Legislator Case Law & Legislation
B20050962805 DK

Meddelelse om ændrede regler og vilkår for fiskeriet af 12. oktober 2005

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Bekendtgørelse 2005 9628 Historic

Meddelelse om ændrede regler og vilkår for fiskeriet af 12. oktober 2005

Makrel i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat (IK-ordningen) på årsmængdevilkår.

Fiskeridirektoratet vil til ejere af fartøjer med individuelle kvoteandele uddele en ufordelt restmængde på ca. 800 tons.

Mængden vil efter ansøgning blive fordelt i forhold til de enkelte fartøjers kvoteandel i henhold til § 98 i Reguleringsbekendtgørelsen.

Ansøgning om tildeling af ekstra mængde skal være Fiskeridirektoratet i hænde senest fredag den 14. oktober 2005 kl. 10.00. Ansøgninger der indkommer efter fristens udløb vil ikke blive behandlet.

Lange i Skagerrak, Kattegat samt Østersøen og Bælterne

Opfiskning af den disponible mængde skønnes nært forestående og der indføres derfor forbud mod fiskeri af lange i Skagerrak, Kattegat samt Østersøen og Bælterne med virkning fra lørdag den 15. oktober 2005. Forbud mod at medbringe og lande lange fra Skagerrak, Kattegat samt Østersøen og Bælterne træder i kraft mandag den 17. oktober 2005.

Havtaske i norsk økonomisk zone i Nordsøen

Fra og med lørdag den 1. oktober og indtil videre er det for alle fartøjer ved fiskeri i norsk økonomisk zone i Nordsøen tilladt at fiske, medbringe og lande højst 5 tons havtaske pr. kalendermåned. Endvidere må den ombordværende mængde havtaske ikke på noget tidspunkt udgøre mere end 30 % af den totale ombordværende fangst.

Brisling i underområde 22 i Østersøen og Bælterne

Idet der er konstateret fangst med uhensigtsmæssig sammensætning indføres der forbud mod fiskeri af brisling i henhold til tilladelse nr. 213 i underområde 22 i Østersøen og Bælterne med virkning fra og med lørdag den 15. oktober 2005. Forbud mod at medbringe og lande brisling fanget i henhold til tilladelse nr. 213 i underområde 22 i Østersøen og Bælterne træder i kraft fra og med mandag den 17. oktober 2005.

Denne meddelelse er udsendt efter reglerne i Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 1187 af 7. december 2004, § 2, jf. bilag 6.

Fiskeridirektoratet, den 12. oktober 2005

Mik Jensen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →