Bekendtgørelse om regulering af erstatningsbeløb i henhold til lov om jernbane
Statutory Text (5 Articles)
§ 1. Efter jernbanelovens § 13, stk. 3, reguleres den i bestemmelsen nævnte beløbsgrænse hvert år pr. 1. januar med 2 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det gældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste med 100 delelige kronebeløb.
Stk. 2. Efter § 2, stk. 3, i bekendtgørelse om ansvarsforsikring for skader i forbindelse med jernbanevirksomhed og jernbaneinfrastrukturforvaltning reguleres de i bekendtgørelsens § 2, stk. 1 og 2 nævnte beløbsgrænser hvert år pr. 1. januar med 2 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det gældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste med 1 million delelige kronebeløb.
Stk. 3. Tilpasningsprocenten for finansåret 2006 udgør 0,3, jf. bekendtgørelse nr. 793 af 17. august 2005 om satsreguleringsprocenten, tilpasningsprocenten og satstilpasningsprocenten samt puljebeløbet for finansåret 2006. Tilpasningsprocenten tillagt 2 pct., jf. stk. 1, udgør 2,3.
§ 2. Med virkning for skader, der indtræder i perioden 15. februar 2006 - 31. december 2006, udgør det i jernbanelovens § 13, stk. 3, nævnte beløb 12.400 kr. (håndbagage).
§ 3. Med virkning for skader, der indtræder i perioden 15. februar 2006 - 31. december 2006, udgør det i § 2, stk. 1, i bekendtgørelse om ansvar for skader i forbindelse med jernbanevirksomhed og jernbaneinfrastrukturforvaltning nævnte beløb 313.000.000. kr. (personskade eller tab af forsørger og tingskade).
Stk. 2. Med virkning for skader, der indtræder i perioden 15. februar 2006 - 31. december 2006, udgør det i § 2, stk. 2, i bekendtgørelse om ansvar for skader i forbindelse med jernbanevirksomhed og jernbaneinfrastrukturforvaltning nævnte beløb 52.000.000. kr. (jernbanehistoriske og turistmæssige formål).
§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. februar 2006.
Transport- og Energiministeriet, den 7. februar 2006
Flemming Hansen
/Jeppe Gaard
Bekendtgørelse om regulering af erstatningsbeløb i henhold til
lov om jernbane
I medfør af § 13, stk. 3, og § 17, stk. 1, i lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse nr. 1171 af 2. december 2004, som ændret ved lov nr. 1422 af 21. december 2005, fastsættes