Legislator Case Law & Legislation
B20050075005 DK

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om mælkeprodukter m.v.

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Ændringsbekendtgørelse 2005 750 Historic

§ 1

I bekendtgørelse nr. 335 af 10. maj 2004 om mælkeprodukter m.v. foretages følgende ændringer

1. I titelnoten ændres »(EF-Tidende 1977, L 123 s. 30)« til: »(EF-Tidende 1976, L 24 s. 49)«

2. § 1, stk. 2 , affattes således

» Stk. 2. Reglerne i § 3, stk. 2-4, kapitel 3 og 4, § 11, stk. 2, § 15 samt kapitel 9, gælder ikke for produkter, der er lovligt fremstillet eller markedsført i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union eller i et medlemsland af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.«

3. § 7 affattes således

» § 7. Ud over den i § 3, stk. 4, anførte mærkning, kan som supplerende mærkning anføres varens indhold af procent fedt i tørstof, således »x pct. fedt i tørstof« eller »x +«. Fedtindholdet kan endvidere supplerende anføres, som

1) »Ekstra fuldfed«, når der er mindst 60 pct. fedt i tørstof.

2) »Fuldfed«, når der er mindst 45 pct. og mindre end 60 pct. fedt i tørstof.

3) »Middelfed«, når der er mindst 30 pct. og mindre end 45 pct. fedt i tørstof.

4) »Mager«, når der er mindst 10 pct. og mindre end 30 pct. fedt i tørstof.

5) »Ekstra mager« eller »Skummetmælksost«, når der er mindre end 10 pct. fedt i tørstof.«

4. § 22 affattes således

» § 22. Ikke syrnede konsummælksprodukter med over 8 pct. fedt skal betegnes »fløde x pct«, hvor »x pct.« angiver minimumsindholdet af mælkefedt i varen. Fløde med mindst 34 pct. fedt kan i stedet betegnes »piskefløde« eller »piskefløde x pct.« hvor »x pct.« angiver minimumsindholdet af mælkefedt i varen.«

Ændringsbekendtgørelse 2005 750 Historic

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 3. august 2005.

Fødevarestyrelsen, den 25. juli 2005

P.D.V.

E.B.

Inga Galamba

/Thomas Knights

Ændringsbekendtgørelse 2005 750 Historic

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om mælkeprodukter m.v.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →