Legislator Case Law & Legislation
B20050037905 DK

Bekendtgørelse om forbrugerbeskyttelse i medfør af lov om naturgasforsyning

11 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (11)

Statutory Text (11 Articles)

Bekendtgørelse 2005 379 Historic

§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse på forbrugeraftaler om levering af naturgas, som en naturgasleverandør indgår som led i sit erhverv, når den anden part (forbrugeren) hovedsagelig handler uden for sit erhverv.

Stk. 2. Denne bekendtgørelse finder ikke anvendelse på forbrugeraftaler, i det omfang anden lovgivning måtte give forbrugeren en bedre retsstilling.

Bekendtgørelse 2005 379 Historic

§ 2. Forbrugere og naturgasleverandører skal i forbindelse med etablering af et kundeforhold indgå kontrakt om levering af naturgas. Kontrakten skal som minimum angive følgende

1) Naturgasleverandørens navn, adresse, telefon- og cvr-nummer.

2) Hvilke ydelser der leveres, naturgassens kvalitetsniveau og til hvilken adresse.

3) Tidspunkt for leverancens start fra den pågældende gasleverandør.

4) De typer vedligeholdelsesservice, der eventuelt tilbydes.

5) Hvordan information om gældende tariffer, gebyrer og andre priser kan indhentes.

6) Kontraktens løbetid og for så vidt angår tidsbegrænsede kontrakter eventuelle betingelser for fornyelse af kontrakten.

7) Betingelserne for afslutning af kontrakten samt en eventuel ret til opsigelse.

8) Hvilket varsel forbrugeren skal give naturgasleverandøren, hvis forbrugeren agter at flytte fra adressen, hvor ydelserne leveres og forbrugeren ønsker at opsige kontrakten.

9) Hvorvidt kunden kan fortsætte aftaleforholdet på en ændret leveringsadresse.

10) Frist for naturgasleverandørens udsendelse af slutafregning ved aftaleforholdets ophør.

11) Oplysning om over for hvem erstatning og andre mangelsbeføjelser kan gøres gældende, hvis det i kontrakten fastsatte kvalitetsniveau ikke overholdes.

12) Oplysning om klageadgang og om fremgangsmåden ved klage, herunder oplysning om en fysisk adresse, hvor forbrugeren kan henvende sig med eventuelle klager.

Stk. 2. Betingelserne i kontrakten skal være rimelige. Der skal gives oplysning om betingelserne forud for kontraktens indgåelse. Dette gælder også hvis kontrakten indgås via mellemmænd.

Stk. 3. Hvis aftalen indgås på forbrugerens anmodning under anvendelse af fjernkommunikationsteknik, som ikke gør det muligt at give oplysningerne på den i stk. 2, nævnte måde inden aftalens indgåelse, skal forpligtelsen opfyldes straks efter aftalens indgåelse.

Bekendtgørelse 2005 379 Historic

§ 3. Der er ikke krav om indgåelse af kontrakt mellem en naturgasleverandør og en forbruger, der modtager naturgas på grundlag af naturgasleverandørens forsyningspligt, jf. naturgasforsyningslovens § 26.

Stk. 2. Forbrugeren har dog efter anmodning ret til en kontrakt med forsyningspligtselskabet i overensstemmelse med § 2, stk. 1.

Stk. 3. Uanset om der indgås kontrakt i medfør af stk. 2, skal forsyningspligtselskabet overholde kravene i bekendtgørelsens § 2 og §§ 4-7, herunder fremsende de i § 2, stk. 1, nævnte oplysninger.

Bekendtgørelse 2005 379 Historic

§ 4. Forbrugeren skal have et passende varsel, hvis naturgasleverandøren agter at ændre kontraktbetingelserne. Ændring af enhedspris i aftaler om fast pris og ændring af prisberegningsgrundlag i aftaler om variabel pris anses for en ændring af kontraktbetingelserne. Forbrugeren har ret til at hæve kontrakten, hvis denne ikke accepterer de nye betingelser, som naturgasleverandøren har underrettet om. Naturgasleverandøren skal i forbindelse med underretningen orientere forbrugeren om dennes ret til at hæve kontrakten.

Bekendtgørelse 2005 379 Historic

§ 5. Naturgasleverandøren skal give forbrugeren personlig meddelelse om den samlede eventuelle prisstigning i forhold til den foregående opgørelsesperiode senest ved den førstkommende opgørelse af forbruget efter forhøjelsens ikrafttræden. Ved væsentlig prisstigning underrettes forbrugeren herom senest ved førstkommende faktura.

Bekendtgørelse 2005 379 Historic

§ 6. Naturgasleverandøren skal tilbyde forbrugeren et bredt udvalg af betalingsmetoder. Enhver forskel i vilkår og betingelser som følge af den valgte betalingsmetode, skal afspejle naturgasleverandørens omkostninger ved forskellige betalingssystemer. De generelle vilkår og betingelser skal være rimelige og gennemsigtige og skal anføres i et klart og forståeligt sprog.

Bekendtgørelse 2005 379 Historic

§ 7. Naturgasleverandøren må ikke afkræve forbrugeren betaling for leverandørskifte.

Bekendtgørelse 2005 379 Historic

§ 8. Forbrugeren kan klage til Energitilsynet over naturgasleverandørens manglende overholdelse af bekendtgørelsen.

Bekendtgørelse 2005 379 Historic

§ 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. november 2005.

Stk. 2. Der er ikke krav om indgåelse af kontrakt mellem forbruger og naturgasleverandør, hvor der før ikrafttræden for denne bekendtgørelse var etableret et kundeforhold. Dog har forbrugeren ret til en kontrakt i overensstemmelse med § 2, stk. 1, med naturgasleverandøren efter anmodning.

Stk. 3. Naturgasleverandøren skal oplyse forbrugeren om den i stk. 2, nævnte ret til at indgå kontrakt med virksomheden senest den 1. januar 2006.

Stk. 4. Uanset om der indgås kontrakt i medfør af stk. 2, skal naturgasleverandøren overholde kravene i bekendtgørelsens §§ 2-7.

Energistyrelsen, den 25. maj 2005

Ib Larsen

/Thomas Bastholm Bille

Bekendtgørelse 2005 379 Historic

Bekendtgørelse om forbrugerbeskyttelse i medfør af lov om naturgasforsyning 1)

I medfør af § 7 a i lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 287 af 20. april 2005, fastsættes

Bekendtgørelse 2005 379 Historic

1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/55/EF af 26. juni 2003 om fælles regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 98/30/EF, (EF-Tidende 2003, nr. L 176, side 57).

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →