Bekendtgørelse om pligt til overvågning for aviær influenza hos fjerkræ
Table of Provisions (9)
Statutory Text (9 Articles)
§ 1. I denne bekendtgørelse forstås ved: »Fjerkræ« : Høns, kalkuner, perlehøns, ænder, gæs, vagtler, duer, fasaner, agerhøns og strudsefugle (ratitae), der opdrættes eller holdes i fangenskab med henblik på avl, produktion af kød eller konsum æg eller levering af vildt til udsætning.
§ 2. Ejeren af eller den ansvarlige for et fjerkræhold på over 1.000 dyr skal straks underrette fødevareregionen i tilfælde af en eller flere af følgende hændelser i besætningen
1) Fald i indtagelse af foder eller vand på over 20% inden for et døgn,
2) fald i ægproduktionen på over 5% i mere end 2 døgn, eller
3) e n overdødelighed på 3% i løbet af 3 døgn i forhold til forventet dødelighed for den pågældende fjerkrætype og alder.
§ 3. Ejeren af eller den ansvarlige for et fjerkræhold på under 1.000 dyr skal straks underrette fødevareregionen i tilfælde af et væsentligt fald i foder- eller vandindtagelsen eller et væsentligt fald i ægproduktionen.
§ 4. Personer, der er omfattet af underretningspligten i §§ 2-3, skal efter fødevareregionens anvisninger lade prøvemateriale indsende til undersøgelse for aviær influenza hos Danmarks Fødevareforskning eller et andet af Fødevarestyrelsen godkendt laboratorium.
§ 5. Udgifterne i forbindelse med laboratorieundersøgelser, udtagning af prøver og andre foranstaltninger, der iværksættes i medfør af denne bekendtgørelse, er Fødevarestyrelsen uvedkommende.
§ 6. Med bøde straffes den, der overtræder §§ 2-4.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 24. december 2005.
Fødevarestyrelsen, den 12. december 2005
P.S.V.
E.B.
Birgit Hendriksen
/Christian Strøyer
Bekendtgørelse om pligt til overvågning for aviær influenza hos fjerkræ
I medfør af § 26, § 29, § 30, stk. 1, § 33, § 53, stk. 1, § 67 samt § 70, stk. 3 og 4, i lov nr. 432 af 9. juni 2004 om hold af dyr, fastsættes følgende
Bekendtgørelsen gennemfører dele af Kommissionens beslutning 2005/734/EF af 19. oktober 2005 om biosikkerhedsforanstaltninger med henblik på at reducere risikoen for overførsel af højpatogen aviær influenza forårsaget af influenzatype A, subtype H5N1, fra vildtlevende fugle til fjerkræ og andre fugle i fangenskab og om et system for tidlig påvisning i områder med særlig risiko (EF-Tidende 2005 L 274 s. 105), som ændret ved Kommissionens beslutning 2005/745/EF af 21. oktober 2005 om ændring af beslutning 2005/734/EF om biosikkerhedsforanstaltninger med henblik på at reducere risikoen for overførsel af højpatogen aviær influenza forårsaget af influenzatype A, subtype H5N1, fra vildtlevende fugle til fjerkræ og andre fugle i fangenskab og om et system for tidlig påvisning i områder med særlig risiko (EF-Tidende 2005 L 279 s. 79) og Kommissionens beslutning 2005/855/EF om ændring af beslutning 2005/734/EF om biosikkerhedsforanstaltninger med henblik på at reducere risikoen for overførsel af højpatogen aviær influenza forårsaget af influenzatype A, subtype H5N1, fra vildtlevende fugle til fjerkræ og andre fugle i fangenskab og om et system for tidlig påvisning i områder med særlig risiko (EF-Tidende 2005 L 316 s. 21).