Legislator Case Law & Legislation
B20050146005 DK

Bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af regionale hverv

35 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (35)

Kapitel 1 § 1. For medlemskab af regionsrådet ydes et fast vederlag, der udgør 60.200 kr. årligt. Kapitel 2 § 2. Til et medlem af regionsrådet, der har et eller flere børn under 10 år boende i hjemmet, ydes et tillægsvederlag, der udgør 10.000 kr. årligt. Kapitel 3 § 3. For et medlems deltagelse i regionsrådets konstituerende møde og til en stedfortræder, der indkaldes til enkelte møder i regionsrådet, jf. § 5, s Kapitel 4 § 4. Et medlem af regionsrådet kan vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter reglerne i § 16, stk. 5, i lov om kommun § 5. Til stedfortrædere i regionsrådet ydes vederlag og godtgørelse efter samme regler som til medlemmerne. Vederlag ydes dog kun forholdsmæssigt for § 6. Regionsrådet kan beslutte at yde udvalgsvederlag for medlemskab af forretningsudvalget. § 7. Regionsrådet kan beslutte at yde udvalgsvederlag for medlemskab af særlige udvalg af midlertidig karakter. § 8. Til regionsrådsmedlemmer, der midlertidigt indtræder i forretningsudvalget eller i et særligt udvalg af midlertidig karakter, jf. § 15, stk. 4, i § 9. Regionsrådet kan forud for og med virkning for mindst ét regnskabsår ad gangen træffe beslutning om, at regionsrådets første næstformand skal opp § 10. Et regionsrådsmedlem, der efter § 12 i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfæ § 11. Formanden for regionsrådet oppebærer et vederlag, der svarer til størrelsen af den til enhver tid gældende løn i en tjenestemandsstilling i stat § 12. Efterløn til en regionsrådsformand ydes med et beløb, der for hvert påbegyndt hele år, regionsrådsformandens sammenhængende funktionstid har var § 13. En regionsrådsformand er berettiget til en egenpension, der svarer til den til enhver tid gældende egenpension til en tjenestemand i staten, hvi § 14. Ydelse af egenpension er betinget af en funktionstid som regionsrådsformand på mindst 1 år, jf. dog stk. 4. § 15. Egenpension til en regionsrådsformand beregnes efter det sidst ydede regionsrådsformandsvederlag til den pågældende. § 16. Egenpension til en regionsrådsformand udbetales den 1. i måneden efter den sidste udbetaling af efterløn, såfremt den pågældende på dette tidspu § 17. Ægtefællen efter en regionsrådsformand eller en tidligere regionsrådsformand er berettiget til ægtefællepension, såfremt den afdøde regionsrådsf § 18. Ægtefællen efter en regionsrådsformand, der ved sin død oppebar vederlag som sådan, jf. § 11, stk. 1, er berettiget til efterindtægt. Efterindtæ § 19. Så længe en tidligere regionsrådsformand oppebærer egenpension, jf. § 13 og § 16, er den pågældendes børn under 21 år berettiget til børnepensio § 20. En regionsrådsformand, der oppebærer egenpension efter lov om tjenestemandspension, lov om vederlag og pension m.v. for ministre, lov om valg ti § 21. Vederlag for hvervene som formand for regionsrådet, næstformand, udvalgsformand, udvalgsmedlem og regionsrådsmedlem udbetales månedsvis forud og § 22. Vederlæggelse efter § 1, § 2, § 6, § 7, § 9 og § 11, stk. 1, ophører med udgangen af den måned, hvor den pågældende fratræder det enkelte hverv § 23. Ud over vederlag efter §§ 9-11 og vederlag til formanden for et særligt udvalg omfattet af § 7, oppebærer modtageren en feriegodtgørelse på 1½ p § 24. Enhver er forpligtet til at modtage de ydelser, der tilkommer den pågældende efter §§ 1-11 og § 23. § 25. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007. § 18, stk. 4, og § 30 træder dog i kraft den 1. januar 2006. § 26. Udbetaling af efterløn til en tidligere borgmester i en amtskommune ophører, hvis den pågældende tiltræder som regionsrådsformand. § 27. Hvis en borgmester i en kommune eller en amtskommune, der i perioden 1. januar 1994 til 31. december 2006 har opnået ret til egenpension eller o § 28. En regionsrådsformand, der vælges pr. 1. januar 2007 eller et senere tidspunkt, og som har valgt at være omfattet af overgangsordningen i § 15, § 29. Ved beregning af 9-måneders-perioden i § 22, stk. 2, medregnes sammenhængende måneder, hvor den pågældende har modtaget vederlag ved fravær på g § 30. Fratræder en formand for et forberedelsesudvalg i løbet af 2006 med forberedelsesudvalgets tilladelse på grund af sygdom, der ifølge lægelig dok Den fulde tekst

Statutory Text (35 Articles)

Bekendtgørelse 2005 1460 Historic

Kapitel 1

Vederlag, diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste

Fast vederlag

Bekendtgørelse 2005 1460 Historic

§ 1. For medlemskab af regionsrådet ydes et fast vederlag, der udgør 60.200 kr. årligt.

Stk. 2. Det faste vederlag reguleres efter de for tjenestemænd i staten gældende reguleringssatser for løn. Ved reguleringen anses det i stk. 1 anførte beløb som grundbeløb pr. 1. oktober 1997.

Stk. 3. Det faste vederlag reduceres med 20.000 kr., såfremt et medlem har valgt at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, jf. § 5. Valget skal foretages forud for og med virkning for ét regnskabsår ad gangen. For det første år i valgperioden skal valget dog først foretages inden den 1. februar.

Tillægsvederlag

Bekendtgørelse 2005 1460 Historic

Kapitel 2

Vederlag og pension til regionsrådets formand m.fl.

Vederlag

Bekendtgørelse 2005 1460 Historic

§ 2. Til et medlem af regionsrådet, der har et eller flere børn under 10 år boende i hjemmet, ydes et tillægsvederlag, der udgør 10.000 kr. årligt.

Stk. 2. Tillægsvederlaget reguleres efter de for tjenestemænd i staten gældende reguleringssatser for løn. Ved reguleringen anses det i stk. 1 anførte beløb som grundbeløb pr. 1. oktober 1997.

Stk. 3. Vederlag efter stk. 1 ydes, hvis regionsrådsmedlemmet, dennes ægtefælle eller samlever har forældremyndighed over barnet eller har barnet i familiepleje eller netværksfamiliepleje, jf. § 142, stk. 1 og 2, i lov om social service.

Stk. 4. I tilfælde af fælles forældremyndighed, hvor forældrene ikke bor sammen, ydes vederlaget kun, hvis barnet bor mest hos regionsrådsmedlemmet. Hvis barnet bor lige meget hos begge forældremyndighedsindehavere, ydes vederlaget kun, hvis barnet er tilmeldt samme folkeregisteradresse som regionsrådsmedlemmet.

Stk. 5. Regionsrådet kan beslutte at yde vederlaget, uanset at de i stk. 3 nævnte betingelser ikke er opfyldt, hvis barnet er tilmeldt samme folkeregisteradresse som regionsrådsmedlemmet, og barnet bor mest hos denne.

Stk. 6. Vederlag efter stk. 1 ydes med virkning fra den måned, hvor barnet fødes, eller hvor de i stk. 1 og stk. 3-5 nævnte betingelser i øvrigt er opfyldt.

Diæter

Bekendtgørelse 2005 1460 Historic

Kapitel 3

Fælles bestemmelser

Udbetaling

Bekendtgørelse 2005 1460 Historic

§ 3. For et medlems deltagelse i regionsrådets konstituerende møde og til en stedfortræder, der indkaldes til enkelte møder i regionsrådet, jf. § 5, stk. 1, 3. pkt., ydes diæter efter reglerne i § 16 a, stk. 2 og 4, i lov om kommunernes styrelse. Til den, der uden at være medlem af regionsrådet deltager i de i § 11, stk. 1, i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab, jf. lov om kommunernes styrelse § 16, stk. 1, litra a-f, nævnte møder m.v., kan regionsrådet beslutte at yde diæter efter reglerne i § 16 a, stk. 2 og 4, i lov om kommunernes styrelse.

Stk. 2. Diæterne udgør 365 kr. pr. dag. For dage, hvor hvervet beslaglægger mere end 4 timer, ydes det dobbelte. Diætsatsen forhøjes hvert år den 1. januar med 5 kr., første gang den 1. januar 2008.

Erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste

Bekendtgørelse 2005 1460 Historic

Kapitel 4

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Bekendtgørelse 2005 1460 Historic

§ 4. Et medlem af regionsrådet kan vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter reglerne i § 16, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse. For et medlems deltagelse i regionsrådets konstituerende møde og til en stedfortræder, der indkaldes til enkelte møder i regionsrådet, jf. § 5, stk. 1, 3. pkt., ydes erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter reglerne i § 16 a, stk. 3 og 4, i lov om kommunernes styrelse. Til den, der uden at være medlem af regionsrådet deltager i de i § 11, stk. 1, i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab, jf. lov om kommunernes styrelse § 16, stk. 1, litra a-f, nævnte møder m.v., kan regionsrådet beslutte at yde erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter reglerne i § 16 a, stk. 3 og 4, i lov om kommunernes styrelse.

Stk. 2. Erstatningen for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste kan pr. dag højst udgøre det femdobbelte af diætsatsen i § 3, stk. 2, 1. pkt. Regionsrådet afgør, om erstatningskravet kan anses for dokumenteret.

Vederlag m.v. til stedfortrædere

Bekendtgørelse 2005 1460 Historic

§ 5. Til stedfortrædere i regionsrådet ydes vederlag og godtgørelse efter samme regler som til medlemmerne. Vederlag ydes dog kun forholdsmæssigt for den periode, hvor den pågældende midlertidigt er medlem af regionsrådet. For deltagelse i enkelte møder i regionsrådet, jf. § 12 i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab, jf. § 14, stk. 3, og § 15, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, ydes ud over godtgørelse alene diæter, jf. § 3, og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, jf. § 4.

Stk. 2. Indtræder den pågældende i regionsrådet i henhold til § 91 i lov om kommunale og regionale valg, ydes vederlag forholdsmæssigt fra den dag, den pågældende indtræder i regionsrådet.

Udvalgsvederlag

Bekendtgørelse 2005 1460 Historic

§ 6. Regionsrådet kan beslutte at yde udvalgsvederlag for medlemskab af forretningsudvalget.

Stk. 2. Summen af de årlige udvalgsvederlag, der kan ydes regionsrådsmedlemmer for medlemskab af forretningsudvalget, kan højst udgøre 100 pct. af vederlaget til formanden for regionsrådet.

Stk. 3. Regionsrådet træffer beslutning om udvalgsvederlagets størrelse inden for den i stk. 2 angivne ramme. Beslutningen skal foretages forud for og med virkning for mindst ét regnskabsår ad gangen. Et nyvalgt regionsråd kan dog i første kvartal af funktionsperioden træffe beslutning herom med virkning fra den 1. i måneden efter beslutningens vedtagelse.

Stk. 4. Det beløb, der efter stk. 3 er fordelt til forretningsudvalget, fordeles ligeligt mellem udvalgsmedlemmerne. Ved fordelingen ses der bort fra udvalgets formand.

Bekendtgørelse 2005 1460 Historic

§ 7. Regionsrådet kan beslutte at yde udvalgsvederlag for medlemskab af særlige udvalg af midlertidig karakter.

Stk. 2. Ved særlige udvalg af midlertidig karakter forstås udvalg, der nedsættes for en periode på højst ét år til varetagelse af bestemte opgaver af midlertidig karakter.

Stk. 3. Summen af de årlige udvalgsvederlag, der kan ydes regionsrådsmedlemmer for medlemskab af særlige udvalg af midlertidig karakter, kan højst udgøre 100 pct. af vederlaget til formanden for regionsrådet.

Stk. 4. Regionsrådet træffer beslutning om fordeling af udvalgsvederlag til de i stk. 1 nævnte udvalg inden for den i stk. 3 angivne ramme. Fordelingen skal foretages forud for og med virkning for mindst et halvt regnskabsår ad gangen. Et nyvalgt regionsråd kan dog i første kvartal af funktionsperioden træffe beslutning herom med virkning fra den 1. i måneden efter beslutningens vedtagelse. Fordelingen kan i øvrigt ændres i løbet af halvåret, hvis der foretages ændringer i antallet af særlige udvalg af midlertidig karakter eller i udvalgenes opgavefordeling.

Stk. 5. Det beløb, der efter stk. 4 er fordelt til et udvalg, fordeles ligeligt mellem udvalgsmedlemmer, der er udpeget af regionsrådet blandt dets medlemmer, herunder udvalgets formand. Dog kan en formand efter regionsrådets beslutning ydes op til det dobbelte af det vederlag, der ydes et medlem i samme udvalg.

Stk. 6. Når der er ydet udvalgsvederlag til et særligt udvalg af midlertidig karakter i højst ét år, kan der ikke i det følgende år ydes udvalgsvederlag til et udvalg med i det væsentlige samme opgaver.

Bekendtgørelse 2005 1460 Historic

§ 8. Til regionsrådsmedlemmer, der midlertidigt indtræder i forretningsudvalget eller i et særligt udvalg af midlertidig karakter, jf. § 15, stk. 4, i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab, jf. § 28, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, ydes det fastsatte udvalgsvederlag til det medlem, vedkommende indtræder for, forholdsmæssigt for den periode, hvor den pågældende er medlem af udvalget.

Vederlag til regionsrådets næstformænd

Bekendtgørelse 2005 1460 Historic

§ 9. Regionsrådet kan forud for og med virkning for mindst ét regnskabsår ad gangen træffe beslutning om, at regionsrådets første næstformand skal oppebære et vederlag på indtil 10 pct. af formandens vederlag. Et nyvalgt regionsråd kan dog i første kvartal af funktionsperioden træffe beslutning herom med virkning fra den 1. i måneden efter beslutningens vedtagelse.

Stk. 2. Regionsrådet kan træffe beslutning om, at anden næstformand skal oppebære vederlag efter reglerne i stk. 1.

Bekendtgørelse 2005 1460 Historic

§ 10. Et regionsrådsmedlem, der efter § 12 i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab, jf. § 15, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse, udpeges til at fungere for en næstformand, der oppebærer vederlag efter § 9, oppebærer i funktionsperioden vederlag svarende til den pågældende næstformands.

Bekendtgørelse 2005 1460 Historic

§ 11. Formanden for regionsrådet oppebærer et vederlag, der svarer til størrelsen af den til enhver tid gældende løn i en tjenestemandsstilling i staten i lønramme 40 (skalatrin 53), med et særligt tillæg på 66.300 kr.

Stk. 2. Det særlige tillæg, jf. stk. 1, reguleres efter de for tjenestemænd i staten gældende reguleringssatser for løn. Ved reguleringen anses det i stk. 1 anførte beløb som grundbeløb pr. 1. oktober 1997.

Stk. 3. Et regionsrådsmedlem, der efter § 12 eller § 38 i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab, jf. § 15, stk. 5, henholdsvis § 66, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, udpeges til at fungere som formand for regionsrådet, oppebærer i funktionsperioden vederlag efter stk. 1, jf. dog stk. 4 og lov om kommunernes styrelse § 34, stk. 6. Regionsrådet kan beslutte at yde vederlag efter 11, stk. 1, i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab, jf. lov om kommunernes styrelse § 34, stk. 4, til et medlem, der uden for de i 1. pkt. nævnte tilfælde varetager opgaver, som påhviler formanden for regionsrådet. jf. dog stk. 4 og lov om kommunernes styrelse § 34, stk. 6.

Stk. 4. En næstformand, der oppebærer vederlag som næstformand efter § 9 eller § 10, kan kun modtage funktionsvederlag efter stk. 3, såfremt den pågældende inden for et regnskabsår har varetaget formandens opgaver i mere end 5 uger.

Stk. 5. Den, der modtager vederlag efter stk. 1 eller efter stk. 3, kan ikke samtidig oppebære anden økonomisk ydelse af regionens kasse for bestridelse af et regionalt hverv. Der ydes dog godtgørelser i henhold til § 11, stk. 1, i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab, jf. § 16, stk. 10, litra a og b, i lov om kommunernes styrelse, og der kan ydes godtgørelser i henhold til § 11, stk. 1, i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab, jf. § 16, stk. 11, i lov om kommunernes styrelse.

Stk. 6. Vælges en regionsrådsformand, som oppebærer egenpension som tidligere regionsrådsformand, som tidligere borgmester i en kommune eller en amtskommune, som tidligere magistratsmedlem eller som tidligere udvalgsformand i en kommune med delt administrativ ledelse, bortfalder pensionsudbetalingerne, indtil den pågældende fratræder hvervet.

Efterløn

Bekendtgørelse 2005 1460 Historic

§ 12. Efterløn til en regionsrådsformand ydes med et beløb, der for hvert påbegyndt hele år, regionsrådsformandens sammenhængende funktionstid har varet, svarer til 1 ½ gange det sidst ydede månedlige regionsrådsformandsvederlag, dog højst svarende til 12 gange det sidst ydede månedlige vederlag.

Stk. 2. I den sammenhængende funktionstid, jf. stk. 1, medregnes funktionstid som formand for et forberedelsesudvalg, som borgmester i en kommune eller amtskommune, som magistratsmedlem og som udvalgsformand i en kommune med delt administrativ ledelse. I tilfælde, hvor formanden for et forberedelsesudvalg i 2006 samtidig har været borgmester i en amtskommune medregnes funktionstiden som formand for et forberedelsesudvalg dog ikke i den sammenhængende funktionstid, jf. stk. 1.

Stk. 3. Efterløn svarende til indtil 6 gange det sidst ydede månedlige regionsrådsformandsvederlag forfalder til udbetaling den 1. i måneden efter, at hvervet fratrædes. Eventuel efterløn herudover udbetales månedsvis forud fra den 1. i måneden efter, at engangsbeløbet efter 1. pkt. er udbetalt. Hver udbetaling af denne del af efterlønnen svarer til det sidst ydede månedlige regionsrådsformandsvederlag. Den sidste udbetaling kan dog udgøre 1½ gange det sidst ydede månedlige regionsrådsformandsvederlag.

Stk. 4. Der ydes ikke efterløn, hvis en fratrådt regionsrådsformand tiltræder som borgmester, magistratsmedlem eller udvalgsformand i en kommune med delt administrativ ledelse eller på ny tiltræder som regionsrådsformand.

Egenpension

Bekendtgørelse 2005 1460 Historic

§ 13. En regionsrådsformand er berettiget til en egenpension, der svarer til den til enhver tid gældende egenpension til en tjenestemand i staten, hvis pensionsalder og aflønning (lønramme) svarer til regionsrådsformandens pensionsalder og vederlag, jf. § 11, stk. 1.

Bekendtgørelse 2005 1460 Historic

§ 14. Ydelse af egenpension er betinget af en funktionstid som regionsrådsformand på mindst 1 år, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Funktionstiden er den tid, hvori den pågældende efter valg i henhold til § 9 i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab har varetaget hvervet som regionsrådsformand. I funktionstiden medregnes endvidere funktionstid som formand for et forberedelsesudvalg, formand for et sammenlægningsudvalg, borgmester i en kommune eller en amtskommune, magistratsmedlem og udvalgsformand i en kommune med delt administrativ ledelse. I funktionstiden medregnes varetagelse af de i 1. og 2. pkt. nævnte hverv i henhold til § 7, stk. 3, § 15, stk. 5, og § 66, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse. Funktionstiden ved varetagelse af de i 1.-3. pkt. nævnte hverv sammenlægges. Ved samtidig funktionstid i 2006 i flere af de i 1.-3. pkt. nævnte hverv medregnes alene funktionstiden i det ene hverv. I tilfælde, hvor det ene hverv, jf. 5. pkt., er hvervet som formand for et forberedelsesudvalg eller formand for et sammenlægningsudvalg, medregnes alene funktionstiden i dette hverv.

Stk. 3. En regionsrådsformands pensionsalder beregnes efter funktionstiden som regionsrådsformand således

Funktionstid Pensionsalder

1 år indtil 2 år omregnes til ..........

4 år

2 år indtil 4 år omregnes til ..........

8 år

4 år indtil 6 år omregnes til ..........

12 år

6 år indtil 8 år omregnes til ..........

16 år

8 år indtil 10 år omregnes til ........

20 år

10 år indtil 12 år omregnes til ......

24 år

12 år indtil 14 år omregnes til ......

28 år

14 år indtil 16 år omregnes til ......

32 år

16 år indtil 18 år omregnes til ......

34 år

18 år indtil 20 år omregnes til ......

36 år

20 år og derover omregnes til ......

37 år

Stk. 4. Hvis regionsrådsformanden i løbet af det første år af sin funktionstid fratræder med regionsrådets tilladelse på grund af sygdom, der ifølge lægelig dokumentation er til hinder for en fortsat varetagelse af regionsrådsformandshvervet, eller afgår regionsrådsformanden ved døden, medregnes hele det kalenderår, i hvilken fratræden eller dødsfaldet sker, i funktionstiden.

Bekendtgørelse 2005 1460 Historic

§ 15. Egenpension til en regionsrådsformand beregnes efter det sidst ydede regionsrådsformandsvederlag til den pågældende.

Stk. 2. I de tilfælde, hvor en regionsrådsformand tidligere har varetaget de i § 14, stk. 2 nævnte hverv for en anden myndighed, fordeles udgiften til den pågældendes egenpension mellem de pågældende myndigheder i forhold til vedkommendes funktionstid og uden hensyntagen til pågældendes vederlagsmæssige indplacering. Udgiftsberegningen og udbetalingen forestås af den region, hvori den pågældende sidst har været i funktion.

Bekendtgørelse 2005 1460 Historic

§ 16. Egenpension til en regionsrådsformand udbetales den 1. i måneden efter den sidste udbetaling af efterløn, såfremt den pågældende på dette tidspunkt er fyldt 60 år.

Stk. 2. Såfremt en regionsrådsformand ved efterlønnens ophør ikke er fyldt 60 år, udbetales egenpensionen til den pågældende den 1. i måneden efter det fyldte 60. år. Såfremt den pågældende får tilkendt førtidspension som følge af nedsat arbejdsevne, udbetales pensionen dog fra samme tidspunkt som førtidspensionen.

Stk. 3. Til egenpensionister ydes indtil det 65. år et tillæg efter reglerne i § 6, stk. 3, i lov om tjenestemandspension. Egenpension ydes i øvrigt efter de regler, der gælder for egenpension m.v. til tjenestemænd i henhold til lov om tjenestemandspension. Egenpension nedsættes dog ikke i medfør af § 6, stk. 6, i lov om tjenestemandspension.

Ægtefællepension

Bekendtgørelse 2005 1460 Historic

§ 17. Ægtefællen efter en regionsrådsformand eller en tidligere regionsrådsformand er berettiget til ægtefællepension, såfremt den afdøde regionsrådsformand har opnået en funktionstid på mindst 1 år, jf. § 14.

Stk. 2. Ægtefællepension efter stk. 1, kan dog kun ydes til ægtefællen efter en regionsrådsformand eller en tidligere regionsrådsformand, hvis ægteskabet blev indgået

1) før den afdøde regionsrådsformand var fyldt 65 år,

2) før egenpensionen til den afdøde regionsrådsformand var påbegyndt udbetalt, jf. § 16, og

3) mindst 3 måneder inden dødsfaldet.

Stk. 3. Stk. 2, nr. 3, finder ikke anvendelse, hvis dødsfaldet skyldes et ulykkestilfælde eller en akut infektionssygdom indtruffet efter ægteskabets indgåelse.

Stk. 4. Ægtefællepension beregnes efter den af regionsrådsformanden optjente pensionsalder. Til ægtefællepensionister ydes indtil det 65. år et tillæg efter reglerne i § 12, stk. 2, i lov om tjenestemandspension. Ægtefællepension ydes på grundlag af regionsrådsformandens egenpension og efter de regler, der i øvrigt gælder for ægtefællepension i henhold til §§ 12 og 13, dog ikke § 12, stk. 3, 1. pkt., i lov om tjenestemandspension. Ægtefællepensionen udbetales den 1. i måneden efter den måned, hvor der er udbetalt efterindtægt, eller i tilfælde af, at ægtefællen ikke er berettiget til efterindtægt, den 1. i måneden efter regionsrådsformandens død.

Stk. 5. I de tilfælde, hvor en regionsrådsformand har varetaget de i § 14, stk. 2, nævnte hverv for flere myndigheder, fordeles udgiften til ægtefællepension mellem de pågældende myndigheder i overensstemmelse med § 15, stk. 2.

Efterindtægt

Bekendtgørelse 2005 1460 Historic

§ 18. Ægtefællen efter en regionsrådsformand, der ved sin død oppebar vederlag som sådan, jf. § 11, stk. 1, er berettiget til efterindtægt. Efterindtægten svarer til 3 gange det månedlige regionsrådsformandsvederlag og forfalder til udbetaling den 1. i måneden efter regionsrådsformandens død.

Stk. 2. Ægtefællen efter en regionsrådsformand, der ved sin død oppebar egenpension, jf. § 13 og § 16, er berettiget til efterindtægt. Efterindtægten svarer til 3 gange den sidst ydede månedlige regionsrådsformandspension og forfalder til udbetaling den 1. i måneden efter regionsrådsformandens død.

Stk. 3. Såfremt regionsrådsformanden ikke efterlader sig ægtefælle, tilfalder retten efter stk. 1 og 2 regionsrådsformandens børn under 21 år.

Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for ægtefællen efter en formand for et forberedelsesudvalg eller formandens børn under 21 år.

Børnepension

Bekendtgørelse 2005 1460 Historic

§ 19. Så længe en tidligere regionsrådsformand oppebærer egenpension, jf. § 13 og § 16, er den pågældendes børn under 21 år berettiget til børnepensionstillæg.

Stk. 2. Når en regionsrådsformand afgår ved døden, bliver den pågældendes børn berettiget til børnepension, såfremt regionsrådsformanden har opnået en funktionstid på mindst 1 år, jf. § 14.

Stk. 3. Børnepensionstillæg og børnepension ydes i øvrigt efter de regler, der gælder for børnepensionstillæg og børnepension i henhold til lov om tjenestemandspension.

Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for børn under 21 år efter en formand for et forberedelsesudvalg.

Samordning af pensioner

Bekendtgørelse 2005 1460 Historic

§ 20. En regionsrådsformand, der oppebærer egenpension efter lov om tjenestemandspension, lov om vederlag og pension m.v. for ministre, lov om valg til Folketinget samt lov om vederlag og pension m.v. for de danske repræsentanter i Europaparlamentet, eller fra en stilling på tjenestemandsvilkår eller tjenestemandslignende vilkår i en region, en kommune, et koncessioneret selskab, anden offentlig virksomhed, eller fra en statsgaranteret pensionskasse, får nedsat egenpensionen som regionsrådsformand.

Stk. 2. Regionsrådsformandspensionen med et eventuelt tillæg efter § 16, stk. 3, nedsættes med halvdelen af det eller de pensionsbeløb, regionsrådsformanden i øvrigt har krav på. Nedsættelsen kan dog ikke overstige halvdelen af regionsrådsformandspensionen med eventuelt tillæg. Såfremt den samlede egenpension med tillæg, der herefter ville tilkomme den pågældende, overstiger den til enhver tid højst opnåelige egenpension i henhold til lov om tjenestemandspension med eventuelt tillæg efter lovens § 6, stk. 3, nedsættes regionsrådsformandspensionen med det overskydende beløb.

Stk. 3. Tilkommer der en pensioneret regionsrådsformand løn eller vederlag fra en stilling, der berettiger til pension som angivet i stk. 1, nedsættes regionsrådsformandspensionen med tillæg efter § 16, stk. 3, ligeledes efter reglerne i stk. 2, dog således at lønnen eller vederlaget træder i stedet for pensionen ved beregningen af nedsættelsen, og således at pensionsgivende løn og vederlag sammenlagt med regionsrådsformandspensionen med tillæg ikke kan overstige den højeste pensionsgivende tjenestemandsløn.

Stk. 4. Såfremt en efterlevende ægtefælle efter en regionsrådsformand har krav på ægtefællepension efter de i stk. 1 nævnte regler, nedsættes ægtefællepensionen hidrørende fra regionsrådsformandshvervet samt et eventuelt tillæg efter § 17, stk. 4, med halvdelen af det eller de pensionsbeløb, ægtefællen i øvrigt har krav på. Nedsættelsen kan dog ikke overstige halvdelen af ægtefællepensionen med tillæg. Overstiger den samlede ægtefællepension, der herefter ville tilkomme den pågældende, den højeste ægtefællepension, der kan opnås i henhold til lov om tjenestemandspension samt tillæg efter lovens § 12, stk. 2, nedsættes ægtefællepensionen hidrørende fra regionsrådsformandshvervet med det overskydende beløb.

Stk. 5. Nedsættelse af pension efter stk. 2-4 foretages kun i det omfang, tilsvarende nedsættelse i de pensionsbeløb, som den pågældende i øvrigt måtte have krav på, ikke foretages i henhold til de for udbetalingen nævnte pensionsbeløb gældende bestemmelser om pensionsbegrænsning som følge af pension hidrørende fra regionsrådsformandshvervet.

Bekendtgørelse 2005 1460 Historic

§ 21. Vederlag for hvervene som formand for regionsrådet, næstformand, udvalgsformand, udvalgsmedlem og regionsrådsmedlem udbetales månedsvis forud og ydes for hver påbegyndt kalendermåned. Ved indtræden i et hverv senere end den 1. i måneden ydes det vederlag for den første måned, som vedkommende er berettiget til, bagud ved månedens udgang. Vederlag til stedfortrædere udbetales månedsvis bagud.

Ophør

Bekendtgørelse 2005 1460 Historic

§ 22. Vederlæggelse efter § 1, § 2, § 6, § 7, § 9 og § 11, stk. 1, ophører med udgangen af den måned, hvor den pågældende fratræder det enkelte hverv eller i en uafbrudt periode på 3 måneder ikke har varetaget dette.

Stk. 2. Ved fravær på grund af sygdom, graviditet, barsel og adoption, hvor stedfortræder af denne grund er indkaldt efter § 12 i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab, jf. § 15, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, er der dog ret til vederlag i indtil 9 måneder.

Stk. 3. Tillægsvederlag efter § 2 ophører endvidere med udgangen af den måned, hvor barnet fylder 10 år eller de i § 2 nævnte betingelser for at modtage vederlaget ikke længere er til stede.

Feriegodtgørelse

Bekendtgørelse 2005 1460 Historic

§ 23. Ud over vederlag efter §§ 9-11 og vederlag til formanden for et særligt udvalg omfattet af § 7, oppebærer modtageren en feriegodtgørelse på 1½ pct. af de ydede vederlag.

Stk. 2. Feriegodtgørelse udbetales pr. 1. maj for de vederlag, der er oppebåret i det foregående kalenderår.

Pligtmæssige vederlag

Bekendtgørelse 2005 1460 Historic

§ 24. Enhver er forpligtet til at modtage de ydelser, der tilkommer den pågældende efter §§ 1-11 og § 23.

Bekendtgørelse 2005 1460 Historic

§ 25. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007. § 18, stk. 4, og § 30 træder dog i kraft den 1. januar 2006.

Overgangsbestemmelser vedrørende tidligere borgmestre i en kommune eller en amtskommune, der senere er valgt som regionsrådsformand

Bekendtgørelse 2005 1460 Historic

§ 26. Udbetaling af efterløn til en tidligere borgmester i en amtskommune ophører, hvis den pågældende tiltræder som regionsrådsformand.

Bekendtgørelse 2005 1460 Historic

§ 27. Hvis en borgmester i en kommune eller en amtskommune, der i perioden 1. januar 1994 til 31. december 2006 har opnået ret til egenpension eller oppebærer egenpension i henhold til §§ 20-29 i bekendtgørelse nr. 584 af 9. juli 2002, vælges til regionsrådsformand pr. 1. januar 2007 eller senere, skal den pågældendes egenpension fortsat beregnes efter § 22, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 584 af 9. juli 2002.

Bekendtgørelse 2005 1460 Historic

§ 28. En regionsrådsformand, der vælges pr. 1. januar 2007 eller et senere tidspunkt, og som har valgt at være omfattet af overgangsordningen i § 15, stk. 3 og 4, jf. stk. 2, 2. pkt., i bekendtgørelse nr. 1169 af 23. december 1993, jf. tillige § 36, stk. 1-3, i bekendtgørelse nr. 584 af 9. juli 2002, kan med Indenrigs- og Sundhedsministeriets tilladelse fortsat modtage pension m.v. i henhold til bestemmelserne i § 5, § 7, § 9, § 10 og § 13, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 669 af 20. december 1984 ved sin fratræden, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. En regionsrådsformand, der den 1. januar 1994 oppebar egenpension som borgmester, kan, hvis den pågældende vælges til regionsrådsformand, med Indenrigs- og Sundhedsministeriets tilladelse fortsat modtage pension m.v. i henhold til bestemmelserne i § 5, § 7, § 9, § 10 og § 13, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 669 af 20. december 1984 ved sin fratræden, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Såfremt der vælges en regionsrådsformand, der er omfattet af stk. 1 og 2 og er fyldt 58 år og har haft 8 års funktionstid som borgmester i en kommune eller en amtskommune, jf. § 14, finder reglerne i denne bekendtgørelse dog anvendelse. Den pågældendes egenpension beregnes efter § 22, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 584 af 9. juli 2002.

Overgangsbestemmelse vedrørende beregning af fraværsperiode

Bekendtgørelse 2005 1460 Historic

§ 29. Ved beregning af 9-måneders-perioden i § 22, stk. 2, medregnes sammenhængende måneder, hvor den pågældende har modtaget vederlag ved fravær på grund af sygdom, graviditet, barsel og adoption, under varetagelse af hvervet som medlem af et forberedelsesudvalg, jf. § 42 i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab.

Andre overgangsbestemmelser

Bekendtgørelse 2005 1460 Historic

§ 30. Fratræder en formand for et forberedelsesudvalg i løbet af 2006 med forberedelsesudvalgets tilladelse på grund af sygdom, der ifølge lægelig dokumentation er til hinder for en fortsat varetagelse af formandshvervet, eller afgår formanden ved døden, uden at have opnået ret til ydelse af egenpension, vil den pågældende være berettiget til egenpension beregnet ud fra den i § 14, stk. 2 og 3, nævnte funktionstid. Ægtefællen efter den pågældende vil være berettiget til ægtefællepension beregnet ud fra en tilsvarende funktionstid, jf. § 17, og børn under 21 år efter den pågældende vil være berettiget til børnepensionstillæg og børnepension beregnet ud fra en tilsvarende funktionstid, jf. § 19. Hvis 2006 er det første år af den pågældendes funktionstid, medregnes hele 2006 i funktionstiden. Reglerne i §§ 15, 16 og 20 i denne bekendtgørelse finder i øvrigt anvendelse.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 19. december 2005

Lars Løkke Rasmussen

/Pernille Christensen

Bekendtgørelse 2005 1460 Historic

Bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af regionale hverv

I medfør af § 11, stk. 3, og § 50, stk. 2, i lov nr. 537 af 24. juni 2005 om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab og § 34, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 968 af 2. december 2003, fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →