Bekendtgørelse om anvendelse af lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder på sagsområdet sikkerhed til søs
Statutory Text (4 Articles)
§ 1. Lov nr. 528 af 24. juni 2005 om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder finder tillige anvendelse på de færøske myndigheders overtagelse pr. 1. januar 2002 af sagsområdet sikkerhed til søs.
§ 2. For så vidt angår de af statens tjenestemænd, der på tidspunktet for denne bekendtgørelses ikrafttræden fortsat arbejder med sagsområdet sikkerhed til søs på Færøerne, forlænges fristen i lovens § 2, stk. 1, 2. pkt., til 6 måneder efter de færøske myndigheders fremsættelse af tilbud om ansættelse som færøsk tjenestemand.
§ 3. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. marts 2006.
Søfartsstyrelsen, den 31. januar 2006
Jørgen Hammer Hansen
/Frank Bjerg Mortensen
Bekendtgørelse om anvendelse af lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder på sagsområdet sikkerhed til søs
I medfør af § 8, stk. 2, i lov nr. 528 af 24. juni 2005 om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder fastsættes