Legislator Case Law & Legislation
B20050080805 DK

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om brug af sikkerhedsseler m.v.

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Ændringsbekendtgørelse 2005 808 Historic

§ 1

I bekendtgørelse nr. 109 af 17. februar 1995 om brug af sikkerhedsseler m.v. foretages følgende ændringer

1. Efter § 8 indsættes i kapitel 4

»§ 8 a. Føreren af en bil, der er indrettet til at benyttes til befordring af mere end ni personer føreren medregnet, fritages for den i færdselslovens § 80, stk. 4, nævnte pligt til at påse, at passagerer, der endnu ikke er fyldt 15 år, anvender sikkerhedsudstyr i overensstemmelse med færdselslovens § 80, stk. 1-3, samt regler herom fastsat i medfør af færdselslovens § 80, stk. 5, nr. 1-3.

Stk. 2. Føreren af en bil, der er indrettet til at benyttes til befordring af mere end ni personer føreren medregnet, skal før kørslen påbegyndes sørge for, at passagerer under 15 år oplyses om reglerne for anvendelse af sikkerhedsudstyr, hvis der er siddepladser forsynet med sikkerhedsudstyr.

Stk. 3. Oplysningspligten efter stk. 2 skal iagttages på en eller flere af følgende måder

1) Orientering fra føreren.

2) Orientering fra ledsageren eller den person, der er udpeget som gruppeleder.

3) Audiovisuelt.

4) Med piktogrammer, der opfylder bestemmelserne i bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr.«

2. § 9 affattes således

»§ 9. Overtrædelse af § 1, § 4, § 5, § 6, stk. 1, 2. pkt., og § 8 a, stk. 2, jf. stk. 3, straffes med bøde.«

Ændringsbekendtgørelse 2005 808 Historic

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2005.

Justitsministeriet, den 22. august 2005

Lene Espersen

/Michael Højer

Ændringsbekendtgørelse 2005 808 Historic

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om brug af sikkerhedsseler m.v.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →