Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tilskud til befordring ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse\n(Præcisering af administrationsbestemmelserne)
Statutory Text (3 Articles)
§ 1
I bekendtgørelse nr. 495 af 16. juni 2005 om tilskud til befordring ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse foretages følgende ændringer
1. § 2 affattes således
»§ 2. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (SUstyrelsen) har det overordnede ansvar for administrationen af tilskud til befordring ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse og foretager udbetaling af tilskud til befordring til deltagere, der ikke er medlemmer af en arbejdsløshedskasse, jf. stk. 3.
Stk. 2. Tilskud til befordring til deltagere, der er medlemmer af en arbejdsløshedskasse, administreres og udbetales af arbejdsløshedskassen.
Stk. 3. Tilskud til befordring til deltagere, der ikke er medlemmer af en arbejdsløshedskasse, administreres, herunder beregnes og tildeles, af de uddannelsessteder, der udbyder voksen- og efteruddannelse, jf. lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.
Stk. 4. SUstyrelsen er til enhver tid berettiget til at træffe afgørelse i sager om tilskud til befordring, der er eller burde være under behandling på et uddannelsessted. SUstyrelsen kan ændre uddannelsesstedernes afgørelser om befordringstilskud efter klage eller på egen foranledning.«
2. § 3, stk. 5, ophæves.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 11. januar 2006.
Undervisningsministeriet, den 2. januar 2006
Bertel Haarder
/Hanna Dam
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tilskud til
befordring ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser og
enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse
(Præcisering af administrationsbestemmelserne)