Legislator Case Law & Legislation
B20060058505 DK

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om undervisning m.v. inden for forberedende voksenundervisning (FVU-bekendtgørelsen)

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

Ændringsbekendtgørelse 2006 585 Historic

Bilag 1

»Bilag 4

FVU-LÆSNING

Prøvebeskrivelser for FVU-læsning

1. Indhold og vurderingskriterier

På alle trin omfatter prøven

stavning,

læseteknik,

læseforståelse og

skriftlig fremstilling.

1.1. Trin 1

Prøvens indhold er

i stavning: at stave lydrette ord,

i læseteknik: at opdele lydrette ord i stavelser,

i læseforståelse: at identificere faktuelle oplysninger i enkle hverdagstekster og

i skriftlig fremstilling

– at udforme en tekst i listeform og

– at fremstille en kort uformel, personlig tekst.

Ved vurdering af prøvebesvarelsen lægges der vægt på, hvorvidt prøvedeltageren kan

benytte læse- og staveteknikker, der er baseret på lydlige enheder,

søge enkle oplysninger i hverdagstekster,

læse enkle, sammenhængende tekster og

skrive korte tekster til eget brug.

1.2. Trin 2

Prøvens indhold er

i stavning: at stave ord, der er omfattet af kontekstafhængige lydfølgeregler,

i læseteknik: at opdele sammensatte og bøjede ord i betydningsenheder (morfemer),

i læseforståelse

– at identificere faktuelle oplysninger i teksten,

– at danne logiske følgeslutninger på basis af informationer i teksten og

– at sammenholde informationer på tværs af teksten og

i skriftlig fremstilling

– at nedskrive oplysninger eller elementer i en logisk rækkefølge på baggrund af tekst og

– at fremstille en kortere sammenhængende tekst om en personligt oplevet hændelse.

Ved vurdering af prøvebesvarelsen lægges der vægt på, hvorvidt prøvedeltageren

kan udnytte lydfølgeregler, der afhænger af de omgivende bogstaver i læsning og stavning (kontekstafhængige lydfølgeregler),

har kendskab til ordklasserne navneord, udsagnsord og tillægsord og til disses bøjning,

kan udnytte en læseteknik, der er baseret på betydningsenheder (morfemer),

kan skrive sammenhængende tekster og

kan læse sammenhængende tekster med rimelig hastighed og forståelse.

1.3. Trin 3

Prøvens indhold er

i stavning: at stave komplekse ord, der forudsætter viden om morfologisk betingede stavemønstre,

i læseteknik: at markere det syntaktisk og/eller grammatisk korrekte ord i sætninger,

i læseforståelse

– at identificere faktuelle oplysninger i teksten,

– at danne logiske følgeslutninger på basis af informationer i teksten og

– at sammenholde informationer på tværs af teksten og eventuelt på tværs af teksttyper og

i skriftlig fremstilling

– at udfylde et skema, en blanket eller lignende og

– at fremstille en tekst med en bestemt synsvinkel.

I vurdering af prøvebesvarelsen lægges der vægt på, hvorvidt prøvedeltageren

har kendskab til reglen om, at samme betydningsenhed staves ens i forskellige ord (tegnkonstansprincippet),

har kendskab til betydning og stavemåde af uregelmæssige ord af udenlandsk oprindelse (låneord),

har kendskab til sætningsbygning og ords grammatiske sammenhæng,

har kendskab til forskellige teksttyper og deres karakteristika,

kan benytte forskellige læsestrategier i forhold til læseformål og teksttype,

kan udnytte viden om teksttyper og afsender-/modtagerforhold i udformningen af forskellige tekster,

har færdigheder i at læse informerende og/eller instruerende tekster med udbytte og

har acceptable skriftsproglige færdigheder.

1.4. Trin 4

Prøvens indhold er

i stavning: at stave ord med udenlandske stavemønstre,

i læseteknik: at markere det semantisk korrekte ord i en kontekst,

i læseforståelse

– at identificere faktuelle oplysninger i teksten,

– at danne logiske følgeslutninger på basis af informationer i teksten,

– at sammenholde informationer på tværs af teksten eller eventuelt på tværs af tekster og

– at udnytte informationer i grafer, tabeller eller figurer og

i skriftlig fremstilling

– at fremstille en kort ledsagetekst til en tabel, figur eller graf og

– at fremstille en tekst med et fagligt indhold.

Ved vurdering af prøvebesvarelsen lægges der vægt på, hvorvidt prøvedeltageren

har kendskab til relevante udenlandske betydningsenheder (morfemer),

har kendskab til betydningen af relevante fagord,

har kendskab til struktur og opbygning af tekster i fagbøger,

kan uddrage væsentlige elementer i en faglig beskrivelse,

skriftligt kan formidle et fagligt indhold og

har kendskab til hjælpemidler, metoder og aktiviteter til fremme for studieudbytte.

2. Prøveoplæg

På alle trin omfatter prøveoplægget

opgavesæt 1 bestående af opgaver i stavning, læseteknik og læseforståelse og

opgavesæt 2 bestående af opgaver i skriftlig fremstilling.

3. Prøvetid

På trin 1 er prøvetiden 1 time og 45 minutter fordelt med

45 minutter til besvarelse af opgavesæt 1,

15 minutters pause og

45 minutter til besvarelse af opgavesæt 2.

På trin 2, 3 og 4 er prøvetiden 2 timer og 15 minutter fordelt med

45 minutter til besvarelse af opgavesæt 1,

15 minutters pause og

1 time og 15 minutter til besvarelse af opgavesæt 2.

4. Tilladte hjælpemidler

På alle trin

skal opgavesæt 1 besvares uden brug af hjælpemidler og

kan der ved besvarelse af opgavesæt 2 bruges de ordbøger, der har været brugt i undervisningen, og som stilles til rådighed ved prøven af uddannelsesinstitutionen.«

Ændringsbekendtgørelse 2006 585 Historic

§ 1

I bekendtgørelse nr. 1200 af 15. december 2000 om undervisning m.v. inden for forberedende voksenundervisning (FVU-bekendtgørelsen), som ændret senest ved bekendtgørelse nr. 711 af 30. juni 2004, foretages følgende ændringer

1. I indledningen ændres »§ 4, stk. 5, nr. 1 og 2,« til: »§ 4, stk. 5, nr. 1-3,«

2. § 3, stk. 3, affattes således

»Undervisningen på hvert trin i hvert fag fører frem til en skriftlig prøve. Det er frivilligt at deltage i prøve. Personer, der ikke har deltaget i undervisningen, kan indstille sig til prøve som selvstuderende. Der gives én bedømmelse. Der anvendes bedømmelsen Bestået/Ikke bestået.«

3. Efter § 9 indsættes

» § 9a. I bilag 4 og 5 til denne bekendtgørelse er der for hvert trin af FVU-læsning og FVU-matematik fastsat regler (prøvebeskrivelser) om

1) indhold og vurderingskriterier,

2) prøveoplæg,

3) prøvetiden og

4) tilladte hjælpemidler.

Stk. 2 . Hver opgavebesvarelse bedømmes af 1 censor.

Stk. 3 . Prøveinstitutionen tilbyder selvstuderende individuel eller kollektiv faglig vejledning og vejledning om prøveaflæggelse. Vejledningen har for den enkelte et omfang af 45 minutter for hver prøvetermin.

Stk. 4 . Undervisningsministeriet udarbejder opgavesæt til alle trin i begge fag.«

4. I Indholds- og bilagsfortegnelse indsættes efter »Bilag 3 Fagbeskrivelser for FVU-matematik«: »Bilag 4 Prøvebeskrivelser for FVU-læsning« og »Bilag 5 Prøvebeskrivelser for FVU-matematik«.

5. Efter bilag 3 indsættes bilag 4, som er gengivet i bilag 1, og bilag 5, som er gengivet i bilag 2 til denne bekendtgørelse.

Ændringsbekendtgørelse 2006 585 Historic

Bilag 2

»Bilag 5

FVU- MATEMATIK

Prøvebeskrivelse for FVU-matematik

1. Indhold og vurderingskriterier

Der anvendes i alle opgaver autentisk matematikholdigt materiale. De tilhørende prøvespørgsmål skal tage deres afsæt i sammenhænge, der vedrører dagligdags begivenheder.

Prøverne integrerer fagbeskrivelsens »aktiviteter«, »data og medier« samt »matematiske operationer og begreber« og omfatter et repræsentativt udsnit af indholdet i de enkelte trin.

I prøverne indgår opgaver, hvori prøvedeltageren skal

identificere, vurdere og bearbejde matematikholdige informationer f.eks. tabeller og diagrammer fra aviser, offentlige papirer og forbrugeroplysende magasiner,

identificere og bearbejde matematikholdige informationer i relation til forskellige materialer og situationer f.eks. køb og salg, varedeklarationer, takster, lister, og opskrifter,

aflæse og regne med tid f.eks. i relation til køreplan, kalender og arbejdstid,

angive retning og beregne afstand i forbindelse med læsning af kort,

sammenligne, vurdere og anslå mål af bygninger, broer m.m. ud fra billeder eller andre præsentationer,

tælle, genskabe og tegne elementer i mønstre ud fra givet oplæg,

udfylde matematikholdige dokumenter f.eks. girokort og formularer,

aflæse instrumenter og anvende informationerne i beregninger og

omsætte informationer og eksempler til nye beregninger, regnestykker og regneudtryk.

1.1. Trin 1

Ved vurdering af besvarelsen lægges der vægt på, hvorvidt prøvedeltageren kan

aflæse, vurdere og sammenligne numeriske data, numre og koder,

læse og forstå information i enkle tabeller,

sammenligne, ordne og afrunde tal og størrelser,

anslå antal samt afstande, højder, rummål, vægt og tid ud fra en fornemmelse for måleenhederne,

addere, subtrahere, multiplicere og dividere hele tal og decimaltal med benævnelser samt vurdere/kontrollere resultatet med eller uden hjælpemidler,

tælle og måle samt præcist og ved overslag beregne antal, længde, højde og afstande, vægt, tid og beløb,

omsætte hverdagsrelevante måleenheder for længde, tid og rummål og

opstille regnestykke til behandling af enkle kvantificerbare spørgsmål.

1.2. Trin 2

Ved vurdering af besvarelsen lægges der vægt på, hvorvidt deltageren kan

aflæse, sammenligne og vurdere angivelser af længde, areal og rummål,

måle og beregne arealer og rumfang både præcist og ved overslag,

genkende og tegne simple geometriske figurer,

omsætte inden for metersystemet i relevante sammenhænge,

læse og forstå information i enkle tabeller og grafer,

bearbejde data ved brug af simple statistiske metoder,

regne med og vurdere forholdstal og procent i relevante sammenhænge,

anvende simple matematiske konventioner, der bruges i relevante videreuddannelser, og

opstille regneudtryk til behandling af enkle kvantificerbare spørgsmål.

2. Prøveoplæg

På begge trin omfatter prøven ét opgavesæt. Til opgaverne vil det tilhørende autentiske materiale være trykt.

3. Prøvetid

På trin 1 er prøvetiden 1 time og 30 minutter.

På trin 2 er prøvetiden 2 timer.

4. Tilladte hjælpemidler

Det er tilladt at anvende alle hjælpemidler.«

Ændringsbekendtgørelse 2006 585 Historic

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 21. juni 2006.

Undervisningsministeriet, den 12. juni 2006

P.M.V.

Kim Mørch Jacobsen

Uddannelsesdirektør

/Christian Lamhauge Rasmussen

Ændringsbekendtgørelse 2006 585 Historic

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om

undervisning m.v. inden for forberedende voksenundervisning

(FVU-bekendtgørelsen)

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →