Legislator Case Law & Legislation
B20060044305 DK

Bekendtgørelse om henlæggelse af visse beføjelser på det maritime område til Søværnets Operative Kommando

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

Bekendtgørelse 2006 443 Valid

§ 1. I medfør af lov om sikkerhed til søs henlægges følgende beføjelser til Søværnets Operative Kommando

1) at træffe foranstaltninger og meddele påbud i henhold til lovens § 6 i forbindelse med drivende vrag eller andre flydende genstande, som er til fare for sejladssikkerheden,

2) at træffe foranstaltninger og meddele påbud i henhold til lovens § 6 ved grundstødninger og kollisioner,

3) at tilbageholde skibe i henhold til lovens § 14, stk. 1, når disse har været involveret i en grundstødning eller en kollision, og

4) at udstede tilbageholdelse af de i nr. 3 nævnte skibe, jf. lovens § 16, stk. 1.

Stk. 2. Søværnets Operative Kommando træffer afgørelse om, hvilket personale der skal bemyndiges til at tilbageholde et skib, jf. § 1, nr. 4.

Stk. 3. Frigivelse af skibe, som er tilbageholdt efter stk. 1, nr. 3, jf. lovens § 14, stk. 1, foretages af Søfartsstyrelsen.

Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 medfører ingen begrænsning af Økonomi- og Erhvervsministerens og Søfartsstyrelsens adgang til at udøve de nævnte beføjelser.

Klageadgang

Bekendtgørelse 2006 443 Valid

§ 2. Afgørelser, som Søværnets Operative Kommando træffer i medfør af § 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, kan ikke indbringes for økonomi- og erhvervsministeren.

Stk. 2. Afgørelser, som Søværnets Operative Kommando træffer i medfør af § 1, nr. 3, jf. lovens § 14, stk. 1, kan indbringes for Ankenævnet for Søfartsforhold.

Ikrafttrædelse

Bekendtgørelse 2006 443 Valid

§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 27. maj 2006.

Søfartsstyrelsen, den 18. maj 2006

Jørgen Hammer Hansen

/Frank Bjerg Mortensen

Bekendtgørelse 2006 443 Valid

Bekendtgørelse om henlæggelse af visse beføjelser på det maritime område til Søværnets Operative Kommando

I medfør af § 17, stk. 6 og 7, i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 627 af 26. juli 2002, som ændret ved lov nr. 1173 af 19. december 2003 og lov nr. 1465 af 22. december 2004, samt bekendtgørelse nr. 154 af 10. marts 2005 om henlæggelse af visse beføjelser til Søfartsstyrelsen og om klageadgang mv. fastsættes

Henlæggelse af beføjelser til Søværnets Operative Kommando

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →