Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om gymnasial supplering\n(Ændringer i GIF mv.)

Bilag 1

»Bilag 4

GS/GIF - maj 2006

Dansk A

1. Identitet og formål

1.1 Identitet

Kernen i dansk er sprog og litteratur, og faget er kendetegnet ved, at sprog, litteratur og kultur behandles som snævert forbundne størrelser. Dansk i GS-bekendtgørelsen henvender sig til elever, der har dansk som andetsprog. Det er et færdighedsfag og et vidensfag og placerer sig mellem modersmål og fremmesprog, idet dansk indgår som såvel hverdagssprog som officielt sprog uden at have status som førstesprog.

I faget etableres et møde mellem kulturer i Danmark, herunder mellem kursistens egen erfaringsverden og bærende normer og livssyn i det danske samfund.

1.2 Formål

Dansk bidrager til kursisternes dannelsesproces og almene studieforberedelse. Gennem arbejdet med fagets sproglige discipliner samt arbejdet med litteratur, medieprodukter og andre kulturprodukter skærpes kursisternes kritisk-analytiske sans. Deres sproglige, litterære og kulturelle beredskab styrkes og dermed deres grundlag for videregående uddannelse. Samtidig fremmes deres lyst til og mulighed for individuel og social udfoldelse samt for at indgå som borgere i et dansk demokratisk samfund.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1 Faglige mål

Kursisterne skal kunne

– udtrykke sig, såvel mundtligt som skriftligt, sikkert, personligt og varieret på dansk, benytte en genkendelig og accepteret udtale og beherske skriftsprogets vigtigste normer for sprogrigtighed

– anvende forskellige skriftlige og mundtlige genrer, herunder kunne læse op, fortælle, referere, redegøre, holde oplæg samt indgå i dialog og diskussion

– anvende procesorienteret skrivning og kunne tænke, erkende og formidle gennem skrivning på dansk

– lytte til og læse forskellige typer af sprogbrug med forståelse, kritisk sans og refleksion

– anvende et sprogligt begrebsapparat samt demonstrere elementær viden om sprogets opbygning og funktion

-– analysere, fortolke, perspektivere og vurdere litterære tekster og medieprodukter samt kunne inddrage sproglige iagttagelser i tekstarbejdet

– dokumentere kendskab til dansk litteratur og væsentlige sider af dansk tænkemåde og livsopfattelse med hovedvægten på tiden efter 1900 og med perspektiver til tiden før og til den øvrige verden

– navigere i skærmbaserede tekster samt kunne indsamle, sortere og benytte materiale i trykt og elektronisk form.

2.2 Kernestof

Fagets genstandsområde er det sproglige, det litterære og det mediemæssige stofområde, der vægtes skønsmæssigt i forholdet 5:3:1. De tre stofområder indgår i et tæt samspil i undervisningen.

Det sproglige stofområde

Inden for det sproglige stofområde arbejdes med sproglige udtryksfærdigheder , sproglig viden og sprogiagttagelse. I stofområdet indgår forløb inden for følgende emner

– udtale, ordforråd, idiomatik, morfologi og syntaks

– sproghandling og sprogbrugs- og argumentationsanalyse

– mundtlig og skriftlig retorisk praksis

– kommunikation

– læse- og lyttestrategier.

Det litterære stofområde

Der læses et genremæssigt bredt udvalg af litterære tekster og andre udtryksformer. I stofområdet indgår

– tekster fra før 1900

– et historisk bredt og genremæssigt varieret udvalg af tekster fra 1900 til i dag, herunder realistiske og modernistiske tekster

– mindst tre værker blandt kategorierne roman, drama, novelle- og digtsamling, heriblandt ét fra tiden før 1945.

Det mediemæssige stofområde

Der arbejdes med udtryksformer i trykte og elektroniske medier. I stofområdet indgår

– et værk i form af et større afrundet medieprodukt.

I arbejdet med det litterære stofområde skal kursisterne møde folkevisegenren samt centrale danske forfattere gennem tiden, herunder: Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H.C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg.

2.3 Supplerende stof

Kursisterne vil ikke være i stand til at opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof skal perspektivere og uddybe kernestoffet og udvide kursisternes faglige horisont. Undervisningen i det supplerende stof optager ca. 15 pct. af fagets uddannelsestid.

3. Tilrettelæggelse

3.1 Didaktiske principper

Undervisningen tager udgangspunkt i slutmålene for dansk som andetsprog på avu (almen voksenuddannelse).

Der lægges vægt på, at arbejdet med sprogfærdighed og de behandlede emner opleves som en helhed. Der knyttes en struktureret sprogpædagogik til arbejdet med stofområderne, hvor de fire færdigheder lytte, tale, læse og skrive anvendes systematisk. Arbejdet med ordforråd og refleksion over sprogets opbygning og betydning indtager en central placering.

Ved emnevalg og valg af arbejdsformer etableres en sammenhæng mellem kursisternes forudgående sociale og studiemæssige kompetencer og de krav, der stilles af det danske uddannelsessystem. Kommunikativ kompetence skal medtænkes på alle niveauer, således at sprog, fagligt indhold og individuelle kompetencer udvikles i et samspil.

3.2 Arbejdsformer

Der inddrages forskellige arbejdsformer, herunder gruppearbejde og projektorganiseret undervisning. I tilrettelæggelsen gøres endvidere brug af undervisningsdifferentiering.

Det skriftlige arbejde omfatter arbejdet med mindre skriveøvelser fra kreative og analytiske til mere praksisorienterede genrer, som udvikler kursisternes delkompetencer, samt større genredefinerede opgaver, hvor kursisterne i sproglig og indholdsmæssig sammenhæng behandler et fagligt emne eller en faglig problemstilling. Der lægges vægt på faglig vejledning i skrivefasen.

I tilrettelæggelsen af det skriftlige arbejde indgår endvidere forløb om skriftlighed, hvor kursisterne under faglig vejledning arbejder med grundlæggende begreber og metoder af betydning for skriveproces og det færdige produkt.

3.3 It

Der lægges vægt på inddragelse af it, dels som et redskab i skriveundervisningen, dels i forbindelse med informationssøgning og inddragelse af netbaserede un dervisningsforløb, herunder brug af i nteraktive it-programmer i arbejdet med sproglære.

3.4 Samspil med andre fag

Fagets faglige mål styrkes i samspillet med andre fag. Ved GIF-forløb finder dette sted gennem et til to forløb i samspil med historie, jf. læreplanerne i historie C og historie B, med vægt på sammenhæng mellem historisk virkelighed og litterære samt andre kulturelle udtryksformer.

4. Evaluering

4.1 Løbende evaluering

Der foretages en løbende intern evaluering af kursisternes mundtlige og skriftlige niveau for at give læreren og kursisterne en viden om det faglige standpunkt samt om, hvilke almene og særlige områder der skal arbejdes videre med. I evalueringen indgår screening af de fire kompetencer: tale, lytte, læse og skrive, såvel som test, mappeevaluering, og semestersamtaler. Læreren bruger løbende den interne evaluering som et redskab i tilrettelæggelsen af undervisningen sammen med kursisterne.

4.2 Prøveformer

Der afholdes en skriftlig og en mundtlig prøve.

Den skriftlige prøve

Til den skriftlige prøve gives seks timer. Prøven består af to tidsmæssigt adskilte dele

– delprøve 1, hvortil der gives 1½ time uden hjælpemidler, og hvor der prøves i læseforståelse

– delprøve 2, hvortil der gives 4½ time med hjælpemidler, og hvor der prøves i en sammenhængende skriftlig fremstilling. Eksaminanden skal vælge mellem et antal opgaver stillet på grundlag af et tekstmateriale. Billedmateriale kan indgå.

Den mundtlige prøve

Eksaminationstiden er 30 minutter pr. eksaminand, og der gives 60 minutters forberedelsestid. Prøvematerialet vælges af eksaminator, sendes til censor og godkendes af denne forud for prøvens afholdelse.

Eksamensspørgsmålene fordeles skønsmæssigt over det sproglige, det litterære og det mediemæssige stofområde i størrelsesordenen 4:4:1, således at de enkelte spørgsmål har et af stofområderne i fokus. Eksamensspørgsmålet indeholder en eller flere tekster med et samlet omfang på højst otte normalsider. Såvel kendte som ukendte tekster kan indgå, men mindst én tekst skal være ukendt.

– Inden for det sproglige stofområde stilles spørgsmålene i et af de sproglige emner med krav om inddragelse af det vedlagte tekstmateriale.

– Inden for det litterære stofområde stilles spørgsmålene med udgangspunkt i skønlitterære tekster, som eksaminanden skal analysere, fortolke og perspektivere.

– Inden for det mediemæssige stofområde stilles spørgsmålene med udgangspunkt i trykte eller elektroniske medietekster, som eksaminanden skal behandle med vægt på virkemidler og betydning.

På grundlag af et oplæg på ca. ti minutter af eksaminanden former den videre eksamination sig som en faglig samtale om det trukne emne. I samtalen perspektiveres til det øvrige læste stof.

4.3 Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i 2.1.

Den skriftlige delprøve 1

Der lægges vægt på eksaminandens færdighed i

– læseforståelse.

Den skriftlige delprøve 2

Der lægges vægt på eksaminandens færdighed i

– skriftlig fremstilling.

– kommunikativ formidling

– emnebehandling

– at anvende danskfaglig viden og fagets grundlæggende metoder.

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation, idet delprøve 1 vægtes med ca. 1/3.

Den mundtlige prøve

Der lægges vægt på eksaminandens færdighed i

– mundtlig fremstilling

– at redegøre for det trukne emne

– at anvende danskfaglig viden og fagets grundlæggende metoder.

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation.«

§ 1

I bekendtgørelse nr. 459 af 10. juni 2005 om gymnasial supplering (GS-bekendtgørelsen) foretages følgende ændringer

1. § 2, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. GS-koordinatorerne skal sikre, at materialet ligesom efter bestemmelserne i lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v. er tilgængeligt på den hjemmeside om GS (www.gsdanmark.dk), som GS-koordinatorerne skal oprette og hvert år ajourføre. På hjemmesiden skal der være oplysninger om de institutioner, der udbyder undervisning og prøver efter denne bekendtgørelse, og om hvilken undervisning og hvilke prøver der udbydes hvor.«

2. § 10 affattes således

»§ 10. En kursist kan kun følge den samme type fagpakke, den samme fagpakke eller det samme fag på samme niveau én gang, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. GS-koordinator kan, hvor der foreligger særlige omstændigheder, give tilladelse til, at en kursist på ny følger undervisningen i det samme fag på det samme niveau, den samme fagpakke eller den samme type fagpakke (går om).«

3. I § 18, stk. 4, indsættes efter bilag 3: », bilag 4 og 5«.

4. § 20 affattes således

»§ 20. Til skriftligt arbejde i dansk afsættes 110 timer. Herudover kan der afsættes op til 25 timers kursisttid til skriftligt arbejde i dansk og op til 25 timers kursisttid til skriftligt arbejde i historie.«

5. I bilag 3 erstattes skemaet om Mat-GIF af følgende skema

Mat-GIF

Niveau

Uddannelsestid

Uddannelsesbekendtgørelse

Dansk

A

240

GS

Historie

C

60

GS

Engelsk

B

135

STX

Matematik

A

125*

STX

Fysik

B

125

STX

Kemi

B

125

STX

Samlet uddannelsestid

810

*Timetallet kan efter institutionens leders afgørelse forhøjes til 175 timer

6. I bilag 3 erstattes skemaet om Hum-GIF af følgende skema

Hum-GIF

Niveau

Uddannelsestid

Uddannelsesbekendtgørelse

Dansk

A

240

GS

Historie

B

135

GS

Engelsk

B

135

STX

Matematik

C

125

STX

Biologi

C

75

STX

Samlet uddannelsestid

710

7. Bilag 4 affattes som anført i bilag 1 til denne bekendtgørelse.

8. Bilag 5 affattes som anført i bilag 2 til denne bekendtgørelse.

9. Som nyt b ilag 6 indsættes det i bilag 3 til denne bekendtgørelse anførte.

Bilag 2

»Bilag 5

GS/GIF- maj 2006

Historie C

1. Identitet og formål

1.1 Identitet

Historie for tosprogede er et humanistisk fag med berøringsflader til samfundsvidenskab. Historie C for tosprogede beskæftiger sig med, hvorledes mennesker har levet og har organiseret sig i det danske samfund i de seneste ca. 100 år.

Fagets genstandsfelt er udviklingen i de politiske, økonomiske, sociale og kulturelle forhold i Danmark.

1.2 Formål

Historieundervisningens opgave er at udvikle kursisternes omverdensforståelse og bidrage til deres almene studieforberedelse. Kursisterne opnår viden om og indsigt i det moderne danske samfunds historie, værdier og tilværelsestolkninger, således at de får mulighed for at forstå, hvordan samfundet fungerer, og hvorledes tilværelsen opfattes og leves i Danmark.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1 Faglige mål

Kursisterne skal kunne

– redegøre for centrale udviklingslinjer i Danmarkshistorien efter 1914

– redegøre for det danske demokratis opbygning og dokumentere forståelse for demokratiets grundlæggende værdier og politiske kulturer

– beskrive forskellige sociale grupperingers levevilkår og tilværelsestolkninger i Danmark i det 20. århundrede

– forholde sig kritisk til forskellige fremstillinger af historien

– opnå færdighed i at arbejde med forskellige former for historisk materiale

– opnå færdighed i mundtlig og skriftlig fremstilling af historiske problemstillinger.

2.2 Kernestof

Kernestoffet er følgende

– det danske demokrati

– industrialiseringen

– nationalstat og national identitet.

– velfærdsstaten

– livsvilkår og tilværelsestolkninger.

2.3 Supplerende stof

Kursisterne vil ikke være i stand til at opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof i historie for tosprogede, herunder samspil med andre fag, skal perspektivere og uddybe kernestoffet.

Det supplerende stof vælges, så følgende emner berøres

– integration

– historieformidling.

3. Tilrettelæggelse

3.1 Didaktiske principper

Under arbejdet med kernestof og supplerende stof skal der anvendes forskellige typer af materiale, herunder forskellige mediers udtryksformer. Undervisningen tilrettelægges med progression i valg af problemstillinger således, at kursisternes muligheder for at arbejde på såvel det redegørende som det analytiske niveau tilgodeses.

Et forløb indenfor kernestoffet skal organiseres som projektarbejde som afsluttes med aflevering af en skriftlig rapport.

3.2 Arbejdsformer

Der anvendes forskellige arbejdsformer. Valget af arbejdsformer skal tage højde for kursisternes medbragte sociale og studiemæssige kompetencer og forberede kursisterne på de krav, der stilles i det danske uddannelsessystem. Endvidere gøres brug af undervisningsdifferentiering.

3.3 It

It inddrages i undervisningen i forbindelse med informationssøgning, bearbejdning af data og præsentation af materiale.

3.4 Samspil med andre fag

Fagets faglige mål styrkes i samspillet med andre fag. Ved GIF-forløb finder dette sted gennem et forløb i samspil med dansk med eksempler på sammenhæng mellem historisk virkelighed og litterære samt andre kulturelle udtryksformer.

4. Evaluering

4.1 Løbende evaluering

Der foretages en løbende evaluering af kursisternes faglige niveau for at give både lærer og kursist en viden om det faglige standpunkt samt mulige faglige områder, der skal arbejdes med.

4.2 Prøveformer

Der afholdes en mundtlig prøve.

Eksaminanden trækker et tema med tilhørende ukendt materiale af ca. 6-8 normalsiders omfang. Temaet skal have relation til det læste stof. Det ukendte materiale vælges af eksaminator, sendes til censor og godkendes forud for prøven.

Eksaminationstiden er 30 minutter, og der gives 3 timers forberedelse.

Eksaminanden fremlægger temaets problemstillinger og relationerne til det læste stof via et oplæg på ca. 10 minutter. Herefter er eksaminationen en dialog mellem eksaminand og eksaminator.

4.3 Bedømmelseskriterier

Ved bedømmelsen lægges der vægt på, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som angivet under 2.1.

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation.«

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2006.

Bilag 3

»Bilag 6

GS/GIF – maj 2006

Historie B

1. Identitet og formål

Identitet

Historie B er et humanistisk fag med berøringsflader til samfundsvidenskab. Historie B for tosprogede beskæftiger sig med, hvorledes mennesker har levet og har organiseret sig i det danske samfund i de seneste ca. 150 år.

Fagets genstandsfelt er udviklingen i de politiske, økonomiske, sociale og kulturelle forhold i Danmark med udblik til europæisk historie.

1.2 Formål

Historieundervisningens opgave er at udvikle kursisternes omverdensforståelse og bidrage til deres almene studieforberedelse. Kursisterne opnår viden om og indsigt i det moderne danske samfunds historie, værdier og tilværelsestolkninger, således at de får mulighed for at forstå, hvordan samf undet fungerer, og hvorledes tilværelsen opfattes og leves i Danmark.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1 Faglige mål

Kursisterne skal kunne

– redegøre for centrale udviklingslinjer i Danmarkshistorien ca. 1850 til i dag

– redegøre for Danmarks placering internationalt

– opnå indsigt i det danske demokratis opbygning og dokumentere forståelse for demokratiets grundlæggende værdier og politiske kulturer

– beskrive forskellige sociale grupperingers levevilkår og tilværelsestolkninger i Danmark i det 20. århundrede

– reflektere over sammenhænge mellem levevilkår og mentalitet

– reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende

– forholde sig kritisk og dokumenterende til eksempler på brug og misbrug af historien

- anvende en analytisk/metodisk tilgang til forskelligartet historisk materiale

– opnå færdighed i mundtlig og skriftlig fremstilling af historiske problemstillinger.

2.2 Kernestof

Kernestoffet er følgende

Ca. 1850-1914

– det danske demokrati

– industrialiseringen

– nationalstat og national identitet.

1914-1989

– fra landbrugs- til industrisamfund

– velfærdsstaten

– livsvilkår og tilværelsestolkninger.

1989 til i dag

– Danmark og den europæiske integration

– Danmarks internationale placering.

– globalisering og integration

2.3 Supplerende stof

Kursisterne vil ikke være i stand til at opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof i historie for tosprogede, herunder samspil med andre fag, skal perspektivere og uddybe kernestoffet.

Det supplerende stof vælges, så følgende emner berøres

– historieformidling

– arbejdsmarkedet.

3. Tilrettelæggelse

3.1 Didaktiske principper

Undervisningen vægtes således, at ca.20-25timer bruges på perioden før 1914. Under arbejdet med kernestof og supplerende stof skal der anvendes forskellige typer af materiale, herunder forskellige mediers udtryksformer. Den politiske udvikling i Danmark og demokratiets udvikling integreres i arbejdet med kernestoffet, hvor det er relevant. Undervisningen tilrettelægges med progression i valg af problemstillinger således, at kursisternes muligheder for at arbejde på det analytiske niveau tilgodeses. Skriveøvelser skal løbende inddrages i undervisningen.

Som en del af undervisningen udarbejder kursisterne en historieopgave inden for det hidtil gennemgåede stof. Opgaven skal give kursisten mulighed for på dansk skriftligt at formulere sig om en historisk problemstilling samt muliggøre en fordybelse i et afgrænset område. Arbejdet med opgaven har et omfang af 12-15 timer. Opgaven kan udarbejdes individuelt eller gruppevis.

3.2 Arbejdsformer

Der anvendes forskellige arbejdsformer. Valget af arbejdsformer skal tage højde for kursisternes medbragte sociale og studiemæssige kompetencer og forberede kursisterne på de krav, der stilles i det danske uddannelsessystem.

Gruppearbejde og projektorienteret undervisning skal benyttes i rimeligt omfang, for at udvikle kursisterne samarbejdsevner og den mundtlige dialog.

Herudover skal arbejdsformerne sikre, at kursisterne trænes i mundtlig og skriftlig fremstilling.

Endvidere gøres brug af undervisningsdifferentiering.

3.3 It

It inddrages i undervisningen i forbindelse med informationssøgning, bearbejdning af data og præsentation af materiale.

3.4 Samspil med andre fag

Fagets faglige mål styrkes i samspillet med andre fag. Ved GIF-forløb finder dette sted gennem to forløb i samspil med dansk med eksempler på sammenhæng mellem historisk virkelighed og litterære samt andre kulturelle udtryksformer.

4. Evaluering

4.1 Løbende evaluering

Der foretages en løbende evaluering af kursisternes faglige niveau for at give både lærer og kursist en viden om det faglige standpunkt samt mulige faglige områder, der skal arbejdes med.

4.2 Prøveformer

Der afholdes en mundtlig prøve.

Eksaminanden trækker et tema med tilhørende ukendt materiale af ca.8-10 normalsiders omfang. Temaet skal have relation til det læste stof. Det ukendte materiale vælges af eksaminator, sendes til censor og godkendes forud for prøven.

Herudover udleveres et spørgsmål i relation til historieopgaven.

Eksaminationstiden er 30 minutter, og der gives 3 timers forberedelse.

Eksaminanden fremlægger temaets problemstillinger og relationerne til det læste stof via et oplæg på ca. 10 minutter. Herefter er eksaminationen en dialog mellem eksaminand og eksaminator. De sidste 5 minutter bruges på diskussion af spørgsmålet til historieopgaven.

4.3 Bedømmelseskriterier

Ved bedømmelsen lægges der vægt på, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som angivet under 2.1.

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation.«

Undervisningsministeriet, den 19. maj 2006

Uddannelsesdirektør Jarl Damgaard

/Marianne Winther Jarl

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse o m gymnasial supplering

(Ændringer i GIF mv.)