Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i natur- og kulturformidling

Kapitel 1

Uddannelsens formål, varighed og betegnelse

Kapitel 1

Uddannelsens formål, varighed og betegnelse

§ 1. Formålet med uddannelsen er, at de studerende erhverver sig kvalifikationer til at varetage formidlingsopgaver i oplevelseserhverv, primært inden for natur- og kulturformidling. Uddannelsen har et lokalt, nationalt og internationalt sigte og retter sig mod offentlige og private virksomheder og andre organisationer, der beskæftiger sig med natur- og kulturformidling, herunder turisme.

Stk. 2. De studerende skal gennem uddannelsen i et samspil med praksisfeltet erhverve sig teoretiske og praktiske kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at tilrettelægge og markedsføre formidlingsprogrammer og –koncepter og til at udvikle og implementere nye tiltag inden for oplevelsesøkonomi, specielt natur- og kulturformidling.

Stk. 3. Uddannelsen skal bidrage til at fremme de studerendes personlige udvikling og deres interesse for at udvikle kvalitetspræget natur- og kulturformidling, herunder en bæredygtig turisme med fokus på natur og kultur i det enkelte lokalområde.

Stk. 4. Uddannelsen skal give de studerende grundlag for videreuddannelse.

Kapitel 2

Uddannelsens tilrettelæggelse og indhold

Kapitel 2

Uddannelsens tilrettelæggelse og indhold

§ 2. Uddannelsen foregår på uddannelsesinstitutioner, der af Undervisningsministeriet er godkendt til at udbyde uddannelsen. Uddannelsesinstitutionen er ansvarlig for uddannelsen i sin helhed, hvilket indebærer ansvar for indhold, sammenhæng og koordinering af uddannelsens teori og praktik.

Stk. 2. Uddannelsen er en semesteropdelt uddannelse, der er normeret til 3 studenterårsværk, svarende til 180 ECTS-point. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point).

Stk. 3. Uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter studiestart. Uddannelsesinstitutionen kan, hvor der foreligger usædvanlige forhold, dispensere herfra.

Kapitel 3

Prøver og eksamen m.v.

Kapitel 3

Prøver og eksamen m.v.

§ 3. Uddannelsen giver ret til betegnelsen professionsbachelor i natur- og kulturformidling. Betegnelsen på engelsk er Bachelor of Natural and Cultural Heritage Management.

Kapitel 4

Studieordning

Kapitel 4

Studieordning

§ 4. Uddannelsen tilrettelægges således, at teoretisk og praktisk uddannelse kombineres i en vekselvirkning med stigende sværhedsgrad og kompleksitet gennem forløbet.

Stk. 2. I uddannelsen indgår undervisningsformer og læringsmiljøer, der udvikler de studerendes selvstændighed, samarbejds-, refleksions-, formidlings- og innovationsevne.

Stk. 3. Nærmere regler om undervisnings- og arbejdsformer fastsættes i studieordningen, jf. § 12, stk. 2, nr. 1.

Kapitel 5

Merit, dispensation og klage

Kapitel 5

Merit, dispensation og klage

§ 5. Lokale, nationale og internationale forskningsresultater, der er relevante for uddannelsen, integreres i størst muligt omfang i undervisningen.

Kapitel 6

Ikrafttrædelse

Kapitel 6

Ikrafttrædelse

§ 6. I uddannelsen indgår, idet omfang det er relevant for det pågældende fagområde, undervisning i problemstillinger vedrørende miljø og møder med fremmede kulturer og i at samarbejde med politikere, forvaltninger, oplevelsesøkonomiens erhverv og organisationer, fritidslivets organisationer samt lokalbefolkningen.

§ 7. Uddannelsen omfatter følgende

1) Formidling, svarende til 60 ECTS-point, jf. stk. 2.

2) 2 fremmedsprog, svarende til i alt 30 ECTS-point, jf. stk. 3.

3) Samfundsfag, svarende til 30 ECTS-point, jf. stk. 4.

4) Udviklingsarbejde, svarende til 10 ECTS-point, jf. stk. 5.

5) Praktik, svarende til 30 ECTS-point, jf. § 8.

6) Bachelorprojekt, svarende til 20 ECTS-point, jf. § 9.

Stk. 2. Målet for fagområdet formidling er, at den studerende

1) udvikler kulturforståelse,

2) erhverver sig indsigt i forskellige målgruppers natursyn,

3) erhverver sig viden om forskellige målgruppers behov i relation til naturen i et område og i relation til kunst, sport og motion,

4) kan erhverve sig viden om geografiske, historiske og kulturelle forhold i et givet lokalområde med henblik på analyse af potentialer for udvikling af natur- og kulturturisme inden for kunst, sport etc.,

5) kan formidle et områdes natur- og kulturværdier mundtligt, skriftligt og visuelt, og

6) kan etablere netværk af relevante samarbejdsparter.

Stk. 3. Målet for fagområdet fremmedsprog er, at den studerende i hvert fremmedsprog

1) udvikler mundtlig og skriftlig sprogfærdighed med relevans for oplevelseserhverv,

2) kan benytte sproget i forskellige arbejdssituationer og

3) opnår indsigt i sprogområdets kulturelle og samfundsmæssige forhold.

Stk. 4. Målet for fagområdet samfundsfag er, at den studerende

1) kan analysere udviklingstendenser og –muligheder i oplevelseserhvervene i relation til samfundsmæssige og kulturelle udviklingstendenser,

2) kan udvikle formidlingsaspekter i oplevelseserhvervene og

3) udvikler forudsætninger for iværksætteri og innovation.

Stk. 5. Målet for fagområdet udviklingsarbejde er, at den studerende

1) kan indkredse og formulere et konkret projektforslag i samarbejde med en relevant offentlig eller privat virksomhed og

2) kan arbejde problemorienteret med projektforslaget og implementere det i praksis.

Stk. 6. Nærmere regler om de enkelte fagområders mål, indhold, tidsmæssige omfang samt placering i studieforløbet fastsættes i studieordningen, jf. § 12, stk. 2, nr. 2.

§ 8. Målet med praktikken er at skabe sammenhæng mellem uddannelsens teoretiske og metodiske elementer og praksisfeltet og derved sikre professionsbasering og praksisnærhed. Praktikken tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og selvstændigt udøvende i forbindelse med træning af grundlæggende kompetencer inden for oplevelseserhvervene med vægt på natur- og kulturformidling.

Stk. 2. Praktikken foregår på praktiksteder, der er godkendt af uddannelsesinstitutionen. Det påhviler uddannelsesinstitutionen at sikre, at praktikstedet forud for hver praktikperiode udarbejder en beskrivelse af praktikforløbet. Beskrivelsen skal godkendes af uddannelsesinstitutionen.

Stk. 3. Nærmere regler om praktikken, herunder om tidsmæssige placering og omfang, om kriterier for godkendelse af praktiksteder og om de studerendes mødepligt i praktikken, fastsættes i studieordningen, jf. § 12, stk. 2, nr. 3 og 4.

§ 9. Målet med bachelorprojektet er, at den studerende gennem selvstændigt arbejde tilegner sig særlig indsigt i et afgrænset emne eller problem, der er centralt i forhold til uddannelsens formål.

Stk. 2. I projektet behandles med anvendelse af videnskabelig metode og inddragelse af erfaringer fra praktik en selvvalgt problemstilling, der skal godkendes af uddannelsesinstitutionen.

Stk. 3. Nærmere regler om bachelorprojektet fastsætte i studieordningen, jf. § 12, stk. 2, nr. 5.

§ 10. På 1. studieår i uddannelsen placeres et tværfagligt projektarbejde med feltarbejde, svarende til 10 ECTS-point, hvori elementer fra fagområderne formidling og samfundsfag indgår.

§ 11. Uddannelsen indeholder mindst 7 eksterne prøver, hvoraf 1 placeres inden udgangen af 2. semester og bachelorprojektet i 6. semester.

Stk. 2. Placeringen af de øvrige eksterne prøver og eventuelle interne prøver fastsættes i studieordningen, jf. § 12, stk. 2, nr. 6.

Stk. 3. Alle prøver skal bestås.

Stk. 4. Praktikperioden bedømmes af uddannelsesinstitutionen ved en intern mundtlig prøve med udgangspunkt i en projektrapport, som den studerende udarbejder i slutningen af praktikforløbet. De nærmere regler fastsættes i studieordningen, jf. § 12, stk. 2, nr. 6. Ved den mundtlige prøve gives bedømmelsen Godkendt/Ikke godkendt.

Stk. 5. Før den studerende kan afslutte bachelorprojektet, skal praktikken og de øvrige eksterne og interne prøver være bestået. Bachelorprojektet bedømmes ved en ekstern, mundtlig og individuel prøve. Der gives en samlet karakter for det skriftlige arbejde og præstationen ved den mundtlige prøve.

Stk. 6. For prøver og eksamen, herunder prøveformer, bedømmelse, eksamensbevis, klager over prøver m.m., gælder i øvrigt reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser (prøvebekendtgørelsen) og bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse.

§ 12. Uddannelsesinstitutionen fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler for uddannelsen i en studieordning.

Stk. 2. Studieordningen skal indeholde regler om

1) Undervisnings- og arbejdsformer, jf. § 4, stk. 3.

2) Mål for samt indhold og tidsmæssigt omfang af de enkelte fag og fagområder fastsat i ECTS-point samt deres placering i studieforløbet, jf. § 7, stk. 6.

3) Mål for samt indhold, tidsmæssigt omfang, placering og tilrettelæggelse af den enkelte praktikperiode, fastsat i ECTS-point, jf. § 8, stk. 3.

4) Godkendelse af praktiksteder og mødepligt til praktikken, jf. § 8, stk. 3.

5) Udarbejdelse af bachelorprojekt, jf. § 9, stk. 3.

6) Prøver og deres placering i studieforløbet, jf. § 11, stk. 2 og 4.

7) Overgangsregler, jf. § 13, stk. 2.

8) Merit, jf. § 14.

Stk. 3. Ud over regler fastsat i henhold til denne bekendtgørelse indeholder studieordningen regler fastsat i henhold til prøvebekendtgørelsen.

Stk. 4. Det skal af studieordningen fremgå, at uddannelsesinstitutionen, hvor det er begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra regler i studieordningen, der alene er fastsat af uddannelsesinstitutionen.

§ 13. Ved udarbejdelsen af studieordningen inddrages aftagere. Ved væsentlige ændringer af studieordningen inddrages studerende og praktiksteder, og uddannelsesinstitutionen indhenter en udtalelse fra censorformandskabet, jf. prøvebekendtgørelsen.

Stk. 2. Studieordningen, herunder væsentlige ændringer i denne, træder i kraft ved et studieårs begyndelse og skal indeholde overgangsregler.

Stk. 3. Censorformandskabet skal orienteres om studieordningen og væsentlige ændringer heri. Gældende studieordninger skal være tilgængelige på uddannelsesinstitutionens hjemmeside på internettet.

§ 14. Beståede uddannelseselementer ved en uddannelsesinstitution, der udbyder uddannelsen efter denne bekendtgørelse, ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer ved de andre uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelsen.

Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen kan herudover i hvert enkelt tilfælde eller ved regler fastsat i studieordningen træffe afgørelse om at godkende, at gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse, der er bestået efter reglerne herom, træder i stedet for uddannelseselementer eller dele heraf, der er omfattet af denne bekendtgørelse. Afgørelse træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelsesdele.

§ 15. Undervisningsministeriet kan træffe afgørelse om at dispensere fra bekendtgørelsen, når det er begrundet i usædvanlig forhold, bortset fra det tilfælde, der er nævnt i § 2, stk. 3.

Stk. 2. Undervisningsministeriet kan godkende fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg.

§ 16. Uddannelsesinstitutionens afgørelser i henhold til bekendtgørelsen kan indbringes for Undervisningsministeriet af den, afgørelsen angår, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til uddannelsesinstitutionen, som videresender klagen til ministeriet ledsaget af en udtalelse. Uddannelsesinstitutionen giver klageren lejlighed til inden for en frist på mindst 1 uge at kommentere udtalelsen. Kommentaren medsendes til ministeriet.

Stk. 2. Fristen for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

§ 17. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2006.

Undervisningsministeriet, den 7. april 2006

P.M.V.

Ivan Sørensen

Uddannelsesdirektør

/Kirsten Lippert

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i natur- og kulturformidling

I medfør af § 5, stk. 1 – 3, og § 11, stk. 2 og 3, i lov nr. 481 af 31. maj 2000 om mellemlange videregående uddannelser fastsættes