Bekendtgørelse om styring og administration af den centrale pulje til en særlig beskæftigelsesindsats
Statutory Text (5 Articles)
§ 1. Beskæftigelsesministeren fastsætter årligt størrelsen af en central pulje til en særlig beskæftigelsesindsats.
Stk. 2. Puljen kan anvendes til at finansiere analyse-, forsøgs- og udviklingsaktiviteter, der supplerer den beskæftigelsespolitiske indsats.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren forestår anvendelsen af den centrale pulje efter indstilling fra Beskæftigelsesrådet.
§ 2. Midlerne i den centrale pulje administreres af Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Stk. 2. Ansøgning om økonomisk støtte indsendes til Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Stk. 3. Arbejdsmarkedsstyrelsen kan fastsætte bestemmelser om procedurer for ansøgning, udbetaling og afregning m.v.
Stk. 4. Arbejdsmarkedsstyrelsen kan udmelde retningslinier og mål for prioriterede beskæftigelsesområder.
§ 3. Arbejdsmarkedsstyrelsen forelægger en årlig status for anvendelse af midlerne for Beskæftigelsesrådet.
§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007, og har virkning for ansøgninger om økonomisk støtte fra den centrale pulje til en særlig beskæftigelsesindsats, der modtages efter denne dato.
Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 2. februar 2006
Marie Hansen
/Kim Svendsen-Tune
Bekendtgørelse om styring og administration af den centrale pulje til en særlig beskæftigelsesindsats
I medfør af § 36, stk. 2, i lov nr. 522 af 24. juni 2005 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats fastsættes