Legislator Case Law & Legislation
B20050145305 DK

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Ændringsbekendtgørelse 2005 1453 Historic

§ 1

I bekendtgørelse nr. 1102 af 12. december 2002 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v., som ændret ved bekendtgørelse nr. 1128 af 15. december 2003, foretages følgende ændringer

1. § 2, stk. 1, nr. 10, affattes således

»10) Udgiften, herunder indfriede garantier, til foranstaltninger omfattet af en saneringsplan i henhold til lov om sanering, en beslutning i medfør af lov om byfornyelse og boligforbedring, en beslutning i medfør af lov om byfornyelse eller en beslutning i medfør af lov om byfornyelse og udvikling af byer, dog kun 95 pct. af udgifter, herunder indfriede garantier, til beslutninger hvortil kommunen har hjemtaget bindende tilsagnsramme efter den 31. december 2000.«

2. § 2, stk. 1, nr. 14, affattes således

»14) Udgiften, ekskl. grundkapitalen, ved opførelse eller erhvervelse af kommunale almene ældreboliger i medfør af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. og lov om almene boliger m.v., samt udgiften til udbedringsarbejder m.v. i kommunale almene ældreboliger efter samme lovs § 92. Til ældreboligformål kan der uanset bestemmelsen i § 11, stk. 1, optages lån i realkreditinstitutter og i Kommune Kredit efter reglerne i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. og lov om almene boliger m.v.«

3. I § 2 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke

»Stk. 5. I 2006 er en kommunes låneadgang efter stk.1, nr. 1, 4, 5, og 6, begrænset til investeringsudgiften med fradrag af opkrævede drifts- og anlægsindtægter, for hvilke der ikke er afholdt udgifter, dog maksimalt kommunens udlæg på det enkelte forsyningsområde ultimo 2006.«

Ændringsbekendtgørelse 2005 1453 Historic

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2006.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 19. december 2005

Lars Løkke Rasmussen

/Niels Jørgen Mau

Ændringsbekendtgørelse 2005 1453 Historic

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om

kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →