Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om recepter
Statutory Text (3 Articles)
§ 1
I bekendtgørelse nr. 738 af 2. september 2002 om recepter, som ændret ved bekendtgørelse nr. 79 af 5. februar 2003 og bekendtgørelse nr. 336 af 10. maj 2004, foretages følgende ændringer
1. Indledningen affattes således
»I medfør af § 38, stk. 1, § 42 og § 72, stk. 2 og 3, i lov om apoteksvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 657 af 28. juli 1995, som ændret ved lov nr. 1228 af 27. december 1996, lov nr. 224 af 25. marts 1997, lov nr. 1042 af 23. december 1998 og lov nr. 493 af 7. juni 2001, fastsættes:«
2. I § 7, stk. 3, ændres »§ 7, stk. 1, 1. pkt.« til: »§ 7, stk. 2, 1. pkt.«.
3. § 12 a affattes således
»§ 12 a. Alle elektronisk udstedte/udskrevne lægerecepter skal være påført koder for henholdsvis indikation og dosering i det omfang, de fremgår af den elektroniske udgave af Lægemiddelstyrelsens Specialitetstakst.«
4. § 36 affattes således
»§ 36. Apoteket skal udlevere det billigste lægemiddel i gruppen af apoteksforbeholdte lægemidler, jf. lægemiddellovens § 5, stk. 1, som ifølge bilag 1 eller bilag 2 kan erstatte det ordinerede lægemiddel (substitution).
Stk. 2. Omfatter ordinationen flere lægemidler med samme navn (direkte forhandlede og parallelimporterede) finder stk. 1 tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1, finder ikke anvendelse, hvis receptudstederen udtrykkeligt på recepten har anført, at der ikke må ske substitution, jf. § 37, stk. 1.
Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 kan fraviges, hvis en af følgende betingelser er opfyldt
1) Prisforskellen mellem det billigste lægemiddel i gruppen og det ordinerede lægemiddel er mindre end
a) 5 kr., såfremt det billigste lægemiddel i gruppen koster 100 kr. eller derunder,
b) 5 pct. af prisen på det billigste lægemiddel, såfremt det billigste lægemiddel i gruppen koster mere end 100 kr., men mindre end 400 kr., eller
c) 20 kr., såfremt det billigste lægemiddel i gruppen koster 400 kr. eller derover.
2) Der i forbindelse med dosisdispensering af lægemidler til navngivne brugere foreligger en særlig situation, hvor dosisdispensering af det billigste lægemiddel i gruppen ikke kan ske maskinelt, jf. apotekerlovens § 11, stk. 1, nr. 9.
3) Der i forbindelse med dosisdispensering af lægemidler til patienter, der behandles i primærsektoren, jf. bekendtgørelse om dosisdispensering af lægemidler, § 1, stk. 2, nr. 3, foreligger en situation, hvor prisforskellen mellem det billigste lægemiddel i gruppen og det ordinerede lægemiddel er mindre end 10 pct. opgjort ud fra billigste lægemiddelenhedspris i gruppen uanset pakningsstørrelse.
Stk. 5. Ved beregningen efter stk. 4, nr. 1, anvendes forbrugerprisen, jf. bekendtgørelse om beregning af forbrugerpriser på apoteksforbeholdte lægemidler samt ikke apoteksforbeholdte håndkøbslægemidler m.v. Omfatter ordinationen flere lægemidler med samme navn (direkte forhandlede og parallelimporterede), beregnes prisforskellen i forhold til dét af de ordinerede lægemidler, som apoteket har til hensigt at udlevere.
Stk. 6. Uanset bestemmelserne i stk. 1-5 kan brugeren forlange at få udleveret det ordinerede lægemiddel eller et hvilket som helst lægemiddel i gruppen af lægemidler, som ifølge bilag 1 eller bilag 2 kan erstatte det ordinerede lægemiddel. Det gælder dog ikke, hvis receptudstederen udtrykkeligt har anført på recepten, at der ikke må ske substitution, jf. § 37, stk. 1. Ved dosisdispensering af lægemidler til navngivne brugere skal ønske om at få udleveret et bestemt lægemiddel, jf. 1. pkt., være fremsat senest ved afgivelse af bestilling eller genbestilling til det receptekspederende apotek.«.
5. I § 36 a ændres »udleveringsgruppe« til: »gruppe« og efter »bilag 1« indsættes: »eller bilag 2«.
6. I § 47, stk. 1, indsættes efter »§ 25, stk. 3«: »og stk. 4«.
7. I overskriften før § 51 ændres »Hjemmesygeplejersker« til: »Sygeplejersker«.
8. I § 51, stk. 1, ændres »Hjemmesygeplejersker« til: »Sygeplejersker«.
9. I § 51, stk. 2, nr. 1, ændres »Hjemmesygeplejerskens« til: »Sygeplejerskens«.
10. Overskriften før § 59: »Svejsevirksomheder« slettes.
11. § 59 ophæves.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2005.
Lægemiddelstyrelsen, den 21. marts 2005
Jytte Lyngvig
/Anne-Marie Vangsted
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om recepter