Legislator Case Law & Legislation
B20050084605 DK

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om huseftersynsordningen

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Ændringsbekendtgørelse 2005 846 Historic

§ 1

I bekendtgørelse nr. 1326 af 14. december 2004 om huseftersynsordningen, foretages følgende ændringer

1. § 4, stk. 1, nr. 4, affattes således

»4) have deltaget i optagelseskursus og bestået en optagelsesprøve,«

2. I § 6 indsættes efter nr. 1 som nyt nummer

»2) ved de 3 første huseftersyn efter beskikkelsen som bygningssagkyndig være ledsaget af en beskikket bygningssagkyndig, der har mindst 3 års erfaring med udfærdigelse af tilstandsrapporter inden for huseftersynsordningen,«

Nr. 2–11 bliver herefter nr. 3– 12.

3. § 7 affattes således

»§ 7. Overtræder den bygningssagkyndige de regler, der er fastsat i § 6, § 10 eller §§ 14-16, eller i tilfælde af alvorlige eller gentagne fejl i tilstandsrapporterne, kan Erhvervs- og Byggestyrelsen tildele den bygningssagkyndige en advarsel eller inddrage beskikkelsen.

Stk. 2. Erhvervs- og Byggestyrelsen kan over for den bygningssagkyndige påtale fejl i tilstandsrapporterne.

Stk. 3. Erhvervs- og Byggestyrelsen skal inddrage beskikkelsen, hvis

1) den bygningssagkyndige har ubetalt forfalden gæld til det offentlige, der overstiger 100.000 kr., jf. § 4, stk. 1, nr. 7, eller

2) den bygningssagkyndige ikke kan dokumentere at være dækket af en ansvarsforsikring som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 6.«

4. § 10 affattes således

»§ 10. Bygningsgennemgangen skal foretages med professionel omhu og med brug af den indsigt og erfaring, som kan forventes af bygningssagkyndige. Den bygningssagkyndige skal via en henvendelse til sekretariatet for huseftersyn undersøge, om der inden for de seneste 6 år er udarbejdet en tilstandsrapport og i bekræftende fald fremskaffe den senest udarbejdede rapport, således at den kan indgå i grundlaget for eftersynet. De 6 år regnes fra den nye rapports datering. Medmindre andet aftales, skal gennemgangen være visuel med brug af enkle tekniske hjælpemidler (håndredskaber) og orienterende målinger, men uden destruktive indgreb.«

5. I bilaget til bekendtgørelsen under punktet » OPTAGELSESKURSUS « ændres »kr. 9.700,-« til: »kr. 10.200,-«

Ændringsbekendtgørelse 2005 846 Historic

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2005.

Erhvervs- og Byggestyrelsen, den 8. september 2005

Jesper Rasmussen

/Jan Spohr

Ændringsbekendtgørelse 2005 846 Historic

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om huseftersynsordningen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →