Legislator Case Law & Legislation
B20050111805 DK

Bekendtgørelse om disciplinarnævn

15 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (15)

§ 1. Disciplinarnævnet behandler klager over afgørelser truffet af disciplinarchefen, jf. militær disciplinarlov § 15. § 2. Disciplinarnævnet består af en byretsdommer som formand, en repræsentant for forsvaret og en repræsentant fra den personelgruppe, som den, der er § 3. Formanden tilrettelægger disciplinarnævnets arbejde, herunder arbejdet i sekretariatet, og drager omsorg for forberedelsen af sagerne. Formanden § 4. Formanden foranlediger, at nævnets medlemmer indkaldes til behandling og afgørelse af sagerne. Er et medlem forhindret i at deltage i behandlinge § 5. Den, der er blevet pålagt et disciplinarmiddel af en disciplinarchef, kan inden 4 uger fra forkyndelsen af afgørelsen indbringe afgørelsen for di § 6. Formanden kan på nævnets vegne beslutte, at nævnet skal behandle en klage selv om klagen ikke er rettidigt indbragt for nævnet. § 7. Klageren skal gøres bekendt med det materiale, der er fremkommet i sagen, og have lejlighed til at afgive en udtalelse. § 8. Formanden kan på nævnets vegne indhente yderligere oplysninger om sagen. § 9. Disciplinarnævnets afgørelser træffes efter rådslagning på et møde eller efter formandens beslutning ved skriftlig votering. § 10. Disciplinarnævnets afgørelser træffes ved stemmeflertal. Kan der ikke opnås stemmeflertal er formandens stemme afgørende. § 11. Nævnets møder er ikke offentlige. § 12. Disciplinarnævnets afgørelser skal begrundes, og den numeriske stemmefordeling angives. Er afgørelsen truffet mod formandens stemme, skal dette § 13. Har nævnet ikke truffet afgørelse inden for 2 måneder efter, at sagen er indbragt for nævnet, kan disciplinarchefens afgørelse indbringes for do § 14. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2006. Den fulde tekst

Statutory Text (15 Articles)

Bekendtgørelse 2005 1118 Valid

§ 1. Disciplinarnævnet behandler klager over afgørelser truffet af disciplinarchefen, jf. militær disciplinarlov § 15.

Bekendtgørelse 2005 1118 Valid

§ 2. Disciplinarnævnet består af en byretsdommer som formand, en repræsentant for forsvaret og en repræsentant fra den personelgruppe, som den, der er pålagt et disciplinarmiddel, tilhører. Der udpeges en stedfortræder for hvert medlem. Stedfortræderen for formanden skal være byretsdommer.

Stk. 2. Medlemmerne og stedfortræderne udpeges for 4 år. Medlemmet og stedfortræderen repræsenterende det værnepligtige personel udpeges for en forud fastsat periode efter indstilling fra de værnepligtiges talsmandsorgan. Genudpegning kan finde sted.

Stk. 3. Forsvarets Personeltjeneste udpeger en sekretær for nævnet og bistår i øvrigt nævnets sekretariat.

Bekendtgørelse 2005 1118 Valid

§ 3. Formanden tilrettelægger disciplinarnævnets arbejde, herunder arbejdet i sekretariatet, og drager omsorg for forberedelsen af sagerne. Formanden leder forhandlingerne og afstemningerne på nævnets møder.

Bekendtgørelse 2005 1118 Valid

§ 4. Formanden foranlediger, at nævnets medlemmer indkaldes til behandling og afgørelse af sagerne. Er et medlem forhindret i at deltage i behandlingen af en sag, skal stedfortræderen for den pågældende indkaldes.

Stk. 2. Disciplinarnævnet er beslutningsdygtigt, når alle medlemmer deltager.

Forberedelsen af sagerne

Bekendtgørelse 2005 1118 Valid

§ 5. Den, der er blevet pålagt et disciplinarmiddel af en disciplinarchef, kan inden 4 uger fra forkyndelsen af afgørelsen indbringe afgørelsen for disciplinarnævnet ved at fremsætte begæring herom til disciplinarchefen.

Stk. 2. Disciplinarchefen foranlediger klagen skriftligt indbragt for disciplinarnævnet. Samtidig afgiver disciplinarchefen en skriftlig udtalelse samt en redegørelse for sagens faktiske og retlige omstændigheder, bilagt sagens dokumenter, til nævnet.

Bekendtgørelse 2005 1118 Valid

§ 6. Formanden kan på nævnets vegne beslutte, at nævnet skal behandle en klage selv om klagen ikke er rettidigt indbragt for nævnet.

Stk. 2. Formanden kan på nævnets vegne beslutte, at en klage skal tillægges opsættende virkning.

Bekendtgørelse 2005 1118 Valid

§ 7. Klageren skal gøres bekendt med det materiale, der er fremkommet i sagen, og have lejlighed til at afgive en udtalelse.

Stk. 2. Formanden kan på nævnets vegne fastsætte en frist for afgivelse af udtalelsen efter stk. 1 med den virkning, at nævnet træffer afgørelse i sagen efter fristens udløb, selvom udtalelsen ikke er fremkommet.

Bekendtgørelse 2005 1118 Valid

§ 8. Formanden kan på nævnets vegne indhente yderligere oplysninger om sagen.

Afgørelsen af sagen

Bekendtgørelse 2005 1118 Valid

§ 9. Disciplinarnævnets afgørelser træffes efter rådslagning på et møde eller efter formandens beslutning ved skriftlig votering.

Stk. 2. Disciplinarchefens afgørelse kan ikke ændres af nævnet til skade for den, der er blevet pålagt et disciplinarmiddel.

Stk. 3. Hvis nævnets afgørelse indebærer en ophævelse eller formildelse af et allerede udstået disciplinarmiddel, skal der samtidig tages stilling til, om ændringen skal medføre økonomisk godtgørelse eller anden kompensation.

Bekendtgørelse 2005 1118 Valid

§ 10. Disciplinarnævnets afgørelser træffes ved stemmeflertal. Kan der ikke opnås stemmeflertal er formandens stemme afgørende.

Bekendtgørelse 2005 1118 Valid

§ 11. Nævnets møder er ikke offentlige.

Stk. 2. Hvis klagen behandles på et møde, er klageren berettiget til eventuelt ved repræsentant, der har fuldmagt til at give møde, at afgive en mundtlig redegørelse om sagen. Møder klageren ikke, kan afgørelse træffes på det foreliggende grundlag.

Stk. 3. Klageren eller dennes repræsentant har ikke adgang til at overvære nævnets rådslagning eller afstemning.

Bekendtgørelse 2005 1118 Valid

§ 12. Disciplinarnævnets afgørelser skal begrundes, og den numeriske stemmefordeling angives. Er afgørelsen truffet mod formandens stemme, skal dette angives.

Stk. 2. Klageren underrettes skriftligt om den trufne afgørelse. Samtidig underrettes disciplinarchefen.

Stk. 3. Disciplinarnævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, men kan indbringes for domstolene.

Bekendtgørelse 2005 1118 Valid

§ 13. Har nævnet ikke truffet afgørelse inden for 2 måneder efter, at sagen er indbragt for nævnet, kan disciplinarchefens afgørelse indbringes for domstolene.

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

Bekendtgørelse 2005 1118 Valid

§ 14. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2006.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 108 af 11. marts 1974 om disciplinarnævn og ankenævn.

Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 108 af 11. marts 1974 om disciplinarnævn og ankenævn finder dog forsat anvendelse i sager afgjort efter de hidtil gældende regler i militær retsplejelov kapitel 15, jf. lovbekendtgørelse nr. 643 af 30. september 1987.

Forsvarsministeriet, den 23. november 2005

Søren Gade

/Peter Wass

Bekendtgørelse 2005 1118 Valid

Bekendtgørelse om disciplinarnævn

I medfør af § 17, stk. 4, i militær disciplinarlov, lov nr. 532 af 24. juni 2005, fastsættes

Disciplinarnævnets kompetence og organisation

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →