Legislator Case Law & Legislation
B20050137505 DK

Bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i tegnsprog

8 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (8)

Statutory Text (8 Articles)

Bekendtgørelse 2005 1375 Historic

§ 1. Undervisning i tegnsprog tilbydes alle elever i børnehaveklassen, grundskolen og 10. klasse, der har et så omfattende høretab, at de - uanset brug af tekniske hjælpemidler, herunder høreapparat og cochlear implantat - afskæres fra eller har meget store vanskeligheder med at opnå en sikker kommunikation ved hjælp af tale.

Stk. 2. Undervisningen kan finde sted på almindelige folkeskoler, specialskoler og regionale undervisningstilbud.

Bekendtgørelse 2005 1375 Historic

§ 2. Formålet med undervisningen i tegnsprog er at øge elevernes forståelse af og færdigheder i at bruge tegnsproget, således at eleverne bliver i stand til at kommunikere med andre tegnsprogsbrugere og - i situationer, hvor der er tolk til rådighed - med normalt hørende, som ikke kan tegnsprog. Eleverne skal desuden tilegne sig viden om tegnsprogets egenart og variation og dets betydning for døve og hørehæmmedes liv og virke.

Stk. 2. Undervisningen skal medvirke til den enkelte elevs alsidige udvikling og til, at folkeskolens formål kan realiseres for elever med svære høretab. Undervisningen skal desuden medvirke til, at tegnsprog i lighed med dansk fungerer både som redskabsfag og som dannelsesfag.

Bekendtgørelse 2005 1375 Historic

§ 3. Undervisningen i tegnsprog er et supplement til folkeskolens fag og emner. Undervisningen tilbydes som en integreret del af klassens undervisning eller på hold uden for klassens almindelige undervisningstid. I helt særlige tilfælde kan undervisningen tilbydes som enkeltmandsundervisning.

Stk. 2. Undervisningstiden for elever i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin, der modtager undervisning i tegnsprog, kan med forældrenes samtykke overstige det i folkeskolelovens § 16, stk. 3, fastsatte maksimale daglige timetal på 6 timer.

Bekendtgørelse 2005 1375 Historic

§ 4. Beslutningen om at tilbyde en elev undervisning i tegnsprog, træffes af skolens leder på grundlag af en pædagogisk-psykologisk vurdering.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om at tilbyde en elev undervisning i tegnsprog i en anden skole end distriktsskolen. Kommunalbestyrelsen kan også efter overenskomst med en anden kommunalbestyrelse tilbyde undervisningen i en skole i den anden kommune, jf. folkeskolelovens § 22, stk. 1, nr. 1.

Stk. 3. Tilbydes der undervisning i tegnsprog på en anden skole end distriktsskolen, sørger kommunalbestyrelsen for befordring i henhold til reglerne i bekendtgørelsen om befordring af elever i folkeskolen.

Bekendtgørelse 2005 1375 Historic

§ 5. Undervisningen i tegnsprog omfatter tilegnelsen af de sproglige udtryksformer, den visuelle aflæsning samt kommunikationen med andre tegnsprogstalende eller med hørende via tolk.

Bekendtgørelse 2005 1375 Historic

§ 6. Undervisningen i tegnsprog i grundskolen og i 10. klasse varetages af lærere, der gennem uddannelse og efteruddannelse eller på anden måde har tilegnet sig de fornødne forudsætninger. I børnehaveklasse gives undervisningen af pædagoguddannet personale med tilsvarende forudsætninger.

Bekendtgørelse 2005 1375 Historic

§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 740 af 6. november 1991 om faget tegnsprog i folkeskolen.

Undervisningsministeriet, den 15. december 2005

P.M.V.

Kim Mørch Jacobsen

Uddannelsesdirektør

/Svend Erik Gertz

Bekendtgørelse 2005 1375 Historic

Bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i tegnsprog

I medfør af § 3, stk. 2, § 26, stk. 7, og § 30 a, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005, som ændret ved § 1 i lov nr. 592 af 24. juni 2005, fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →