Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om lægers turnusuddannelsesforløb
Statutory Text (3 Articles)
§ 1
I bekendtgørelse nr.157 af 28. februar 2003 om lægers turnusuddannelsesforløb som ændret ved bekendtgørelse nr. 832 af 3. august 2004 foretages følgende ændringer
1. Efter » målbeskrivelsen tilgodeses« i § 1, stk. 3, litra b) indsættes
»Såfremt ansættelse som praksisreservelæge erstattes med tjeneste ved et af Forsvarets Sundhedscentre, jf. § 10 B, tilrettelægger Forsvaret de enkelte turnusuddannelsesforløb i samarbejde med Sundhedsstyrelsen, så kravene til turnusmålbeskrivelsen opfyldes.
2. Efter § 10 A indsættes
» § 10 B. Kandidater kan tilmelde sig »Turnus i Forsvaret«, hvilket indebærer, at 6 måneders tjeneste ved ét af Forsvarets Sundhedscentre erstatter 6 måneders ansættelse som praksisreservelæge i turnusuddannelsen. Sygehusdelen af turnusuddannelsen vil samtidig blive afviklet i det område, hvor sundhedscentret er placeret. Kandidater, der tilmelder sig til ordningen, udgår af den ordinære turnusfordeling og deltager forlods i en særlig lodtrækning om tildeling af ønskede sundhedscentre.
Stk. 2. Ordningen kan ikke anvendes i kombination med den i §§ 8, 9 og 10 A nævnte særlige fordeling, ligesom bytning ikke kan finde sted.
Stk. 3. Ordningen »Turnus i Forsvaret« omfatter højst 10 personer pr. turnusfordeling. Kandidater, der tildeles turnus i Forsvaret fordeles før øvrige kandidater. Kandidater, der efter særlig lodtrækning ikke tildeles turnus i Forsvaret, indgår efterfølgende i den ordinære turnuslodtrækning.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. maj 2006 og har virkning fra tilmeldingen til turnusfordelingen for vinteren 2006/2007.
Sundhedsstyrelsen, den 2. maj 2006
Eva Hammershøy
/Søren Thorning
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om lægers turnusuddannelsesforløb