Legislator Case Law & Legislation
B20060041105 DK

Bekendtgørelse om præsteembedernes faste ejendomme

11 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (11)

Statutory Text (11 Articles)

Bekendtgørelse 2006 411 Valid

§ 1. Bekendtgørelsen gælder for præsteembedernes faste ejendomme bortset fra tjenesteboliger for folkekirkens præster.

Stk. 2. Ved et præstegårdsbrug forstås en ejendom, der ejes af præsteembedet, og som helt eller delvis består af jorder, der kan udnyttes landbrugsmæssigt. Et præstegårdsbrug kan bestå af beboelsesbygninger/forpagterbolig, eventuelle avlsbygninger og jorder eller af bygningsløse arealer, uanset om ejendommen er noteret i matriklen som landbrugsejendom. En tjenestebolig for folkekirkens præster er ikke beboelsesbygning på et præstegårdsbrug.

Bekendtgørelse 2006 411 Valid

§ 2. Menighedsrådets beslutning vedrørende salg af et præsteembedes faste ejendom eller om opførelse, ombygning og nedrivning af bygninger eller vedrørende servitutter på en sådan ejendom skal godkendes af provstiudvalget.

Stk. 2. Menighedsrådets beslutning om præsteembedets køb eller leje af fast ejendom skal godkendes af provstiudvalget. Køb af landbrugspligtige jorder på 2 ha eller mere skal dog godkendes af Kirkeministeriet.

Bekendtgørelse 2006 411 Valid

§ 3. Jord, der ejes af et præsteembede, og som udnyttes landbrugsmæssigt, skal bortforpagtes efter reglerne i landbrugslovgivningen.

Stk. 2. Menighedsrådets beslutning om bortforpagtning af jord som nævnt i stk. 1 eller om udleje af anden fast ejendom tilhørende præsteembedet skal godkendes af provstiudvalget.

Bekendtgørelse 2006 411 Valid

§ 4. Provstiudvalgets godkendelse af salg af et præstegårdsbrug på 2 ha eller mere skal betinges af, at ejendommen noteres i matriklen som en landbrugsejendom.

Bekendtgørelse 2006 411 Valid

§ 5. Provstiudvalgets godkendelse af nedrivning af en beboelsesbygning på et præstegårdsbrug på 2 ha eller mere skal betinges af, at der tinglyses en af Kirkeministeriet godkendt standarddeklaration på ejendommen.

Stk. 2. I forbindelse med nedrivningen skal ejendommen noteres i matriklen som en landbrugsejendom uden beboelsesbygning.

Bekendtgørelse 2006 411 Valid

§ 6. Provstiudvalgets godkendelse af frastykning og salg af en beboelsesbygning på et præstegårdsbrug skal betinges af, at der tinglyses en af Kirkeministeriet godkendt standarddeklaration på restejendommen, hvis denne er på 2 ha eller mere.

Stk. 2. I forbindelse med frastykningen skal restejendommen noteres i matriklen som en landbrugsejendom uden beboelsesbygning.

Stk. 3. En parcel med beboelsesbygning, som oprettes ved frastykning i medfør af stk. 1, skal være på mindst 1,5 ha. Hvis en sådan parcel er på 2 ha eller mere, skal den i forbindelse med salget noteres i matriklen som en landbrugsejendom.

Bekendtgørelse 2006 411 Valid

§ 7. Er der inden denne bekendtgørelses ikrafttræden i forbindelse med nedrivning eller salg af beboelsesbygningen på et præstegårdsbrug tinglyst en deklaration på restejendommen om, at denne ejendom inden et fastsat tidspunkt skal sælges, kan provstiudvalget efter ansøgning fra menighedsrådet godkende, at deklarationen aflyses, og at der i stedet tinglyses en deklaration som nævnt i § 5, stk. 1, eller § 6, stk. 1.

Bekendtgørelse 2006 411 Valid

§ 8. Provstiudvalget kan med tilslutning fra den stedlige jordbrugskommission fravige bestemmelserne i § 3, stk. 1, og §§ 4, 5 og 6, når særlige forhold taler for det.

Bekendtgørelse 2006 411 Valid

§ 9. Menighedsrådet kan påklage provstiudvalgets afgørelser i medfør af denne bekendtgørelse til stiftsøvrigheden.

Stk. 2. Stiftsøvrighedens afgørelser som rekursmyndighed i medfør af stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Klage skal indgives inden 4 uger efter, at menighedsrådet er blevet bekendt med afgørelsen. Stiftsøvrigheden kan se bort fra fristen, når der er særlig grund hertil.

Bekendtgørelse 2006 411 Valid

§ 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 17. maj 2006.

Stk. 2. Samtidig ophæves Kirkeministeriets cirkulære nr. 13 af 15. januar 1968 om præstegårdenes opretholdelse som selvstændige brug m.v.

Kirkeministeriet, den 3. maj 2006

Bertel Haarder

/Rasmus Rex

Bekendtgørelse 2006 411 Valid

Bekendtgørelse om præsteembedernes faste ejendomme

I medfør af § 21 og § 22, stk. 1, i lov om folkekirkens økonomi, jf. lovbekendtgørelse nr. 376 af 28. april 2006, fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →