Legislator Case Law & Legislation
B20050073205 DK

Bekendtgørelse om forsvarets, redningsberedskabets og Danmarks Idræts-Forbunds regulering af færdslen

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

Bekendtgørelse 2005 732 Historic

§ 1. Poster og patruljer fra forsvaret, herunder hjemmeværnets politikompagnier, og redningsberedskabet kan regulere færdsel på vej i det omfang, det er påkrævet af hensyn til den uhindrede fremførelse af kørende eller marcherende kolonner fra forsvaret eller redningsberedskabet eller disses enkelte køretøjer, som under øvelse ikke kan tilpasses den almindelige færdsel.

Stk. 2. Ved feltøvelser (manøvrer) og lignende i forvejen tilrettelagte arrangementer, der kræver særlige færdselsmæssige foranstaltninger, finder regulering mv. sted på grundlag af forudgående forhandling med vedkommende politimester (i København politidirektøren).

Stk. 3. Det i stk. 1 angivne personel kan endvidere efter forudgående godkendelse fra det stedlige politi regulere færdslen i forbindelse med afvikling af større civile arrangementer mv.

Stk. 4. Efter forudgående godkendelse fra det stedlige politi kan desuden medlemmer af foreninger, der er godkendt af Danmarks Idræts-Forbund, og medlemmer af specialforbund under Danmarks Idræts-Forbund, i det omfang det skønnes nødvendigt, regulere færdslen i forbindelse med afvikling af større idrætsarrangementer i Danmarks Idræts-Forbunds regi. Disse medlemmer anvises af en af Danmarks Idræts-Forbund hertil bemyndiget person.

Stk. 5. Hvis uniformeret politi er til stede, skal reguleringen af færdslen normalt overlades til dette eller foretages i samarbejde med dette.

Bekendtgørelse 2005 732 Historic

§ 2. Personellet fra forsvaret og redningsberedskabet, der regulerer færdslen, skal være uniformeret og reglementeret afmærket.

Stk. 2. Medlemmer af foreninger, der er godkendt af Danmarks Idræts-Forbund, og medlemmer af specialforbund under Danmarks Idræts-Forbund, der udfører færdselsregulering, skal bære en vest af reflekterende materiale med påskriften »Trafikofficial«.

Bekendtgørelse 2005 732 Historic

§ 3. Færdselsregulering efter denne bekendtgørelse skal finde sted ved tydelig tegngivning i overensstemmelse med de bestemmelser, som Justitsministeriet har fastsat herom.

Bekendtgørelse 2005 732 Historic

§ 4. Medlemmer af foreninger, der er godkendt af Danmarks Idræts-Forbund, og medlemmer af specialforbund under Danmarks Idræts-Forbund, der skal foretage regulering af færdslen, skal have gennemgået en særlig uddannelse i færdselsregulering. Uddannelsen skal omfatte teoretisk og praktisk undervisning i færdselsregulering og gives efter retningslinier udfærdiget af Danmarks Idræts-Forbund efter forhandling med Rigspolitichefen.

Stk. 2. Til medlemmer af foreninger, der er godkendt af Danmarks Idræts-Forbund, og medlemmer af specialforbund under Danmarks Idræts-Forbund, der har gennemført uddannelsen i færdselsregulering, jf. stk. 1, udsteder Danmarks Idræts-Forbund et legitimationskort, hvoraf det fremgår, at den pågældende har gennemført uddannelse i færdselsregulering. Legitimationskortet skal medbringes, når den pågældende udfører færdselsregulering, og skal på forlangende forevises politiet.

Bekendtgørelse 2005 732 Historic

§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2005.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 519 af 4. juli 1990 om militærets og civilforsvarets regulering af færdslen.

Justitsministeriet, den 11. juli 2005

Lene Espersen

/Michael Højer

Bekendtgørelse 2005 732 Historic

Bekendtgørelse om forsvarets, redningsberedskabets

og Danmarks Idræts-Forbunds regulering af færdslen

I medfør af § 89, stk. 2, i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 2. august 2001, fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →