz, jf. dog stk. 4.
Stk. 2. Arbejdet gøres op og dokumenteres efter reglerne om optjening af beskæftigelseskravet i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode samt i bekendtgørelse om kombinationsforsikring, jf. dog stk. 4-7. Drift af selvstændig virksomhed i væsentligt omfang medregnes med 37 timer pr. uge. Herudover kan alle timer fra lønarbejde, der udføres sideløbende med drift af selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, medregnes. Kombinationsforsikrede kan medregne 15 timer pr. uge fra den selvstændige virksomhed, hvis de almindelige betingelser herfor er opfyldt. Herudover kan kombinationsforsikrede medregne alle løntimer. Timer før overgangen til efterløn kan medregnes, forudsat at der er udstedt et efterlønsbevis.
Stk. 3. Præmien optjenes for hver 481 timers arbejde. Det antal timer, som kan medregnes til optjening af præmie, kan højst udgøre 5.772 timer (12 kvartaler á 481 timer). Det gælder, uanset om medlemmet er fuldtids- eller deltidsforsikret.
Stk. 4. Arbejde i lande uden for EØS-området, Grønland, Færøerne og Schweiz kan kun medregnes, hvis medlemmet er udsendt for en dansk arbejdsgiver eller arbejder på internationale vilkår ved organisationer mv., som Danmark er medlem af.
Stk. 5. Et medlem kan medregne timer med dagpenge på grund af sygdom i et ansættelsesforhold. Også et medlem, der udøver selvstændig virksomhed i væsentligt omfang eller som kombinationsforsikret, kan medregne timer med dagpenge på grund af sygdom. Det samme gælder for personer, der modtager en tilsvarende ydelse i et andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne eller i Schweiz.
Stk. 6. Alle timer ved godkendt selvstændig virksomhed efter bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn kan medregnes.
Stk. 7. A-kassen kan 1 gang om året kontakte medlemmet med henblik på at modtage dokumentation til opfyldelse af kravet om beskæftigelse til præmieordningen.
Kapitel 12
Ophold og arbejde i lande uden for EØS-området, Grønland, Færøerne og Schweiz
Kapitel 12
Ophold og arbejde i lande uden for EØS-området, Grønland, Færøerne og Schweiz
Kapitel 12
Ophold og arbejde i lande uden for EØS-området, Grønland, Færøerne og Schweiz
§ 12. Det antal timer, som kan medregnes til optjening af præmie, kan højst udgøre 5.772 timer med fradrag for timer, hvor medlemmet har fået udbetalt efterløn indtil det 65. år eller dagpenge.
Stk. 2. Der skal ske reduktion i den skattefri præmie, jf. lovens § 74 k, stk. 5 og 7, hvis en person efter at have fået et efterlønsbevis ikke har været medlem af en dansk a-kasse.
Stk. 3. Reduktionen skal beregnes med samme sats, som præmien beregnes med, jf. § 13, stk. 2.
Kapitel 13
Vejledning i forbindelse med udrejse til udlandet
Kapitel 13
Vejledning i forbindelse med udrejse til udlandet
Kapitel 13
Vejledning i forbindelse med udrejse til udlandet
§ 13. A-kassen udbetaler den skattefri præmie efter reglerne i bekendtgørelse om udbetaling af en skattefri præmie under den fleksible efterlønsordning.
Stk. 2. En præmieportion for hver 481 timer udgør 6 pct. af dagpengenes højeste beløb på årsbasis med satsen på den dag, hvor medlemmet fylder 65 år eller dør, jf. lovens § 47 og § 70. Årsbeløbet udgør det ugentlige dagpengebeløb ganget med 52. Medlemmets ret til at modtage efterløn efter lovens § 74 j, som enten fuldtids- eller deltidsforsikret medlem på tidspunktet for opfyldelsen af 2-års-reglen, jf. § 10, er afgørende for opgørelsen af beløbet.
Stk. 3. A-kassen skal opbevare dokumentation, der ligger til grund for at udbetale præmien, i 5 hele regnskabsår efter udbetalingen.
Kapitel 14
Efterlønnens ophør
Kapitel 14
Efterlønnens ophør
Kapitel 14
Efterlønnens ophør
§ 14. Et medlem, der opfylder betingelserne i lovens § 74 a, kan overgå til efterløn efter reglerne i lovens § 74 c.
Stk. 2. Efterløn ydes efter skriftlig ansøgning og tidligst fra det tidspunkt, hvor a-kassen har fået ansøgningen.
Kapitel 15
Særlige regler for medlemmer, der overgår til efterløn fra overgangsydelse
Kapitel 15
Særlige regler for medlemmer, der overgår til efterløn fra overgangsydelse
Kapitel 15
Særlige regler for medlemmer, der overgår til efterløn fra overgangsydelse
§ 15. A-kassen kan i særlige tilfælde udbetale efterløn i en periode på op til 6 måneder til et medlem, der ikke har fået opgjort og indberettet alle pensioner mv. efter kapitel 3 i denne bekendtgørelse.
Stk. 2. Det er en betingelse for at få udbetalt efterløn efter stk. 1, at medlemmet skriftligt erklærer sig villig til at betale den efterløn tilbage, som er udbetalt for meget på grund af den manglende opgørelse af pensionen.
Kapitel 16
Optjening af anciennitet ved perioder med bruttorevalideringsydelse eller
indbetaling af bidrag til fleksydelsesordningen
Kapitel 16
Optjening af anciennitet ved perioder med bruttorevalideringsydelse eller
indbetaling af bidrag til fleksydelsesordningen
Kapitel 16
Optjening af anciennitet ved perioder med bruttorevalideringsydelse eller indbetaling af bidrag til fleksydelsesordningen
§ 16. Et medlem kan overgå til efterløn i en periode med fuld eller delvis beskæftigelse. Medlemmet er på tidspunktet for overgang til efterløn omfattet af de gældende dagpengeregler om overførsel af overskydende timer.
Kapitel 17
Ikrafttræden mv.
Kapitel 17
Ikrafttræden mv.
Kapitel 17
Ikrafttræden mv.
§ 17. Et medlem, som får udbetalinger i forbindelse med, at der er anmeldt et krav over for Lønmodtagernes Garantifond, eller ydelser, der træder i stedet, kan overgå til efterløn.
Stk. 2. Et medlem kan overgå til efterløn, uanset pågældende er omfattet af en effektiv karantæne, og uanset medlemmet ikke er dagpengeberettiget på grund af de særlige tidsmæssige begrænsninger af ret til dagpenge fastsat efter lovens §§ 58, 60 og 73.
Stk. 3. Et medlem kan overgå til efterløn, uanset pågældende ikke er dagpengeberettiget på grund af konflikt, eller hvor udbetalingen af dagpenge til a-kassen eller afdelingen er lukket på grund af bestemmelsen i lovens § 61, stk. 3.
Stk. 4. Et medlem, der opfylder betingelserne i lovens § 74 a, stk. 5, kan overgå til efterløn ved det fyldte 60. år, hvis pågældende på tidspunktet for overgang kan anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
Overgang til efterløn ved udtræden af en virksomhed, der videreføres af ægtefællen
§ 18. Et medlem kan overgå til efterløn ved udtræden af en virksomhed, der fortsættes af ægtefællen, når medlemmets arbejdsophør skyldes alvorlig og længerevarende sygdom. Ved alvorlig og længerevarende sygdom forstås sygdom, hvor der ikke er udsigt til helbredelse inden for efterlønsperioden.
Stk. 2. Medlemmet skal opfylde alle følgende betingelser
1) Medlemmet skal have et efterlønsbevis.
2) Medlemmet skal ved lægeerklæring eller på anden måde dokumentere, at sygdommen er alvorlig og længerevarende.
3) Medlemmet skal overgå til efterløn i forbindelse med udtræden af virksomheden.
4) Medlemmet skal på tro og love erklære, at medlemmet ikke længere udfører arbejde i virksomheden.
§ 19. Beregning af efterløn og fastsættelsen af efterlønssats efter reglerne for fuldtids- eller deltidsforsikrede medlemmer sker efter lovens § 74 j samt reglerne for opgørelse af beregningsgrundlag for lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende. Beregning af efterløn for et kombinationsforsikret medlem sker efter reglerne om beregning af dagpengesats i bekendtgørelse om kombinationsforsikring.
§ 20. Alle pensioner, der medfører fradrag i efterlønnen efter lovens § 74 i, stk. 5 og 7, opgøres på årsbasis, og det samlede beløb nedsættes med det regulerede bundfradrag på tidspunktet for overgangen til efterløn, jf. lovens § 74 i, stk. 5, 4. pkt. Bundfradraget satsreguleres løbende i perioden med efterløn.
§ 21. Løbende udbetaling af pension (inklusive tillæg), som er led i et ansættelsesforhold, medfører fradrag i efterlønnen, jf. dog § 40. Det samme gælder løbende udbetaling fra en tilsvarende pension, som er etableret i forbindelse med en arbejdsperiode i udlandet.
Stk. 2. Løbende udbetaling af pension og pensionslignende ydelser til tidligere borgmestre, udvalgsformænd, rådmænd m.fl. samt medlemmer af Folketinget eller Europaparlamentet medfører fradrag.
Stk. 3. Løbende udbetaling af beløb fra en tidligere arbejdsgiver, som kan sidestilles med pension, medfører fradrag. Dette gælder, uanset om beløbet udbetales ved arbejdsophør eller som supplement til efterlønnen.
Stk. 4. Ved overgangen til efterløn, skal medlemmet oplyse a-kassen om alle pensioner, der skal medføre fradrag efter denne bestemmelse.
§ 22. Hvis medlemmet ved overgangen til efterløn modtager løbende udbetaling af en pension, som skal medføre fradrag efter § 21, skal opgørelsen af beløbet efter § 20 ændres. Det samme gælder, hvis en pension efter § 21 først kommer til udbetaling i løbet af perioden.
Beregning af fradrag for pensioner mv.
§ 23. Der skal ske fradrag for pensioner efter §§ 20 og 21 før fradrag for øvrige indtægter og arbejde efter denne bekendtgørelse.
§ 24. For et medlem, der går på efterløn før 2-års-reglen i § 10 er opfyldt, skal der ske fradrag i efterlønnen med 60 pct. af det beregnede beløb efter § 20, og 50 pct. af den løbende udbetalte pension før skat efter § 21.
Stk. 2. For et medlem, der er overgået til efterløn fra overgangsydelse, skal der kun ske fradrag for pensioner omfattet af § 21. Fradrag skal ske med 45 pct. af det udbetalte beløb før skat.
§ 25. For et medlem, der på overgangstidspunktet opfylder 2-års-reglen i § 10, skal der kun ske fradrag i efterlønnen for løbende udbetaling af pension omfattet af § 21. Fradraget skal ske med 55 pct. af det udbetalte beløb før skat.
§ 26. Det samlede beløb på årsbasis efter § 24 eller § 25, som skal fradrages i efterlønnen, omregnes til et ugebeløb i kroner og ører, der trækkes fra medlemmets efterlønssats om ugen. Den regulerede ugesats afrundes til nærmeste hele kroner.
Stk. 2. Medlemmet skal ved overgangen til efterløn skriftligt oplyses om de pensioner, der medfører fradrag i efterlønnen, og om størrelsen af den regulerede individuelle sats i timen.
§ 27. Ydelser fra en udenlandsk social pension, herunder alderspension, der ikke direkte kan sidestilles med ydelser efter lov om social pension, medfører fradrag krone for krone i efterlønnen. Det samme gælder, hvis den udenlandske pension er mindre end dansk folkepensions grundbeløb.
§ 28. Ved beregning af fradrag for indtægter, omfattet af reglerne i dette kapitel, skal den udenlandske udbetaling omregnes med den officielle valutakurs den første hverdag i perioden for udbetalingen af efterløn.
§ 29. Lønarbejde, arbejde som selvbygger eller medbygger og godkendt selvstændig virksomhed medfører fradrag efter reglerne om fradrag i dagpenge, supplerende dagpenge, timeoverførsel samt efter reglerne i bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn.
Stk. 2. Reglerne om mindsteudbetaling af dagpenge finder tilsvarende anvendelse i perioden med efterløn.
Stk. 3. Reglerne om en tidsmæssig begrænsning af retten til supplerende dagpenge og om frigørelsesattester gælder ikke i perioden med efterløn.
Stk. 4. Hvis der skal ske beregning af fradrag for arbejde på grund af en omregning af udenlandsk indtægt, skal der omregnes med den officielle valutakurs den første hverdag i perioden for udbetalingen af efterløn.
§ 30. Et medlem har ret til at udføre aktiviteter og frivilligt, ulønnet arbejde her i riget, i et andet EØS-land eller i Schweiz efter principperne i reglerne i bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv.
§ 31. Ved udbetaling af dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel eller tilsvarende ydelser fra et andet EØS-land, Grønland, Færøerne eller Schweiz skal der ske fradrag med gennemsnittet af arbejdstimerne i de sidste 4 uger inden sygdommens indtræden. Hvis et medlem har været beskæftiget hos arbejdsgiveren i mindre end 4 uger, belægges kortet med den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i den tid, medlemmet var beskæftiget hos arbejdsgiveren.
§ 32. Indtægter for at varetage borgerlige ombud og offentlige og private hverv, der ikke anses for arbejde, medfører fradrag efter reglerne i bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv.
§ 33. Ferie med løn medfører fradrag i efterlønnen. Fradraget sker på det tidspunkt, hvor ferien holdes og med antallet af løntimer i ferieperioden.
Stk. 2. Ferie med feriegodtgørelse medfører fradrag på ferietidspunktet i forhold til det antal feriedage, der holdes. For hver feriedag, et medlem holder, fratrækkes 1/5 af efterlønnen for en uge. Der afrundes til hele eller halve feriedage. Feriedage, der er optjent i en 6 dages uge, skal ganges med 5/6.
Stk. 3. Udgør feriegodtgørelsen i ferieperioden et mindre beløb end fradraget i efterlønnen, kan medlemmet få udbetalt differencen som efterløn.
Stk. 4. Et medlem, som holder ferie i et ansættelsesforhold, kan få omregnet feriegodtgørelsen pr. dag til timer. Dette sker ved at dele feriegodtgørelsens bruttobeløb med medlemmets timeløn i ansættelsesforholdet. Hvis det timetal, der fremkommer, er færre timer end fuld tid, kan medlemmet få efterløn med fradrag for de beregnede timer.
§ 34. Feriepenge, der udbetales som et engangsbeløb i henhold til ferielovens § 30, stk. 1, i perioden med efterløn eller indenfor 3 måneder før overgang til efterløn, medfører fradrag i efterlønnen.
Stk. 2. Feriepenge, der udbetales i henhold til ferielovens § 34 b, stk. 2 og 3, medfører fradrag i efterlønnen. Fradraget sker på det tidspunkt, hvor medlemmet får udbetalt feriepengene.
Stk. 3. Feriepengene medfører fradrag efter det antal feriedage, der udbetales. Der afrundes til hele eller halve feriedage. For hver feriedag, et medlem får udbetalt, fratrækkes 1/5 af efterlønnen for en uge. Feriedage, der er optjent i en 6 dages uge, ganges med 5/6.
Stk. 4. Hvis feriepengene er et mindre beløb end fradraget i efterlønnen, kan medlemmet få udbetalt differencen som efterløn.
Stk. 5. Et medlem, som forud for overgangen til efterløn har været ansat på nedsat tid, kan få omregnet feriepengene pr. dag til timer. Omregningen sker ved at dele feriepengenes bruttobeløb pr. dag med den seneste timeløn, medlemmet havde før overgang til efterløn. Det beregnede timetal skal fradrages i efterlønnen.
Stk. 6. For deltidsforsikrede medlemmer skal fradraget efter stk. 5 ske i forhold til den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, som medlemmets efterlønssats er beregnet på grundlag af.
§ 35. Følgende andre indtægter medfører fradrag i efterlønnen efter reglerne i bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv.
1) løn, rådighedsløn mv. for en periode, hvor der ikke udføres arbejde, eller ydelser, der træder i stedet,
2) indtægter fra genudsendelse, genopførelse og anden form for genanvendelse af bøger, fotografier, teaterstykker, film, og
3) legater.
Stk. 2. Udbetalt dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag medfører fradrag i efterlønnen time for time.
§ 36. Ydelser efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, lov om statens voksenuddannelsesstøtte eller regler udstedt i medfør heraf medfører fradrag krone for krone i efterlønnen.
§ 37. For et medlem, der er omfattet af strejke eller lockout (konflikt), jf. lovens § 61, stk. 2, skal der ske fradrag med gennemsnittet af arbejdstimerne i de sidste 4 uger inden konfliktens begyndelse.
§ 38. Hvis et medlem i perioden med efterløn er omfattet af en karantæne, bortfalder udbetalingen af efterløn i en tilsvarende periode.
§ 39. Ved beregning af fradrag for indtægter omfattet af reglerne i dette kapitel skal den udenlandske udbetaling omregnes med den officielle valutakurs den første hverdag i perioden for udbetalingen af efterløn.
Indtægter, der ikke medfører fradrag
§ 40. Der skal ikke ske fradrag for følgende indtægter
1) licensafgifter, biblioteksafgifter, Koda/Gramex-afgifter og lignende,
2) ydelser efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP),
3) efterlevelseshjælp i henhold til kapitel 10 a i lov om aktiv socialpolitik,
4) erstatninger, herunder erstatning efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade,
5) krigsskadeserstatning, renteudbetaling til besættelsestidens ofre og hædersgaver,
6) livsvarige ydelser på finansloven til kunstnere og deres efterladte,
7) efterløn efter funktionærlovens § 8, efterindtægt efter tjenestemandspensionslovens kap. 6, godtgørelse for usaglig opsigelse efter Hovedaftalens § 4, stk. 3, funktionærlovens § 2 b, mv., fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2 a eller godtgørelse efter ligebehandlingslovene,
8) indtægt ved salg af erhvervsvirksomhed eller fast ejendom,
9) forpagtningsafgift,
10) indtægt ved udlejning, der ikke kan betragtes som erhvervsmæssig, og overskud af egen bolig,
11) renter, aktieudbytter og lignende, arv, gaver, gevinster,
12) underholdsbidrag,
13) invaliditetsydelse efter lov om social pension,
14) pension, der udbetales som følge af tab af erhvervs-/arbejdsevne,
15) den forhøjelse af pensionen, som en tjenestemand modtager som følge af arbejdsskade (tilskadekomstpension),
16) vederlag, der modtages for at overholde konkurrence- eller kundeklausuler, og
17) betaling for feriefridage, som ikke holdes.
§ 41. Et medlem, der har indtægter ved pension, arbejde, øvrige indtægter eller hverv mv., som er omfattet af denne bekendtgørelse, har pligt til at oplyse a-kassen herom.
§ 42. A-kassen udbetaler efterløn på baggrund af et medlems erklæring på efterlønskortet om arbejde og indtægter. Efterlønskortet kan efter aftale mellem den enkelte a-kasse og Arbejdsdirektoratet erstattes af anden form for afgivelse af oplysninger i elektronisk form.
Stk. 2. Et medlem skal indsende efterlønskortet ved udløbet af hver udbetalingsperiode, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. A-kassen kan beslutte, at medlemmer, der i perioden med efterløn ikke arbejder og alene har indtægter i form af pension efter §§ 20 og 21, i stedet mindst hver 6. måned afgiver oplysninger efter stk. 1. Oplysningerne kan gives på én erklæring. Tilsvarende gælder for medlemmer, der på grund af arbejde ikke får udbetalt efterløn.
§ 43. Bliver et medlem omfattet af reglerne om fleksjob i kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal udbetalingen af efterløn indstilles.
Stk. 2. Medlemmet kan igen få udbetalt efterløn fra det tidspunkt, hvor medlemmet ikke længere er omfattet af reglerne om fleksjob.
§ 44. Et medlem, der bliver omfattet af reglerne om fleksjob, skal oplyse om det til a-kassen.
Stk. 2. A-kassen skal vejlede et medlem, der efter § 43, stk. 1, får indstillet udbetalingen af efterløn, om muligheden for igen at få udbetalt efterløn, jf. § 43, stk. 2.
§ 45. Et medlem kan få udbetalt efterløn under midlertidigt ophold i lande uden for EØS-området, Grønland, Færøerne og Schweiz i op til sammenlagt 3 måneder inden for hvert kalenderår.
Stk. 2. Overstiger opholdet sammenlagt 3 måneder, eller tager medlemmet fast ophold i et land uden for EØS-området, Grønland, Færøerne og Schweiz, skal a-kassen standse udbetalingen af efterløn, indtil medlemmet igen tager fast ophold her i riget, i et andet EØS-land eller i Schweiz.
Stk. 3. Hvis et medlem har bevaret retten til efterløn under ophold i et land uden for EØS-området, Grønland, Færøerne og Schweiz lige op til et årsskifte, kan medlemmet dog bevare retten til efterløn i en ny 3 måneders periode uden forinden at tage ophold her i riget, i et andet EØS-land eller i Schweiz.
§ 46. Et medlem, der tager ophold i et land uden for EØS-området, Grønland, Færøerne og Schweiz, skal give a-kassen oplysning om opholdets begyndelses- og afslutningstidspunkt.
Stk. 2. Det påhviler a-kassen at registrere perioder, hvor et medlem opholder sig i lande uden for EØS-området, Grønland, Færøerne og Schweiz, og at standse udbetalingen af efterløn i overensstemmelse med reglerne i § 45.
§ 47. Et medlem, der arbejder i et land uden for EØS-området, Grønland, Færøerne og Schweiz, kan ikke få udbetalt efterløn, medmindre arbejdet udføres som udsendt for en dansk arbejdsgiver. Perioden, hvor medlemmet kan få udbetalt efterløn, kan højst udgøre 3 måneder.
Stk. 2. Hvis et medlem efter stk. 1 fortsat har bopæl her i riget, i et andet EØS-land eller i Schweiz, har medlemmet ret til efterløn uden tidsmæssig begrænsning.
§ 48. Når et medlem tager fast ophold her i riget, i et andet EØS-land eller i Schweiz efter ophold i andre lande i længere tid end nævnt i § 45, kan a-kassen genoptage udbetalingen af efterløn efter begæring fra medlemmet, hvis betingelserne for ret til efterløn fortsat er opfyldt.
§ 49. Medlemmer, der tager ophold, bopæl eller arbejde i udlandet, herunder Færøerne og Grønland, skal oplyse om det til a-kassen.
Stk. 2. A-kassen skal vejlede medlemmer, der efter stk. 1 oplyser om ophold, bopæl eller arbejde i udlandet, om konsekvenserne for retten til efterløn.
§ 50. Retten til efterløn ophører ved udgangen af den måned, hvor et medlem fylder 65 år.
Stk. 2. Retten til efterløn ophører også, hvis et medlem
1) skriftligt meddeler, at medlemmet ønsker at træde ud af ordningen,
2) overgår til ydelser efter lov om social pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, bortset fra invaliditetsydelse,
3) overgår til at modtage dagpenge eller tilsvarende ydelser på grund af ledighed mv. i et andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne eller i Schweiz,
4) afgår ved døden,
5) bliver udmeldt, medmindre det skyldes, at medlemmet skal forsikres i et andet EØS-land på grund af lovvalgsreglerne i forordning (EØF) nr. 1408/71, skal forsikres i Schweiz på grund af aftalen mellem EU og Schweiz om fri bevægelighed for personer, jf. lovvalgsreglerne i forordning (EØF) nr. 1408/71, eller skal forsikres på Færøerne på grund af aftalen af 1. november 1993 mellem Arbejdsministeriet og Færøernes Landsstyre om koordination af arbejdsløshedsforsikring, eller
6) slettes som medlem af a-kassen.
§ 51. Hvis et medlem ønsker at træde ud af efterlønsordningen, skal a-kassen skriftligt vejlede om, at der ikke er ret til at træde ind igen, jf. dog lovens § 74 m.
§ 52. En person, der modtager overgangsydelse, kan overgå til efterløn, selv om personen ikke er medlem af en dansk a-kasse på grund af lovvalgsreglerne i forordning (EØF) nr. 1408/71, aftalen af 1. november 1993 mellem Arbejdsministeriet og Færøernes Landsstyre om koordination af arbejdsløshedsforsikring eller aftalen mellem EU og Schweiz om fri bevægelighed for personer.
§ 53. Et medlem, der overgår til efterløn fra overgangsydelse, kan vælge
1) at arbejde i sammenlagt højst 200 timer inden for et kalenderår uden fradrag i efterlønnen, eller
2) at arbejde efter reglerne om fleksibel efterløn.
Stk. 2. Et medlem, der vælger at arbejde efter stk. 1, nr. 1, er omfattet af §§ 55 – 64 i denne bekendtgørelse.
Stk. 3. For et medlem, der ikke har udnyttet sin ret til at arbejde efter 200-timers-reglen efter stk. 2, kan indtægter, der medfører fradrag i efterlønnen efter § 32, opgøres i den resterende del af de 200 timer eller i det reducerede timetal i overgangsåret. Dette gælder dog ikke indtægter, der modtages fra hverv som medlem af Folketinget, regeringen eller Europaparlamentet, som borgmester eller rådmand.
Stk. 4. Et medlem, der vælger at arbejde efter stk. 1, nr. 2, er omfattet af reglerne i denne bekendtgørelse. Valget gælder for resten af efterlønsperioden.
§ 54. Et medlem, der er omfattet af reglerne i § 53, og som efter overgang til efterløn skifter fra at arbejde efter § 53, stk. 1, nr. 1, til at arbejde efter § 53, stk. 1, nr. 2, skal have foretaget fradrag for alt arbejde i kalenderåret.
Stk. 2. Fradrag efter stk. 1 udgør alt tidligere arbejde i kalenderåret inden for 200 timers reglen ganget med medlemmets efterlønssats pr. time. Medlemmet skal enten indgå et frivilligt forlig med a-kassen om at tilbagebetale det skyldige beløb eller have beløbet modregnet fuldt ud i efterlønnen.
Arbejde i indtil 200 timer pr. kalenderår uden fradrag i efterlønnen
§ 55. Et medlem, der arbejder efter 200-timers-reglen, må i perioden med efterløn arbejde højst 200 timer inden for et kalenderår, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. I det kalenderår, hvor medlemmet træder ind i ordningen med efterløn, sættes de 200 timer ned. Det vil sige, at et medlem, der går over i 2. kvartal, har ret til at arbejde i højst 150 timer. Et medlem, der går over i 3. kvartal, har ret til at arbejde i højst 100 timer, og et medlem, der går over i 4. kvartal, har ret til at arbejde i højst 50 timer.
Stk. 3. Drift af selvstændig virksomhed og arbejde i en virksomhed, der ejes eller drives af medlemmets ægtefælle, er ikke tilladt i perioden med efterløn, jf. dog §§ 56 og 57.
Stk. 4. Arbejde inden for de 200 timer kan laves som
1) lønmodtagerarbejde,
2) en enkeltstående arbejdsopgave, der har karakter af selvstændig virksomhed,
3) drift af mindre jordbrug, jf. § 56,
4) medvirken ved mindre byggearbejder i eget hus mv.
Stk. 5. Det er uden betydning, om arbejdet medfører indtægt.
Stk. 6. Arbejdet skal regnes med, selv om det udføres uden for normal arbejdstid eller på søndage eller helligdage.
Stk. 7. Arbejde i udlandet skal regnes med.
Stk. 8. Perioder, i hvilke medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom og fødsel, regnes med som arbejdsperioder. Det sker efter forholdet mellem det gennemsnitlige ugentlige timetal i den periode, der danner grundlag for fastsættelse af sygedagpengene, og en arbejdsperiode med fuld sædvanlig arbejdstid. Perioder med løn under sygdom regnes med på samme måde.
Jordbrug
§ 56. Arbejde ved drift af mindre jordbrug, som ikke før overgangen har været medlemmets hovedbeskæftigelse, er tilladt inden for de 200 timer, når alle følgende betingelser er opfyldt på samme tid
1) medlemmet har sin bopæl på ejendommen,
2) ejendommens areal er højst 10 hektar,
3) der på ejendommen ikke dyrkes andet end korn- og frøafgrøder, grovfoderafgrøder eller kartofler,
4) eventuelt husdyrhold for det meste er til eget forbrug.
Stk. 2. Ejendommens samlede areal afgør, om et jordbrug kan drives i perioden med efterløn. Det gælder, hvad enten medlemmet eller ægtefællen ejer ejendommen alene eller sammen med andre.
Stk. 3. Ved at bortforpagte eller udleje en del af ejendommens jord til andre end ægtefælle, samlever eller umyndige børn, kan medlemmet bringe arealet ned under grænsen på 10 hektar. Der skal foreligge dokumentation herfor. Bortforpagtningen eller udlejningen skal ske ved skriftlig kontrakt. Kontrakten skal være gensidigt uopsigelig i mindst 5 år. Hører bortforpagtningen eller udlejningen op i utide uden at blive afløst af en ny aftale om at forpagte eller udleje bort, falder retten til efterløn bort. En ny aftale skal senest være indgået 3 måneder efter ophør af den oprindelige aftale.
Stk. 4. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan i særlige tilfælde godkende en kortere periode med bortforpagtning eller udlejning end nævnt i stk. 3, 4. pkt.
Tilladt selvstændig virksomhed
§ 57. I særlige tilfælde kan a-kassen give tilladelse til, at et medlem begynder eller fører en selvstændig virksomhed videre. Det er en betingelse, at virksomheden alene er baseret på medlemmets egen arbejdskraft. Medlemmet skal også over for a-kassen have gjort det sandsynligt, at en samlet arbejdsindsats i virksomheden på mere end 200 timer eller det tilladte timetal i overgangsåret ikke er nødvendig.
Stk. 2. Medlemmet skal straks underrette a-kassen, hvis der sker ændringer i beskæftigelsens omfang eller karakter. Medlemmet skal på ethvert tidspunkt kunne gøre sandsynligt over for a-kassen, at forudsætningerne for tilladelsen stadig er opfyldt.
Frivillige ulønnede aktiviteter
§ 58. Et medlem har uanset § 55 ret til at udføre frivillige ulønnede aktiviteter her i riget, i et andet EØS-land eller i Schweiz efter principperne i bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv.
Stk. 2. Hvis timerne skulle have medført fradrag efter reglerne i bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv., skal de indgå i opgørelsen af de tilladte 200 timer.
Stk. 3. Medlemmet skal skriftligt oplyse a-kassen om aktivitetens art og omfang, samt for hvem den udføres.
Beregning af arbejdstiden
§ 59. Arbejdstiden skal gøres op ud fra de faktisk brugte timer. Hvis medlemmet har fået løn for flere timer end de faktiske timer, skal løntimerne dog lægges til grund.
Stk. 2. Afgørelsen af, om et medlems arbejdstid ved lønarbejde kan anses for at være kontrollabel, følger reglerne i bekendtgørelse om supplerende dagpenge.
Stk. 3. Hvis arbejdet er ukontrollabelt, eller hvis indtægten ved arbejdet er væsentlig højere end den sædvanlige løn for samme arbejde, skal arbejdstiden gøres op ved at omregne indtægten til timer med den gældende omregningssats.
Stk. 4. Ved mindre byggearbejder i eget hjem fastsættes arbejdstiden på baggrund af de faktiske arbejdstimer, som medlemmet har brugt.
Stk. 5. Hvis medlemmet som selvbygger eller medbygger tager del i at opføre egen bolig mv. eller i større byggearbejder, kan der ikke udbetales efterløn for den periode, hvor medlemmet selv medvirker. Medlemmets arbejdstimer i perioden med egen medvirken skal ikke regnes med ved opgørelsen af de tilladte 200 timer.
Forhåndstilladelse til at arbejde i mere end 200 timer
§ 60. Når særlige omstændigheder taler for det, kan der gives forhåndstilladelse til, at et medlems lønarbejde i mindre grad kan overstige 200 timer inden for et kalenderår.
Stk. 2 . Tilladelsen kan gives af a-kassen, hvis omfanget af arbejdet skønnes at omfatte højst 300 timer inden for et kalenderår. I overgangsåret sættes de 300 timer ned, sådan at a-kassen kan give tilladelse til, at et medlem, der går over i 2. kvartal, kan arbejde i op til 225 timer. Et medlem, der går over i 3. kvartal, kan arbejde i op til 150 timer. Et medlem, der går over i 4. kvartal, kan arbejde i op til 75 timer.
Stk. 3. A-kassens tilladelse skal gøres betinget af, at medlemmets indtægt ved arbejde ud over 50 timer pr. kvartal i overgangsåret eller 200 timer inden for et kalenderår, fradrages fuldt ud i efterlønnen. Hvis merarbejdet ikke medfører indtægt, beregnes fradraget ved at gange det overskydende timetal med omregningssatsen.
Stk. 4. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan i særlige tilfælde efter indstilling fra a-kassen give tilladelse til arbejde af større omfang end 300 timer inden for et kalenderår. Der kan knyttes økonomiske vilkår til tilladelsen.
Stk. 5. Når ganske særlige omstændigheder taler for det, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet give tilladelse til, at et medlem, der har arbejdet mere end tilladelsen efter stk. 2-4 giver mulighed for, kan fortsætte med at arbejde efter 200-timers-reglen. Til tilladelsen kan der knyttes økonomiske vilkår.
Bortfald af retten til at arbejde efter 200-timers-reglen uden fradrag i efterlønnen i forbindelse med overtrædelse af reglerne i §§ 55 – 57 og § 60
§ 61. Hvis et medlem har arbejdet mere end tilladt, jf. § 55, stk. 1 og 3, § 56 og § 60, falder retten til at arbejde efter 200-timers-reglen bort med virkning fra tidspunktet for overskridelsen.
Stk. 2. Hvis medlemmet begynder selvstændig virksomhed, der ikke er givet tilladelse til, jf. § 57, falder retten til at arbejde efter 200-timers-reglen bort fra virksomhedens start.
Stk. 3. Et medlem, der har arbejdet mere end tilladt, jf. stk. 1-2, skal have foretaget fradrag for alt arbejde i kalenderåret. Fradraget udgør alle timer inden for 200-timers-reglen ganget med medlemmets efterlønssats pr. time. Fradrag kan ske ved modregning i medlemmets efterløn. Medlemmet har herefter alene ret til at arbejde mod fradrag i efterlønnen efter lovens § 74 e, § 74 f og § 74 h og reglerne i kapitel 8 og 9 i denne bekendtgørelse.
Stk. 4. Hvis medlemmet ikke fuldt ud betaler beløbet efter stk. 3, 2. pkt. tilbage eller indgår et frivilligt forlig med a-kassen om at betale tilbage, skal medlemmet træde ud af ordningen med efterløn. Udtræden af ordningen med efterløn sker med virkning fra det tidspunkt, hvor retten til at arbejde efter 200-timers-reglen faldt bort.
Dispensationsbestemmelser i forbindelse med overtrædelse af reglerne i §§ 55 – 57
§ 62. Når særlige omstændigheder taler for det, kan der gives tilladelse til, at et medlem, der har overtrådt reglerne i §§ 55-57, kan fortsætte med at arbejde efter 200-timers-reglen.
Stk. 2. Tilladelsen kan gives af a-kassen, hvis det tilladte timetal er overskredet med højst 80 timers arbejde som lønmodtager inden for et kalenderår, og medlemmet ikke før har arbejdet mere end tilladt.
Stk. 3. A-kassens tilladelse skal gøres betinget af, at indtægten ved merarbejdet fradrages i efterlønnen krone for krone. Ved ulønnet arbejde samt ved arbejde, hvor indtægten ikke kan konstateres, beregnes fradraget ved at gange timetallet med omregningssatsen.
Stk. 4. I andre tilfælde kan tilladelsen gives af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter indstilling fra a-kassen. Der kan knyttes økonomiske vilkår til tilladelsen.
Oplysningspligt
§ 63. En modtager af efterløn, der arbejder efter reglerne i dette kapitel, har pligt til løbende at kontrollere, at arbejdets omfang ikke overstiger det tilladte timetal.
Stk. 2. Medlemmet skal straks underrette a-kassen, hvis det tilladte timetal i overgangsåret overskrides. Medlemmet skal også straks underrette a-kassen, hvis medlemmet begynder et arbejde, som må forudses at overskride begrænsningen, eller hvis medlemmet begynder vedvarende selvstændig virksomhed eller arbejde i ægtefællens selvstændige virksomhed.
Stk. 3. Efter hvert kalenderår skal medlemmet inden den 10. januar sende en erklæring ind til a-kassen med oplysning om omfanget af arbejde og indtægt i kalenderåret, herunder om indtægter efter kapitel 4. A-kassen har ret til at holde efterlønnen tilbage, hvis erklæringen ikke er modtaget til tiden.
Stk. 4. Hvis medlemmet går over til at arbejde efter de regler, der er fastsat i lovens § 74 e, § 74 f og § 74 h, eller hvis medlemmet træder ud af ordningen om efterløn, skal erklæringen gives straks.
Feriegodtgørelse
§ 64. Feriegodtgørelse, der kan udbetales i forbindelse med overgang til efterløn i henhold til § 30, stk. 1, i ferieloven, medfører fradrag i efterlønnen. Fradraget sker fra tidspunktet for overgang til efterløn. Det gælder, uanset om en udbetaling sker i perioden med efterløn eller før overgang til efterløn.
Stk. 2. Feriegodtgørelsen medfører fradrag efter det antal feriedage, der er optjent. Der afrundes til hele eller halve feriedage. For hver feriedag, et medlem har optjent, fratrækkes 1/5 af efterlønnen for en uge. Feriedage, der er optjent i en 6 dages uge, ganges med 5/6.
Stk. 3. Hvis feriegodtgørelsen er et mindre beløb end fradraget i efterlønnen, kan medlemmet få udbetalt differencen som efterløn.
Stk. 4. Et medlem, som forud for overgangen til efterløn har været ansat på nedsat tid, kan få omregnet feriegodtgørelsen pr. dag til timer. Omregningen sker ved at dele feriegodtgørelsens bruttobeløb pr. dag med den timeløn, medlemmet havde lige før overgangen til efterløn. Det beregnede timetal skal fradrages i efterlønnen.
Stk. 5. Feriegodtgørelse, der er optjent på grund af arbejde efter 200-timers-reglen, medfører ikke fradrag i efterlønnen. Hvis et medlem overgår til at arbejde efter reglerne om fleksibel efterløn, medfører feriegodtgørelse fradrag efter §§ 33 og 34.
§ 65. En person, som på grund af sygdom har meldt sig ud af en a-kasse før den 1. juli 1999, og som efterfølgende tilkendes eller er tilkendt en bruttorevalideringsydelse efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik, og som efterfølgende optages i en a-kasse, kan medregne tidligere perioder, i hvilke der har været udbetalt bruttorevalideringsydelse, til at opfylde kravene om anciennitet i lovens § 74 a, stk. 1, nr. 2 og 3.
Stk. 2. Et medlem, der opfylder betingelserne i stk. 1, kan endvidere medregne tidligere medlemsperioder før tilkendelsen af bruttorevalideringsydelse til opfyldelse af kravet om medlemskab.
Stk. 3. Hvis et medlem herefter ikke opfylder kravene om uafbrudt medlemskab i lovens § 74 a, stk. 2 og 3, kan medlemmet søge om en dispensation efter lovens § 74 a, stk. 4.
Stk. 4. For at opnå rettigheder efter stk. 1 og 2 skal medlemmet på optagelsestidspunktet opfylde de gældende krav om optagelse som nyt medlem.
§ 66. Et medlem, som har været visiteret til et fleksjob og tilmeldt fleksydelsesordningen, kan medregne perioder med indbetaling af fleksydelsesbidrag til at opfylde kravene om anciennitet i arbejdsløshedsforsikringslovens § 74 a, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2 og 3.
Stk. 2. Perioder uden indbetaling af fleksydelsesbidrag, jf. § 2, stk. 3, i lov om fleksydelse, kan også medregnes til opfyldelse af de i stk. 1 nævnte krav.
§ 67. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. juli 2006. 1)
Stk. 2. § 11, stk. 2, 3. pkt. har virkning for optjeningsperioder fra og med den 1. september 2004.
Stk. 3. § 34, stk. 2 finder anvendelse for udbetalinger, der vedrører optjeningsåret 2005 og senere optjeningsår.
Stk. 4. Bekendtgørelse nr. 872 af 20. august 2004 om fleksibel efterløn ophæves. 2)
Stk. 5. Et medlem, der ved overgang fra overgangsydelse til efterløn vælger at arbejde efter denne bekendtgørelses § 53, stk. 1, nr. 1, og som i perioden med overgangsydelse har drevet et mindre jordbrug efter reglerne i § 5 i den bekendtgørelse om overgangsydelse, som var gældende før den 1. marts 2004, kan ved overgangen til efterløn fortsætte med driften af jordbruget i efterlønsperioden.
Arbejdsdirektoratet, den 15. juni 2006
Jesper Hartvig Pedersen
/Vibeke Dalbro
Bekendtgørelse om fleksibel efterløn
I medfør af §§ 74 b, stk. 4, 74 c, stk. 3 og 6, 74 d, stk. 1, 74 g, stk. 6, 74 h, 74 i, stk. 11, 74 j, stk. 8, 74 k, stk. 8, 74 l, stk. 2 og 5, 74 m, stk. 6 og § 74 n, i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005, fastsættes efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
1) Der udarbejdes en vejledning til denne bekendtgørelse.
2) Dette indebærer, at ændringsbekendtgørelse nr. 335 af 19. april 2006 samtidig ophæves.