Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om rådighed
Statutory Text (4 Articles)
§ 1
I bekendtgørelse nr. 516 af 17. juni 2003 om rådighed, som ændret ved bekendtgørelse nr. 238 af 5. april 2005, foretages efter forhandling med Beskæftigelsesrådet følgende ændringer
1. I § 15 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke
» Stk. 3 . En arbejdsgiver anses for at have krav på et opsigelsesvarsel i alle tilfælde, hvor der i et ansættelsesforhold som udgangspunkt gælder et opsigelsesvarsel fra den ansattes side i henhold til lov eller kollektiv overenskomst eller aftale.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
2. § 15, stk. 3 , der bliver stk. 4, affattes således
» Stk. 4 . Medlemmet kan få supplerende dagpenge fra ansættelsesforholdets første dag, når dokumentation for, at arbejdsgiveren vil se bort fra et opsigelsesvarsel, er modtaget i a-kassen senest 5 uger efter, at ansættelsesforholdet er begyndt. De 5 uger regnes fra og med den dag, arbejdsgiveren har krav på et opsigelsesvarsel. Hvis a-kassen har modtaget dokumentationen efter udløbet af 5-ugers-fristen, kan medlemmet tidligst få supplerende dagpenge fra den dag, a-kassen modtog dokumentationen.«
3. I § 25, stk. 1 , indsættes efter »rådighed«: », jf. dog stk. 2«.
4. I § 25 indsættes som stk. 2
» Stk. 2. Hvis medlemmet driver deltidslandbrug, der er omfattet af § 4 i bekendtgørelse om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, skal a-kassen senest efter 3 måneders sammenlagt ledighed efter indplaceringstidspunktet vurdere medlemmets rådighed. A-kassen skal herefter vurdere medlemmets rådighed, hver gang medlemmet igen har haft sammenlagt 3 måneders ledighed, så længe medlemmet driver deltidslandbruget.«
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 17. oktober 2005. 1)
Stk. 2. § 1, nr. 1 og 2, har virkning for ansættelsesforhold, der påbegyndes eller fornyes fra og med den 17. oktober 2005.
Stk. 3. For medlemmer, der ved bekendtgørelsens ikrafttræden er ledige og driver deltidslandbrug, der er omfattet af § 4 i bekendtgørelse om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, skal a-kassen vurdere medlemmets rådighed, jf. § 1, nr. 4, 1. pkt., senest 3 måneder efter den 17. oktober 2005.
Arbejdsdirektoratet, den 3. oktober 2005
Jesper Hartvig Pedersen
/Tor Even Münter
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om rådighed
1) Der udarbejdes en vejledning til bekendtgørelsen.