Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om indplacering af fartøjer og tildeling af fangstrettigheder med henblik på ny regulering af nogle fiskerier fra 2007 samt visse vilkår for ordningen
Statutory Text (3 Articles)
§ 1
I bekendtgørelse nr. 51 af 1. februar 2006 om indplacering af fartøjer og tildeling af fangstrettigheder med henblik på ny regulering af nogle fiskerier fra 2007 samt visse vilkår for ordningen foretages følgende ændringer
1. »I § 7 indsættes efter stk. 2, som nyt stykke
Stk. 3. Til et fartøj, som er indsat eller genindsat i Fiskeridirektoratets Fartøjsregister, kan der ikke opnås ret til fartøjskvoteandele eller kvoteandele på andet grundlag end tildeling efter stk. 1 og 2.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
2. I overskriften til Kapitel 8 ændres »fra fartøj til fartøj« til: »mv.«
3. Efter § 52 indsættes
»§ 52 a. Hvis et fartøj inden den 15. november 2006 udgår som registreret fiskerfartøj uden ophørsstøtte, kan Fiskeridirektoratet uanset § 52, stk. 1, efter ansøgning fra ejeren af det udgåede fartøj tillade, at fartøjskvoteandele, som det udgåede fartøj er berettiget til, jf. § 7, stk. 1-3, er knyttet til den disponible kapacitet, der kan henføres til, at fartøjet udgår som registreret fiskerfartøj.
Stk. 2. Tilladelse efter stk. 1 skal være udstedt, før der indsendes anmodning om, at fartøjet, der er berettiget til fartøjskvoteandele, udgår som registreret fiskerfartøj.
Stk. 3. Når tilladelse efter stk. 1 er udstedt, kan ejeren af det udgåede fartøj i perioden fra den 15. november 2006 til den 1. juli 2007 overføre fartøjskvoteandelene, som det udgåede fartøj er berettiget til, jf. § 7, stk. 1-3, til et andet fartøj efter § 51. Hvis bestemmelsen om overførelse er ændret på tidspunktet for overførelsen af fartøjskvoteandelene, skal de på dette tidspunkt gældende bestemmelser overholdes.
Stk. 4. Retten til at udnytte fartøjskvoteandele, som ifølge tilladelse efter stk. 1 er knyttet til disponibel kapacitet, overføres til Fiskefonden, hvis
1) fartøjskvoteandelene ikke er overført inden for den i stk. 3 fastsatte periode, eller hvis
2) den disponible kapacitet inden overførelse af fartøjskvoteandelene til et andet fartøj i medfør af § 51
a) genanvendes helt eller delvist til at indsætte bruttotonnage som registreret fiskerfartøj eller kapacitetsudvidende modernisering eller
b) skifter ejer helt eller delvist.«
4. Efter § 58 indsættes
»§ 58 a. Hvis et fartøj inden den 15. november 2006 udgår som registreret fiskerfartøj uden ophørsstøtte, kan Fiskeridirektoratet uanset § 58 efter ansøgning fra ejeren af det udgåede fartøj tillade, at kvoteandelene, som det udgåede fartøj er berettiget til, jf. § 7, stk. 1-3, er knyttet til den disponible kapacitet, der kan henføres til, at fartøjet udgår som registreret fiskerfartøj.
Stk. 2. Tilladelse efter stk. 1 skal være udstedt, før der indsendes anmodning om, at fartøjet, der er berettiget til kvoteandele, udgår som registreret fiskerfartøj.
Stk. 3. Når tilladelse efter stk. 1 er udstedt, kan ejeren af det udgåede fartøj i perioden fra den 15. november 2006 til den 1. juli 2007 overføre kvoteandelene til fiskeri med et eller flere fartøjer efter § 58. Hvis bestemmelsen om overførelse er ændret på tidspunktet for overførelsen af kvoteandelene, skal de på dette tidspunkt gældende bestemmelser overholdes.
Stk. 4. Retten til at udnytte kvoteandele, som ifølge tilladelse efter stk. 1 er knyttet til disponibel kapacitet, overføres til Fiskefonden, hvis
1) kvoteandelene ikke er overført inden for den i stk. 3 fastsatte periode, eller hvis
2) den disponible kapacitet, inden overførelse af kvoteandelene til et andet fartøj i medfør af § 58,
a) genanvendes helt eller delvist til at indsætte bruttotonnage som registreret fiskerfartøj eller kapacitetsudvidende modernisering eller
b) skifter ejer helt eller delvist.«
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 7. juni 2006.
Fiskeridirektoratet, den 29. maj 2006
Esben Egede Rasmussen
/Birgit Bolgann
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om indplacering af fartøjer og tildeling af fangstrettigheder med henblik på ny regulering af nogle fiskerier fra 2007 samt visse vilkår for ordningen