Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelsen til højere teknisk eksamen\n(Eksamen, prøveformer og intern evaluering)
Statutory Text (4 Articles)
§ 1
I bekendtgørelse nr. 1344 af 15. december 2004 om uddannelsen til højere teknisk eksamen (htx-bekendtgørelsen) som ændret ved bekendtgørelse nr. 1138 af 29. november 2005 foretages følgende ændringer
1. I § 81, stk. 1, slettes: »og 3«.
2. § 93, stk. 3 , affattes således
»Stk. 3. Elever fra andre 3-årige gymnasiale uddannelser, der følger undervisningen i uddannelsen til højere teknisk eksamen, får standpunktskarakterer på lige fod med eleverne i uddannelsen til højere teknisk eksamen. Hf-kursister og enkeltfagskursister, der er optaget efter § 82, får hverken standpunkts- eller årskarakterer.«
3. § 94, stk. 1, 1. pkt., affattes således
»§ 94. Ved enkeltfaglig undervisning giver faglæreren standpunktskarakterer 2 gange i løbet af hvert skoleår.«
4. § 94, stk. 1, 3. pkt., slettes.
5. I § 95, stk. 1, ændres »jf. dog § 94, stk. 3« til: »jf. dog § 93, stk. 3«.
6. § 97 affattes således
»§ 97. I løbet af uddannelsens første 2 år skal der ud over prøven i studieområdet, jf. 98, i alt afholdes mindst 5 prøver, som enten er udtrukne mundtlige prøver til eksamen, jf. § 101, stk. 2, eller af skolen fastsatte mundtlige årsprøver under eksamenslignende forhold. Årsprøverne kan placeres frit i løbet af skoleåret.
Stk. 2. Skolen skal sikre, at eleverne får træning i forskellige mundtlige prøveformer.«
7. § 101, stk. 2 og 3, affattes således
» Stk. 2. I fag på A-niveau med skriftlig prøve eller projektprøve aflægges denne prøve altid, jf. dog stk. 3. Desuden aflægger hver elev altid prøve i studieområdet i studieretningsforløbet. Elever, der ikke afslutter teknologi og matematik på A-niveau, aflægger tillige altid prøve i fagene på B-niveau. De resterende prøver, der skal aflægges, udtrækkes af Undervisningsministeriet.
Stk. 3. For elever, der gennemfører flere fag på A-niveau end 3, jf. § 6, stk. 2, kan der bortset fra i fagene dansk A og teknik A foretages udtræk mellem de skriftlige prøver og projektprøver i fag på A-niveau.«
8. Efter § 101 indsættes
»§ 101a. For at en elev kan bestå højere teknisk eksamen, skal beståkravet i bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse være opfyldt.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 2006.
Undervisningsministeriet, den 18. april 2006
Jarl Damgaard
Uddannelsesdirektør
/Marianne Winther Jarl
§ 101b. En elev, der følger eller vil følge et fag på et højere niveau, kan ikke aflægge prøve i faget på det lavere niveau.
Stk. 2. Hvis en elev har aflagt prøve på lavere niveau i et fag, som eleven efterfølgende beslutter sig for at følge på et højere niveau, kan prøvekarakteren fra det lavere niveau ikke medtages på elevens eksamensbevis, og prøven fra det lavere niveau tæller ikke med i de 10 prøver efter § 101. Skolen skal i stedet udstede et enkeltfagsprøvebevis, hvis eleven anmoder om det.«
9. § 102, stk. 1, 1. pkt., affattes således
»§ 102. Hver lærer i enkeltfaglig undervisning og hvert lærerteam skal ved afslutningen af grundforløbet og ved afslutningen af et skoleår udarbejde en skriftlig undervisningsbeskrivelse.«
10. Bilag 11 (engelsk A), punkt 4.2 affattes således
» 4.2 Prøveformer
Ved slutningen af uddannelsen aflægges en skriftlig prøve inden for kernestoffet og en mundtlig prøve inden for kernestoffet og det supplerende stof.
Den skriftlige prøve
Grundlaget for den skriftlige prøve er et todelt centralt stillet opgavesæt. Hele opgavesættet udleveres ved prøvens start.
Prøvens varighed er 5 timer. I den første time må computer eller faglige hjælpemidler ikke benyttes. Efter 1 time indsamles alle besvarelser af første del af opgavesættet, og herefter må alle hjælpemidler benyttes til besvarelse af anden del af opgavesættet.
Den mundtlige prøve
Skolen vælger mellem en af nedenstående to prøveformer
Prøveform 1) Mundtlig prøve på grundlag af eksaminandens valgte emne og et ukendt tekstmateriale af et omfang på ca. 3 normalsider, som vælges af eksaminator.
Tekstmateriale samt en fortegnelse over de valgte emner sendes til censor og godkendes af denne forud for prøvens afholdelse.
Eksaminationstiden er 30 minutter. Der gives 30 minutters forberedelsestid.
Eksaminationen er todelt.
Første del består af eksaminandens præsentation og fremlæggelse af sit selvvalgte emne suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator.
Anden del former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator om det ukendte tekstmateriale.
Eksaminationstiden fordeles ligeligt mellem de to dele.
Prøveform 2) Mundtlig prøve på grundlag af et ukendt tekstmateriale af et omfang på 10-15 normalsider med tilknytning til et af de studerede emner og en ukendt prosa- eller sagprosatekst af et omfang på ca. 1 normalside. Det ukendte tekstmateriale med tilknytning til et af de studerede emner tildeles ved lodtrækning ca. 24 timer før eksaminationens start. Til det øvrige materiale gives en forberedelsestid på 30 minutter. Eksaminationstiden er 30 minutter.
Eksaminationen er todelt.
Første del omhandler præsentation af ukendt tekstmateriale med inddragelse af de studerede emner. Præsentationen efterfølges af en uddybende samtale.
Anden del omhandler oplæsning og oversættelse af udvalgte dele af den ukendte, ubearbejdede tekst og desuden kommentering og forklaring i tilknytning til ordforråd og grammatik.
Eksaminationstiden fordeles mellem de to dele, således at første del udgør ca. 2/3.«
11. Bilag 12 (engelsk B), punkt 4.2 affattes således
» 4.2 Prøveformer
Ved slutningen af forløbet aflægges en skriftlig prøve inden for kernestoffet og en mundtlig prøve inden for kernestof og supplerende stof.
Den skriftlige prøve
Grundlaget for den skriftlige prøve er et todelt centralt stillet opgavesæt. Hele opgavesættet udleveres ved prøvens start.
Prøvens varighed er 5 timer. I den første time må computer eller faglige hjælpemidler ikke benyttes. Efter 1 time indsamles alle besvarelser af første del af opgavesættet, og herefter må alle hjælpemidler benyttes til besvarelse af anden del af opgavesættet.
Den mundtlige prøve
Mundtlig prøve på grundlag af eksaminandens valgte emne og et ukendt tekstmateriale af et omfang på 2-4 normalsider valgt af eksaminator.
Tekstmateriale samt en fortegnelse over de valgte emner sendes til censor og godkendes af denne forud for prøvens afholdelse.
Eksaminationstiden er 30 minutter pr. eksaminand. Der gives 30 minutters forberedelsestid.
Eksaminationen er todelt.
Første del består af eksaminandens præsentation og fremlæggelse af sit selvvalgte emne suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator.
Anden del former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator om det ukendte tekstmateriale.
Eksaminationstiden fordeles ligeligt mellem de to dele.«
12. Bilag 16 (kemi A), punkt 4.2 affattes således
» 4.2 Prøveformer
Der afholdes en centralt stillet skriftlig prøve og en mundtlig prøve.
Den skriftlige prøve
Skriftlig prøve på grundlag af bilagsmateriale, som udleveres inden forberedelsen, og et opgavesæt, som udleveres ved prøvens begyndelse. Opgavesættet består af opgaver stillet inden for kernestoffet i punkt 2.2.
Prøvens varighed er 5 timer. Der gives ½ time til fælles forberedelse, som normalt foregår i grupper på op til 4 eksaminander.
Den mundtlige prøve
Der vælges mellem prøveform a) og prøveform b).
Prøveform a): Mundtlig prøve på grundlag af en opgave, som dækker både teoretisk stof og eksperimentelt arbejde inden for samme område. Opgaven tager udgangspunkt i et kursusarbejde, og der kan indgå bilag. Titlerne på opgaverne skal være eksaminanderne bekendt senest 5 hverdage før prøven.
Eksaminationstiden er 30 minutter pr. eksaminand. Der gives 30 minutters forberedelsestid.
Eksaminationen former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator.
Prøveform b): Eksperimentel mundtlig prøve på grundlag af en opgave, som omfatter et kendt eksperiment og en teoretisk delopgave inden for samme område. Titlerne på opgaverne skal være eksaminanderne bekendt senest 5 hverdage før prøven.
Eksaminationstiden er 105 minutter for 3 eksaminander. Der gives 15 minutters forberedelsestid.
Prøven er eksperimentel, hvor op til 3 eksaminander ad gangen arbejder individuelt med eksperimentet inden for 105 minutter. Eksaminanderne har adgang til alle hjælpemidler.
Eksaminator og censor samtaler med den enkelte eksaminand om opgavens eksperimentelle og teoretiske aspekter.«
13. Bilag 17 (kemi B), punkt 4.2 affattes således
» 4.2 Prøveformer
Der afholdes en mundtlig prøve, og skolen vælger mellem prøveform a) og prøveform b).
Prøveform a): Mundtlig prøve på grundlag af en opgave, som dækker både teoretisk stof og eksperimentelt arbejde inden for samme område. Opgaven tager udgangspunkt i et kursusarbejde jf. punkt 3.2, og der kan indgå bilag. Titlerne på opgaverne skal være eksaminanderne bekendt senest 5 hverdage før prøven.
Eksaminationstiden er 30 minutter. Der gives 30 minutters forberedelsestid.
Eksaminationen former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator.
Prøveform b): Eksperimentel mundtlig prøve på grundlag af en opgave, som omfatter et kendt eksperiment og en teoretisk delopgave inden for samme område. Titlerne på opgaverne skal være eksaminanderne bekendt senest 5 hverdage før prøven.
Eksaminationstiden er 105 minutter for 3 eksaminander. Der gives 15 minutters forberedelsestid.
Prøven er eksperimentel, hvor op til 3 eksaminander ad gangen arbejder individuelt med eksperimentet inden for 105 minutter. Eksaminanderne har adgang til alle hjælpemidler.
Eksaminator og censor samtaler med den enkelte eksaminand om opgavens eksperimentelle og teoretiske aspekter.«
14. Bilag 20 (matematik A), punkt 4.2 affattes således
» 4.2 Prøveformer
Der afholdes en centralt stillet skriftlig prøve og en mundtlig prøve.
Den skriftlige prøve
Skriftlig prøve på grundlag af bilagsmateriale, som udleveres ved starten af forberedelsesperioden, og et opgavesæt, som udleveres ved prøvens begyndelse. Opgavesættet består af opgaver stillet med udgangspunkt i kernestoffet i punkt 2.2 samt i bilagsmaterialet.
Prøvens varighed er 5 timer. Der gives 10 timers uddannelsestid fordelt på to døgn til forberedelse, herunder evt. vejledning. Ved prøven har eksaminanden adgang til alle hjælpemidler og it-værktøjer.
Den mundtlige prøve
Mundtlig prøve på grundlag af projektrapporterne fra undervisningen, jf. punkt 3.2.
Eksaminationstiden er 30 minutter. Der gives 30 minutters forberedelsestid, hvor alle hjælpemidler må benyttes.
Eksaminanden får en opgave ved lodtrækning. Hver opgave består af 2-3 delspørgsmål, hvoraf det ene tager udgangspunkt i et af projektarbejderne fra undervisningen. Af de øvrige delspørgsmål kan det ene omhandle et stofområde, der ikke nødvendigvis er anvendt i det udtrukne projekt.
Til eksaminationen må eksaminanden alene medbringe sit projekt samt noter fra forberedelsestiden. Eksaminator stiller uddybende spørgsmål.«
15. Bilag 21 (matematik B), punkt 4.2 affattes således
» 4.2 Prøveform
Projektprøve med rapport og mundtlig prøve, som har udgangspunkt i projektet, jf. punkt 3.2, samt i en opgave, der har relation til en af de øvrige projektopgaver fra undervisningen. Opgaven tildeles eksaminanden ved lodtrækning.
Før den mundtlige del af prøven sender skolen et eksemplar af rapporten til censor. Eksaminator gennemgår og kommenterer rapporten. Eksaminator og censor drøfter inden den mundtlige del af prøven, hvilke problemstillinger eksaminanden skal uddybe.
Eksaminationstiden er 30 minutter. Der gives 30 minutters forberedelsestid, hvor alle hjælpemidler må benyttes. Til den mundtlige del af prøven må eksaminanden alene medbringe sit projekt samt noter fra forberedelsestiden.
Den mundtlige del af prøven består dels af en besvarelse af den udtrukne opgave, dels af eksaminandens præsentation af projektet, der suppleres med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Eksaminandens præsentation og fremlæggelse af projektet kan inklusiv de uddybende spørgsmål højst omfatte 2/3 af eksaminationstiden.«
16. Bilag 24 (teknikfag A - byggeri og energi), punkt 4.2 affattes således
» 4.2 Prøveform
Projektprøve med skriftlig rapport, produkt eller procesforløb og tilhørende mundtlig prøve.
Projektoplæggene stilles af skolen, jf. punkt 3.2, og godkendes af censor. Før den mundtlige del af prøven sender skolen et eksemplar af rapporten til censor. Eksaminator og censor drøfter inden den mundtlige del af prøven, hvilke problemstillinger eksaminanden skal uddybe.
Eksaminationstiden er 30 minutter. Der gives ingen forberedelsestid. Ved prøven må eksaminanden alene medbringe sit projekt.
Den mundtlige del af prøven består af eksaminandens præsentation og fremlæggelse af sit projekt suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Med udgangspunkt i projektet indeholder den mundtlige del af prøven desuden en uddybende samtale, der kan omfatte emner inden for hele fagets kernestof og supplerende stof. Elevens præsentation og fremlæggelse af projektet kan højst vare halvdelen af eksaminationstiden.«
17. Bilag 25 (teknikfag A – design og produktion), punkt 4.2 affattes således

18. Bilag 26 (teknikfag A – proces, levnedsmiddel og sundhed), punkt 4.2 affattes således

19. Bilag 27 (teknologi A), punkt 4.2 affattes således
» 4.2 Prøveform
Projektprøve med skriftlig rapport, jf. punkt 3.2, evt. et produkt og tilhørende mundtlig prøve.
Før den mundtlige del af prøven sender skolen eksaminandens rapport til censor. Eksaminator og censor drøfter inden den mundtlige del af prøven på baggrund af oplæg fra eksaminator, hvilke problemstillinger eksaminanden skal uddybe.
Eksaminationstiden er 30 minutter. Der gives ingen forberedelsestid. Ved prøven må eksaminanden alene medbringe sin rapport.
Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens præsentation og fremlæggelse af sin rapport og evt. sit produkt. Eksaminationen former sig derefter som en uddybende samtale, der kan omfatte emner inden for hele fagets kernestof og supplerende stof.«
20. Bilag 28 (teknologi B), punkt 4.2 affattes således
» 4.2 Prøveform
Projektprøve med skriftlig rapport, produkt eller procesforløb og tilhørende mundtlig prøve.
Prøven er centralt stillet og har udgangspunkt i et fælles tema, der indeholder forskellige projektoplæg.
Før den mundtlige del af prøven sender skolen et eksemplar af rapporten til censor. Eksaminator og censor drøfter inden den mundtlige del af prøven, hvilke problemstillinger eksaminanden skal uddybe.
Eksaminationstiden er 30 minutter. Der gives ikke forberedelsestid. Ved den mundtlige del af prøven må eksaminanden alene medbringe sit projekt.
Den mundtlige del af prøven består af eksaminandens præsentation og fremlæggelse af projektet suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Med udgangspunkt i projektet indeholder den mundtlige del desuden en uddybende samtale, der kan omfatte emner inden for hele fagets kernestof og supplerende stof. Elevens præsentation og fremlæggelse af projektet kan højst omfatte halvdelen af eksaminationstiden.«
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelsen til højere teknisk eksamen
(Eksamen, prøveformer og intern evaluering)