Legislator Case Law & Legislation
B20050126505 DK

Bekendtgørelse om overvågning af avls- og opformeringsbesætninger for svinepest

9 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (9)

Statutory Text (9 Articles)

Bekendtgørelse 2005 1265 Historic

§ 1. I denne bekendtgørelse forstås ved

1) »Svin«: Alle dyr af familien suidae.

2) »Svinepest«: Klassisk svinepest.

3) »Besætning«: Et svin eller en gruppe af svin, der holdes på en ejendom.

4) »Epidemiologisk enhed«: Alle dyr på en ejendom eller en gruppe af dyr på en ejendom, der ikke har smittemæssig kontakt til andre dyr på ejendommen.

5) »Avls- og opformeringsbesætning«: En besætning, der drives med det formål at sælge renracedyr eller krydsningsdyr til andre svinebesætninger med henblik på, at disse skal indgå som udskiftningsdyr.

Serologisk overvågning i avls- og opformeringsbesætninger

Bekendtgørelse 2005 1265 Historic

§ 2. I hver avls- og opformeringsbesætning skal der løbende udtages blodprøver fra svin i 4-7 måneders alderen til undersøgelse for antistoffer mod svinepest.

Stk. 2. Hvis besætningen er opdelt i flere epidemiologiske enheder, skal alle enheder være ligeligt repræsenteret.

Stk. 3. Der skal indsendes mindst 30 prøver årligt fra hver avls- og opformeringsbesætning.

Stk. 4. Antallet af prøver fra en besætning skal være ligeligt fordelt over tid, således at der indsendes mindst 5 prøver pr. kvartal.

Stk. 5. Prøver udtaget ved indsættelse af orner på en ornestation og analyseret for svinepest kan erstatte det samme antal prøver fra den indsættende besætning.

Stk. 6. Prøverne skal indsendes til et af Fødevarestyrelsen hertil godkendt laboratorium.

Stk. 7. Prøver skal mærkes således, at oprindelsesbesætningen, hvor prøverne er udtaget, entydigt kan identificeres.

Stk. 8. De ovenfor nævnte blodprøver kan anvendes til overvågning for andre sygdomme.

Bekendtgørelse 2005 1265 Historic

§ 3. Resultaterne af de laboratoriemæssige undersøgelser af prøver udtaget efter reglerne i denne bekendtgørelse meddeles indsenderen og den respektive avlsorganisation efter Fødevarestyrelsens anvisninger.

Dokumentationskrav

Bekendtgørelse 2005 1265 Historic

§ 4. Der skal opbygges et kontrolprogram til håndtering og dokumentation af den løbende overvågning.

Stk. 2. Antallet af registrerede prøver fra de enkelte besætninger indberettes skriftligt til Fødevarestyrelsen hvert halve år.

Stk. 3. En gang årligt udarbejdes en samlet rapport om forløbet af det foregående års overvågning. Rapporten sendtes til Fødevarestyrelsen.

Betaling

Bekendtgørelse 2005 1265 Historic

§ 5. Udgifter i medfør af denne bekendtgørelse er Fødevarestyrelsen uvedkommende.

Dispensation og Straf

Bekendtgørelse 2005 1265 Historic

§ 6. Fødevarestyrelsen kan dispensere fra bestemmelserne i denne bekendtgørelse, hvis Fødevarestyrelsen vurderer, at overvågningen ikke forringes.

Bekendtgørelse 2005 1265 Historic

§ 7. Med bøde straffes den, der overtræder § 2, stk. 1-4, stk. 6 og stk. 7.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Ikrafttræden

Bekendtgørelse 2005 1265 Historic

§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2006.

Fødevarestyrelsen, den 12. december 2005

P.S.V.

Birgit Hendriksen

/Christian Strøyer

Bekendtgørelse 2005 1265 Historic

Bekendtgørelse om overvågning af avls- og opformeringsbesætninger for svinepest

I medfør af § 26, § 30, stk. 1, § 33, § 36, § 53, § 61, § 62 og § 70, stk. 3 og 4, i lov nr. 432 af 9. juni 2004 om hold af dyr som ændret ved lov nr. 404 af 1. juni 2005, fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →