Legislator Case Law & Legislation
B20050064805 DK

Bekendtgørelse om indhentelse af børneattest ved ansættelse og beskæftigelse af personer, der inden for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations ressortområde skal have kontakt med børn under 15 år

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

Bekendtgørelse 2005 648 Historic

§ 1. Myndigheder og organisationer m.v. inden for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations ressortområde skal forud for ansættelse og beskæftigelse m.v. af personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år, indhente børneattest som nævnt i §§ 2 og 3.

Stk. 2. Indhentelse af børneattest skal ske i overensstemmelse med de regler, der gælder for sådanne attester i § 36 i bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregistret), herunder, at den oplysningerne angår, har meddelt skriftligt samtykke til indhentelsen.

Bekendtgørelse 2005 648 Historic

§ 2. Dansk Røde Kors, Beredskabsstyrelsen, Hanstholm og Brovst kommune skal indhente børneattest for personer, herunder ledere, lærere, bisiddere samt børne- og ungemedarbejdere, på asylcentre eller børneasylcentre, der som ansatte eller beskæftigede skal have fast tilknytning til centret.

Stk. 2. Ved fast tilknytning som nævnt i stk.1 forstås, at ansættelsesforholdet eller beskæftigelsen er af mindst 3 måneders varighed, eller at den ansatte eller beskæftigede inden for en periode på 3 måneder har en tilknytning, der indebærer kontakt med et barn under 15 år i mindst 3 tilfælde. Ved ansættelsesforhold eller beskæftigelse, som ikke fra begyndelsen skulle indebære en fast tilknytning, skal der efterfølgende indhentes børneattest, når ansættelsesforholdet eller beskæftigelsen har varet i 3 måneder, eller den ansatte eller beskæftigede inden for en periode på 3 måneder har haft en tilknytning, der har indebåret kontakt med et barn under 15 år i mere end 3 tilfælde. Børneattest skal i disse tilfælde indhentes inden 3 uger.

Stk. 3. Der skal ikke på ny indhentes børneattest for en person som nævnt i stk. 1, hvis vedkommende overgår til anden ansættelse inden for samme myndighed eller organisation m.v.

Bekendtgørelse 2005 648 Historic

§ 4. Forsætlig overtrædelse af bekendtgørelsens § 2 straffes med bøde. Dette gælder dog ikke for offentlige forvaltningsmyndigheders overtrædelser. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 2. Overtrædelser, som omfattes af stk. 1, påtales af det offentlige.

Bekendtgørelse 2005 648 Historic

Bekendtgørelse om indhentelse af børneattest ved

ansættelse og beskæftigelse af personer, der inden for

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations

ressortområde skal have kontakt med børn under 15 år

I medfør af § 2, stk. 1 og 4, i lov nr. 520 af 21. juni 2005 om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v. fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →