DK
Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planperioden 2005/2006
Table of Provisions (53)
Statutory Text (53 Articles)
Bilag
Bilagsoversigt
Bilag 1
Tabel 1: Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og grønsager på friland
Bilag 1
Tabel 1
Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og grønsager på friland
Tabel 2
Vinterhvedesorter, hvortil kvælstofnormen for brødhvede kan anvendes
Tabel 3
Tabel 4
Kvælstofnormer for andre plantekulturer
Faktorer til korrektion af kvælstofkvoter for højere udbytter i afgrøder anvendt i foder
Bilag 1
Tabel 1: Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og grønsager på friland
Afgrøde
Forfrugtsværdi
Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm
Uvandet grovsand
JB 1 + 3
Uvandet finsand
JB 2 + 4 og 10 - 121
Vandet sandjord
JB 1 - 4
Sandblandet
lerjord
JB 5 - 6
Lerjord
JB 7- 9
Korrektion for udbytte
Udbyttenorm
Kvælstofnorm
Udbyttenorm
Kvælstofnorm
Udbyttenorm
Kvælstofnorm
Udbyttenorm
Kvælstofnorm
Udbyttenorm
Kvælstofnorm
kg N/ha
Ja/Nej
hkg/ha
kg N/ha
hkg/ha
kg N/ha
hkg/ha
kg N/ha
hkg/ha
kg N/ha
hkg/ha
kg N/ha
kg N/hkg
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
Vårsæd til modenhed
Vårbyg2
0
Ja
39 (43)
119
46 (51)
115
51 (56)
135
58 (64)
122
62 (68)
131
1,5
Vårhvede2
0
Ja
42 (46)
126
48 (53)
122
53 (58)
142
54 (60)
122
58 (64)
132
1,7
Havre
0
Ja
43
99
50
94
55
114
55
93
59
102
1,5
Andre kornarter, vårsået
0
Ja
39
93
46
89
51
109
58
96
62
105
1,5
Majs til høst ved modenhed
0
Ja
50
133
64
138
68
156
80
150
85
161
1,5
Korn + bælgsæd, vårsået
maks. 50 % bælgsæd
12
Ja
31
57
38
48
43
63
48
44
51
49
0,5
Vintersæd til modenhed
Vinterbyg2
0
Ja
47 (52)
149
51 (56)
140
53 (61)
157
70 (77)
151
75 (81)
160
1,20
Vinterhvede2
0
Ja
48 (53)
152
62 (68)
154
66 (73)
171
80 (88)
165
85 (94)
176
1,30
Vinterhvede, brødhvede2
0
Ja
48 (53)
187
62 (68)
194
66 (73)
213
80 (88)
212
85 (94)
224
1,70
Vinterrug2
0
Ja
41 (45)
117
54 (59)
117
553(58)
129
66 (72)
121
70 (77)
129
1,20
Hybridrug2
0
Ja
49 (54)
125
64 (71)
128
64 (71)
140
75 (83)
131
80 (88)
140
1,20
Triticale2
0
Ja
40 (44)
133
52 (78)
132
52 (57)
145
60 (67)
132
64 (72)
140
1,20
Andre kornarter, efterårssået
0
Ja
38
114
59
117
53
129
68
123
72
131
1,20
Oliefrø
Vårraps
27
Ja
17
117
19
106
21
122
22
101
23
106
1,50
Vinterraps
27
Ja
23
154
31
164
31
164
36
171
38
174
1,50
Rybs
27
Ja
18
117
20
106
22
122
23
101
24
106
1,50
Solsikke
27
Ja
18
159
20
146
22
159
23
138
24
142
0
Sojabønner
23
Nej
45
0
45
0
45
0
45
0
45
0
0
Oliefrø, andet
Gul sennep
27
Ja
19
117
21
107
23
123
23
101
24
106
1,50
Anden oliefrøart
27
Ja
19
117
21
107
23
123
23
101
24
106
1,50
Bælgsæd
Ærter
23
Nej
45
0
45
0
45
0
45
0
45
0
0
Hestebønner
23
Nej
45
0
45
0
45
0
45
0
45
0
0
Sødlupin
23
Nej
30
0
30
0
30
0
30
0
30
0
0
Ærtehelsæd15
23
Nej
46
0
54
0
60
0
67
0
67
0
0
Flerårig bælgsæd
23
Nej
45
0
45
0
45
0
45
0
45
0
0
Anden bælgsæd til modenhed
23
Nej
45
0
45
0
45
0
45
0
45
0
0
Hør og hamp
Oliehør
27
Ja
15
87
15
75
15
87
15
66
15
70
0
Spindhør
27
Ja
90
55
90
42
90
55
90
33
90
38
0
Hamp
27
Ja
120
112
120
99
120
112
120
91
120
95
0
Frøgræs
Rajgræs, alm.
10
Nej
12
137
12
137
12
137
12
137
12
137
0
Rajgræs, alm. 1. år, efterårs
-udlagt
10
Nej
12
171
12
171
12
171
12
171
12
171
0
Rajgræs, ital. og hybrid
10
Nej
12
99
12
99
12
99
12
99
12
99
0
Rajgræs, ital. og hybrid 1. år, efterårsudlagt
10
Nej
12
133
12
133
12
133
12
133
12
133
0
Timothe, knoldrottehale
10
Nej
5
94
5
94
5
94
5
94
5
94
0
Hundegræs
10
Nej
9
171
9
171
9
171
9
171
9
171
0
E ngsvingel
10
Nej
8
103
8
103
8
103
8
103
8
103
0
Rødsvingel , fåresvingel
10
Nej
8
107
8
107
8
107
8
107
8
107
0
Rajsvingel
10
Nej
10
137
10
137
10
137
10
137
10
137
0
Stivbladet svingel
10
Nej
8
103
8
103
8
103
8
103
8
103
0
Strandsvingel
10
Nej
8
163
8
163
8
163
8
163
8
163
0
Engrapgræs (marktype)
10
Nej
11
129
11
129
11
129
11
129
11
129
0
Engrapgræs (plænetype)
10
Nej
8
137
8
137
8
137
8
137
8
137
0
Alm. rapgræs
10
Nej
8
94
8
94
8
94
8
94
8
94
0
Hvene, alm. og krybende
10
Nej
6
94
6
94
6
94
6
94
6
94
0
Andet markfrø
Kløver , hvid, rød, alsikke
70
Nej
4
0
4
0
4
0
4
0
4
0
0
Græsmarksbælgplanter (lucerne, snebælg m.fl.)
27
Nej
4
0
4
0
4
0
4
0
4
0
0
Kommen
27
Ja
11
111
11
111
11
111
11
111
11
111
4,00
Valmue
27
Ja
5
112
8
129
9
107
9
111
9
115
4,00
Spinat
27
Ja
12
137
15
134
17
154
17
132
17
137
4,00
Bederoer
27
Ja
20
171
20
171
20
171
20
171
20
171
0
Andet markfrø til udsæd
27
Nej
-
103
-
103
-
103
-
103
-
103
0
Kartofler
Læggekartofler
10
Ja
270
110
295
101
320
118
320
97
320
101
0,20
Stivelseskartofler
10
Ja
378
167
428
163
478
184
478
163
478
167
0,20
Spisekartofler
10
Ja
285
138
360
138
385
155
385
134
385
138
0,20
Bagekartofler, andre kartofler
10
Ja
378
167
428
163
478
184
478
163
478
167
0,20
Fabriksproduktion
Roer til fabrik
15
Ja
448
118
523
111
598
131
598
110
589
114
0,10
Andre industriafgrøder/ rodfrugter
15
Ja
-
111
-
111
-
111
-
111
-
111
0
Afgrøde
Forfrugtsværdi
Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm
Uvandet grovsand
JB 1 + 3
Uvandet finsand
JB 2 + 4 og 10 - 121
Vandet sandjord
JB 1 - 4
Sandblandet
lerjord
JB 5 - 6
Lerjord
JB 7- 9
Korrektion for udbytte
Udbyttenorm
Kvælstofnorm
Udbyttenorm
Kvælstofnorm
Udbyttenorm
Kvælstofnorm
Udbyttenorm
Kvælstofnorm
Udbyttenorm
Kvælstofnorm
kg N/ha
Ja/Nej
fe/ha
kg N/ha
fe/ha
kg N/ha
fe/ha
kg N/ha
fe/ha
kg N/ha
fe/ha
kg N/ha
kg N/
netto fe
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
Afgrøder til tørreindustrien
Græs/kløvergræs til fabrik (omdrift)3
1 9
Nej
11
268
13
320
15
371
14
345
14
345
30,00
Lucerne til slæt (inkl.til eget foder)3
70
Nej
11
0
13
0
15
0
14
0
14
0
0
Lucerne med min. 25 % græs til slæt (inkl. til eget foder)3
70
Nej
11
64
13
64
15
64
14
64
14
64
0
Kløver til slæt, til tørreindustrien3
70
Nej
11
0
13
0
15
0
14
0
14
0
0
Helsæd, vår
Vårbyg, helsæd16)
0
Ja
4600
120
5400
114
6000
132
6700
117
6700
121
-
Vårhvede, helsæd16
0
Ja
4600
120
5400
114
6000
132
6700
117
6700
121
-
Havre, helsæd16
0
Ja
4600
120
5400
114
6000
132
6700
117
6700
121
-
Blandkorn, vårsået,
helsæd16
0
Ja
4600
120
5400
114
6000
132
6700
117
6700
121
-
Korn + bælgsæd, helsæd (maks. 50% bælgsæd)
12
Ja
4833
59
5633
53
6233
71
6933
56
6933
60
-
Ærtehelsæd
23
Nej
4600
0
5400
0
6000
0
6700
0
6700
0
-
Silomajs
0
Ja
9200
168
9200
155
10200
181
10100
158
10600
169
-
Helsæd, vinter
Vinterbyg, helsæd17
0
Ja
6000
164
8000
168
8000
181
10000
176
10000
181
-
Vinterhvede, helsæd17
0
Ja
6000
164
8000
168
8000
181
10000
176
10000
181
-
Vinterrug, helsæd17
0
Ja
6000
164
8000
168
8000
181
10000
176
10000
181
-
Triticale, helsæd17
0
Ja
6000
164
8000
168
8000
181
10000
176
10000
181
-
Blandkorn, efterårssået, helsæd17
0
Ja
6000
164
8000
168
8000
181
10000
176
10000
181
-
Korn, grønkorn
Vårkorn, grønkorn18
0
Ja
2300
95
3000
94
3000
107
3300
92
3300
96
0,02
Korn + bælgsæd,
grønkorn, maks. 50 % bælgsæd
12
Ja
2300
54
3000
53
3000
66
3400
51
3400
55
0,02
Vinterkorn, grønkorn19
0
Ja
3000
116
4000
120
4000
133
5000
129
5000
133
0,02
Græsafgrøder, permanent
Permanent græs med meget lavt udbytteniveau4
19
Nej
800
26
800
26
800
26
800
26
800
26
-
Permanent græs med lavt udbytteniveau4
19
Nej
1800
69
1800
69
1800
69
1800
69
1800
69
-
Permanent græs med normalt udbytteniveau4
19
Nej
3000
133
3000
133
3000
133
3000
133
3000
133
-
Miljøgræs MVJ-ordning 1 (80 N)4+5
19
Nej
2200
80
2200
80
2200
80
2200
80
2200
80
-
Miljøgræs MVJ-ordning 2 (0 N)4+5
19
Nej
800
0
800
0
800
0
800
0
800
0
-
Permanent græs under 50 pct. kløver omlagt min. hvert 5. år4+7
70
Nej
6100
242
6300
243
7600
254
6600
246
6600
246
-
Permanent græs over 50 pct. kløver omlagt min. hvert 5. år4+7
70
Nej
5100
75
5600
75
6660
75
6660
75
6660
75
-
Permanent græs uden kløver omlagt min. hvert 5. år4
19
Nej
6600
309
7100
318
8600
344
7600
326
7600
326
-
Permanent græs til fabrik, min. 6 tons udbytte3
19
Nej
6
187
6
187
6
187
6
187
6
187
30,00
Permanent græs/kl. græs til fabrik3+20
19
Nej
11
268
13
320
15
371
14
345
14
345
30,00
Permanent lucerne til slæt3+20
19
Nej
11
0
13
0
15
0
14
0
14
0
0
Permanent lucertne med min 25% græs til slæt (inkl. Til eget foder)3+20
19
Nej
11
64
13
64
15
64
14
64
14
64
0
Permanent kløver til slæt3+20
19
Nej
11
0
13
0
15
0
14
0
14
0
0
Rullegræs, permanent
0
Nej
-
210
-
210
-
210
-
210
-
210
-
Permanent græs og kløvergræs uden kvote6
19
Nej
-
0
-
0
-
0
-
0
-
0
-
Græ s i omdrift
Kløvergræs under 50 pct. kløver (omdrift)4+7
70
Nej
6100
242
6300
243
7600
254
6600
246
6600
246
-
Kløvergræs over 50 pct. kløver (omdrift)4+7
70
Nej
5000
75
5600
75
6600
75
6600
75
6600
75
-
Lucerne/lucernegræs med over 50 % lucerne (omdrift)4
70
Nej
5000
75
5600
75
6600
75
6600
75
6600
75
-
Græs uden kløver (omdrift)4
19
Nej
6654
309
7038
318
8600
344
7600
326
7600
326
-
Græs/kløvergræs slæt før forårssået afgrøde eller ital. rajgræs til frø4+8
0
Nej
2000
86
2000
86
2000
86
2000
86
2000
86
-
Græs/kløvergræs under 50 pct. kløver med ekstremt lavt udbyttenivaeu4+7
19
Nej
600
26
600
26
600
26
600
26
600
26
-
Græs/kløvergræs under 50 pct. kløver med meget lavt udbyttenivaeu4+7
19
Nej
1500
69
1500
69
1500
69
1500
69
1500
69
-
Græs/kløvergræs under 50 pct. kløver med lavt udbyttenivaeu4+7
19
Nej
2600
133
2600
133
2600
133
2600
133
2600
133
-
Rul legræs, omdrift
0
Nej
-
210
-
210
-
210
-
210
-
210
-
Græs til udegrise
70
Nej
-
180
-
180
-
180
-
180
-
180
-
Vildtager
Vildtagre
0
Nej
-
0
-
0
-
0
-
0
-
0
-
Andre foderafgrøder
Fodersukkerroer
15
Ja
9000
158
12000
171
12000
184
13000
171
13000
176
-
Kålroer
15
Ja
7000
154
8500
154
8500
167
8500
146
8500
150
-
Fodermarvkål
15
Ja
7000
103
7500
103
8500
103
8500
103
8500
103
-
Udlæg og efterafgrøder
Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni4+11
0
Nej
4006
162
4300
166
5500
188
3900
160
3900
160
-
Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/tidlig frøgræs høstet senest 1. august4+9+11
0
Nej
2300
110
2500
113
2600
115
2200
108
2200
108
-
Græs, udlæg/efterslæt efter korn/sildig frøgræs4+10+11
0
Nej
1000
52
1000
52
1100
54
1000
52
1000
52
-
Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/jun4+11
0
Nej
3500
122
3800
123
5000
135
3400
121
3400
121
-
Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august4+9+11
0
Nej
1800
76
2000
78
2200
79
1700
75
1700
75
-
Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter korn4+10+11
0
Nej
1000
32
1000
32
1100
33
1000
32
1000
32
-
Græs/kl.græs udlæg til fabrik, efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni3
0
Nej
4
165
5
173
5
196
4
165
4
165
30
Pligtige efterafgrøder (lav eftervirkning)12
17
Nej
-
0
-
0
-
0
-
0
-
0
-
Pligtige efterafgrøder (høj eftervirkning)13
25
Nej
-
0
-
0
-
0
-
0
-
0
-
Udlæg, til grøngødning14
0
Nej
-
0
-
0
-
0
-
0
-
0
-
Efterslæt efter brak
0
Nej
-
0
-
0
-
0
-
0
-
0
-
Afgrøde
Forfrugtsværdi
Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm
Uvandet grovsand
JB 1 + 3
Uvandet finsand
JB 2 + 4 og 10 – 121
Vandet jord alle jordtyper
Sandblandet
lerjord
JB 5 – 6
Lerjord
JB 7- 9
Korrektion for udbytte
Udbyttenorm
Kvælstofnorm
Udbyttenorm
Kvælstofnorm
Udbyttenorm
Kvælstofnorm
Udbyttenorm
Kvælstofnorm
Udbyttenorm
Kvælstofnorm
kg N/ha
Ja/Nej
hkg/ha
kg N/ha
hkg/ha
kg N/ha
hkg/ha
kg N/ha
hkg/ha
kg N/ha
hkg/ha
kg N/ha
kg N/hkg
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
Grønsager, friland,
særlige støtterettigheder
Asier
25
Ja
-
135
-
120
-
135
-
110
-
115
-
Asparges
25
Nej
-
150
-
150
-
150
-
150
-
150
-
Bladselleri
25
Ja
-
215
-
200
-
215
-
190
-
195
-
Blomkål
25
Ja
-
255
-
240
-
255
-
230
-
235
-
Broccoli
25
Ja
-
215
-
200
-
215
-
190
-
195
-
Courgette, squash
25
Ja
-
150
-
135
-
150
-
125
-
130
-
Grønkål
50
Ja
-
185
-
170
-
185
-
160
-
165
-
Gulerod
25
Ja
400
125
400
110
400
125
400
100
400
105
0,1
Hvidkål
50
Ja
-
285
-
270
-
285
-
260
-
265
-
Kinakål
25
Ja
-
195
-
180
-
195
-
170
-
175
-
Knoldselleri
50
Ja
-
235
-
220
-
235
-
210
-
215
-
Løg
25
Ja
-
165
-
150
-
165
-
140
-
145
-
Pastinak
0
Ja
-
165
-
150
-
165
-
140
-
145
-
Rodpersille
25
Ja
-
165
-
150
-
165
-
140
-
145
-
Porre
25
Ja
-
225
-
210
-
225
-
200
-
205
-
Rosenkål
50
Ja
-
240
-
225
-
240
-
215
-
220
-
Rødbede
25
Ja
-
180
-
165
-
180
-
155
-
160
-
Rødkål
50
Ja
-
265
-
250
-
265
-
240
-
245
-
Salat
25
Ja
-
165
-
150
-
165
-
140
-
145
-
Savoykål, spidskål
25
Ja
-
265
-
250
-
265
-
240
-
245
-
Spinat
25
Ja
-
120
-
105
-
120
-
95
-
100
-
Sukkermajs
25
Ja
-
155
-
140
-
155
-
130
-
135
-
Ærter, konsum
25
Nej
-
0
-
0
-
0
-
0
-
0
-
Jordskok, konsum
25
Nej
-
150
-
150
-
150
-
150
-
150
-
Grønsager, andre
25
Ja
-
265
-
250
-
265
-
240
-
245
-
Krydderurter
Bladpersille
25
Ja
-
205
-
190
-
205
-
180
-
185
-
Purløg
50
Ja
-
300
-
285
-
300
-
275
-
280
-
Krydderurter, andre
25
Ja
-
205
-
190
-
205
-
180
-
185
-
Græs og plantedække på udtagne marker
Brakmarker
0
Nej
-
0
-
0
-
0
-
0
-
0
-
Brak i randzoner
0
Nej
-
0
-
0
-
0
-
0
-
0
-
Vildtblanding
0
Nej
-
0
-
0
-
0
-
0
-
0
-
Spildfrø
0
Nej
-
0
-
0
-
0
-
0
-
0
-
Brak - olieræddike
0
Nej
-
0
-
0
-
0
-
0
-
0
-
Udyrkede arealer
Udyrket mark
0
Nej
-
0
-
0
-
0
-
0
-
0
-
Arealer med tilsagn om særlig støtte og som kan anvendes som udtagning
”Skovtilplantning”
0
Nej
-
0
-
0
-
0
-
0
-
0
-
20-årig udtagning
0
Nej
-
0
-
0
-
0
-
0
-
0
-
20-årig udtagning med skov
0
Nej
-
0
-
0
-
0
-
0
-
0
-
Miljøgræs brugt som udtagning
0
Nej
-
0
-
0
-
0
-
0
-
0
-
Vådområder brugt som udtagning
0
Nej
-
0
-
0
-
0
-
0
-
0
-
MVJ-udtagne arealer, der ikke er landbrugsarealer
0
Nej
-
0
-
0
-
0
-
0
-
0
-
Arealer med tilsagn om særlig støtte, hvis de anvendes som udtagning
Nedsættelse af kvælstoftilførsel
0
Nej
-
0
-
0
-
0
-
0
-
0
-
Dyrkning uden brug af plantebeskyttelsesmidler
0
Nej
-
0
-
0
-
0
-
0
-
0
-
Sprøjtefri randzoner
0
Nej
-
0
-
0
-
0
-
0
-
0
-
Ekstensive, randzoner
0
Nej
-
0
-
0
-
0
-
0
-
0
-
1 JB 12 kan indplaceres som andre jordtyper ud fra den aktuelle tekstur.
2 Korrektion af kvælstofnormen for højere forventet udbytte foretages i forhold til udbyttenormerne angivet i parentes, når forfrugten er alt andet end korn. Når forfrugten er korn, sker korrektionen i forhold til den først angivne udbyttenorm.
3 Udbytte i ton færdigvarer pr. ha (93 procent tørstof). Der kan omregnes mellem foderenheder og færdigvarer med faktoren 1 FE = 1,2 kg. færdigvare. For ”græs/kløvergræs til fabrik (omdrift)” og ”permanent græs til fabrik, min 6 tons udbytte” foretages udbyttekorrektion med 30 kg N pr. tons færdigvare.
4 For tildeling af kvælstofkvote til græs og kløvergræs i omdrift, permanent græs og kløvergræs, græsudlæg og græsefterafgrøder gælder kravene til benyttelse i nedenstående oversigtstabel. Kravene til benyttelse af markerne er angivet ved et minimum af antal græssende dyreenheder pr. ha.
5 Kvælstof afsat af græssende dyr fraregnes ved opgørelsen af produktionen af kvælstof i husdyrgødningen, for MVJ-tilsagn indgået i 2002 eller tidligere, jf. § 14, stk. 3-5.
6 Afgrødekategorien kan anvendes til græsmarker eller dele af græsmarker, hvor der ikke er græssende DE nok til at opfylde kravene for tildeling af norm, jf. oversigtstabellen.
7 Omfatter også lucerne, vikke og andre græsmarksbælgplanter.
8 Normen kan anvendes, når der tages et slæt efter 1. maj forud for en forårssået afgrøde med sent såtidspunkt som f.eks. silomajs. Normen kan også anvendes når der om foråret tages et slæt af italiensk rajgræs forud for høst af frø.
9 Til udlæg og efterslæt efter helsæd, vinterbyg og frøgræs høstet senest 1. august.
10 Til udlæg og efterslæt efter korn til modenhed og frøgræsser høstet efter 1. august.
11 For udlæg og efterslæt kan der kun tildeles norm til de arealer, der som minimum udnyttes som angivet i nedenstående oversigtstabel.
12 Der trækkes en eftervirkning på 17 kg N pr. ha »pligtige efterafgrøder«, dyrket i efteråret 2005 fra virksomhedens samlede kvælstofkvote 2005/2006. »Pligtige efterafgrøder«, jf. § 24, med eftervirkning på 17 kg N pr. ha anvendes, når der på virksomheden er udbragt under 0,8 DE pr. ha harmoniareal i forrige planperiode (inkl. anden organisk gødning, hvor 100 kg N svarer til en DE).
13 Der trækkes en eftervirkning på 25 kg N pr. ha »pligtige efterafgrøder«, dyrket i efteråret 2005 fra virksomhedens samlede kvælstofkvote 2005/2006. »Pligtige efterafgrøder«, jf. § 24, med eftervirkning på 25 kg N pr. ha anvendes, når der på virksomheden er udbragt 0,8 DE pr. ha harmoniareal og derover i forrige planperiode (inkl. anden organisk gødning, hvor 100 kg N svarer til en DE).
14 Til udlæg og efterslet til grøngødning dog ikke »pligtige efterafgrøder«.
15 Udbytte opgivet i afgrødeenheder=100 FE
16 Omfatter normen for vårbyg, havre, vårhvede og blandsæd til helsæd samt forfrugtsvirkningerne fra disse i planperioden 2004/2005.
17 Omfatter normen for vinterbyg, vinterrug, vintertriticale og vinterhvede samt blandinger til helsæd samt forfrugtsvirkningerne fra disse i planperioden 2004/2005.
18 Omfatter normen for vårbyg, havre, vårhvede og blandsæd til grønkorn samt forfrugtsvirkningerne til disse i planperioden 2004/2005.
19 Omfatter normen for vinterbyg, vinterrug, vintertriticale, vinterhvede samt blandsæd til grønkorn samt forfrugtsvirkningerne fra disse i planperioden 2004/2005.
20 Arealet skal være omlagt minimum hvert 5. år. For arealer, der har været henlagt eller planlægges henlagt i 5 år eller mere, bruges afgrøden: Permanent græs til fabrik, minimum 6 ton udbytte.
Beregning af norm
Kvælstofnormen for hovedafgrøden, som er den afgrøde, der angives i støtteansøgningen om enkeltbetaling i planperioden, beregnes som afgrødens norm (kolonne nr. 5, 7, 9, 11 og 13) fratrukket den angivne forfrugtsværdi af hovedafgrøden i sidste planperiode (kolonne nr. 2) forudsat, at forfrugtsværdien skal indregnes i afgrødenormen (kolonne nr. 3). Ved dyrkning af flere afgrøder pr mark pr. vækstsæson fratrækkes ikke forfrugtsværdi.
Jordtype
Jordtypen angives på basis af jordtypen i pløjelaget.
Udbytter
Tildeling af norm til en afgrøde forudsætter at afgrøden dyrkes og høstes efter almindelige landbrugsmæssigeprincipper.
De fastsatte udbyttenormer for korn, industriafgrøder og frø til udsæd er udbyttet ved den for afgrøden gældende basisvandprocent og renhed ved afregning.
For kartofler angives udbyttet som afregnet vare, idet der er korrigeret for frasortering og lagringssvind.
For grovfoder er udbytterne i nettofoderenheder.
For græs eller grønafgrøder, der sælges til grøntørring, kan udbyttet omregnes som 1 FE = 1,2 kg. færdigvare.
Normer for grovfoderafgrøder
Når den høstede fodermængde ikke opfodres på virksomheden, skal den solgte mængde (FE) kunne dokumenteres vha. salgsbilag. Hvis en
virksomhed lader græsarealer afgræsse af dyr tilhørende en anden virksomhed, skal afgræsningen dokumenteres med en kvittering for overførsel af
husdyrgødning, jf. 25, stk.3.
Normer for græs i omdrift
Indplacering af græs/kløvergræs i omdrift sker efter indholdet af kløver i afgrøden. Indplaceringen skal overholde kravet til antal græssende dyreenheder angivet i oversigtstabellen.
Normer for permanent græs
Normer for permanent græs, græsudlæg og græsefterafgrøder kan kun anvendes, når græsset benyttes til afgræsning eller slæt i et minimumsomfang, jf. oversigtstabellen. Kravet til benyttelse skal være overholdt for alle arealer med græs, hvor der tildeles kvælstofkvote eller græs, som er omfattet MVJ-ordninger, Ved afgræsning skal det kunne dokumteres, at der på græsmarkerne er et græsningstryk svarende til minimum antal græssende dyr, der er angivet i oversigtstabellen. Tages der et eller flere græsslæt på arealerne réduceres arealet, hvorpå derskal dokumenteres afgræsning med de i oversigten angivne andele pr. slæt. Normerne for permanent græs skal anvendes, når græsmarken har henligget eller planlgt henligget i 5 år eller mere.
Oversigtstabel-Minimum antal græssende dyreenheder pr. ha for at normerne for græskategorien kan anvendes
Græskategori
Andele, som hvert slæt på marken beslaglægger af markens samlede areal1)
Minimum antal græssende dyreenheder pr. ha2)
Permanent græs med meget lavt udbytteniveau3)
1,00
0,3
Permanent græs med lavt udbytteniveau3)
1,00
0,6
Permanent græs med normalt udbytteniveau4)
0,50
1,2
Miljøgræs, MVJ-ordning 1 (80 N)
0,50
0,8
Miljøgræs, MVJ-ordning 2 (O N) *3)
1,00
0,3
Permanent græs under 50 pct. kløver omlagt min. hvert 5. år
0,33
2,0
Permanent græs over 50 pct. kløver omlagt min. hvert 5. år
0,33
2,0
Permanent græs uden kløver omlagt min. hvert 5. år
0,33
2,5
Græs/kløvergræs (under 50 % pct. kløver) med ekstremt lavt udbytteniveau (omdrift)3)
1,00
0,3
Græs/kløvergræs (under 50 % pct. kløver) med meget lavt udbytteniveau (omdrift)3)
1,00
0,6
Græs/kløvergræs (under 50 pct. kløver) med lavt udbytteniveau (omdrift)3)
0,50
1,2
Kløvergræs under 50 % kløver (omdrift)
0,33
2,0
Kløvergræs over 50 % kløver (omdrift)
0,33
2,0
Lucerne og lucernegræs m. over 50 pct. lucerne (omdrift)
0,33
2,0
Græs uden kløver (omdrift)
0,33
2,5
Græs/kløvergræs, slæt før forårssået afgrøde eller ital. rajgræs til frø
1,00
1,5
Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet maj/juni
0,33
1,6
Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/tidlig frøgræs eller vinterbyg høstet senest 1. august
1,00
0,9
Græs, udlæg/efterslæt efter korn/sildig frøgræs
1,00
0,4
Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni
0,33
1,6
Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august
1,00
0,9
Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter korn
1,00
0,4
1) Andelen af markens græsareal, sombeslaglægges af slæt, kan maksimalt være 1,00.
2) Dyreenheder i svin, fjerkræ og pelsdyr samt dyr,der ikke kommer på græs, kan ikke medregnes. Antal dyreenheder opgøres efterhusdyrgødningsbekendtgørelsen. Ved dyr i græs fra anden virksomhedmultipliceres antal græssende DEmed2.
3) Der skal regnes med minimum 0,3 dyreenheder pr.hektar. Hvis der i gødningsregnskabet fratrækkes normproduktion for flere DE,skal antal DE fra gødningsregnskabet anvendes.
4) På særligt produktive permanente græsarealer kannormen for kløvergræs eller græs uden kløver i omdrift undtagelsesvistanvendes, såfremt der kan dokumenteres et græsningsniveau svarende til kravetfor græs i omdrift og at udbyttet overstiger 4000 FE pr. ha. Dokumentationenskal bestå af en foderplan med opgørelse af det samlede producerede antal FEpå virksomheden samt foderbehovet. Produktionen af FE skal opgøres ud fraudbyttenormerne for alle de dyrkede og indkøbte grovfoderafgrøder ogfoderbehovet beregnes ud fra et maksimalt foderforbrug af græsafgrøder på2500 FE pr. dyreenhed.
Bilag 1
Tabel 2: Vinterhvedesorter, hvortil normen for brødhvede kan anvendes.
Akratos
Asketis
Cardos
Cliff
Complet
Gefion
Globus
Grommit
Hereward
Heroldo
Kris
Opus
Penta
Terra
Tommi
Ure
Bilag 1
Tabel 3: Kvælstofnormer for andre plantekulturer
Afgrøde
Forfrugts-værdi
Indregning af forfrugts-værdi i afgrøden
Alle jordtyper
1
2
3
4
Kg N/ha
Ja/nej
Kvælstofnorm
Kg N/ha
Medicinplanter
Solhat
0
Nej
75
Medicinplanter, et- og toårige
0
Nej
80
Medicinplanter, stauder og vedplanter
0
Nej
80
Havefrø
Chrysanthemum Garland
30
Ja
60
Dild
30
Ja
90
Kinesisk kål
30
Ja
140
Karse
30
Ja
120
Roquette
30
Ja
110
Radis
30
Ja
120
Bladbede, rødbede
30
Ja
210
Grønkål
30
Ja
160
Gulerødder
30
Ja
160
Kål (hvid- og rødkål)
30
Ja
200
Persille
30
Ja
210
Kørvel
30
Ja
180
Majroe
30
Ja
160
Pastinak
30
Ja
120
Skorzonerrod
30
Nej
150
Havrerod
30
Ja
150
Purløg
30
Ja
120
Timian
30
Ja
120
Blomsterfrø
30
Ja
60
Andet havefrø
30
Ja
100
Småplanteproduktion og planteskoleplanter ( friland )
Buske og træer
0
Nej
150
Stauder
0
Nej
300
Blomsterløg
0
Nej
300
En-årige planter
0
Nej
300
Afgrøde
Forfrugts-værdi
Indregning af forfrugts-værdi i afgrøden
Alle jordtyper
1
2
3
4
Kg N/ha
Ja/nej
Kvælstofnorm
Kg N/ha
Frugt og bær
Melon
25
Ja
135
Græskar
25
Ja
135
Rabarber
50
Nej
100
Jordbær
0
Nej
80
Solbær
0
Nej
160
Ribs
0
Nej
160
Stikkelsbær
0
Nej
100
Brombær
0
Nej
100
Hindbær
0
Nej
100
Blåbær
0
Nej
100
Anden buskfrugt
0
Nej
85
Træfrugt
Kirsebær og blomme, Uden undervækst
0
Nej
100
Kirsebær og blomme, Undervækst af græs 1
0
Nej
150
Hyld
0
Nej
200
Hassel
0
Nej
85
Æble
0
Nej
140
Pærer
0
Nej
140
Druer
0
Nej
140
Anden træfrugt
0
Nej
100
Afgrøde
Forfrugts-værdi
Indregning af forfrugts-værdi i afgrøden
Alle jordtyper
1
2
3
4
Kg N/ha
Ja/nej
Kvælstofnorm
Kg N/ha
Væksthuskulturer 2
Tomat2
0
Nej
2350
Agurk2
0
Nej
2100
Salat2
0
Nej
900
Andre grønsager2
0
Nej
800
Snitblomster og snitgrønt2
0
Nej
1100
Potteplanter2
0
Nej
950
Planteskolekulturer (stauder og vedplanter undtagen frugtbuske)2
0
Nej
300
Småplanter (1-årige)2
0
Nej
300
Lukket system 1 (en-årige)3
0
Nej
Udbragt mængde
Lukket system 2 (stauder og vedplanter undtagen frugtbuske)3
0
Nej
Udbragt mængde
Andre specialafgrøder
Containerplads 1 (frugtbuske)4
0
Nej
550
Containerplads 2 (en-årige)4
0
Nej
550
Containerplads 3 (stauder og vedplanter undtagen frugtbuske)4
0
Nej
550
Svampe, champignon
0
Nej
Udbragt mængde
Afgrøde
Forfrugts-værdi
Indregning af forfrugts-værdi i afgrøden
Alle jordtyper
1
2
3
4
Kg N/ha
Ja/nej
Kvælstofnorm
Kg N/ha
Trækulturer
Skovdrift, alm.
0
Nej
0
Nyplantning i skov med træhøjde under 3 meter
0
Nej
15
Skovrejsning på tidligere landbrugsjord
0
Nej
0
Juletræer (inkl. pyntegrønt)
0
Nej
JB 2 og
4 - 12
JB 1 + 3
75
100
Energiskov og anden produktion
Lavskov
0
Nej
35
Pil
0
Nej
75
Poppel
0
Nej
75
El
0
Nej
75
Særlige kulturer til energi og anden produktion
Elefantgræs
0
Nej
75
Rørgræs
0
Nej
75
Sorrel
0
Nej
150
Øvrige afgrøder
Øvrige afgrøder
0
Nej
60
Naturarealer, etableret efter driftsloven
0
Nej
0
Naturlignende arealer
0
Nej
0
Fragået mark
0
Nej
0
Mark sammenlagt med anden mark
0
Nej
0
1 Beregnes på den del af arealet, der er græsdækket, og som høstes eller afgræsses i planperioden.
2 Kvælstofnormerne gælder for åbne systemer og er angivet i kg N årligt pr. ha grundareal væksthus. For kulturer dyrket i færre end 52 uger beregnes kvælstofnormen forholdsmæssigt. For tomat og agurk er normen angivet for én dyrkningssæson. For tomat er dyrkningssæsonen 9 måneder. For virksomheder, der over for Plantedirektoratet kan dokumentere, at de har en dyrkningssæson på 11 måneder, er normen for tomat dog 3000 kg N pr. ha. Normen for salat er baseret på produktion af 7 hold pr. år. For virksomheder, der overfor Plantedirektoratet kan dokumentere, at de har flere hold end 7 hold pr. år, korrigeres normen forholdsmæssigt.
3 Recirkulering er et lukket vandingssystem, hvor det overskydende vandingsvand (gødningsvand) føres tilbage til en beholder (kar eller bassin), hvorfra det ved næste vanding pumpes op og blandes med en vis procent gødningsvand fra gødningsblanderen.
4 En containerplads er et afgrænset, planeret dyrkningsareal på friland, hvorpå der dyrkes planter i potter (containere).
Beregning af norm
Kvælstofnormen for hovedafgrøden, som er den afgrøde, der angives i hektarstøtteordningen i planperioden, beregnes som afgrødens norm
(kolonne 4) fratrukket den angivne forfrugtsværdi af hovedafgrøden i sidste planperiode (kolonne 2) forudsat, at forfrugtsværdien skal indregnes i
afgrødenormen (kolonne 3). Ved dyrkning af flere afgrøder pr. mark pr. vækstsæson fratrækkes ikke forfrugtsværdi.«
Bilag 1
Tabel 4: Faktorer til korrektion af kvælstofkvote for højere udbytter i afgrøde anvendt til foder
Afgrøde
Udbyttekorrektion
kg N pr. hkg
kg N pr. FE1)
Selvregulerende udbyttekorrektion
kg N pr. hkg
kg N pr. FE2)
1
2
3
Vårsæd til modenhed
Vårbyg
1,5
1,0
Vårhvede
1,7
1,0
Havre
1,5
0,9
Andre kornarter, vårsået
1,5
1,0
Majs til modenhed
1,5
0,8
Bælgsæd + korn, vårsået, max. 50 % bælgsæd
0,5
0,5
Vintesæd til modenhed
Vinterbyg
1,2
1,0
Vinterhvede
1,3
1,0
Vinterrug
1,2
0,8
Hybridrug
1,2
0,8
Triticale
1,2
0,9
Andre kornarter, efterårssået
1,2
1,0
Oliefrø
Vårraps
1,5
1,5
Vinterraps
1,5
1,5
Rybs
1,5
1,5
Bælgsæd
Ærter
0
0
Hestebønner
0
0
Sødlupin
0
0
Ærtehelsæd
0
0
Flerårig bælgsæd
0
0
Anden bælgsæd til modenhed
0
0
Helsæd, vår
Vårkorn, helsæd
0,01
0,01
Bælgsæd + korn, helsæd (max 50 % bælgsæd)
0,01
0,01
Ærtehelsæd
0
0
Silomajs
0,015
0,010
Helsæd,vinter
Vinterkorn, helsæd
0,01
0,01
Korn, grønkorn
Vårkorn, grønkorn
0,02
0,02
Bælgsæd + korn, grønkorn
0,02
0,02
Vintersæd, grønkorn
0,02
0,02
Græsafgrøder, vedvarende
Permanent græs med meget lavt udbytteniveau
0,01
0,01
Permanent græs med lavt udbytteniveau
0,01
0,01
Permanent græs med normalt udbytteniveau
0,01
0,01
Miljøgræs MVJ-ordning 1 (80 N)
0,01
0,01
Miljøgræs MVJ-ordning 2 (0 N)
0,01
0,01
Permanent græs under 50 % kløver omlagt min hvert 5. år
0,01
0,01
Permanent græs over 50 % kløver omlagt min hvert 5. år
0,01
0,01
Permanent græs uden 50 % kløver omlagt min hvert 5. år
0,02
0,02
Græs i omdrift
Græs/kløvergræs (under 50 % kløver) med ekstremt lavt udbytteniveau
0,01
0,01
Græs/kløvergræs (under 50 % kløver) med meget lavt udbytteniveau
0,01
0,01
Græs/kløvergræs (under 50 % kløver) med lavt udbytteniveau
0,01
0,01
Kløvergræs under 50 % kløver (omdrift)
0,01
0,01
Kløvergræs over 50 % kløver (omdrift)
0
0
Lucerne og lucernegræs m. over 50 % lucerne (omdrift)
0
0
Græs uden kløver (omdrift)
0,02
0,02
Andre foderafgrøder
Fodersukkerroer
0,01
0,01
Kålroer
0,01
0,01
Fodermarvkål
0,02
0,02
Udlæg og efterafgrøder
Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet maj/juni
0,02
0,02
Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/tidlig frøgræs eller vinterbyg høstet senest 1. august
0,02
0,02
Græs, udlæg/efterslæt efter korn/sildig frøgræs
0,02
0,02
Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni
0,01
0,01
Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august
0,01
0,01
Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter korn
0,01
0,01
1) Korrektionsfaktorer for bedrifter med produktionsopgørelse.
2) Korrektionsfaktorer for bedrifter uden produktionsopgørelse.
§ 1. Virksomheder, der har aktiviteter inden for planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf, men som anvender en anden kode, end de branchekoder, der er nævnt i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, herefter loven, bilag 1, kan anmeldes til Plantedirektoratets register, jf. lovens § 2, hvis aktiviteterne medfører en årlig momsregistreret omsætning på mere end 20.000 kr.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte virksomheder, der har en samlet husdyrbesætning på mere end 10 dyreenheder, har mere end 1,0 dyreenhed pr. hektar eller modtager mere end 25 tons husdyrgødning eller anden organisk gødning i perioden 1. august til 31. juli, skal anmeldes Plantedirektoratets register, jf. lovens § 2.
Stk. 3. Antallet af dyreenheder opgøres efter reglerne i bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (husdyrgødningsbekendtgørelsen).
Bilag 2
Tabel 4: Gram råprotein pr. foderenhed i grovfoderafgrøder til kvæg
Bilag 2
Tabel 1
Opgørelse af antal dyr inden for forskellige husdyrarter
Tabel 2
Indhold af kvælstof i husdyrgødning
Tabel 3
Korrektion af kvælstofindhold i husdyrgødning
Tabel 4
Gram råprotein pr. foderenhed i grovfoderafgrøder til kvæg
Tabel 5
Gram råprotein pr. kg foder samt indhold af foderenheder pr. kg i fodermidler til svin.
Bilag 2
Tabel 1: Opgørelse af antal dyr inden for forskellige husdyrarter
Husdyrart
Opgørelse
1 årsko uden o pdræt
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser
(tung race og Jersey opgøres hver for sig)
1 årsammeko uden opdræt
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser
(tung race og Jersey opgøres hver for sig)
1 årsopdræt (småkalve 0-6 mdr. (både fra malkekøer og ammekøer))
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig). 1 årsopdræt svarer til 365 foderdage
1 årsopdræt (kvier/stude 6 mdr.- kælvning/ slagtning (både fra malkekøer og ammekøer))
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig). 1 årsopdræt svarer til 365 foderdage
1 stk. tyrekalv 0-6 mdr.
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig)
1 stk. ungtyr 6 mdr. - slagtning
Salgsbilag i perioden
(tung race og Jersey opgøres hver for sig)
1 årsso med 23,2 grise til 7,2 kg
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. Dyrene tælles som søer fra og med første løbning
Alternativt kan en årsso opgøres som 365 foderdage
10 stk. producerede smågrise,
7,2–30 kg
En opgørelse skal ud fra løbende besætningsoptegnelser både gøre rede for det antal smågrise, der forbliver i egen besætning og det antal, der sælges
10 stk. producerede slagtesvin,
30–102 kg
Normtallene for slagtesvin er baseret på producerede slagtevin. Baseres opgørelsen på levende slagtesvin beregnes de producerede producerede slagtesvin = leverede slagtesvin x 1,01.
1000 stk. producerede slagtekyllinger
Salgsbilag i perioden, fordelt på de fire kategorier 32, 35, 40 eller 45 dage, skrabekyllinger eller økologiske slagtekyllinger
100 stk. producerede kalkuner
Salgsbilag i perioden, fordelt på de to kategorier hunner eller hanner
100 stk. producerede ænder
Salgsbilag i perioden
100 stk. producerede gæs
Salgsbilag i perioden
100 årshøns
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. 1 årshøne svarer til 365 foderdage.
100 stk. producerede hønniker
Købs- og salgsbilag
1 årstæve, mink
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser
1 årstæve,
ræve eller finnracoon
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser
1 årshest
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. Føl medregnes fra fravænningstidspunktet. Opgøres inden for vægtkategorierne under 300 kg, 300-500 kg, 500-700 kg og over 700 kg
1 stk. moderfår eller ged
Antal moderdyr uafhængigt af antal afkom
Bilag 2
Tabel 2: Indhold af kvælstof i husdyrgødning
Tabellen angiver normer for årsproduktion og indhold af kvælstof i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrarter, staldtype og gødningstype. For visse dyrearter kan der korrigeres for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau, fodermængde og –sammensætning. Der henvises til tabel 3.
Husdyrart og staldtype
Gødningstype
Indhold
kg kvælstof
(ab lager)
1 årsko uden opdræt (malkekvæg, tung race)
Bindestald med grebning
Fast gødning
+ ajle
61,5
55,6
Bindestald med riste
Gylle
129,7
Sengestald med fast gulv
Gylle
120,5
Sengestald med spalter (kanal, linespil)
Gylle
125,7
Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Gylle
123,1
Dybstrøelse (hele arealet)
Dybstrøelse
129,8
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
+ gylle
81,8
47,5
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)
Dybstrøelse
+ gylle
81,8
49,6
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Dybstrøelse
+ gylle
81,8
48,5
Trædeudmugning
Gylle
128,9
1 årsko uden opdræt (malkekvæg, Jersey)
Bindestald med grebning
Fast gødning
+ ajle
50,9
45,8
Bindestald med riste
Gylle
107,1
Sengestald med fast gulv
Gylle
99,5
Sengestald med spalter (kanal, linespil)
Gylle
103,9
Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Gylle
101,7
Dybstrøelse (hele arealet)
Dybstrøelse
107,3
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
+ gylle
67,2
39,2
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)
Dybstrøelse
+ gylle
67,2
40,9
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Dybstrøelse
+ gylle
67,2
40,1
Trædeudmugning
Gylle
106,2
1 årsammeko uden opdræt1 )
Bindestald med grebning
Fast gødning
+ ajle
23,0
37,7
Bindestald med riste
Gylle
65,8
Dybstrøelse (hele arealet eller kort ædeplads med fast gulv)
Dybstrøelse
65,7
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
+ gylle
40,0
24,1
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)
Dybstrøelse
+ gylle
40,0
25,1
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Dybstrøelse
+ gylle
40,0
24,6
Trædeudmugning
Gylle
65,3
1 årsopdræt (småkalv 0-6 mdr., tung race)2)+ 3)
Dybstrøelse (hele arealet)
Dybstrøelse
24,8
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
24,8
1 årsopdræt (kvier/stude 6 mdr. – kælvning (28 mdr.)/slagtning, tung race)2)+3)
Bindestald med grebning
Fast gødning
+ ajle
17,5
17,0
Bindestald med riste
Gylle
38,2
Sengestald med fast gulv
Gylle
35,5
Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)
Gylle
37,0
Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Gylle
36,3
Dybstrøelse, hele arealet
Dybstrøelse
39,6
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
38,5
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
+ gylle
25,3
13,8
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)
Dybstrøelse
+ gylle
25,3
14,5
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Dybstrøelse
+ gylle
25,3
14,2
Trædeudmugning
Gylle
38,4
Spaltegulvbokse
Gylle
35,4
1 årsopdræt (småkalv 0-6 mdr., Jersey )2)+3)
Dybstrøelse (hele arealet)
Dybstrøelse
18,8
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
18,8
1 årsopdræt (kvier/stude 6 mdr. – kælvning (25 mdr.)/slagtning, Jersey)2)+3)
Bindestald med grebning
Fast gødning
+ ajle
13,0
12,6
Bindestald med riste
Gylle
28,2
Sengestald med fast gulv
Gylle
26,2
Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)
Gylle
27,4
Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Gylle
26,8
Dybstrøelse, hele arealet
Dybstrøelse
29,6
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
28,6
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
+ gylle
18,8
10,2
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)
Dybstrøelse
+ gylle
18,8
10,7
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Dybstrøelse
+ gylle
18,8
10,4
Trædeudmugning
Gylle
28,4
Spaltegulvbokse
Gylle
26,1
1 stk. tyrekalv, 0-6 mdr., tung race2) +4)
Dybstrøelse (hele arealet)
Dybstrøelse
10,8
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
10,8
1 stk. ungtyr, 6 mdr. – slagtning (440 kg), tung race2) +4)
Bindestald med grebning
Fast gødning
+ ajle
11,6
9,8
Bindestald med riste
Gylle
23,7
Dybstrøelse, hele arealet
Dybstrøelse
25,0
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
24,2
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
+ gylle
16,1
8,6
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)
Dybstrøelse
+ gylle
16,1
9,0
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Dybstrøelse
+ gylle
16,1
8,8
Trædeudmugning
Gylle
24,0
Spaltegulvbokse
Gylle
21,9
1 stk. tyrekalv, 0-6 mdr., Jersey2)+5)
Dybstrøelse (hele arealet)
Dybstrøelse
8,0
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
8,0
1 stk. ungtyr 6 mdr. – slagtning (328 kg), Jersey2)+5)
Bindestald med grebning
Fast gødning
+ ajle
8,4
8,3
Bindestald med riste
Gylle
18,4
Dybstrøelse, hele arealet
Dybstrøelse
18,9
Dybstrøelse + kort ædeplads. Dybstrøelse med fast gulv.
Dybstrøelse
18,9
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
+ gylle
11,8
6,7
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)
Dybstrøelse
+ gylle
11,8
7,0
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Dybstrøelse
+ gylle
11,8
6,8
Trædeudmugning
Gylle
19,1
Spaltegulvbokse
Gylle
17,0
1 årsso m. 24,6 grise til 7, 2 kg6)+7)
Bidrag fra løbe- og drægtighedsstald
Individuel opstaldning, delvis spaltegulv
Gylle
16,8
Individuel opstaldning, fuldspaltegulv
Gylle
16,0
Individuel opstaldning, fast gulv
Fast gødning
+ ajle
3,9
9,4
Løsgående, dybstrøelse + spaltegulv
Dybstrøelse
+ gylle
4,7
11,0
Løsgående, dybstrøelse + fast gulv
Dybstrøelse
+ gylle
4,7
10,7
Løsgående, dybstrøelse
Dybstrøelse
13,9
Bidrag fra farestald6 )
Kassestier, delvis spaltegulv
Gylle
7,2
Kassestier, fuldspaltegulv
Gylle
6,4
Løsdrift, fast gulv
Fast gødning
+ ajle
2,5
3,0
Løsdrift, delvis spaltegulv
Fast gødning
+ gylle
1,3
4,7
Friland8)
Anden husdyrgødning
9,3
10 smågrise, 7,2-30 kg9)+14)
Toklimastald, delvis spaltegulv
Gylle
5,6
Fuldspaltegulv
Gylle
5,2
Drænet gulv + spalter (50/50)
Gylle
5,3
Fast gulv
Fast gødning
+ ajle
1,5
2,3
Dybstrøelse
Dybstrøelse
3,2
10 producerede slagtesvin, 30-102 kg9)+10)+15
Fuldspaltegulv
Gylle
26,3
Delvis spaltegulv
Gylle
27,7
Drænet gulv + spalter (33/67)
Gylle
26,9
Fast gulv
Fast gødning
+ ajle
8,3
12,5
Dybstrøelse, opdelt lejeareal
Dybstrøelse
+ gylle
9,4
13,8
Dybstrøelse
Dybstrøelse
18,9
Slagtekyllinger, 1000 stk. produceret
Produktionstid, 32 dage11)
Dybstrøelse
20,6
Produktionstid, 35 dage11)
Dybstrøelse
26,9
Produktionstid, 40 dage11)
Dybstrøelse
36,9
Produktionstid, 45 dage11)
Dybstrøelse
46,8
Skrabekyllinger, 56 dage
Dybstrøelse
38,1
Økologiske slagtekyllinger, 81 dage
Dybstrøelse
72,5
Slagtefjerkræ, 100 stk. produceret
Kalkuner, tunge hunner, produktionstid 112 dage
Dybstrøelse
29,1
Kalkuner, tunge hanner, produktionstid 147 dage
Dybstrøelse
52,9
Ænder, produktionstid 52 dage
Dybstrøelse
11,2
Gæs, produktionstid 91 dage
Dybstrøelse
34,4
Høns, 100 årshøner (1 årshøne = 365 foderdage)12)
Fritgående, konsumæg, gulvdrift + gødningskummer
Dybstrøelse
+ fast gødning
17,9
27,0
Fritgående, konsumæg, gulvdrift uden gødningskummer
Dybstrøelse
53,9
Økologiske, konsumæg, gulvdrift + gødningskummer
Dybstrøelse
+ fast gødning
19,1
28,7
Økologiske, konsumæg, gulvdrift
Dybstrøelse
55,3
Skrabehøner, konsumæg, gulvdrift + gødningskummer
Dybstrøelse
+ fast gødning
18,9
28,7
Skrabehøner, konsumæg, fleretagesystem med gødningsbånd
Dybstrøelse
+ fast gødning
14,3
48,2
Burhøns, konsumæg, gødningskælder
Fast gødning
54,8
Burhøns, konsumæg, bånd
Fast gødning
56,0
Burhøns, konsumæg, bånd
Gylle
64,6
Rugeæg (HPR-høner), gulvdrift + gødningskummer
Dybstrøelse
+ fast gødning
48,2
17,8
Hønniker, 100 stk. produceret
Konsum, bure, produktionstid 119 dage
Fast gødning
4,9
Konsum, gulvdrift, produktionstid 119 dage
Dybstrøelse
6,7
Rugeæg (hønniker, HPR), gulvdrift, produktionstid 119 dage
Dybstrøelse
9,8
Pelsdyr, 1 årstæve
Mink, bure, gødningsrende, ugentlig tømning
Gylle
2,5
Mink, bure (grusbund)
Fast gødning
0,9
Ræve og finnraccoon (grusbund)
Fast gødning
2,2
Heste
1 voksen årshest, under 300 kg
Dybstrøelse
20,6
1 voksen årshest, 300 kg indre end 500 kg
Dybstrøelse
34,1
1 voksen årshest, 500 kg indre end 700 kg
Dybstrøelse
42,7
1 voksen årshest, 700 kg og derover
Dybstrøelse
52,1
Får og geder, 1 moderdyr med afkom
Får
Dybstrøelse
14,2
Mohairgeder
Dybstrøelse
11,3
Kødgeder
Dybstrøelse
13,8
Malkegeder
Dybstrøelse
14,3
Andre dyrearter eller staldsystemer13)
Kg N pr. dyreenhed
Kvæg, andre staldsystemer
100,0
Svin, andre staldsystemer
100,0
Fjerkræ, andre arter eller staldsystemer
100,0
Pelsdyr, andre staldsystemer
100,0
Heste, andre staldsystemer
100,0
Andre dyrearter
100,0
1) For opdræt og fedekvæg anvendes normen for henholdsvis årsopdræt, tung race og tyrekalve/ungtyre, tung race.
2) Gødningsproduktionen fra opdræt og fedekvæg er opdelt i henholdsvis småkalve og kvier/stude/ungtyre. Kalvene er defineret som småkalve i de første 6 måneder, hvor de går på dybstrøelse, og som kvier/stude/ungtyre i tiden efter overførsel til endeligt staldsystem.
3) 1 stk. årsopdræt modsvarer 365 foderdage.
4) For avlstyre op til 440 kg anvendes samme normer som for tyrekalve og ungtyre. For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for ungtyre fra 6 mdr. til 440 kg.
5) For avlstyre op til 328 kg anvendes samme normer som for tyrekalve og ungtyre. For tungere avlstyre bruges værdi pr. årstyr, som er 2 gange normerne for ungtyre fra 6 mdr. til 328 kg.
6) Normalt fordeler foderforbruget sig for en årsso med 70 % i løbe/drægtighedsstalden og 30 % i farestalden. Gødningsproduktionen for en årsso er derfor opdelt i et bidrag fra løbe/drægtighedsstalden og i et bidrag fra farestalden. Ved angivelse af antal dyr angives det fulde antal årssøer både i løbe/drægtighedsstalden og i farestalden. Hvis man f. eks. har 50 årssøer, angives 50 årssøer i løbe/drægtighedsstalden og 50 årssøer i farestalden.
7) Sælges der polte, der afviger fra en afgangsvægt på 102 kg, kan kvælstofmængden korrigeres på samme måde som for slagtesvin med afvigende afgangsvægt.
8) Ved normen for frilandsproduktion er det forudsat, at søerne er på stald i løbe/drægtighedsperioden og på friland i fareperioden.
9) For tungsvin (30-110 kg) med en gennemsnitlig slagtevægt på 84 kg eller højere ganges normtallene med 1,15.
10) Ved FRATS-produktion (grise fra fravænning t il s lagtning) anvendes summen af normen for smågrise og normen for slagtesvin. Har man f.eks. 500 FRATS-grise, angives 500 smågrise og 500 slagtesvin. Ved korrektion (type 1 eller type 2) anvendes formlerne for slagtesvin. Korrektionsfaktoren skal ganges på normtallet for slagtesvin og ikke på summen af normtallene for smågrise og slagtesvin.
11) Ved afvigende slagtealdre kan der ud fra værdierne for de angivne slagtealdre korrigeres til mellemliggende slagtealdre.
12) Normtallene er angivet pr. 100 enheder á 365 foderdage. Antal foderdage opgøres ud fra løbende registreringer af dødeligheden og beregnes normalt i effektivitetskontrollen. Antal foderdage kan dog også beregnes vha. følgende formel: (antal indsatte høner × læggeperiodens varighed i dage) × 0,5 × (antal indsatte høner + antal høner ved afslutning)/antal indsatte høner, idet det antages, at dødeligheden er jævnt fordelt over hele produktionsforløbet.
13) Husdyrgødningens årlige kvælstofindhold opgøres for andre arter eller staldsystemer ud fra antal dyreenheder gange mængden af kg kvælstof pr.dyreenhed.
14) For smågrise er normtallene baseret på levende smågrise. I stedet kan anvendes producerede smågrise fra en smågriserapport.
15) For slagtesvin er normtallene baseret på producerede svin. Baseres opgørelsen på leverede slagtesvin, beregnes de producerede: Producerede slagtesvin = leverede slagtesvin ×1,01
Bilag 2
Tabel 3: Korrektion af kvælstofindhold i husdyrgødning
Kvælstofindholdet i husdyrgødningen kan for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstofindholdet korrigeres herefter ved at gange den beregnede produktion af husdyrgødning med korrektionsfaktoren.
Formler til korrektion af kvælstofindhold i husdyrgødning
Malkekøer, tung race
Type 1
For hver 100 kg mælk, som produceres mere eller mindre end 8745 kg mælk pr. årsko for tung race, tillægges eller fratrækkes 0,6 % af kvælstoffet i gødningen.
Type 2
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen
((FE pr. årsko ´ g råprotein pr. FE / 6250) – (kg mælk pr. årsko ´ pct. protein i mælk / 638) – 1,7) / 134,5
Malkekøer, Jersey
Type 1
For hver 100 kg mælk, som produceres mere eller mindre end 6185 kg mælk pr. årsko for jersey, tillægges eller fratrækkes 1,0 % af kvælstoffet i gødningen.
Type 2
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen
((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE / 6250) – (kg mælk pr. årsko x pct. protein i mælk / 638) – 1,0) / 111,1
Ammekøer (uden opdræt)
Type 2
Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen
((FE pr. årsko × g råprotein pr. FE/6250)-10,4)/68,2
Årsopdræt (småkalv 0-6 mdr. tung race)
Type 1
Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.).
Der korrigeres med følgende faktor
(((alder, ind + alder, afgang) × 0,0562) + 1,48) / 1,82
Årsopdræt (småkalv 0-6 mdr., Jersey)
Type 1
Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.).
Der korrigeres med følgende faktor
(((alder, ind + alder, afgang) × 0,0433) + 1,14) / 1,4
Årsopdræt (kvier/stude 6 mdr. – kælvning (28 mdr.)/slagtning, tung race)
Type 1
Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.).
Der korrigeres med følgende faktor
(((alder, ind + alder, afgang) × 0,0562) + 1,48) / 3,39
Årsopdræt (kvier/stude 6 mdr. – kælvning (25 mdr.)/slagtning, Jersey)
Type 1
Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.).
Der korrigeres med følgende faktor
(((alder, ind + alder, afgang) × 0,0433) + 1,14) / 2,5
1 tyrekalv (0-6 mdr., tung race)
Type 1:*
Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (kg) korrigeres med følgende faktor
(1,825 × (vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00605 × ((vægt, afgang)2 – (vægt, ind)2 )) / 612
*) Bortset fra slagtevægten kan vægten fastsættes på følgende måde
Fødselsvægten er 40 kg og tilvæksten 30 kg pr. måned op til 6 måneder.
Type 2
Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foder korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor
(( FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg tilvækst × 0,0287)) / 11,6
I tyrekalv (0-6 mdr., Jersey)
Type 1:*
Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (kg) korrigeres med følgende faktor
(2,308 ×(vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00676 × ((vægt, afgang)2 –
(vægt, ind)2 )) / 415
*) Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde
Fødselsvægten er 25 kg og tilvæksten 20 kg pr. måned op til 6 måneder.
Type 2
Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foder korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor
((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg tilvækst × 0,0287)) / 8,5
Fedekvæg, tung race, 220-440 kg
Type 1:*
Hvis indgangsvægten og/eller afgangsvægten afviger korrigeres med følgende faktor
(1,825 x (vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00605 ×((vægt, afgang)2 – (vægt, ind)2 )) / 1280
*) Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: 33 kg pr. måned (for dyr over 6 mdr.).
Type 2
Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foderet korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor
((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang x g råprotein pr. FE / 6250) – (kg tilvækst x 0,0245)) / 24,3
Fedekvæg, Jersey, 145-328 kg
Type 1:*
Hvis indgangsvægten og/eller afgangsvægten afviger fra 328 kg, korrigeres med følgende faktor
(2,308 x (vægt, afgang – vægt ind) + 0,00676 x ((vægt, afgang)² – (vægt, ind)2 )) / 1007
*) Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: 28 kg pr. måned (for dyr over 6 mdr.).
Type 2
Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foderet korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor
((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang x g råprotein pr. FE / 6250) – (kg tilvækst x 0,0245)) / 18,9
Søer
Type 2
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, antal fravænnede grise og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen
((FE pr. årsso × råprotein pr. FE) / 6250 – 1,50 – (antal fravænnede grise pr. årsso × fravænningsvægt × 0,024 kg N pr. kg tilvækst)) / 27,21)
1) Såfremtder kun anvendes fodeblandinger deklareret med FEsv.sættesFE lig FEsv.Såfremt deranvendes foderblandinger deklareret med både FEsvog FEdranvendes følgende
FEpr. årsso beregnes som summen af FEsvog FEdr, og gråprotein pr. FE beregnes som et vægtet gennemsnit af de anvendte foderblandingersråproteinindhold (g råprotein pr. FEsv× FEsv pr. årsso + g råprotein pr. FEdr × FEdrpr. årsso)/ (FEsv+ FEdr).
Smågrise
Type 1
Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres med følgende faktor
((afgangsvægt - indgangsvægt) x (20,95 + 0,177 x (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 628
Type 2
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen
((FEsv pr. produceret gris ´ g råprotein pr. FEsv / 6250) – ((afgangsvægt – indgangsvægt) ´ 0,026 kg N pr. kg tilvækst)) / 0,628
Slagtesvin
Type 1
Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres med følgende faktor
((afgangsvægt – indgangsvægt) x (20,95 + 0,177 x (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 3190
Type 2
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen
((FEsv pr. produceret svin ´ g råprotein pr. FEsv / 6250) – ((slagtevægt ´ 1,31 – indgangsvægt) ´ 0,028 kg N pr. kg tilvækst)) / 3,19
Slagtefjerkræ
Type 2
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlerne
Slagtekyllinger, 32 dage
((kg foder pr. produceret kylling × protein pct. i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 28,8))/32,2
Slagtekyllinger, 35 dage
((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling x 28,8))/42,1
Slagtekyllinger, 40 dage
((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling x 28,8))/58,1
Slagtekyllinger, 45 dage
((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling x 28,8))/73,7
Skrabekyllinger, 56 dage
((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling x 28,8))/63,4
Slagtekyllinger, økol., 81 dage
((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling x 28,8))/127,0
Kalkuner, hunner
((kg foder pr. produceret kalkun x protein pct. i foder x 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 2,88))/48,1
Kalkuner, hanner
((kg foder pr. produceret kalkun x protein pct. i foder x 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 2,88))/87,8
Ænder
((kg foder pr. produceret and x protein pct. i foder x 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret and x 2,4))/17,3
Gæs
((kg foder pr. produceret gås x protein pct. i foder x 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret gås x 2,4))/56,1
Høns og hønniker
Type 2
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, produktion af æg og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlerne
Fritgående høns
((kg foder pr. årshøne x protein pct. i foder x 0,16) – (kg æg pr. årshøne x 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne x 2,88))/88,2
Økologiske høns
((kg foder pr. årshøne x protein pct. i foder x 0,16) – (kg æg pr. årshøne x 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne x 2,88))/94,0
Skrabehøns
((kg foder pr. årshøne x protein pct. i foder x 0,16) – (kg æg pr. årshøne x 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne x 2,88))/85,3
Burhøns
((kg foder pr. årshøne x protein pct. i foder x 0,16) – (kg æg pr. årshøne x 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne x 2,88))/73,2
HPR-høner
((kg foder pr. årshøne x protein pct. i foder x 0,16) – (kg æg pr. årshøne x 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne x 2,88))/105,8
Hønniker, konsum
((kg foder pr. produceret hønnike x protein pct. i foder x 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 2,88))/10,7
Hønniker, HPR
((kg foder pr. produceret hønnike x protein pct. i foder x 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 2,88))/14,3
Mink
Type 2
Ved opgørelse af fodermængde skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen
(kg foder pr. årstæve)/201
Bilag 2
Tabel 4: Gram råprotein pr. foderenhed i grovfoderafgrøder til kvæg
Afgrøder
Gram råprotein
pr. foderenhed
Roer, rod + top
Foderroer
74
Sukkerroer
60
Kålroer
102
Turnips
115
Rod + top
127
Roetop, frisk
190
Roetop, ensilage
225
Kålroetop
241
Top + pulpetter
180
Top + halm
204
Top + halm + pulpetter
200
Helsæd + top
155
Samensilage
Ensilerede roer + top + pulpetter
148
Ensilerede roer + halm
112
Gulerødder og kartofler
Gulerødder
108
Kartofler
91
Lucerne
Lucerne, begyndende blomstring
288
Lucerne i blomst
296
Lucerne efter blomstring
332
Kløvergræs
Kløvergræs, 6-8 cm, 20 % kløver
238
Kløvergræs, 12-15 cm, 20 % kløver
231
Kløvergræs, 20-25 cm, 20 % kløver
222
Kløvergræs, 6-8 cm, 40 % kløver
247
Kløvergræs, 12-15 cm, 40 % kløver
240
Kløvergræs, 20-25 cm, 40 % kløver
231
Kløvergræs, 6-8 cm, 60 % kløver
255
Kløvergræs, 12-15 cm, 60 % kløver
248
Kløvergræs, 20-25 cm, 60 % kløver
240
Kløvergræs, 6-8 cm, tidlig, vanding
225
Kløvergræs, 6-8 cm, midt, vanding
251
Kløvergræs, 6-8 cm, sen, vanding
274
Kløvergræs, 6-8 cm, tidl., ingen vanding
226
Kløvergræs, 6-8 cm, midt, ingen vanding
238
Kløvergræs, 6-8 cm, sen, ingen vanding
266
Kløvergræs, 12-15 cm, tidl., vanding
218
Kløvergræs, 12-15 cm, midt, vanding
244
Kløvergræs, 12-15 cm, sen, vanding
267
Kløvergræs, 12-15 cm, tidl., ingen vanding
218
Kløvergræs, 12-15 cm, midt, ingen vanding
236
Kløvergræs, 12-15 cm, sen, ingen vanding
267
Italiensk rajgræs
Italiensk rajgræs, forår, tidl.
238
Italiensk rajgræs, forår, midt
216
Italiensk rajgræs, forår, sen
203
Italiensk rajgræs, efter helsæd
211
Italiensk rajgræs, efter korn
222
Enggræs
Varigt enggræs
232
Græs
Græs, 6-8 cm
230
Græs, 12-15 cm
223
Græs, 20-25 cm
214
Helsæd, frisk
Galega
280
Hvidkløver, begyndende blomstring
238
Rødkløver, begyndende blomstring
196
Fodermarvkål
148
Hestebønner
210
Sød lupin
264
Havre, ærter, vikker
206
Grønbyg før skridning
185
Byghelsæd
137
Havrehelsæd
190
Majs, frisk
128
Rug, frisk
168
Ærter
188
Lucerneensilage
Lucerneensilage, høj FK
242
Lucerneensilage, lav FK
311
Kløvergræsensilage
Kløvergræsensilage, høj FK, 20 % kløver
187
Kløvergræsensilage, midl. FK, 20 % kløver
192
Kløvergræsensilage, lav FK, 20 % kløver
199
Kløvergræsensilage, høj FK, 40 % kløver
191
Kløvergræsensilage, midl. FK, 40 % kløver
202
Kløvergræsensilage, lav FK, 40 % kløver
211
Kløvergræsensilage, høj FK, 60 % kløver
205
Kløvergræsensilage, midl. FK, 60 % kløver
222
Kløvergræsensilage, lav FK, 60 % kløver
236
Græsensilage
Forårsudlagt ital. rajgræs, ensilage
205
Efterafgrøde, helsæd, ensilage
226
Efterafgrøde, korn, ensilage
231
Hundegræs, ensilage
231
Varigt enggræs, ensilage
209
Græsensilage, høj FK
188
Græsensilage, midl. FK
194
Græsensilage, lav FK
198
Græsensilage, meget lav FK
207
Galega- kløver- og fodermarvkålensilage mv.
Galega, ensilage
288
Hvidkløver, begyndende blomstring, ensilage
264
Rødkløver, begyndende blomstring, ensilage
209
Fodermarvkål, ensilage
171
Hestebønne, ensilage
221
Sød lupin, ensilage
255
Havre + ærter + vikker ensilage
204
Helsædensilage
Grønbygensilage
206
Byghelsæd, ensilage, høj fordøjelighed
130
Byghelsæd, ensilage, middel fordøjelighed
140
Byghelsæd, ensilage, lav fordøjelighed
153
Vinterbyghelsæd, ensilage
146
Havrehelsæd, ensilage
183
Hvede-græs, ensilage
176
Hvede-ært, ensilage
156
Hvedehelsæd, ensilage, høj fordøjelighed
122
Hvedehelsæd, ensilage, middel fordøjelighed
126
Hvedehelsæd, ensilage, lav fordøjelighed
135
Majsensilage, høj fordøjelighed
86
Majsensilage, middel fordøjelighed
88
Majsensilage, lav fordøjelighed
97
Triticalehelsæd, ensilage
134
Grønrug, ensilage
179
Grønbyg-ært, ensilage, 40 % ærter
209
Grønbyg-ært, ensilage, 70 % ærter
211
Grønært, ensilage
212
Byg-ært, ensilage, 20 % ærter
147
Byg-ært, ensilage, 40 % ærter
172
Byg-ært, ensilage, 60 % ærter
196
Ærtehelsæd, ensilage
211
Hø og grønpiller
Lucernehø, i blomst
310
Kløverhø, høj fordøjelighed
185
Kløverhø, lav fordøjelighed
182
Græshø
192
Grønhø, Ekstra
214
Grønhø, Plus
240
Grønhø, Standard
260
Grønhø, lucerne
287
Grønpiller, høj fordøjelighed
218
Grønpiller, middel fordøjelighed
247
Grønpiller, lav fordøjelighed
270
Lucernepiller, høj fordøjelighed
257
Lucernepiller, lav fordøjelighed
292
NH3 - og NaOH-behandlet halm*)
Byghalm, NaOH-behandlet
103
Byghalm, NH3 -behandlet, høj fordøjelighed
173
Byghalm, NH3 -behandlet, lav fordøjelighed
173
Havrehalm, NH3 -behandlet
184
Hvedehalm, NH3 -behandlet
194
Rughalm, NH3 -behandlet
254
Halm, ubehandlet
Byghalm, vår
175
Byghalm, vinter
189
Havrehalm
173
Hvedehalm
152
Rughalm
244
Ærtehalm
222
Rajgræshalm
163
Hvidkløverhalm
318
Rødsvingelhalm
486
Korn
Vinterbyg
100
Vårbyg
97
Havre
113
Hvede
95
Rug
83
Triticale
89
Majs
74
Milo
94
Ris
94
Frø
Hestebønner
267
Hørfrø
139
Rapsfrø, dobbeltlav
117
Ærter
193
Sojabønner
283
Lupin, gul
306
Lupin, smalbladet
266
Sosikkefrø
144
*) Ved leverancer af flydende ammoniak skal den mængde, der efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen må anvendes til ludning af halm, opgøres særskilt.
Tabel 5: Gram råprotein pr. kg foder samt indhold af foderenheder (FEsv og FEdr ) pr. kg i fodermidler til svin
Fodermidler
Gram råprotein
pr. kg
FEsv1) pr. kg
Fedr2) pr. kg
Vårbyg, 2004 høst
92
1,06
1,05
Vårbyg, 2003 høst
92
1,04
1,04
Vinterbyg, 2004 høst
95
1,04
1,04
Vinterbyg, 2003 høst
92
1,05
1,04
Hvede, 2004 høst
96
1,15
1,14
Hvede, 2003 høst
99
1,16
1,15
Rug
82
1,08
1,07
Triticale
93
1,15
1,13
Havre
87
0,87
0,88
Ærter
204
1,00
1,01
Sojaskrå
427
0,88
0,90
Sojaskrå, afskallet
468
0,94
0,95
Sojaprot, HP 300
554
0,97
0,98
Rapsfrø DL
179
2,14
1.83
Rapsskrå
342
0,73
0,77
Rapskage, 5 % fedt
346
0,81
0,84
Rapskage, 9 % fedt
311
0,92
0,92
Rapskage, 14, 6 % fedt
291
1,08
1,03
Solsikkeskrå, delvist afskallet, 14 % træstof
371
0,72
0,76
Solsikkeskrå, delvist afskallet, 22 % træstof
317
0,57
0,63
Solsikkeskrå, delvist afskallet, 17 % træstof
372
0,68
0,73
Solsikkekage, delvist afskallet, 21 % træstof
298
0,80
0,82
Solsikkekage, delvist afskallet, 15 % træstof
364
1,01
0,99
Fiskemel, standard
704
1,13
1,06
Fiskemel, Island
683
1,34
1,23
Svinefedt 92/10
0
3,88
3,12
Planteolie, ren
0
3,93
3,16
Valle, kategori A
7
0,07
0,07
Valle, kategori B
3
0,09
0,08
Gærfløde, Novo
74
0,15
0,15
Gærfløde, sprit
109
0,23
0,24
1) FEsv angiverfoderenheder til smågrise, slagtesvin og diegivende søer
2) FEdr angiverfoderenheder for drægtige søer
§ 2. Anmeldelse til Plantedirektoratets register sker på en af direktoratet udarbejdet anmeldelsesblanket. Anmeldelsen skal være dateret og underskrevet af den, der er ansvarlig for virksomheden.
Stk. 2. Registreringspligtige virksomheder, jf. lovens § 2, skal anmeldes til registeret senest 21 dage efter, at registreringspligten indtræder. Anmeldelse får virkning for hele planperioden 2005/2006.
Stk. 3. Anmeldelse til registeret for virksomheder omfattet af lovens § 2, stk. 3, skal ske senest 31. juli. Anmeldelsen får virkning for hele planperioden 2005/2006. Plantedirektoratet kan i særlige tilfælde registrere virksomheder med virkning for tidligere planperioder.
Stk. 4. Til de registrerede virksomheder udsteder direktoratet et bevis for registreringen. Registreringen gælder, indtil virksomheden anmoder om at blive afmeldt registret eller virksomheden afmeldes registret, jf. lovens § 2, stk. 7.
Forarbejdningsanlæg
Bilag 3
Bilag 3
Tabel 1
Afgrøder til opfyldelse af krav om efterafgrøder
Tabel 2
Afgrøder, der indgår i grundarealet, hvoraf der på 6 procent eller 10 procent af arealet skal etableres eller udlægges efterafgrøder
Tabel 3
Grønne marker
Bilag 3
Tabel 1: Afgrøder til opfyldelse af krav om pligtige efterafgrøder
Udlæg af græs, korsblomstrede afgrøder og cikorie.
Korn og græs sået før eller efter høst, dog sået senest den 1. august.
Korsblomstrede afgrøder sået før eller efter høst, dog senest den 20. august.
Frøgræs.
Tabel 2: Afgrøder, der indgår i grundarealet, hvoraf der på 6 eller 10 procent af arealet skal etableres eller udlægges efterafgrøde
Korn (vår- og vintersæd)
Ærter
Vår- og vinterraps
Hestebønner
Majs
Solsikke
Rybs
Oliehør
Soja
Sennep
Andre et-årige afgrøder, der ikke har kvælstofoptagelse om efteråret i høståret.
Afgrøder skal medregnes, uanset om de skal høstes ved modenhed eller tidligere.
Tabel 3: Grønne marker
Afgrøder, der kan anvendes
Vintersæd
Vinterhvede
Vinterrug
Vinterbyg
Vintertriticale
Majs
Fodermajs
Græsmarkafgrøder
Græsarter og kløverarter i græsmarkblandinger og græsudlæg
Lucerne
Permanente græsarealer
Italiensk rajgræs til foderbrug
Rodfrugter
Roer
Fabriks- og industrikartofler
Frøafgrøder
Frøgræs
Kløverfrø og anden bælgsædsfrø
Vinterraps
Solsikker
Roefrø
Kommen
Havefrø og medicinalafgrøder
Grønt, frugt og bær
Sildige frilandsgrøntsager
Frugt- og bærkulturer
Juletræer og pyntegrøntkulturer
Efterafgrøder
Alle dyrkede afgrøder med vækst om efteråret, der anvendes som mellemafgrøder, og som nedvisnes eller nedpløjes. Etableringen af efterafgrøder skal ske efter normale driftsmæssige principper, således at efterafgrøden kan udvikle sig bedst muligt. Normale driftsmæssige principper indbefatter bl.a. et kvælstofbehov på 0 kg N/ha til efterafgrøder, der ikke udnyttes til slæt eller afgræsning, herunder pligtige efterafgrøder.
Andre afgrøder
Afgrøder, der kan sidestilles med de ovenfor anførte.
Udtagne arealer
Arealer, der er udtaget af driften, og som giver ret til støtte efter Det Europæiske Fællesskabs rådsforordning 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitik om ordninger for direkte støtte.
Nedpløjning
Arealer udlagt med græsmarksefterafgrøder, frøafgrøder og efterafgrøder kan ikke medregnes, hvis de nedpløjes før den 20. oktober.
§ 3. Ved forarbejdningsanlæg forstås i denne bekendtgørelse et anlæg, der modtager husdyrgødning fra en eller flere husdyrproducenter, og som ved en teknisk forarbejdning af husdyrgødningen skaber produkter, der er forskellige fra det materiale, der tilføres anlægget med hensyn til tørstofindhold, sammensætning og koncentration af gødningsstoffer.
Stk. 2. Ved forarbejdet husdyrgødning forstås i denne bekendtgørelse produkter fra et forarbejdningsanlæg, dog ikke afgasset biomasse. Forarbejdet husdyrgødning opdeles på baggrund af kvælstofindhold og -sammensætning i forskellige gødningstyper. Forarbejdet husdyrgødning kan omfatte såvel organiske som uorganiske produkter.
§ 4. Forarbejdningsanlæg skal anmeldes til Plantedirektoratets register for forarbejdningsanlæg, senest ved ibrugtagning. Anmeldelsen skal indeholde oplysning om CVR-nr. navn og adresse på den virksomhed, der ejer anlægget, samt oplysning om anlæggets forarbejdningsproces og -kapacitet.
Gødskning
§ 5. Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og for grønsager på friland, jf. lovens § 6, stk. 3 og 4, fremgår af bilag 1, tabel 1 og tabel 3. For hver af virksomhedens marker beregnes en kvælstofkvote som markens areal, angivet i hektar med mindst én decimal, ganget med kvælstofnormen for den pågældende afgrøde og med fradrag af angiven forfrugtsværdi. Kvælstofnormen med fradrag af forfrugtsværdien kan ikke udgøre mindre end nul kg kvælstof. Dyrkes en afgrøde, der ikke fremgår artsspecifikt af bilag 1, tabel 1 og tabel 3, skal fællesnormen for afgrødekategorien anvendes. Ved beregning af markens kvælstofkvote skal afgrødens kvælstofnorm for markens jordbonitet anvendes.
Stk. 2. For planperioden 2005/2006 udgør hele landet ét klimaområde.
Stk. 3. En marks kvælstofkvote opgøres på grundlag af den eller de afgrøder, der dyrkes på arealet, dog på grundlag af den senest etablerede afgrøde, hvis arealet er sået om, fordi afgrøden er slået fejl.
Stk. 4. Ved dyrkning af de vinterhvedesorter, der er nævnt i bilag 1, tabel 2, kan kvælstofnormen for vinterhvede til brødfremstilling forøges til den i bilag 1, tabel 1, fastsatte kvælstofnorm til dyrkning af hvede til brødfremstilling, hvis kravene for tildeling af brødhvedenorm er opfyldt og løfte om brødhvedenorm er meddelt, jf. §§ 6-8.
Stk. 5. Kvælstofnormen for vandet sandjord, jf. tabel 1, kolonne 9, må kun anvendes, hvis det kan dokumenteres, at der er mindst 75 mm vand til rådighed, svarende til 750 m3 /ha.
Stk. 6. For virksomheder, der ved aftale med en offentlig myndighed har forpligtet sig, eller i henhold til anden lovgivning er forpligtet til at tilføre en mindre mængde kvælstof end afgrødens kvælstofnorm med fradrag af angiven forfrugtsværdi, jf. bilag 1, tabel 1 og tabel 3, er det denne mindre mængde, der skal anvendes ved beregning af markens kvælstofkvote.
§ 6. Kvælstofnormen for brødhvede, jf. § 5, stk. 4, kan tildeles arealer inden for en samlet arealgrænse på 50.000 ha. Tildelingen kan ske efter ansøgning og er betinget af,
1) at jordbrugeren i mindst 1 af de 2 foregående planperioder (høst 2004 eller 2005) på jordbrugsvirksomheden har dyrket en vinterhvedesort, hvortil der i den pågældende planperiode kunne anvendes kvælstofnorm for brødhvede, at hveden er leveret til en grovvare- eller møllervirksomhed med henblik på brødfremstilling, og at den havde et proteinindhold på mindst 11,5 procent, et faldtal på mindst 275 samt en hektolitervægt på mindst 78,0 kg,
2) at jordbrugeren for den aktuelle planperiode (høst 2006) har indgået kontrakt om dyrkning og levering af hvede fra jordbrugsvirksomheden til brødfremstilling, og
3) at ansøgning modtages inden den dag, hvor der samlet er ansøgt for over 50.000 ha, og ansøgningerne i øvrigt opfylder betingelserne i § 6.
Stk. 2. Jordbrugeren skal kunne dokumentere den i stk. 1, nr. 1, nævnte levering. Dokumentationen skal indeholde oplysninger om hvedesorten, den leverede mængde hvede, proteinindholdet, faldtallet og hektolitervægten. Dokumentationen kan være en faktura, en kvittering eller lignende.
Stk. 3. Kontrakten, jf. stk. 1, nr. 2, skal indeholde oplysninger om
1) navn, adresse og CVR-nr. på den jordbrugsvirksomhed, der leverer hvede til brødfremstilling,
2) navn, adresse og CVR-nr. på den grovvare- eller møllervirksomhed, der aftager hvede til brødfremstilling,
3) kontraktarealets størrelse (ha), den anvendte hvedesort og den mængde hvede kontrakten omfatter,
4) den planperiode kontrakten omfatter, og
5) kontraktparternes skriftlige bekræftelse af kontrakten ved dateret underskrift.
Stk. 4. Den i stk. 2 og 3 nævnte dokumentation skal opbevares på jordbrugsvirksomheden i mindst 5 år og forevises på forlangende.
§ 7. Tildeling af kvælstofnorm for brødhvede til nyetablerede jordbrugeres arealer og arealer erhvervet ved ejer- eller brugerskifte kan ske på de i § 6 nævnte betingelser, idet dokumentationskravet kan opfyldes ved anvendelse af dokumentation indhentet fra den tidligere ejer eller bruger. Ved en nyetableret jordbruger forstås en person, som ikke tidligere har ejet eller drevet en jordbrugsvirksomhed .
§ 8. Ansøgning om kvælstofnorm for brødhvede skal indsendes til Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N (Landscentret), på et skema udarbejdet af Plantedirektoratet. Ansøgningsskemaet kan rekvireres hos Landscentret eller hos Plantedirektoratet fra den 1. august 2005. Ansøgningen skal indeholde grovvare- eller møllervirksomhedens attestation for den i § 6, stk. 1, nr. 2, indgåede kontrakt og skal tillige være dateret og underskrevet af ansøgeren.
Stk. 2. Ansøgning om kvælstofnorm for brødhvede i planperioden 2005/2006 modtages på hverdage fra den 9. august 2005 til den 21. april 2006. Ansøgninger modtaget inden den 9. august 2005 betragtes som modtaget den 9. august 2005. Ansøgninger, der modtages efter kl. 16.30, betragtes som modtaget den efterfølgende hverdag.
Stk. 3. Såfremt der allerede den 9. august 2005 modtages ansøgninger, hvor der samlet er ansøgt for over 50.000 ha og ansøgningerne i øvrigt opfylder betingelserne i § 6, vil de blive imødekommet efter en forholdsmæssig reduktion af det ansøgte areal.
Stk. 4. Hvis ansøgningen mangler væsentlige oplysninger, vil den blive afvist uden yderligere behandling.
§ 9. Kvælstofnormer for andre plantekulturer, jf. lovens § 6, stk. 4, fremgår af bilag 1, tabel 3. Dyrkes en afgrøde, der ikke fremgår artsspecifikt af bilag 1, tabel 3, skal fællesnormen for afgrødekategorien anvendes.
Stk. 2. Efter skriftlig ansøgning kan Plantedirektoratet tillade en højere kvælstofnorm end anført i tabel 3 for kulturer, for hvilke der ikke er fastsat en artsspecifik kvælstofnorm, samt for den fastsatte fællesnorm for »andre grønsager« anført i tabel 1. Ansøgningen skal indeholde dokumentation for, at der ud fra god dyrkningspraksis er behov for en højere kvælstofnorm.
Stk. 3. For planperioden skal virksomhedens samlede kvælstofkvote beregnes som summen af kvoterne for hver af virksomhedens kulturer. Kvoterne for hver af virksomhedens kulturer beregnes som det samlede areal med kulturen, angivet i hektar med mindst én decimal, ganget med kvælstofnormen for den pågældende kultur.
§ 10. En afgrødes kvælstofnorm kan korrigeres, hvis det forventede udbytte afviger fra standardudbytterne i bilag 1, tabel 1. Korrektionen foretages med korrektionsfaktoren i tabellens kolonne 14. Korrektion i opadgående retning kan alene ske, hvis der foreligger dokumentation for, at der i tidligere planperioder er høstet højere udbytter af afgrøden på virksomheden end standardudbytterne for den pågældende afgrøde. Dokumentationen skal bestå af faktura på salg af den pågældende afgrøde samt mark- eller gødningsplaner, jf. lovens § 21, der angiver arealet med den pågældende afgrøde. Faktura på salg mellem registrerede virksomheder, jf. §§ 1 og 2, kan ikke anvendes som dokumentation. Ved dokumentation af tidligere opnåede høstudbytter for en afgrøde skal opgørelsen ske ud fra virksomhedens samlede salg af afgrøden i pågældende planperiode uden hensyn til jordtype, vanding o.lign.
Stk. 2. Et forventet højere udbytte skal beregnes som et gennemsnit af de høstudbytter, der er opnået for den pågældende afgrøde inden for de sidste fem planperioder. Høstudbyttet fra den forrige planperiode skal dog udelades af beregningen af forventet højere udbytte, hvis udbyttet først afsættes efter 21. april i indeværende planperiode. Hvis der foreligger dokumentation for, at afgrøden har været dyrket i alle fem planperioder, kan det højeste og det laveste høstudbytte udelades ved beregningen af det forventede højere udbytte.
§ 11. Hvis der på grund af ekstreme vejrligstilfælde bortfyger eller udvaskes udbragt kvælstof fra en mark eller dele af en mark, kan virksomhedens kvælstofkvote, jf. lovens § 9, forhøjes på grundlag af en erklæring fra en planteavlskonsulent, der er ansat i en landøkonomisk forening, eller fra en konsulent, der er godkendt hertil af Plantedirektoratet.
Stk. 2. Erklæringen skal indeholde en begrundet forklaring på, hvorfor de pågældende marker afviger fra det normale. Erklæringen afgives på en blanket, der er godkendt af direktoratet. Erklæringen skal fremsendes til direktoratet inden udgangen af planperioden. Den yderligere tilførsel af kvælstof må først gennemføres, når direktoratet skriftligt har godkendt erklæringen.
§ 12. Virksomhedens besætningsstørrelse i planperioden, jf. lovens § 11, stk. 2, beregnes for hver husdyrart, staldsystem og besætningsnummer som antal årsdyr, eller det samlede antal producerede dyr i perioden 1. august til 31. juli. Virksomhedens besætningsstørrelse skal kunne dokumenteres ved besætningsoptegnelser eller ved driftsbilag på leveringer af producerede dyr. Opgørelsen af antal årsdyr eller antal producerede dyr skal foretages som anført i bilag 2, tabel 1.
§ 13. Produktionen af kvælstof i husdyrgødning beregnes som antal årsdyr eller antal producerede dyr af de pågældende husdyrarter ganget med den i bilag 2, tabel 2, fastsatte norm for indhold af kvælstof i husdyrgødning for den pågældende husdyrart og i det pågældende staldsystem, uanset om dyrene går ude en del af planperioden. Virksomhedens produktion af kvælstof i husdyrgødning beregnes som summen af produktionen af kvælstof i husdyrgødning fra hver af virksomhedens husdyrarter og staldsystemer i perioden 1. august til 31. juli i planperioden.
Stk. 2. Fremgår husdyrarten eller staldsystemet ikke af tabel 2, skal produktionen af kvælstof i husdyrgødning beregnes på grundlag af normer for husdyrarten under kategorien »Andre dyrearter eller staldsystemer« i tabellen. Antallet af dyreenheder skal opgøres som anført i § 1, stk. 3.
§ 14. Ved korrektion af produktionen af kvælstof i husdyrgødning for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning skal korrektionsformlerne i bilag 2, tabel 3, anvendes. For hver kombination af husdyrart og staldsystem må der kun anvendes én af de i bilag 2, tabel 3, nævnte korrektionsformler. Beregning af korrektionsfaktorer må kun ske på grundlag af oplysninger om virksomhedens drift. Standardværdier for gram råprotein pr. foderenhed angivet i bilag 2, tabel 4, skal anvendes ved anvendelse af egen avl til fodring af egen kvægbesætning. Ved blanding af foder til svin på basis af egen avl eller indkøbte foderstoffer, hvor indholdet af råprotein ikke fremgår af deklaration, skal standardværdier for gram råprotein pr. foderenhed angivet i bilag 2, tabel 5, anvendes.
Stk. 2. Virksomhedens afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning skal dokumenteres ved driftsbilag. Dokumentationen kan omfatte effektivitetskontrol, foderkontrol, ajourførte foderplaner eller afregninger med slagteri, mejeri eller. lignende og skal mindst omfatte en sammenhængende periode på 12 måneder i perioden 15. september i forrige planperiode til 15. oktober i indeværende planperiode.
Stk. 3. Den mængde kvælstof i husdyrgødning, der afsættes af udegående husdyr på arealer, der i henhold til anden lovgivning ikke må tilføres mere gødning, end der efterlades af husdyrene, kan trækkes fra virksomhedens produktion af husdyrgødning, jf. dog stk. 5.
Stk. 4. Fra virksomhedens produktion af husdyrgødning kan endvidere fratrækkes den mængde kvælstof i husdyrgødning, der afsættes af udegående husdyr på arealer, der er omfattet af tilsagn om tilskud i medfør af bekendtgørelse nr. 175 af 22. marts 2002 eller tidligere bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, når der ifølge tilsagnet må tilføres et bestemt niveau kvælstof udover den mængde kvælstof i husdyrgødning, som afsættes af de udegående husdyr på arealerne.
Stk. 5. Stk. 3 gælder ikke for arealer, der er omfattet af tilsagn om tilskud i medfør af bekendtgørelse nr. 187 af 20 marts 2003, nr. 84 af 12. februar 2004 eller nr. 140 af 10. marts 2005 om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger. For arealer, der er omfattet af tilsagn om tilskud i medfør af nævnte bekendtgørelser, og hvor der er forpligtelse til afgræsning, gælder dog, at husdyrgødningen kan fratrækkes når arealernes kvælstofkvote er 0 kg kvælstof og afgræsning foretages med mindre end 0,3 dyreenheder pr. ha. pr. år.
§ 15. Virksomhedens lagerstatus af kvælstof i henholdsvis husdyrgødning, anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal opgøres pr. 31. juli. Virksomhedens ultimolagre opgøres som lagerstatus fradraget den mængde kvælstof i husdyrgødning, anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der udbringes i perioden 1. august til 30. september til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december.
Stk. 2. Det samlede ultimolager af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning for virksomheder med en husdyrbesætning på over 30 dyreenheder må maksimalt svare til 50 procent af den samlede mængde kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der i perioden 1. august til 31. juli er produceret og modtaget på virksomheden. For virksomheder uden husdyrbesætning eller virksomheder med en husdyrbesætning på 30 dyreenheder og derunder må ultimolageret maksimalt svare til den samlede mængde kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der i perioden 1. august til 31. juli er produceret og modtaget på virksomheden. Bestemmelserne om størrelsen af maksimalt ultimolager af husdyrgødning, anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning gælder ikke for virksomheder, hvor dybstrøelse udgør mere end 75 procent af gødningsproduktionen opgjort i kg kvælstof.
Stk. 3. For virksomheder med produktion af konsumæg med gødningstypen fast gødning, jf. staldtyper i bilag 2, tabel 2, hvor det ikke er muligt at fjerne gødning før hønsene sættes ud, må ultimolageret af fast gødning fra disse staldsystemer maksimalt svare til den samlede produktion af fast gødning opgjort i kg kvælstof i indeværende planperiode og i den forudgående planperiode.
Stk. 4. Blandinger af husdyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning betragtes ved lageropgørelse som husdyrgødning. For blandinger, hvori indgår forarbejdet husdyrgødning, opgøres lagrene separat for husdyrgødning og for forarbejdet husdyrgødning.
§ 16. Indholdet af kvælstof i afgasset biomasse skal beregnes på grundlag af oplysninger om den mængde kvælstof i husdyrgødning, der er tilført biogasanlægget samt oplysninger om den mængde kvælstof i anden organisk gødning, der er tilført biogasanlægget, jf. § 19, stk. 6. Alternativt kan biogas- og fællesanlæg, der leverer afgasset biomasse til virksomheder omfattet af lovens § 2 eller til andre virksomheder med henblik på endelig brug i virksomheder omfattet af lovens § 2, få indholdet af kvælstof i afgasset biomasse bestemt ved analyse af repræsentative prøver foretaget mindst en gang inden for perioden 1. august til 31. juli i den planperiode, gødningen skal anvendes, jf. stk. 2. Biogasanlægget skal opgøre den leverede mængde afgasset biomasse, som analysen gælder for.
Stk. 2. Analyse af indhold af kvælstof i gødning skal foretages af et laboratorium, der er autoriseret hertil af Plantedirektoratet efter bekendtgørelse om autoriserede laboratorier, eller er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af gødning af Den Danske Metrologi og Akkrediteringsfond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, der er medunderskrivere af EA’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.
§ 17. For det enkelte forarbejdningsanlæg gælder, at den totale mængde kvælstof i den forarbejdede husdyrgødning skal svare til den indgående totale mængde kvælstof. Ligeledes skal den andel, der skal udnyttes, af den totale mængde kvælstof i forarbejdet husdyrgødning mindst svare til andelen, der skal udnyttes, af den indgående totale mængde kvælstof, jf. § 18, stk. 1 og § 19, stk. 4 og 5 samt lovens § 14, stk. 1.
Stk. 2. Producenter af forarbejdet husdyrgødning fastsætter ved salg eller afgivelse til en virksomhed registreret efter lovens § 2 det totale antal kg kvælstof i gødningen og den andel af det totale antal kg kvælstof, der skal udnyttes.
Stk. 3. Producenter af forarbejdet husdyrgødning angiver ved salg eller afgivelse til andre virksomheder og andre det totale antal kg kvælstof i henhold til deklaration, jf. lov om gødning. Den andel af det totale antal kg kvælstof i gødningen, der forudsættes udnyttet, fastsættes af producenten.
§ 18. Ved beregning af forbruget af kvælstof i husdyrgødning skal følgende andele af det totale indhold af kvælstof i gødningen anvendes
1) Svinegylle
75 pct.
2) Kvæggylle
70 pct.
3) Minkgylle
70 pct.
4) Dybstrøelse
45 pct.
5) Anden husdyrgødning
65 pct.
Stk. 2. Ved beregning af forbruget af kvælstof i forarbejdede husdyrgødningsprodukter beregnes den andel af det totale kvælstof i gødningen, der skal udnyttes, af den, der producerer den forarbejdede husdyrgødning, jf. § 17.
Stk. 3. For blandinger af husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning, herunder afgasset biomasse, fastsættes den andel, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, som anført i lovens § 12, stk. 3.
Stk. 4. Ved forekomst af meget smitsomme husdyrsygdomme, der udløser krav om håndtering af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning således, at det nedsætter gødningsværdien, kan Plantedirektoratet tillade, at andelene i stk. 1-3 fraviges.
§ 19. Indholdet af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning skal bestemmes ved analyse af repræsentative prøver efter retningslinierne i § 16, stk. 2. Analysen skal foretages mindst én gang inden for den planperiode, hvor gødningen skal anvendes. Den mængde anden organisk gødning, som analysen gælder for, skal opgøres.
Stk. 2. Uanset stk. 1 skal indholdet af kvælstof i spildevandsslam og komposteret husholdningsaffald m.m. bestemmes i overensstemmelse med bekendtgørelse om tilsyn med spildevandsslam m.m. til jordbrugsformål.
Stk. 3. Den totale mængde kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning beregnes som den mængde kvælstof i anden organisk gødning, som er leveret til virksomheden i planperioden. Der skal dog korrigeres for primo- og ultimolagre, svarende til reglerne vedrørende handelsgødning, jf. § 20, stk. 1 og stk. 2.
Stk. 4. Ved beregning af forbruget af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning skal følgende andele af det totale indhold af kvælstof i gødningen anvendes
1) Spildevandsslam
45 pct.
2) Komposteret husholdningsaffald
20 pct.
3) Kartoffelfrugtsaft
50 pct.
4) Pressesaft fra
grøntpillefabrikation
40 pct.
5) Urea
100 pct.
6) Have- og parkaffald
0 pct.
7) Andre typer af anden organisk gødning
40 pct.
Stk. 5. I særlige tilfælde kan Plantedirektoratet efter skriftlig ansøgning fra leverandøren godkende, at der ved beregning af forbruget af kvælstof skal anvendes en anden andel end anført i stk. 4.
Stk. 6. Virksomheder, der modtager anden organisk gødning end husdyrgødning, skal have en dateret og underskrevet opgørelse fra leverandøren som dokumentation for typen, mængden og det totale indhold af kvælstof i gødningen samt dato for levering.
§ 20. Virksomhedens lagerstatus af kvælstof i handelsgødning skal opgøres pr. 31. juli. Virksomhedens ultimolager af kvælstof i handelsgødning opgøres som lagerstatus fradraget den mængde kvælstof i handelsgødning, der udbringes i perioden 1. august til 30. september til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december.
Stk. 2. I opgørelsen af ultimolageret skal samtlige af virksomhedens lagre af handelsgødning medregnes, uanset om handelsgødningen er oplagret på virksomheden eller et andet sted.
Stk. 3. Ved salg eller afgivelse af handelsgødning skal der foreligge dokumentation i form af faktura eller lignende dateret driftsbilag på den solgte eller afgivne mængde kvælstof.
Overdragelse
§ 21. Virksomheder, som før udløbet af en planperiode ophører med at eje eller have brugsretten til et areal, skal udarbejde en skriftlig opgørelse indeholdende forfrugt, kvælstofkvote og kvælstofforbrug. Kvælstofforbruget skal opgøres som kg kvælstof i henholdsvis handelsgødning, husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning. Dette gælder tilsvarende, hvor brugsretten ophører som følge af kreditorforfølgning.
Stk. 2. Opgørelsen skal udarbejdes senest en måned efter ophørstidspunktet og omfatte perioden fra planperiodens start indtil ophør af brugsretten. Den skriftlige opgørelse videregives til den nye bruger. Ændringer skal tillige registreres i mark- og gødningsplanen efter lovens § 21, stk. 1.
Stk. 3. Hvis den registrerede virksomhed før udløbet af planperioden afmeldes registreret på grund af ophør, udarbejder den ophørende virksomhed gødningsregnskab for den forløbne del af planperioden. I stedet for, at den ophørende virksomhed udarbejder gødningsregnskab for den forløbne del af planperioden, kan den, der overtager brugsretten til arealer med en kvælstofkvote, erklære, at kvælstofforbruget for den samlede planperiode henregnes til denne. Dette gælder, når den, der overtager brugsretten til arealerne, er gjort bekendt med kvælstofkvote og -forbrug for den forløbne del af planperioden. Den, der overtager brugsretten til arealerne, forpligter sig ved at underskrive en erklæring herom til at overholde lovens § 5 for den samlede planperiode og til at udarbejde og indsende gødningsregnskab for den samlede planperiode. Overdragelseserklæringen underskrives af begge parter og indsendes til Plantedirektoratet af den ophørende virksomhed. Indsendelsen skal ske senest en måned efter afmeldingen fra registeret. Der henvises i øvrigt til § 27, stk. 3.
Stk. 4. Planer, regnskaber og overdragelseserklæringer skal udarbejdes på skemaer godkendt af Plantedirektoratet.
§ 22. Virksomheder, der før udløb af planperioden overdrager oplagret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning end husdyrgødning, skal senest en måned efter overdragelsen opgøre virksomhedens ultimobeholdning på overdragelsestidspunktet.
Stk. 2. Ultimobeholdning af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal opgøres på grundlag af
1) virksomhedens total primolager af kvælstof i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning,
2) produktionen af kvælstof i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet,
3) mængden af forbrugt kvælstof i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, og
4) mængden af modtaget og afgivet kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet.
Stk. 3. I særlige tilfælde, herunder ved overdragelse af dødsbo m.m., kan Plantedirektoratet godkende, at virksomhedens ultimolager af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning opgøres på grundlag af repræsentative prøver analyseret på et laboratorium, der er autoriseret eller akkrediteret, jf. § 16, stk. 2.
Stk. 4. Ultimobeholdning af anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal opgøres på grundlag af
1) mængden af modtaget og afgivet kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet,
2) mængden af forbrugt kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, og
3) virksomhedens produktion af anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, såfremt en sådan haves.
§ 23. Lovens § 23, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse ved overdragelser.
Plantedække
§ 24. Virksomheden skal i efteråret 2006 etablere eller udlægge arealer med efterafgrøder nævnt i bilag 3, tabel 1, efter normale driftsmæssige principper med henblik på en effektiv kvælstofoptagelse i efteråret. Efterafgrøderne har en kvælstofnorm på 0 kg N pr. ha.
Stk. 2. Areal et med efterafgrøder, jf. stk. 1 skal udgøre mindst 6 procent af virksomhedens efterafgrødegrundareal. For virksomheder, der udbringer gødningsmængder svarende til 0,8 dyreenheder pr. hektar harmoniareal og derover, skal arealet med efterafgrøder mindst udgøre 10 procent af efterafgrødegrundarealet. Den udbragte gødningsmængde opgøres på baggrund af reglerne i bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, ensilage mv., dog medtages i denne opgørelse anden organisk gødning, således at 100 kg total kvælstof svarer til en dyreenhed. Opgørelsen foretages på baggrund af gødningsregnskabet for planperioden 2004/2005. Udbragt urea indgår ikke ved fastlæggelsen af efterafgrødekravet. Dette gælder også andelen af urea i blandingsprodukter. Efterafgrødegrundarealet omfatter det areal, der i planperioden 2005/2006 er 1-årigt udtaget eller dyrket med afgrøder, der er nævnt i bilag 3, tabel 2.
Stk. 3. Efterafgrøder nævnt i stk. 1 må ikke nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres før den 20. oktober 2006. Efterafgrøder etableret som udlæg i majs må tidligst destrueres den 1. marts 2007. Areal er med disse efterafgrøder skal anvendes til en forårssået afgrøde i den efterfølgende planperiode.
Stk. 4. Overførsel af overskud af efterafgrøder fra op til fire umiddelbart forudgående planperioder kan indgå i opfyldelsen af de i stk. 2 nævnte mindstekrav til arealer med efterafgrøder. Efterafgrødearealet i hver af de fire foregående planperioder skal opfylde mindstekravet til efterafgrøder jf. stk. 2.
Stk. 5. Etablering af vintergrønne marker i efteråret 2006, jf. bilag 3, tabel 3, der alene eller sammen med et areal med pligtige efterafgrøder, der opfylder betingelserne i stk. 1 og 3, udgør 100 procent af det dyrkede areal med plantedække, kan erstatte kravet om etablering af pligtige efterafgrøder.
Stk. 6. Plantedirektoratet kan i særlige tilfælde og efter skriftlig ansøgning tillade, at bestemmelser i dette kapitel/denne bestemmelse fraviges.
Planlægnings- og regnskabskrav
§ 25. Der skal foreligge en kortskitse over virksomhedens dyrkede og udtagne arealer med angivelse af markernes numre og beliggenhed. Kortskitsen skal være påført navn og planperiode.
Stk. 2. Gødningsplanlægning samt gødningsregnskab skal foretages og udarbejdes på skemaer, der er udarbejdet af Fødevareministeriet. Plantedirektoratet kan godkende andre skemaer, herunder skemaer baseret på edb-programmer. Ved godkendelse af skemaer baseret på edb-programmer kan direktoratet stille krav om, hvordan skemaerne skal dateres og ajourføres af programmerne.
Stk. 3. Gødningsregnskabet for virksomheder, der i den pågældende planperiode afgiver husdyrgødning, jf. lovens § 11, stk. 4 skal indeholde skriftlig bekræftelse på disse overførsler, med oplysninger om
1) modtagerens navn, adresse og CVR-nr.,
2) det antal dyreenheder, den leverede mængde svarer til,
3) det totale antal kg kvælstof i og typen af den leverede husdyrgødning, jf. § 18, stk. 1, og
4) hvorvidt overførsler af husdyrgødning sker ved at afgivers dyr græsser på modtagers arealer eller ved levering af gødning.
Stk. 4. Gødningsregnskabet for virksomheder, der i den pågældende planperiode afgiver forarbejdet husdyrgødning skal indeholde modtagerens daterede skriftlig bekræftelse på de i stk. 3 anførte oplysninger, jf. dog stk. 5, samt for hvert gødningsprodukt oplysninger om andelen, jf. § 18, stk. 2 og 3.
Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 3 og 4 gælder dog ikke for leverancer til biogas- og fællesanlæg.
Stk. 6. Afgiver virksomheden i den pågældende planperiode forarbejdet husdyrgødning til andre end virksomheder, skal gødningsregnskabet omfatte oplysninger om den samlede mængde forarbejdede husdyrgødning for de enkelte gødningstyper, der er leveret, samt oplysning om
1) det totale indhold af kvælstof,
2) det totale antal dyreenheder, der svarer til den afsatte mængde forarbejdet husdyrgødning, og
3) oplysninger om den andel, der skal anvendes til beregning af virksomhedens forbrug af kvælstof.
§ 26. Virksomheder, der er omfattet af lovens § 2, skal for hver planperiode senest den 21. april foretage en planlægning, der viser arealer, der er udtaget eller dyrket med afgrøder, der er nævnt i bilag 3, tabel 2, samt marker, hvor der etableres eller udlægges efterafgrøder, jf. § 24 stk. 1.
Gødningsleverandører
§ 27. Virksomheder registreret efter lovens § 2, der sælger eller afgiver handelsgødning, skal senest den 1. november indberette til Plantedirektoratet, hvem der er afsat handelsgødning til i perioden fra 1. august til 31. juli. Indberetningen skal indeholde oplysninger om, hvilke registrerede virksomheder efter lovens § 2, identificeret ved CVR-nr., navn og adresse, der er afsat handelsgødning til, samt det totale indhold af kvælstof i, typen af og mængden af den handelsgødning, der er afsat. Ved salg eller afgivelse af handelsgødning til andre virksomheder skal indberetningen indeholde oplysninger om det totale indhold af kvælstof i, typen af og mængden af den handelsgødning, der er afsat til den enkelte virksomhed. Ved salg eller afgivelse af handelsgødning til andre skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om, hvilke gødningstyper og kvælstofmængder, der samlet er afsat til denne gruppe. I indberetningen skal medtages handelsgødning, der i henhold til faktura eller andet dateret driftsbilag er afsat eller aftalt afsat i planperioden.
Stk. 2. Andre virksomheder, der sælger eller afgiver handelsgødning, skal senest den 1. november indberette til Plantedirektoratet, hvilke virksomheder registreret efter lovens § 2, der er afsat handelsgødning til i perioden fra 1. august til 31. juli. Indberetningen skal indeholde oplysninger om CVR-nr., navn og adresse på den virksomhed, der er afsat handelsgødning til, samt det totale indhold af kvælstof i, typen af og mængden af den handelsgødning, der er afsat. I indberetningen skal medtages handelsgødning, der i henhold til faktura eller andet dateret driftsbilag er afsat eller aftalt afsat i planperioden.
Stk. 3. Den, der har overtaget arealer og har underskrevet en erklæring som nævnt i § 21, stk. 3, forpligter sig herved til at foretage indberetning, som nævnt i stk. 1, for den samlede planperiode. Indberetningen skal indeholde oplysninger om handelsgødning solgt eller afgivet i perioden 1. august til 31. juli af den, der overdrog arealerne.
Stk. 4. Ved leverancer af flydende ammoniak, jf. stk. 1 og 2, skal den mængde, der efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen må anvendes til ludning af halm, opgøres særskilt. Leverancer af foderurea opgøres ligeledes særskilt.
§ 28. Virksomheder registreret efter lovens § 2, og andre virksomheder, herunder offentlige myndigheder, der sælger eller afgiver anden organisk gødning end husdyrgødning, og biogas- og fællesanlæg, der sælger eller afgiver afgasset biomasse, samt forarbejdningsanlæg, der sælger eller afgiver forarbejdet husdyrgødning, skal senest den 1. oktober indberette til Plantedirektoratet, hvem, der er afsat gødning til i perioden fra 1. august til 31. juli. Dette gælder tillige, når leverancen er sket gennem en tredjemand. Indberetningen skal indeholde oplysninger om, hvilke virksomheder registreret efter lovens § 2, identificeret ved CVR-nr., navn og adresse, der er afsat gødning til, samt det totale indhold af kvælstof i, typen af og mængden af den gødning, der er afsat. Ved salg eller afgivelse af forarbejdet husdyrgødning til andre virksomheder og andre skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om hvilke gødningstyper og kvælstofmængder, der samlet er afsat til denne gruppe.
Stk. 2. Biogas- og fællesanlæg samt forarbejdningsanlæg, som modtager husdyrgødning, skal indberette til Plantedirektoratet, hvem der er modtaget husdyrgødning fra i perioden fra 1. august til 31. juli. Dette gælder tillige, når leverancen er sket gennem tredjemand. Indberetningen, skal ske hvert år senest 1. november. Indberetningen skal indeholde oplysninger om, hvilke virksomheder registeret efter lovens § 2, identificeret ved CVR-nr., navn og adresse, der er modtaget husdyrgødning fra, samt det totale indhold af kvælstof i, typen af og mængden af den gødning, der er modtaget. Ved modtagelse af husdyrgødning fra andre virksomheder og andre skal indberetningen alene indeholde oplysninger om typen af og mængden af den gødning, der samlet er modtaget fra denne gruppe.
Stk. 3. Biogas- og fællesanlæg samt forarbejdningsanlæg, som modtager anden organisk gødning end husdyrgødning, skal indberette til Plantedirektoratet, hvem der er modtaget anden organisk gødning end husdyrgødning fra i perioden fra 1. august til 31. juli. Dette gælder tillige, når leverancen er sket gennem tredjemand. Indberetningen skal ske hvert år senest 1. november. Indberetning skal indeholde oplysninger om, hvem der er modtaget anden organisk gødning end husdyrgødning fra, det totale indhold af kvælstof i, typen af og mængden af den anden organiske gødning end husdyrgødning der er modtaget.
§ 29. Indberetningen af de i § 27, stk. 1-3, og § 28, nævnte oplysninger skal ske ved elektronisk overførsel af data til Plantedirektoratet. Direktoratet kan dog efter anmodning tillade anden form for overførsel af data. Direktoratet fastsætter nærmere regler for, hvordan oplysningerne skal indberettes, herunder dataformat og -struktur. Direktoratet kan ligeledes stille krav til, hvordan de indberettede oplysninger skal dateres og ajourføres.
Nyregistrerede virksomheder
§ 30. For virksomheder, der ikke i planperioden 2004/2005 har været omfattet af bekendtgørelse nr. 795 af 13. juli 2004 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planperioden 2004/2005 gælder
1) at virksomhedens primolager af kvælstof i husdyrgødning, anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal fastsættes ved beregning eller måling pr. 1. august 2005 fradraget den mængde kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der udbringes i perioden 1. august til 30. september til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2005. Opgørelsen af primolageret skal være skriftlig og dateret og skal opbevares sammen med mark- og gødningsplanen for planperioden,
2) at der på baggrund af driftsbilag på leveret handelsgødning i den foregående planperiode og oplysninger om udbragt handelsgødning i samme periode skal foretages en statusopgørelse af virksomhedens primolager af handelsgødning pr. 1. august 2005 fradraget den mængde kvælstof i handelsgødning, der udbringes i perioden fra 1. august til 30. september til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2005. Opgørelsen af primolageret skal være skriftlig og dateret og skal opbevares sammen med mark- og gødningsplanen for planperioden, og
3) at arealers forfrugt skal fastsættes som arealernes afgrøde i den foregående planperiode.
Stk. 2. For virksomheder, der registreres i planperioden 2005/2006, stilles der krav om 6 procent efterafgrøder. Der stilles dog krav om etablering af 10 procent efterafgrøder, hvis det af den ophørte virksomheds gødningsregnskab fremgår, at den ophørte virksomhed ville have været omfattet af det skærpede krav til efterafgrøder, jf. § 24, stk. 2.
Stk. 3. Når flere virksomheder lægges sammen og nyregistreres, opgøres kravet til efterafgrøder på grundlag af den arealmæssigt største af virksomhederne.
Pilotprojekt om balanceregnskaber
§ 31. Op til 500 jordbrugsvirksomheder kan efter ansøgning deltage i et pilotprojekt om balanceregnskaber i perioden 1. august 2005 til 31. juli 2008.
Stk. 2. Ansøgning om deltagelse i pilotprojektet sendes til Plantedirektoratet i perioden fra den 1. oktober 2005 til den 30. november 2005. Plantedirektoratet udvælger de ansøgere, der kan deltage i pilotprojektet. Hvis antallet af ansøgninger overstiger 500, sker udvælgelsen ud fra ansøgningstidspunktet og virksomhedens driftstype mv. Plantedirektoratet kan forlænge ansøgningsperioden.
Stk. 3. For jordbrugsvirksomheder, der deltager i pilotprojekt om balanceregnskaber, gælder følgende betingelser
1) Kvælstofnormen for afgrøder, der er avlet og anvendt til foder på jordbrugsvirksomheden, skal korrigeres, hvis det forventede udbytte er højere eller lavere end standardudbytterne i bilag 1, tabel 1. Bedrifter med produktionsopgørelser korrigerer med faktorerne i bilag 1, tabel 4, kolonne 2, og bedrifter uden produktionsopgørelser anvender faktorerne i bilag 1, tabel 4, kolonne 3. Korrektionen i opadgående retning kan alene ske, hvis der forelægger dokumentation for, at der i tidligere planperioder er høstet højere udbytter af afgrøden på virksomheden end standardudbytterne for afgrøden. Dokumentationen skal bestå af opgørelser over næringsstofbalancer. Kravene til opgørelser over næringsstofbalancer specificeres i skemaer udarbejdet af Plantedirektoratet. Hvis udbyttet for én eller flere afgrøder, der er anvendt til foder på virksomheden, er lavere end standardudbytterne skal korrektionsfaktorerne anvendes til en korrektion i nedadgående retning. Hvis den samlede udbyttekorrektion (summen af korrektionerne for alle foderafgrøder) er negativ, er det tilladt at anvende den ukorrigerede kvælstofkvote. Korrektion for udbytte kan baseres på salg af afgrøder til opfodring på virksomheder, der ligeledes deltager i pilotprojektet.
2) Et forventet højere udbytte for afgrøder, der er avlet og anvendt til foder på jordbrugsvirksomheden, skal beregnes som et gennemsnit af de høstudbytter, der er opnået i 1 - 3 forudgående planperioder. For hvert år der indgår i beregningen skal der foreligge opgørelser over næringsstofbalancerne på jordbrugsvirksomheden, jf. stk. 3, nr. 1.
3) For planperioden 2006/2007 beregnes gennemsnittet, jf. stk. 3, nr. 2, ud fra høstudbytter fra 2-4 forudgående planperioder og for planperioden 2007/2008 for 3-5 forudgående planperioder.
4) I stedet for § 14, stk. 1 og 2, gælder, at der skal foretages en korrektion af kvælstofindholdet i husdyrgødning på grundlag af det forbrug af hjemmeavlet foder, der fremgår af opgørelserne af udbytte, og på grundlag af opgørelser af forbruget af indkøbt foder, der ligger til grund for korrektionen af kvælstofnormerne for afgrøder, jf. stk. 3, nr. 1. Der foretages en korrektion med samme korrektionsfaktor for alle arter af husdyr i besætningen. Korrektionsfaktoren opgøres i skemaer udarbejdet af Plantedirektoratet.
5) Opgørelserne over næringsstofbalancer foretages for kalenderåret på skemaer udarbejdet af Plantedirektoratet. Skemaerne, der jf. stk. 3, nr. 1, udgør dokumentationen for korrektion af kvælstofnormer for afgrøder i planperioden 2005/2006, indberettes til Plantedirektoratet senest den 31. marts 2006.
Almindelige bestemmelser
§ 32. Plantedirektoratet og fødevareregionerne fører kontrol med, at bekendtgørelsen overholdes.
Stk. 2. Virksomheder, der er omfattet af loven, skal efter anmodning fra Plantedirektoratet og fødevareregionerne give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for kontrollen, herunder til afgørelse af, om et forhold falder ind under lovens regler.
§ 33. Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, (Landscentret), bemyndiges til at træffe afgørelser i 1. instans om tildeling af kvælstofnorm for brødhvede, jf. §§ 6-8. Ansøgning om tildeling af brødhvedenorm skal indsendes til Landscentret.
Stk. 2. Reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven gælder for sager, hvori der træffes afgørelse af Landscentret efter stk. 1.
Stk. 3. Plantedirektoratet fastsætter nærmere regler om Landscentrets sagsbehandling og om instruktion og tilsyn.
§ 34. En afgørelse truffet af Landscentret, jf. §§ 6-8, kan påklages til Plantedirektoratet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt klageren. Klager over Landscentrets afgørelser skal indsendes til Landscentret, som herefter kan beslutte at genoptage sagen. Såfremt Landscentret fortsat ikke finder, at betingelserne i § 6, stk. 1, er til stede, oversendes sagen til Plantedirektoratet, som herefter træffer afgørelse . Plantedirektoratet kan herudover ændre en afgørelse, uden at der foreligger en klage. Plantedirektoratets afgørelser i klagesager kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Straffebestemmelser
§ 35. Overtrædelse af § 1, stk. 3, § 2, stk. 1, § 5, stk. 1, 3, 4, 5 og 6, § 6, stk. 4 , § 9, stk. 3, §§ 12-13, § 14, stk. 1 og 2, §§ 15-21, § 22, stk. 1, 2 og 4, § 23, § 24, stk. 1, 2 og 3, §§ 25-30 og § 32, stk. 2, straffes med bøde.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter straffelovens 5. kapitel.
Ikrafttrædelse
§ 36. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2005.
Plantedirektoratet P.D.V. E.B., den 19. juli 2005
Preben Veilstrup Andersen
/Pernille Balslev-Erichsen
Bilagsoversigt
Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om
plantedække i planperioden 2005/2006
I medfør af § 2, stk. 10 og 11, § 6, stk. 3 og 4, § 7, § 8, stk. 2 og 3, § 9, § 11, stk. 5 og 6, § 11 a, stk. 2, § 12, stk. 1 og stk. 2, § 13, stk. 2, § 14, stk. 2, § 17, § 18, § 21, stk. 6, § 22, stk. 5, § 24, § 24 a, § 26, § 29, stk. 3 og § 32 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 767 af 8. juli 2004, som ændret ved lov nr. 404 af 1. juni 2005, § 1, stk. 2, i forvaltningsloven, jf. lov nr. 571 af 19. december 1985, som ændret ved lov nr. 552 af 24. juni 2005, og § 1, stk. 3, i lov nr. 572 af 19. december 1985 om offentlighed i forvaltningen, som ændret ved lov nr. 552 af 24. juni 2005, samt efter forhandling med justitsministeren, fastsættes
Registrering