Bekendtgørelse om visse krav til emballager

Bilag 1

1. Yderligere kriterier for klassificering af produkter som emballage

1) Artikler betragtes som emballage, hvis de lever op til definitionen i § 3, stk. 1, nr. 1, uden hensyntagen til andre funktioner, som emballagen også måtte have, medmindre artiklen udgør en integreret del af et varigt produkt, som er nødvendig for at indeholde, støtte eller bevare dette produkt i hele dets levetid, og alle elementer er bestemt til anvendelse, forbrug eller bortskaffelse sammen.

2) Artikler, der er udformet og beregnet til at blive påfyldt på salgsstedet, og engangsartikler, der sælges påfyldt, eller som er udformet og beregnet på at blive påfyldt på salgsstedet, betragtes som emballage, forudsat at de opfylder en emballagefunktion.

3) Emballagekomponenter og hjælpeelementer, der er integreret i emballagen, betragtes som en del af den emballage, de er integreret i. Hjælpeelementer, der er vedhængt produktet direkte eller på anden måde anbragt på produktet, og som opfylder en emballagefunktion, betragtes som emballage, medmindre de udgør en integreret del af dette produkt, og alle elementer er bestemt til forbrug eller bortskaffelse.

2. Eksempler på kriterierne

a) Eksempler på kriterium 1)

Emballage

Konfektæsker

Cellofan omkring et cd-omslag

Ikke emballage

Urtepotter, der er beregnet til at rumme en plante i hele dennes liv

Værktøjskasser

Teposer

Voksskorper (f.eks. omkring ost)

Pølseskind

b) Eksempler på kriterium 2)

Emballage, hvis den er udformet og beregnet til at blive påfyldt på salgsstedet

Papir- eller plastbæreposer

Engangstallerkener og -kopper

Plastfolie

Madpakkeposer

Aluminiumsfolie

Ikke emballage

Rørepind

Engangsbestik

c) Eksempler på kriterium 3)

Emballage

Etiketter, der er vedhængt produktet direkte eller på anden måde anbragt på produktet

Del af emballage

Mascarabørste, som er en del af beholderens lukkemekanisme

Selvklæbende etiketter anbragt på en anden emballageartikel

Hæfteklammer

Plastbanderoler

Doseringsanordning, som er en del af lukkemekanismen på en beholder til vaske- og rengøringsmidler.

§ 1. Denne bekendtgørelse fastsætter bestemmelser om væsentlige krav til emballagers fremstilling, sammensætning og mulighed for nyttiggørelse samt grænseværdier for emballagers tungmetalindhold. Bekendtgørelsen fastsætter desuden krav til håndtering af affald fra plastkasser og plastpaller med tungmetalindhold over 100 ppm.

Bilag 2

Væsentlige krav til emballagers sammensætning og mulighederne for nyttiggørelse

A. Krav til emballagers fremstilling og sammensætning

1) Emballage skal fremstilles på en sådan måde, at emballagens rumfang og vægt mindskes til det minimum, der behøves til at bevare det for det emballerede produkt og for forbrugeren nødvendige sikkerheds-, hygiejne- og acceptniveau.

2) Emballage skal udformes, fremstilles og markedsføres på en sådan måde, at den kan nyttiggøres, herunder genbruges, genanvendes eller energiudnyttes, og således at miljøbelastningen herfra mindskes mest muligt i forbindelse med den endelige bortskaffelse af emballageaffald eller restprodukter fra emballageaffaldshåndtering.

3) Emballage skal fremstilles på en sådan måde, at indholdet af skadelige og andre farlige stoffer og materialer som bestanddele af emballagematerialet eller af emballagekomponenterne minimeres, for så vidt angår deres tilstedeværelse i emissioner, aske eller perkolat, når emballager eller restprodukter fra håndtering af emballageaffald forbrændes eller deponeres.

B. Krav i forbindelse med emballagens genbrugelighed

Følgende krav skal være opfyldt samtidig

1) emballagens fysiske egenskaber skal være af en sådan art, at emballagen kan genbruges et antal gange under normalt forudsigelige anvendelsesbetingelser,

2) det skal være muligt at behandle den brugte emballage i overensstemmelse med sundheds- og sikkerhedskravene for arbejdstagerne,

3) emballagen skal opfylde kravene til genanvendelighed eller forbrændingsegnethed, når emballagen ikke længere genbruges og dermed bliver til affald.

C. Krav i forbindelse med emballagens genanvendelighed og forbrændingsegnethed

1) Materialegenanvendelse

Emballagen skal fremstilles på en sådan måde, at det er muligt at genanvende en vis vægtprocent af de anvendte materialer til fremstilling af salgbare produkter under hensyn til de gældende standarder i Fællesskabet. Fastsættelsen af denne procentdel kan variere afhængigt af, hvilken type materiale emballagen består af.

2) Forbrænding med energiudnyttelse

Emballageaffald, der forarbejdes med henblik på energiudnyttelse, skal have en mindste nedre brændværdi for at give en optimal energiudnyttelse.

3) Genanvendelse i form af kompostering

Emballageaffald, der forarbejdes med henblik på kompostering, skal være bionedbrydeligt i en sådan grad, at det ikke hindrer seperat indsamling og den komposteringsproces eller -aktivitet, som affaldet underkastes.

4) Bionedbrydelig emballage

Bionedbrydelig emballageaffald skal kunne nedbrydes fysisk, kemisk, termisk eller biologisk på en sådan måde, at det meste af komposten til slut nedbrydes til kuldioxid, biomasse og vand.

§ 2. Bekendtgørelsens bestemmelser finder anvendelse på al emballage, herunder emballage der bæres af produkter (fyldte emballager). Undtaget fra bekendtgørelsens anvendelsesområde er vej-, jernbane-, skibs-, og luftfragtcontainere.

Stk. 2. Denne bekendtgørelse indskrænker ikke øvrige krav til emballage, herunder kravene til sikkerhed, beskyttelse af sundhed og hygiejne i forbindelse med de emballerede produkter, og krav til emballage til transport af farligt gods.

Bilag 3

Krav til dokumentation for koncentrationerne af bly, cadmium, kviksølv og hexavalent chrom i emballage eller emballagekomponenter, jf. bekendtgørelsens § 13

Dokumentation, som skal fremlægges på Miljøstyrelsens begæring, skal omfatte

1) Adresse på fabrikations- og lagerstederne.

2) En generel beskrivelse af emballagen.

3) Lister over anvendte materialer, stoffer, komponenter etc. samt disses fordeling.

4) De nødvendige beskrivelser og forklaringer til forståelse af nævnte lister.

5) Vægtindholdet af henholdsvis bly, cadmium, kviksølv og hexavalent chrom i emballager eller emballagekomponenter.

§ 3. I denne bekendtgørelse forstås ved

1) Emballage: Alle produkter af en hvilken som helst art og materiale, som anvendes til pakning, beskyttelse, håndtering, levering fra producenten til brugeren eller forbrugeren og præsentation af varer, det være sig råvarer eller forarbejdede varer. Alle engangsartikler, der anvendes til samme formål, skal tilsvarende betragtes som emballage. I bilag 1 er der fastsat yderligere kriterier, som skal anvendes til klassificering af produkter som emballage. Emballage omfatter kun

a) Salgsemballage eller primæremballage, dvs. emballage, der er udformet på en sådan måde, at den på salgsstedet udgør en salgsenhed for den endelige bruger eller forbruger.

b) Multipak eller sekundær emballage, dvs. emballage udformet på en sådan måde, at den på salgsstedet udgør en samling af et vist antal salgsenheder, uanset om den sælges sådan til den endelige bruger eller forbruger, eller om den kun bruges til at fylde hylderne på salgsstedet; den kan fjernes fra varen, uden at dette ændrer varens egenskaber.

c) Transportemballage eller tertiær emballage, dvs. emballage udformet på en sådan måde, at håndtering og transport af et antal salgsenheder eller multipak emballager gøres lettere, så skader forårsaget af fysisk håndtering eller transport kan undgås. Transportemballage omfatter ikke vej-, jernbane-, skibs- og luftfragtcontainere.

2) Emballageaffald: Enhver emballage eller ethvert emballagemateriale, der er omfattet af definitionen på affald i affaldsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 1, bortset fra spildprodukter fra produktionen.

3) Genbrug: Enhver handling, hvor emballage, som er udformet med henblik på i sin levetid at kunne genbruges mindst et bestemt antal gange, genpåfyldes eller genbruges til samme formål, som den er udformet til, med eller uden støtte af hjælpeprodukter, som findes på markedet, og som muliggør genpåfyldning af emballagen. Genbrugt emballage bliver til emballageaffald, når det ikke længere kan genbruges.

4) Nyttiggørelse: De former og metoder, som er anført i affaldsbekendtgørelsens bilag 6 B samt former og metoder, der kan sidestilles hermed.

5) Genanvendelse: Nyttiggørelse bortset fra de former og metoder, som er anført i R 1, R 12 og R 13 i affaldsbekendtgørelsens bilag 6 B.

6) Energiudnyttelse: Anvendelse af brændbart emballageaffald til energifremstilling ved direkte forbrænding sammen med eller uden andet affald, men med anvendelse af varmen.

7) Organisk genanvendelse: Aerob behandling (kompostering) eller anaerob behandling (biogasudvinding) via mikroorganismer og under kontrollede former af emballageaffaldets bionedbrydelige dele, hvorved der produceres stabiliserede organiske jordforbedringsmidler eller metan. Nedgravning af affaldet betragtes ikke som organisk genanvendelse.

8) Økonomiske beslutningstagere: I forbindelse med emballage: leverandører af emballagematerialer, emballageproducenter og -omdannelsesvirksomheder, påfyldningsvirksomheder og emballagebrugere, -importører, -forhandlere og -distributører, offentlige myndigheder og offentligretlige organisationer.

9) Frivillig aftale: En formel aftale mellem medlemsstatens kompetente myndigheder og de berørte erhvervssektorer. Aftalen skal stå åben for alle de parter, der ønsker at underkaste sig aftalens betingelser med henblik på at få gennemført de fastsatte mål.

10) Forsætlig tilsætning: Bevidst anvendelse af de regulerede tungmetaller som bestanddel i en emballage eller emballagekomponent med det formål at give det endelige produkt en bestemt egenskab, et bestemt udseende eller en bestemt kvalitet. Det betragtes ikke som forsætlig tilsætning, når genanvendte materialer anvendes som råvare til fremstilling af nye emballagematerialer, selv om en del af de genanvendte materialer kan indeholde de regulerede metaller.

11) Kontrolleret og lukket emballagekredsløb: Et kredsløb, i hvilket emballagerne genbruges og distribueres under et kontrolleret og lukket system, hvori de udtjente emballager skal anvendes som råmaterialer ved fremstilling af nye emballager, som kun må anvendes i det pågældende system. Tilsætningen af råmaterialer udefra må kun udgøre det teknisk mulige minimum.

12) Returandel: Procentdelen af emballager, som efter brug returneres til fabrikanten, emballeringsstedet eller en bemyndiget repræsentant.

13) Komposit: Emballage, som er fremstillet af forskellige materialer, der ikke kan adskilles ved håndkraft.

Krav til emballagers sammensætning m.v.

Bilag 4

A. Tal- og forkortelsessystem for ikke-kompositmaterialer, jf. § 17

Materiale

Forkortelse (1)

Tal

Polyethylen terephtalat

PET

1

Polyethylen med høj massefylde

HDPE

2

Polyvinylchlorid

PVC

3

Polyethylen med lav massefylde

LDPE

4

Polypropylen

PP

5

Polystyren

PS

6

Bølgepap

PAP

20

Andet pap

PAP

21

Papir

PAP

22

Stål

FE

40

Aluminium

ALU

41

Træ

FOR

50

Kork

FOR

51

Bomuld

TEX

60

Jute

TEX

61

Farveløst glas

GL

70

Grønt glas

GL

71

Brunt glas

GL

72

(1) Der må kun anvendes store bogstaver til forkortelse.

B. Tal- og forkortelsessystem for kompositmaterialer, jf. § 17

Materialer

Tal

Papir og pap/forskelligt metaller

80

Papir og pap/plast

81

Papir og plast/aluminium

82

Papir og pap/blik

83

Papir og pap/plast/aluminium

84

Papir og pap/plast/aluminium/blik

85

Plast/aluminium

90

Plast/blik

91

Plast/forskellige metaller

92

Glas/plast

95

Glas/aluminium

96

Glas/blik

97

Glas/forskellige metaller

98

Forkortelse : Ved forkortelse af kompositmaterialer skrives C plus forkortelsen for det fremherskende materiale. Eksempel: C/PAP. Der må kun anvendes store bogstaver til forkortelse.

§ 4. Emballage må kun markedsføres her i landet, hvis det opfylder de væsentlige krav fastsat i bilag 2. Når en emballage er fremstillet i overensstemmelse med de harmoniserede standarder, som har været offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende , formodes det, at emballagen opfylder de væsentlige krav i bilag 2.

Krav til emballagers indhold af tungmetaller

Bilag 5

Eksempler på materialetyper, jf. § 18, stk. 1, nr. 2, og § 18, stk. 2, nr. 2, der på Miljøstyrelsens anmodning skal afgives oplysninger om

1) Glas

2) Plast

a) PET (polyethylen terephthalat)

b) PE (polyethylen/polyethen)

c) PVC (polyvinylclorid)

d) PP (polypropylen)

e) PS (polystyren)

f) Anden plast

3) Papir og pap

4) Metal

a) Stål

b) Aluminium

5) Kompositter

6) Træ

§ 5. Emballage og emballagekomponenter må kun markedsføres her i landet, såfremt summen af koncentrationerne af bly, cadmium, kviksølv og hexavalent chrom ikke overskrider 100 ppm på vægtbasis, jf. dog § 6 og § 8.

Stk. 2. Bestemmelsen finder ikke anvendelse for emballager, der udelukkende er fremstillet af blykrystalglas, som er defineret i bekendtgørelse nr. 122 af 6. marts 1973 om krystalglasvarer.

Bilag 6

Eksempler på emballageprodukttyper, jf. § 18, stk. 2, nr. 4, der på Miljøstyrelsens anmodning skal afgives oplysninger om

1) Glasflasker

2) Glasbeholdere

3) Plastflasker

4) Plastkasser

5) Plastpaller

6) Papkasser

7) Metalbeholder

8) Trækasser

9) Træpaller

§ 6. Glasemballage kan uanset § 5, stk. 1, markedsføres, såfremt

1) summen af koncentrationerne af bly, cadmium, kviksølv og hexavalent chrom ikke overskrider 250 ppm på vægtbasis,

2) der ikke under fremstillingsprocessen er sket forsætlig tilsætning af bly, cadmium, kviksølv eller hexavalent chrom, men overskridelsen af grænseværdien i § 5, stk. 1, alene skyldes tilsætning af genanvendte materialer, og

3) det dokumenteres, at § 7 overholdes.

Bilag 7

Nationale målsætninger for nyttiggørelse og genanvendelse af emballageaffald

Senest den 31.12.2008 skal mindst 60 vægtprocent af det samlede papir- og papemballageaffald produceret i Danmark genanvendes.

Senest den 31.12.2008 skal mindst 22,5 vægtprocent af det samlede plastemballageaffald produceret i Danmark genanvendes, heri medregnes kun materiale, der genanvendes som plast.

Senest den 31.12.2008 skal mindst 50 vægtprocent af det samlede metalemballageaffald produceret i Danmark genanvendes.

Senest den 31.12.2008 skal mindst 80 vægtprocent af det samlede glasemballageaffald produceret i Danmark genanvendes.

Senest den 31.12.2008 skal mindst 15 vægtprocent af det samlede træemballageaffald produceret i Danmark genanvendes.

Senest den 31.12.2008 skal mindst 55 vægtprocent af det samlede emballageaffald produceret i Danmark genanvendes.

Senest den 31.12.2008 skal mindst 90 vægtprocent af det samlede emballageaffald produceret i Danmark nyttiggøres eller forbrændes i affaldsforbrændingsanlæg med energiudnyttelse.

Eksport af emballageaffald til tredjelande i overensstemmelse med Rådets forordning (EØF) nr. 259/93 om overvågning af og kontrol med overførsel af affald inden for, til og fra Det Europæiske Fællesskab, Rådets forordning (EF) nr. 1420/1999 om fælles regler og procedurer for forsendelser af visse typer affald til en række lande, der ikke er medlemmer af OECD og Kommissionens forordning (EF) nr. 1547/1999 om fastlæggelse af de i Rådets forordning (EOEF) nr. 259/93 omhandlede kontrolprocedurer for så vidt angår overførsel af visse typer affald til visse lande, for hvilke OECD-Rådets beslutning K(92) 39 endelig udg. ikke finder anvendelse (EOES-relevant tekst) regnes kun med i forbindelse med opfyldelsen af forpligtelser og mål, hvis der er solide beviser for, at nyttiggørelsen eller genanvendelsen har fundet sted på vilkår, der i det store hele svarer til dem, der fremgår af fællesskabslovgivningen på dette område.

§ 7. Producenten af glasemballage, jf. § 6 skal månedligt foranledige en prøvetagning af hver enkelt glasovn og analyse af koncentrationen af summen af de regulerede tungmetaller. Prøverne skal være repræsentative for normal og regelmæssig produktionsaktivitet.

Stk. 2. Hvis den månedlige prøvetagning for hver enkelt glasovn over en sammenhængende periode på tolv måneder viser gennemsnitlige koncentrationer af summen af de regulerede tungmetaller, der overskrider 200 ppm på vægtbasis, skal producenten forelægge Miljøstyrelsen en rapport, jf. stk. 3.

Stk. 3. Den i stk. 2 omhandlede rapport skal indeholde følgende oplysninger

1) Måleværdier.

2) Beskrivelse af anvendte målemetoder.

3) Mistænkte kilder for de regulerede tungmetaller.

4) Detaljeret beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet for at mindske koncentrationsniveauerne for de regulerede tungmetaller.

Overgangsbestemmelser for plastkasser og plastpaller

§ 8. Plastkasser og plastpaller kan uanset § 5, stk. 1, markedsføres indtil den 8. februar 2009, såfremt betingelserne for fremstilling i § 9, betingelserne for anvendelse i § 10, og dokumentationskravene i § 11 er opfyldt.

§ 9. For fremstillingen af plastkasser og plastpaller gælder følgende betingelser, jf. § 8

1) De skal være fremstillet som led i et kontrolleret og lukket emballagekredsløb, hvor tilsætning af råmateriale, der kommer udefra, udgør et teknisk minimum, dog højst 20 vægtprocent.

2) Der er ikke under fremstillingsprocessen sket forsætlig tilsætning af bly, cadmium, kviksølv eller hexavalent chrom, men overskridelsen af grænseværdien i § 5, stk. 1, skyldes alene tilsætning af genanvendte materialer.

§ 10. For anvendelsen af plastkasser og plastpaller gælder følgende betingelser

1) Nye plastkasser og plastpaller, der indeholder bly, cadmium, kviksølv eller hexavalent chrom, skal forsynes med varig og synlig mærkning herom.

2) Returandelen må ikke på noget tidspunkt ligge under 90 %, regnet i forhold til plastkassernes eller plastpallernes levetid.

3) Der skal etableres et lagerstyrings- og registreringssystem, som kan dokumentere

a) returandelen, jf. nr. 2,

b) antallet af emballager, som tages i brug i og som kasseres fra emballagekredsløbet, og

c) at betingelserne i nr. 1 og 4 samt § 9 overholdes.

4) Emballager, der ikke kan genbruges, skal

a) genanvendes i overensstemmelse med § 9, stk. 1, hvor genanvendelsesmaterialet består af plastkasser eller plastpaller fra samme emballagekredsløb, eller

b) forbrændes på anlæg godkendt til forbrænding af affald.

§ 11. Producenten af plastkasser og plastpaller, jf. § 8 skal hvert år inden den 1. april indsende følgende til Miljøstyrelsen

1) En skriftlig erklæring om at betingelserne i § 9 og § 10 er overholdt.

2) En årsrapport som viser, hvorledes betingelserne i § 9 og § 10 er overholdt.

3) Angivelse af eventuelle ændringer med hensyn til det i § 10, nr. 2, beskrevne lagerstyrings- og registreringssystem.

Stk. 2. Den tekniske dokumentation for de i stk. 1 nævnte oplysninger skal opbevares i 4 år efter indberetningen.

Krav til dokumentation og undersøgelser

§ 12. Enhver, der markedsfører en tom emballage eller et emballeret produkt, skal på Miljøstyrelsens anmodning fremlægge dokumentation for, at emballagen opfylder kravene i § 4.

§ 13. Enhver producent eller importør af emballage skal være i besiddelse af de i bilag 3 nævnte oplysninger.

Stk. 2. Dokumentation for, at koncentrationen af henholdsvis bly, cadmium, kviksølv og hexavalent chrom i emballage eller emballagekomponenter ikke overskrider de fastsatte grænseværdier, jf. bilag 3, skal fremlægges på Miljøstyrelsens anmodning.

Stk. 3. Oplysningerne i bilag 3 skal opbevares i 5 år.

§ 14. Enhver, der udbyder, distribuerer, indfører eller forhandler en emballage, kan pålægges at medvirke til, at dokumentation fremskaffes hos den, som dokumentationsforpligtelsen efter § 12 og § 13 påhviler.

§ 15. Såfremt Miljøstyrelsen ikke finder det dokumenteret, jf. § 12 og § 13, at emballagen opfylder kravene i bilag 2, jf. § 4, eller den i § 5, stk. 1 fastsatte grænseværdi for indholdet af tungmetaller, kan Miljøstyrelsen påbyde producenten eller importøren at lade foretage undersøgelse af, hvorvidt emballagen opfylder de væsentlige krav eller grænseværdien. Udgifterne til undersøgelser afholdes af den, til hvem påbudet er rettet.

§ 16. Miljøstyrelsen kan bestemme, at undersøgelser efter § 15 skal foretages af et laboratorium, der er akkrediteret af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.

Mærkning og identifikationssystem

§ 17. Emballage, som markedsføres her i landet, kan påføres en mærkning om emballagematerialernes art. Såfremt der mærkes, skal forkortelser og talkoder, som er angivet bilag 4, anvendes. Mærkningen skal ske på selve emballagen eller på en etiket, der anbringes på emballagen. Mærkningen skal være umiddelbar synlig og let læselig. Mærkningen skal desuden have en passende varighed og holdbarhed, også efter emballagens åbning.

Statistiske oplysninger

§ 18. Enhver producent, eksportør eller importør af henholdsvis tomme emballager og emballager, der bæres af et produkt (fyldte emballager), skal på Miljøstyrelsens anmodning fremlægge oplysninger om

1) antallet af produktenheder,

2) materialer og stoffer anvendt i alle emballagekomponenter, jf. eksemplerne i bilag 5, og

3) vægten af de enkelte materialer anvendt til emballering pr. produktenhed.

Stk. 2. Enhver, der bringer en genbrugelig emballage i cirkulation, skal på Miljøstyrelsens anmodning afgive oplysning om

1) antal enheder, der bringes i cirkulation,

2) materialer og stoffer anvendt i alle emballagekomponenter, jf. eksemplerne i bilag 5,

3) vægten af de enkelte materialer anvendt til emballering pr. produktenhed og

4) emballageprodukttype, jf. eksemplerne i bilag 6.

Stk. 3. Oplysninger som nævnt i stk. 1 og 2 skal opbevares i 5 år.

Tilsyn

§ 19. Miljøstyrelsen fører tilsyn med, at bestemmelserne i denne bekendtgørelse overholdes.

§ 20. Enhver, der udbyder, distribuerer, indfører eller forhandler emballage, kan, hvis der er begrundet mistanke om, at en emballage ikke lever op til de i § 4, jf. bilag 2, fastsatte krav eller indholdet af tungmetaller i emballagen overskrider den i § 5, stk. 1, fastsatte grænseværdi, jf. dog § 6, stk. 1, og § 8, eller ikke opfylder betingelserne i § 23, stk. 3, påbydes straks eller inden for en nærmere angivet frist at standse markedsføringen af emballagen.

Stk. 2. Påbudet kan opretholdes, indtil der over for Miljøstyrelsen er dokumenteret overensstemmelse med krav fastsat for emballagens fremstilling, sammensætning m.v., jf. § 4, jf. bilag 2, den i § 5, stk. 1, fastsatte grænseværdi, jf. dog § 6, stk. 1, og § 8, for indholdet af tungmetaller, og betingelserne i § 23, stk. 4.

Klage

§ 21. Afgørelser truffet af Miljøstyrelsen i henhold til denne bekendtgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Straf

§ 22. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der

1) overtræder § 4, § 5, stk. 1, § 7, stk. 1, § 14, § 17 eller § 18, stk. 3,

2) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller undlader at afgive oplysninger efter § 7, stk. 2, § 11, § 12, § 13, § 18, stk. 1 og 2, eller § 23, stk. 4, eller

3) undlader at efterkomme påbud efter § 14, § 15 eller § 20.

Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er

1) voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare derfor eller

2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel, herunder ved besparelser.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser

§ 23. Bekendtgørelsen træder i kraft den 10. juni 2006.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 298 af 30. april 1997 om visse krav til emballager ophæves.

Stk. 3. Kravene til emballagefremstilling m.v. i denne bekendtgørelse gælder ikke for emballage, der er fremstillet før den 31. december 1994 og markedsført før den 31. december 1999.

Stk. 4. Enhver, der udbyder, distribuerer, indfører eller forhandler emballager omfattet af stk. 3, skal på Miljøstyrelsens anmodning fremlægge dokumentation for, at emballagen er fremstillet før den 31. december 1994 og markedsført før den 31. december 1999.

Miljøministeriet, den 28. maj 2006

Connie Hedegaard

/Helge Andreasen

Bekendtgørelse om visse krav til emballager 1) 1)

I medfør af § 7a, § 44, stk. 1, § 51, stk. 1, 3 og 4, § 52, stk. 1, § 67, § 80, § 92 og § 110, stk. 3 og stk. 4 i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001, som ændret ved lov nr. 220 af 31. marts 2004, lov nr. 385 af 25. maj 2005 og som ændret senest ved lov nr. 569 af 24. juni 2005, og § 30, § 30 c, § 38 d, stk. 1, § 43, stk. 1 og 2 og § 59, stk. 4, § 60 og § 61 i lov om kemiske stoffer og produkter, jf. lovbekendtgørelse nr. 21 af 16. januar 1996, som ændret ved lov nr. 424 af 10. juni 1997, lov nr. 256 af 12. april 2000, lov nr. 296 af 30. april 2003, lov nr. 441 af 10. juni 2003, lov nr. 189 af 24. marts 2004, lov nr. 315 af 5. maj 2004 og § 5 i lov nr. 1373 af 20. december 2004, fastsættes

Anvendelsesområde og definitioner

1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 94/62/EF af 20. december 1994 om emballage og emballageaffald (EF-Tidende 1994 L 365, s.10), Kommissionens beslutning nr. 97/129/EF af 28. januar 1997 om fastlæggelse af identifikationssystemet for emballagematerialer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald (EF-Tidende 1997 L 50, s. 28), Kommissionens beslutning nr. 1999/177/EF af 8. februar 1999 om betingelserne for at plastkasser og –paller kan undtages fra de bestemmelser om koncentrationsniveauer for tungmetaller, der er fastlagt i direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald (EF-Tidende 1999 L 56, s. 47), Kommissionens beslutning nr. 2001/171/EF af 19. februar 2001 om betingelserne for undtagelse af glasemballage fra de grænseværdier for tungmetaller, der er fastsat i direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald (EF-Tidende 2001 L 62, s. 20), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/12/EF af 11. februar 2004 om ændring af direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald (EU-Tidende 2004 L 47, s. 26), Kommissionens beslutning nr. 2006/340/EF af 8. maj 2006 om ændring af beslutning 2001/171/EF med henblik på forlængelse af betingelserne for undtagelse af glasemballage fra de grænseværdier for tungmetaller, der er fastsat i direktiv 94/62/EF (EU-Tidende 2006 L 125, s. 43).