Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelsen til højere handelseksamen\n(Forenkling af udbuddet af studieretninger)
Statutory Text (3 Articles)
§ 1
I bekendtgørelse nr. 1346 af 15. december 2004 om uddannelsen til højere handelseksamen (hhx-bekendtgørelsen) foretages følgende ændringer
1. I § 38 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke
»Stk. 2. Hver skole skal gruppere sit udbud af studieretninger i følgende hovedkategorier: Internationalt orienterede, markedsorienterede, matematisk/it-orienterede og økonomisk orienterede studieretninger. Skolen afgør ud fra studieretningens to fag på højeste niveau, hvilken hovedkategori en studieretning henhører under«.
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
2. § 39 affattes således
»§ 39. En studieretning må udelukkende navngives med navnene på de to fag på højeste niveau i studieretningen, jf. dog stk. 2. Såfremt det ikke er entydigt, hvilke fag der i en studieretning skal anses for de to fag på højeste niveau, afgør skolen selv, hvilke to af studieretningens fag, der tilsammen skal udgøre navnet.
Stk. 2. Skolen må gerne på sin hjemmeside, på informationsmøder og i informationsbrochurer informere yderligere om indholdet af og sigtet med de enkelte studieretninger, herunder påtænkte niveauer. Informationen skal fokusere på det centrale indhold i den enkelte studieretning og må ikke stride mod § 43, stk. 2 og 3.«.
3. § 43, stk. 2 , affattes således
»Stk. 2. Skolens udmelding skal for den enkelte studieretning informere om, hvilke to studieretningsfag, der indgår som studieretningens to fag på højeste niveau, jf. § 39, stk. 1, men ikke fagenes niveau, jf. dog § 39, stk. 2. Skolen skal endvidere for den enkelte studieretning oplyse, hvilke fag der påtænkes som mulige eller muligt tredje eller, jf. § 17, stk. 2, fjerde studieretningsfag.«.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2006.
Undervisningsministeriet, den 29. november 2005
Jarl Damgaard
Uddannelsesdirektør
/Marianne Winther Jarl
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelsen til højere handelseksamen
(Forenkling af udbuddet af studieretninger)