Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om undtagelser fra krav om autorisation som VVS-installatør til udførelse af simple arbejder med vand- og sanitetsinstallationer (udskiftning)
Statutory Text (3 Articles)
§ 1
I bekendtgørelse nr. 1045 af 8. december 2003 om undtagelser fra krav om autorisation som VVS-installatør til udførelse af simple arbejder med vand- og sanitetsinstallationer (udskiftning) foretages følgende ændringer
1. § 1, stk. 3, affattes således
»Stk. 3. Ved godkendt forstås VA-godkendt, for så vidt angår de produkter, der er omfattet af VA-godkendelseskravet. P rodukter, som ikke er omfattet af kravet om VA-godkendelse, betragtes som godkendt i henhold til denne bekendtgørelse, hvis producenten kan dokumentere, at produktet opfylder kravene i de danske bygningsreglementer. Denne dokumentation skal være tilgængelig for byggemyndigheder og forbrugere. Som godkendt forstås tillige CE-mærket i henhold til Byggevaredirektivet.«
2. § 1, stk. 4, ophæves.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2006.
Sikkerhedsstyrelsen, den 15. december 2005
Søren Krøigaard
/Susanne Rosbach
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om undtagelser fra krav om autorisation som VVS-installatør til udførelse af simple arbejder med vand- og sanitetsinstallationer (udskiftning)