Legislator Case Law & Legislation
B20060055305 DK

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om regulering af fiskeriet i 2006 og visse vilkår for fiskeriet i følgende år

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Ændringsbekendtgørelse 2006 553 Historic

§ 1

I bekendtgørelse nr. 1155 af 7. december 2005 om regulering af fiskeriet i 2006 og visse vilkår for fiskeriet i følgende år foretages følgende ændringer

1. I § 102, stk. 2 , indsættes efter 1. pkt.: »Det kan desuden tillades, at hele årsmængden kan overføres fra fartøjer, der i 2006 fra årets start rådede over en årsmængde på op til 100 tons makrel.«

2. Efter § 138 indsættes i Kapitel 10, afsnit B

» § 138 a. Et fartøjs samlede ejerkreds kan overdrage retten til at fiske en del af fartøjets samlede årsmængde af sild og makrel til et nærmere angivet EF-fartøj mod at få overført en tilsvarende kvote for sild eller makrel, herunder i andre farvande, fra det pågældende EF-fartøj (individuelt kvotebytte).

Stk. 2. Den mængde, der overføres fra det danske fartøj, indgår i og må ikke overstige de mængder, der kan overdrages i medfør af § 102, stk. 1, og § 130, stk. 3, dog højst 20 % af den samlede mængde af sild og makrel, som fartøjet råder over på det tidspunkt, hvor overdragelsen finder sted.

Stk. 3. Den kvote, som det afgivende danske fartøj modtager fra EF-fartøjet, må fiskes af det danske fartøj i 2006.

Stk. 4. Individuelt kvotebytte efter stk. 1-3 gennemføres mellem fiskerimyndighederne i Danmark og det pågældende medlemsland efter de gældende regler herom. Ejere af et dansk indregistreret fartøj, der ønsker at få gennemført et individuelt kvotebytte, skal indsende ansøgning til Fiskeridirektoratet herom med følgende oplysninger

1) Dato for indgåelse af aftale om individuelt kvotebytte.

2) Fartøjernes navne og havnekendingsnummer samt det udenlandske fartøjs nationalitet, eller navn og adresse på udenlandsk producentorganisation, med hvilken der er indgået aftale om individuelt kvotebytte, hvis det udenlandske fartøj ikke er kendt.

3) Størrelse af de kvoter af de pågældende arter, der byttes, og angivelse af de farvande, hvor kvoterne er tildelt.

4) Erklæring om, at parterne forpligter sig ved den indgåede handel.

Stk. 5. Når kvotebyttet er gennemført med det pågældende medlemslands fiskerimyndigheder og notificeret over for den Europæiske Kommission, registrerer Fiskeridirektoratet de overførte mængder af sild eller makrel for det pågældende danske fartøj og udsteder tilladelse til, at mængden af den tilførte kvote kan fiskes med dette fartøj. «

Ændringsbekendtgørelse 2006 553 Historic

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 17. juni 2006.

Fiskeridirektoratet, den 6. juni 2006

Esben Egede Rasmussen

/Anette Flensborg

Ændringsbekendtgørelse 2006 553 Historic

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om regulering af fiskeriet i 2006 og visse vilkår for fiskeriet i følgende år

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →